fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste - Skolens rejsehold

More documents

Recommendations

Info

86 undervisningsdifferenTiering sKørping sKole, rebild Kommune fleksibel holddeling skørping skole i rebild kommune case 30 1. motivation og baggrund på skørping skole står den enkelte elevs alsidige udvikling centralt i skolens værdigrundlag. skolen ser herudover en klar forbindelse mellem positiv selvopfattelse og faglighed. Med udgangspunkt i disse grundholdninger valgte en gruppe af skolens lærere i 2003 at iværksætte en indsats med fleksibel holddeling i indskolingen og på mellemtrinet. Initiativet var motiveret af et ønske om at undersøge, hvordan man på skolen kunne arbejde med holddeling i forhold til elevernes forskellige kompetencer. 2. formål og målsætninger Det overordnede formål med fleksibel holddeling er at styrke elevernes alsidige udvikling. Med projektet har skolen arbejdet på at skabe en ny sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og undervisningsformen. 3. projekt og indsatser Indsatsen begyndte med eleverne i børnehaveklassen i skoleåret 2003-04 og fulgte årgangen til og med 5. klasse. I løbet af de fem år fulgte eleverne den almindelige, klasseopdelte skolegang, men afbrudt af perioder med fleksibel holddeling. I løbet af et skoleår var der placeret cirka ti perioder med fleksibel holddeling, som varede mellem to og otte uger. Nogle perioder varede hele dage, mens andre var fordelt som moduler. Ideen med den fleksible holddannelse er udviklet af lærerne og er således ikke forankret i særlige teorier. I den overordnede tilgang har lærerne hentet inspiration fra familieterapeuten jesper juuls syn på, hvordan børn udvikler selvfølelse og selvtillid.
Ifølge jesper juul handler selvfølelse om at kende og holde af sig selv, mens selvtillid er knyttet til ydre forhold, det man enten er god eller dårlig til. en god selvfølelse medfører som regel også høj selvtillid, men høj selvtillid giver ikke nødvendigvis god selvfølelse. Udgangspunktet for holddannelsen var derfor, at eleverne skulle få en fornemmelse af, hvem de var, og hvad de kunne. lærerne indledte hver holdperiode med et teammøde, hvor undervisningen blev tilrettelagt. på mødet vurderede lærerne, hvad der rørte sig hos den enkelte elev. lærerne brugte på den måde holdperioderne som en mulighed for at give skræddersyet undervisning til alle eleverne. holdenes størrelser varierede afhængigt af målene, og undervisningen i holdene kunne dække et, flere eller alle fag. Denne fleksibilitet gjorde det muligt for lærerne at prioritere den enkeltes elevs personlige, faglige og sociale mål. lærerne inddelte holdene på baggrund af blandt andet faglighed, køn, interesser i projekter og temperament; de stille, de larmende, de hurtige, de snakkende og så videre. 4. ressourcer lærerne vurderer, at det er en forudsætning for projektet, at man har lyst til at indgå i teamarbejde og er villig til at tilbringe ekstra arbejdstid på skolen. Derudover skal man have tillid til, at ens kolleger kan varetage opgaverne lige så godt, som man selv kan. Den primære ressource i projektet var således lærernes engagement. skolen brugte ikke ekstra ressourcer i projektperioden, men lærerne valgte frivilligt at bruge ekstra tid på teammøder. 5. Udfordringer skolen vurderer, at der generelt ligger en udfordring i at få øje på børnenes forskellige ressourcer og for eksempel se kvaliteten i en ”irriterende” adfærd og få den vendt til noget positivt. Dominerende adfærd kan have potentielle lederegenskaber gemt. energien i støjende og urolig adfærd kan rumme engagement og livlighed, som de stille børn kan lære noget af. Udfordringen er også at bringe den bevidsthed ud til det enkelte barn, såvel som til hele klassen og forældrekredsen. 6. evaluering af resultater Der har ikke været gennemført en evaluering af projektet. skolens rejsehold har interviewet skolens ledelse og de lærere, der tog initiativ til projektet. lærerne vurderer, at den fleksible holddeling gav eleverne mulighed for at se sig selv i nye situationer. For eksempel skulle de, der talte meget, lige pludselig lytte, fordi alle talte. lærerne fortæller altid eleverne, hvad overskrifterne på deres grupper er. Det gjorde, at eleverne kunne forholde sig til, hvad de lærte. Det skulle de tage med tilbage i den almindelige undervisning, hvor der pludseligt blev krævet noget nyt af dem. For eksempel skulle de stille elever mere på banen. lærerne fortæller, at det var deres oplevelse, som de senere har fået bekræftet fra lærerne i overbygningen, at de elever, som har deltaget i den fleksible holddeling, har meget selvtillid og har fået øje på egne og andres personlige nuancer, fordi de har set hinanden i mange forskellige situationer. skolens ledelse og lærere oplever endvidere, at de deltagende elevers faglige niveau blev løftet markant som følge af projektet. skolens ledelse har været tilfreds med forløbet af projektet og mener godt, at det kan blive gentaget. projektet udsprang af lærernes interesse og er således ikke et fast element i undervisningen. skolens ledelse vil gerne give interesserede lærere mulighed for at arbejde med fleksibel holddeling, men vil ikke tvinge lærerne til at gøre det. kontaktperson: hanne lyngby Nielsen stilling: afdelingsleder, skørping skole e-mail: ihcln@rebild.dk telefon: 99 88 80 40 87
Page 1 and 2:
fremtidens folkeskole - Én af verd
Page 3 and 4:
fremtidens folkeskole - Én af verd
Page 5 and 6:
tema 4 trIVsel og alsIDIg UDVIklINg
Page 7 and 8:
Der findes en positiv dynamik på s
Page 10 and 11:
10 lærerKompeTencer rudersdal Komm
Page 12:
12 kaldes sUMo (styrke, Udviklingsp
Page 15 and 16:
måde søger skolen at skabe en god
Page 18:
18 lærerKompeTencer universiTy col
Page 22:
22 sKoleledelse og ledelsesKompeTen
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30:
30 4. ressourcer kommunen har fået
Page 33 and 34:
- give lederaspiranten plads til at
Page 36 and 37: 36 faglighed gesTen sKole, vejen Ko
Page 38: 38 - klasseledelse og pædagogisk e
Page 41 and 42: evalueringskulturen bidrager til at
Page 43 and 44: sens rolle er fortsat at sætte læ
Page 45 and 46: del, der illustrerer de områder, s
Page 47 and 48: fox”, hvor eleverne skal forcere
Page 49 and 50: ste år, skørping skole forsøger
Page 51 and 52: Desuden er der formuleret detaljere
Page 53 and 54: kommunen har læsevejledere på all
Page 55 and 56: - elevproducerede hitlister med bø
Page 57 and 58: dagtilbud (tre til seks år), mens
Page 60 and 61: 60 Trivsel og alsidig udviKling gla
Page 62 and 63: 62 Trivsel og alsidig udviKling øs
Page 64 and 65: 64 Trivsel og alsidig udviKling iKa
Page 66 and 67: 66 Trivsel og alsidig udviKling vej
Page 68 and 69: 68 Trivsel og alsidig udviKling aal
Page 70: Tema 5 kValItet og eVIDeNsBaseret U
Page 73 and 74: skolen betragter evalueringskultur
Page 76 and 77: 76 KvaliTeT og evidensbasereT udviK
Page 78: 78 sourcer at videreføre i forhold
Page 82 and 83: 82 undervisningsdifferenTiering anT
Page 84 and 85: 84 undervisningsdifferenTiering hun
Page 88 and 89: 88 undervisningsdifferenTiering Tj
Page 90: Tema 7 INklUsIoN rundt om i landet
Page 93 and 94: 3. projekt og indsatser Det er skol
Page 96 and 97: 96 inKlusion h.c. andersen sKolen,
Page 98: 98 inKlusion marielysT sKole, glads
Page 101 and 102: på kort sigt har kommunen en måls
Page 103 and 104: er nødvendige for at nå dette må
Page 106 and 107: 106 sKole-hjem-samarbejde og børn
Page 118: Tema 9 oVergaNge Både i begyndelse
Page 121 and 122: skolen bruger også erhvervsklassen
Page 123 and 124: 123
Page 125 and 126: 125
Page 127 and 128: eleven begynder i et af indskolinge
Page 129 and 130: 10.-klasse-centret har i år 108 el
Page 132 and 133: 132 elevens moTivaTion og lysT Til
Page 134 and 135: 134 elevens moTivaTion og lysT Til
Page 136 and 137:
136 elevens moTivaTion og lysT Til
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
show all

fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste - Skolens rejsehold

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?