fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste - Skolens rejsehold

endelig er det en målsætning gennem en opkvalificering
af lederne at øge graden af vidensforankring i arbejdet
på skolerne.
3. projekt og indsatser
arbejdet med ledelsesudvikling foregår både individuelt
blandt lederne og i fælleskommunalt regi. størstedelen
af skolelederne i kommunen har i dag gennemført eller
er i gang med en lederuddannelse. For de flestes vedkommende
er der tale om en diplomuddannelse, mens
enkelte herudover også har taget en masteruddannelse.
på en af kommunens skoler, hummeltofteskolen, har ledelsen
valgt at få skræddersyet en særlig pædagogisk diplomuddannelse
(af konsulenthuset cubion). her gennemgik
hele skolens ledelse i fællesskab ét samlet
uddannelsesforløb. Dette gav god mulighed for at omsætte
den nye viden i praksis.
på kommunalt niveau bliver der en gang om måneden
holdt et møde for alle ledere på skolerne, hvor der hver
gang drøftes en problematik eller opgave inden for ledelse,
for eksempel ledelse af indskolingen eller specialundervisningen.
Drøftelserne er tænkt som inspiration
til arbejdet på de enkelte skoler.
kommunen og skolelederne har gjort en indsats for at
stramme op på mødeledelse og disciplin i møderummet
for at sikre en god struktur på møderne. I den forbindelse
er der blevet indført en arbejdsdeling i skoleledelserne,
som betyder, at skolelederen ikke selv behøver at
deltage i alle møder. Dette er opnået ved at skabe mindre
fora, som er relevante for de direkte udførende ledelsesrepræsentanter,
typisk skolens souschef, afdelingsledere
eller sFo-ledere. Den fra skolens ledelsesgruppe,
som udfører arbejdet med emnet for et møde, er den,
der deltager i mødet. Én gang om året er der en samar-
bejdskonference for samtlige lederteam på skolerne.
på de fælleskommunale møder bliver der arbejdet med
et tema i en periode ad gangen. Der er skabt rum til
disse temadrøftelser ved at skære ned på informationspunkterne
på dagsordenen. en del af informationen er
flyttet til et nyhedsbrev.
Det seneste tema er arbejdsdeling i skoleledelserne. Motivationen
for at tage dette tema op er, at der er blevet
uddelegeret flere arbejdsopgaver til skolerne. Dette har
gjort det nødvendigt at skabe klarhed om, hvem der sidder
med hvilke opgaver. Drøftelserne er startet i fælles
regi og fortsat på skolerne.
på alle skolerne er arbejdsdelingen tænkt ind i en større
ramme med henblik på at skabe tid til pædagogisk ledelse.
Ud over at klargøre ansvarsfordelingen i forhold
til arbejdsopgaverne skal ledelsen således også uddelegere
ansvar til lærerteam (selvledelse), give processparring
til hinanden internt og strømline administrative opgaver.
I den forbindelse har forvaltningen inddraget
eksterne konsulenter til at gennemføre en lean-proces
på flere skoler i forhold til skolens administrative opgaver,
herunder økonomistyring.
Ud over de fælleskommunale mødefora er der også
etableret tværgående netværk. her arbejder skolelederne
på tværs af tre til fire skoler. Netværkene er sammensat,
så specialskoler og ungdomsskole indgår sammen
med de almindelige folkeskoler. Indsatsen har på
dette niveau handlet om, at netværkene får et overblik
over, hvem der har hvilke arbejdsområder og kompetencer,
så man kan bruge hinanden til sparring på konkrete
udfordringer og opgaver.
29