Download PDF - Finansforbundet

fede
oM HJErnEn
Af Anders C. østerby,
freelancejournalist
sværere at fordybe sig
i en roman
er du vant til at chatte med en kollega, samtidig med at du
skriver lånedokumenter for en kunde, blot for at blive afbrudt
af en sms, der tikker ind? og har du samtidig oplevet, at det
er blevet sværere at koncentrere sig om at læse en roman? I
så fald er du ikke alene, mener neuropsykolog anders gade,
Københavns Universitet.
”Når vi vænner os til at koncentrere os om flere mediekanaler
på samme tid, ødelægger vi vores koncentrationsevne“,
forklarer hjerneforskeren og fortsætter:
”Vi kan lynhurtigt finde svar på alt muligt på nettet, men vi
har måske mistet vores evne til at fordybe os. amerikanske
studier har nemlig vist, at de, der var meget vant til at mediemultitaske,
og som opfattede sig som gode til det, faktisk
fungerede meget dårligere i opmærksomhedskontrol og arbejdshukommelse
end den gruppe, der ikke var vant til det“.
Ifølge anders gade er der flere historiske eksempler
på, at teknologiske landvindinger har givet os nye måder at
tænke på.
”det mest oplagte eksempel er skriftsproget. grundlaget i
hjernen for overhovedet at kunne læse er faktisk først opstået,
da skriftsproget blev opfundet“.
multitasking
fører til flere fejl
Når du forsøger at håndtere flere opgaver på samme
tid, arbejder du, som om du har fået en lille en over
tørsten. det mener hjerneforsker Kjeld Fredens. Årsagen
er, at den menneskelige hjerne ikke er skabt til at
multitaske.
Kjeld Fredens sammenligner hjernen med en computer,
og i sammenligningen vinder computeren, når
det drejer sig om at multitaske. Ifølge hjerneforskeren
har hjernens arbejdshukommelse nemlig en begrænset
kapacitet, og hvis hjernens opmærksomhed deles ud
på flere samtidige opgaver, falder præstationen tilsvarende.
”hvor der kan være 100 procents opmærksomhed
på én opgave, så vil der kun være 25 procent på
hver opgave, hvis opmærksomheden deles ud på fire
samtidige opgaver. Så hvis man for eksempel taler i
telefon, mens man kører bil, nedsætter det ens reaktionsevne,
som om man havde en promille på 0,8“.
Multitasking er ifølge hjerneforskeren kun vejen
frem, når man vil satse på rutinearbejde, fordi det er
automatiseret og dermed uafhængigt af arbejdshukommelsen.
de dumme
er blevet klogere
Fra 1957 til starten af 1990’erne er danskernes gennemsnitlige
IQ steget med otte point. det er en ikke helt uvæsentlig forskel”,
fortæller neuropsykolog fra Københavns Universitet Tom
Teasdale. han har haft adgang til et omfattende statistisk materiale,
som bygger på 25-30.000 unge danske mænds besvarelser
af en intelligenstest hvert år, siden den blev en fast bestanddel
af sessionen.
den største stigning var i 1960’erne, hvilket Tom Teasdale
tilskriver forbedringerne i skolesystemet. Senere fladede kurven
ud for at toppe i 1998. Så hvis du er født i 1980, hører du til
den mest intelligente generation.
”Men stigningerne er sket i den lave ende. de lave begavelser
er blevet sjældnere, fordi flere i den lave ende er blevet bedre til
at løse abstrakte opgaver. der er ikke flere genier nu end dengang“,
slår Tom Teasdale fast Men hvad så med kvinderne?,
tænker halvdelen af læserne sikkert.
”Siden 2006, hvor kvinder fik værneret, har 1.000 kvinder
årligt taget den samme test, og de har fået næsten nøjagtig
samme resultat som mændene. dog klarer kvinderne sig dårligere
i talserier. det bekræfter, at mænd gennemsniligt er bedre
til tal, mens kvinderne er en smule bedre til sproglige opgaver“.
Finans februar 2011
43