PDF 1 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

4. bestemt til hospitalet i Bao Loc. Jeg var
2 · 2011
Af Helle Blom, formand
for Landsindsamlingen
Hospitalsudtyr til Vietnam
Maj 2011: Som jeg fortalte i sidste nummer
skulle jeg til Vietnam, nærmere
derude i 10 dage og havde hjemmefra planlagt mit
besøg og hvem jeg skulle mødes med.. De første
to dage besøgte jeg Børnehospital Nr.1 (BH1) og
havde møder med vicedirektøren, børneoverlægen
og Sister Sa, som er forhenværende forstanderinde
på hospitalet.
Formålet var bl.a. at få informationer om et
transportsystem, der skal bruges til for tidligt fødte
børn, når de transporteres til og fra provinsen til
hospitalet.
Jeg fik de informationer, jeg havde behov for,
og den videre behandling finder nu sted overordnet
i DVF.
Derefter var det op til Bao Loc. Vores vietnamesiske
ingeniør Quang var med mig deroppe i
to dage. Formålet var - som jeg i sidste nummer
beskrev - at undersøge, om det apparatur vi har
indkøbt, fungerer som det skal. Bliver det vedligeholdt
og kan de betjene det? Deres medikotekniker
taler ikke engelsk, så jeg kan ikke kommunikere
med ham direkte. Så Quang er også tolk. Quang
er meget kompetent og vi i DVF har kendt ham
gennem mange år. Han arbejdede tidligere på BH1.
Nu underviser han på universitetet. Quang har
udarbejdet en meget fin rapport om de forhold, han
undersøgte om apparaturet. Det er til stor gavn for
os. Vi får sikkerhed for, at det fungerer.
Quang og tekniker Tahn fra Bao Loc Hospital
Nyt fra
Hospitalsindsamlingen
Hjælp syge børn
i Vietnam
Jeg blev indlogeret hos cheflaborant Thuan,
som bor meget tæt på hospitalet. Jeg fik det værelse,
som vores lærer Annette Winther også bor i, når
hun er ude og underviser i engelsk. Thuan bor alene
med sine to børn, der går i skole. Hendes mand bor
og arbejder i Ho Chi Minh Byen.
Desværre blev jeg syg med en temmelig modbydelig
influenza. Det gjorde selvfølgelig, at jeg ikke
var helt i form. Alligevel fik jeg mødt og talt med de
personer, jeg skulle. Direktøren var ret så bekymret
for mig og var på tilsyn, hvor han gav mig nogle
vietnamesiske medikamenter. Det planlagte besøg
hos en lille etnisk familie blev udsat en dag – det
var dejligt det kunne lade sig gøre, da jeg havde
set frem til det møde. Det skriver jeg om andet
steds i dette blad.
Men til mit overordnede formål. Apparaturet
vi har doneret og hvad har de behov for i fremtiden.
Det var en meget stor glæde at gå rundt på
hospitalet og se med egne øjne at ”vores” apparatur
er taget i brug. Og så havde de oven i købet lavet
inskriptioner på alt det de havde modtaget fra
os med ”Donated by the Collection Committee
DVA”. Det varmede mit hjerte – og her skal alle I
bidragsydere også have en stor tak for at det kan
lade sig gøre at hjælpe hospitalet.
Vaskemaskinen med inskription.
Den er doneret af hospitalsindsamlingen
Ønsker om nyt apparatur
Direktøren havde indkaldt alle relevante personer,
som havde behov og ønsker om nyt apparatur.
Der havde - inden jeg kom - været flere drøftelser
om, hvad der skulle prioriteres. Man havde seriøst
gennemgået listerne med ønsker/behov. De var nu
blevet skåret ned til én liste med otte emner, og
VietNam
A J O U R
der var indhentet tilbud på alle otte emner lokalt.
Vi gennemgik listen, og jeg fik deres input om
fordele og ulemper. Herefter var jeg med rundt
på hele hospitalet og så det apparatur, de godt vil
have erstattet.
For at kunne dokumentere det jeg så, tog jeg
fotos, så vi i indsamlingsudvalget kan tage stilling
til, om vi kan hjælpe hospitalet med nyt.
Højest på listen stod et anæstesiapparat. Det
skal bruges til at bedøve både børn og voksne. Det
apparat, de har nu, er af ældre dato, og lever slet
ikke op til de krav, vi har i dag. De har omkring 500
operationer om året, så behovet er der. Man kunne
være bekymret for, om de nu også kan betjene et
nyt apparat. Men jeg fik svar på, at de er uddannet
til at betjene og vedligeholde apparatet.
Det nuværende
bedøveapparat på operationsstuen
Opvaskemaskine i brug
Det er også glædeligt, at hospitalet lige efter jeg
rejste hjem, fik installeret den opvaskemaskine, vi
har doneret. Det er en maskine, der bruges til alle
de instrumenter, der benyttes til operationer. Den
kan også bruges til at rengøre de slanger og tuber,
man bedøver patienten med.
Det er et vigtigt redskab i infektionshygiejnisk
øjemed, og et fremskridt for hygiejnen på hospitalet..
Direktøren har meddelt mig, at de er meget
taknemmelige for maskinen.
Vi har haft et enkelt møde i udvalget og er enige
om at gå i gang med at indkøbe anæstesiapparatet.
Herefter vil vi tage de andre emner op på listen.
Det vil i høre mere om i næste blad.
Møde med ”Miss Chuck”
De sidste tre dage af mit besøg holdt jeg ferie i Ho
Chi Minh Byen. Desværre gjorde influenzaen, at jeg
ikke helt fik det ud af det, jeg godt ville have haft.
Men jeg nåede da at mødes med ”Miss Chuck”,
som jeg kalder Cao Thi Chuck, sygeplejersken
jeg mødte, da hun var i lære som operationssygeplejerske
på min gamle afdeling på Gentofte
Hospital. Jeg rejste efterfølgende ud og arbejdede
på Børnehospital Nr. 1 i en måned og videreførte
det hun havde lært, til hele afdelingen.
Chuck havde inviteret både mig og Sister Sa ud,
og det var bare så dejligt at opleve, hvor godt hun
har fået det. Hun er blevet gift med en af de unge
læger fra dengang og har fået tre børn, som klarer
sig godt. Hun arbejder stadig som sygeplejerske,
men ikke længere på BH1.
Side 15