PDF 1 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Rundt om huset er der ikke særlig ryddeligt, og der løber høns og andre smådyr omkring. Når forældrene er i marken er det bedstemoren, der passer børn. Men da vores Ka Goung jo stadig ammes, er moren for det meste hjemme. I marken har de cashewnødder. Deres indtjening på et år er 4 mill. dong, hvilket svarer til godt 1.050 kroner. For at sammenligne kostede Ka Goungs ophold på hospitalet 3 mill. dong. Men de betalte kun 1/10, altså 300.000 dong. Det var kun selve fødslen, de skulle betale for. Indlæggelsen og behandlingen med C-PAP var gratis for familien. Velfungerende, men fattig Da vores interview er ved at være færdigt, bliver vi budt på deres hjemmelavede vin. Vinen er lavet på ris og planter får jeg at vide. Der kommer en stor krukke ind - ikke noget med glas. Nej, man får et sugerør, som så går på omgang til os alle sammen. Når man har drukket, bliver der hældt mere vand/ vin på, så krukken hele tiden er fuld. De spørgsmål, jeg stillede i starten, om familien kan tage hånd om de børn, der udskrives efter behandling på sygehuset, og om de forbliver raske, fik jeg faktisk svar på. Lille Ka Goung kunne ikke have det bedre. Selv under meget primitive omgivelser efter vores målestok havde hun taget på i vægt som hun skulle. Moren så i høj grad ud til at kunne passe og pleje hende. De havde et godt netværk og mit overordnede indtryk var, at jeg besøgte en meget velfungerende, men også meget fattig familie. Side 4 Bedstemoren skænker te til gæsterne Far, mor og barn foran deres hus Phunky i Odense Første februar åbnede en ny vietnamesisk restaurant i Odense med god atmosfære. Maden er absolut autentisk Ejerne er to brødre fra Vojens, hvor de har et vietnamesisk spisehus. I Odense har de satset på en smuk, østinspireret indretning med smukke stole, et meget smukt gulv, god plads mellem bordene og plads til 38-40 gæster. Flere kønne orkideer møder gæsten ved indgangen, og der lød i begyndelsen af aftenen vietnamesisk musik i højttalerne – dette skiftede hen på aftenen til diskret, vestlig musik. Vi blev præsenteret for menukortet mindre end fem minutter, efter vi havde sat os. På menukortet kan man som åbningstilbud vælge tre retter til 169 kr. Der var fire forretter at vælge imellem. Min ledsager og jeg valgte henholdsvis ”Vietnamesisk carpaccio” af oksefilet med ingefær-fiskesauce og ”Hjemmelavede, vietnamesiske sommerruller med rejer og svinekød og peanutsauce”. ”Carpaccioen” var mør og lækker og sommerrullerne smagte tydeligt af fine, friske grøntsager og dertil en vældig god sauce. Vi delte og var enige om en dejlig spiseoplevelse. Der var også fire forskellige hovedretter. Her valgte vi ”Sprød rismelspandekage med rejer og svinekød serveret med salat og let krydret fiskesauce” og ”Stegt vietnamesisk kødfars, forårsruller, tigerrejer, salat og friske krydderurter, serveret med tynde risnudler og fiskesauce”. Begge hovedretter bar også præg af friskhed og en form for renhed. Navnlig pandekagen havde god smag. Kødfarsen var nok en anelse kedelig, og der måtte gerne have været et par tigerrejer mere i skålen. Desserterne blev ”Frugtcocktail med kokosflødeskum” og ”Vietnamesisk kage med vanille is”. Cocktailen var et smukt farveorgie med kiwi, VietNam A J O U R Af Annette Winther Phunky Restaurant & Café Vestergade 98, 5000 Odense C, Tlf. 63 12 41 05 www phunky.dk jordbær, hindbær, blåbær og melon, flødeskummet kunne godt have tålt lidt mere kokossmag, men en dejlig dessert. Den usødede, vietnamesiske kage fik en fin smag af isen – en god kombination med de flere forskellige typer frugt ved. Til det hele husets rødvin – en typisk let fransk vin, der passede til alle retter. Den var også den eneste vin på kortet. En god vin, der ikke gør megen væsen af sig. Vi sluttede af med en café latte og en cappuccino – ganske udmærkede. Betjeningen var opmærksom, og det vil nok ikke være muligt andre steder i Odense at få tre så gode retter for 169 kr. Desuden følte vi, at stedets atmosfære, indretning og maden var så absolut autentisk – ingen fordanskning. Det bliver ikke sidste gang, vi spiser i Phunkyrestaurant. 2 · 2011
2 · 2011 Foto: Peter Rahbek Hjælp socialt udsatte børn Til kamp mod incest i Vietnam Af Jesper Kappel I 1998 adopterede Ole Riis sit første barn fra Vietnam. Det blev startskuddet til en kæmpe indsat for at hjælpe vietnamesiske piger, der blandt andet har været udsat for incest. Ole Riis er til daglig lærer i Smørum, men resten af tiden bliver brugt til at skabe en bedre tilværelse for pigerne i Vietnam. I Saigon i Vietnam ligger et børnehjem, der hedder Little Rose Warm Shelter. Her bor omkring 25 piger, der er mellem 8 og 18 år. Fælles for dem er, at de har været udsat for seksuelt misbrug - eller der har været risiko for, at det ville ske. Pigerne kan takke specielt en mand for, at de i dag kan komme videre med deres tilværelse. Det er danskeren Ole Riis, der til daglig er lærer på Søagerskolen i Smørum. ”Jeg har selv adopteret to børn fra Vietnam – det første barn i 1998 – og derfor blev jeg og min kone medlem af Dansk Vietnamesisk Forening. Sådan startede det hele,” fortæller Ole Riis. I løbet af få år kom Ole Riis med i bestyrelsen af foreningen. På dette tidspunkt støttede foreningen et sundhedsprojekt i Vietnam. I 2003 fik man ideen om at støtte et børnehjem for piger, der har været udsat for seksuelt misbrug. Det var en af de læger, man samarbejdede med, der sagde, at der var et behov. Ole Riis begyndte at arbejde med projektet. Han skrev en ansøgning til DANIDA for at høre, om de ville støtte arbejdet. Det ville de måske og bad om endnu en ansøgning og gav penge til, at han og et par andre kunne rejse til Saigon for at se og høre mere om børnehjemmet. ”Da vi tog af sted, var vi enige om, at vi ikke vil støtte hjemmet, hvis vi ikke fik en klar fornemmelse af, at vi kunne tro på dem og have tillid til dem,” siger Ole Riis. Det havde man, og efter rejsen skrev man endnu en ansøgning til DANIDA, og her fik man tilsagn VietNam A J O U R om støtte – en støtte der betød, at man kunne gå i gang i 2005. ”Der er fem ansatte på børnehjemmet, og de første fire år brugte vi på at uddanne dem i anerkendende pædagogik, som vi bruger her i Danmark. Vi lærte dem, at man ikke skal se problemer i børnene, men muligheder. Vi lærte dem, at man ikke skal slå børnene, men tale med dem,” siger Ole Riis, der også fortæller, at der blev brugt meget tid på at få de menige medarbejdere til at tage ansvar og beslutninger. De var vant til - som alle andre steder i Vietnam - at det er lederen, der bestemmer, og at man indordner sig. ”Vi kan se, at medarbejderne er meget ivrige efter at lære, hvordan vi gør det her i Vesten,” siger Ole Riis. På børnehjemmet bor pigerne, og de går i en skole tæt på hjemmet. Her kan de føle sig trygge, mens de samtidig bearbejder de ting, de har været udsat for. ”Det handler alt sammen om følelser. De Side 5
Page 1 and 2: A J O U R Dansk Vietnamesisk Foreni
Page 3: Ka Guong er en for tidligt født pi
Page 7 and 8: være muligt at tilgodese alle part
Page 9 and 10: som mødes af et strejf af bitterhe
Page 11 and 12: Anh Lê er en af de foredragsholder
Page 13 and 14: Sidst på dagen trak sangerinden Li
Page 15 and 16: 4. bestemt til hospitalet i Bao Loc
Page 17 and 18: 2 · 2011 Store udfordringer for Da
Page 19 and 20: på at opdatere hjemmesiden, især
Page 21 and 22: Balance pr. 31.12. 2010 2 · 2011 A
Page 23 and 24: KLAGE FRA ADVOKATERNE FOR FÆNGSLET

PDF 1 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?