PDF 1 mb - Dansk Vietnamesisk Forening

Ka Guong er en for tidligt født pige på hospitalet i Bao Loc. Her er beretningen om et besøg hos
hendes fattige familie i Madaguoil. Byen ligger i Da Huoai distriktet, ca. 50 km sydøst for Bao Loc
2 · 2011
Moren med barnet i slynge
Besøg hos pigen Ka Guong
Af Helle Blom, formand
for Landsindsamlingen
Hospitalsudtyr til Vietnam
Lille Ka Guong på 3 måneder blev født alt
for tidligt på hospitalet i Bao Loc 12. november
2010, og fik efterfølgende en svær
luftvejsinfektion. Familien jeg besøgte, tilhører en
af de mange etniske minoriteter i Vietnam. Denne
families etniske oprindelse er K’ho (mon-khmer).
Hospitalsindsamlingen støtter hospitalet
med vigtigt og nødvendigt udstyr, der indgår i
behandlingen af alvorligt syge børn. Hvordan går
det disse børn? Kan deres familier tage hånd om
dem efter udskrivelse og forbliver de raske? Jeg var
spændt på, om jeg kunne få svar på disse spørgsmål.
Besøget var arrangeret i forvejen med direktørens
hjælp. Dr. Bien, der er blevet min gode
følgesvend, idet han taler udmærket engelsk, tog
med på turen sammen med en af de yngre læger fra
Bao Loc. Vi kørte ca. 50 km mod sydøst i retning
mod Ho Chi Minh Byen. Der ligger den meget
lille landsby Madaguoil.
Ka Guong blev født for tidligt og havde brug for
bl.a. det C-PAP udstyr, som Dansk Vietnamesisk
Forening netop har sørget for er blevet indkøbt
til hospitalet.
Indlagt i en måned
Hun var indlagt i en måned og var nu her, tre
måneder efter, en dejlig lille pige, som fortsat blev
ammet. Hendes fødselsvægt var bare 1.500 gram.
Nu vejede hun 3.800 gram.
Vi blev alle tre meget fint modtaget af faren
i huset, moren og af bedstemoren. Senere kom
mandens søster til. Familien har tre børn. En på
fem, som går i skole og en på tre og så den lille ny Ka
Goung. Vi blev sat til rette på gulvet og budt på te af
Et primitivt, men ”moderne” udendørskøkken
VietNam
A J O U R
bedstemoren. Det er bare så imponerende, hvordan
de kan sidde på hug. Måske er jeg lidt misundelig,
fordi jeg på grund af en gammel knæskade ikke
længere kan komme ned på hug. Moren bar rundt
på babyen i en slynge om halsen. Det er sådan, at
alle de etniske minoriteter har forskellige måder at
bære deres børn på.
Bedstemoren, som så ud til at være en ældre
dame, havde såmænd ikke mere end 55 år på bagen.
Selv Dr. Bien syntes, hun så meget ældre ud. Jeg
troede, det kun var mig, der lagde mærke til de
mange rynker og furer. Et billede af en kvinde, der
har arbejdet hårdt i marken under solens stråler og
ikke er blevet skånet for noget.
Hårdt arbejde
Der er ingen tvivl om, at de alle arbejder hårdt.
Manden, K’nhep, er 33 år og konen, Ka Soi, er
30 år. De arbejder begge i marken tæt på huset.
Huset har de selv bygget for fem år siden med hjælp
fra familien, der bor i nærheden. Det er meget
primitivt efter vores standard. Der er ingen rigtige
senge. Man sover på en bastmåtte på gulvet i et
rum. Desuden er der det andet rum, hvor vi blev
modtaget. Køkkenet er det, vi så moderne kalder
”et udendørs køkken”. Her er et ildsted og en brønd.
Side 3