Jerslev gennem 100 år - Familien Svendsen byder velkommen

Jerslev gennem 100 år
hver af de andre to kommuner.
Jerslev kommune købte en grund nær kirken af Chr. Lund, Bonbeth.
I december 1948 gav Hjørring amt tilladelse til byggeriet, der derefter kunne gå i gang, og som
nævnt gik byggeriet i gang den 13. maj 1949.
Læser man videre i protokollen, står der fra den 13. maj 1950:
”Den 13. Maj var det et Aar siden, Alderdomshjemmet blev paabegyndt. Det var Meningen, det
skulle have været færdig til at tage i Brug, men var efter alt at dømme kun halvt færdig. Da
Murermester Aksel Nielsen ikke kan skaffe det fornødne Mandskab, overlodes alt Flise- og
Pudsearbejde til tre Mand for at fremme Arbejdet.”
6. juni 1951: ”Bager Nielsen foreslog, at Beboerne skal opfordres til at samle Penge til en gave til
Alderdomshjemmet. Byens Damer skal foretage Indsamlingen. Der indkom 520 Kroner. Bestyrelsen
købte et Vægur med Lodder hos (Urmager) Holm, to Raderinger hos (Boghandler) Voldbæk og en
Palme hos (Gartner)Madsen. Borgerforeningen sendte en Blomsterkurv. Formanden, Bager E.
Nielsen, er indbudt til Indvielsen.”
I august 1951 blev hjemmet indviet, men beboerne var dog begyndt at flytte ind flere måneder
før byggeriet stod færdigt, hvilket i øvrigt kom til at koste de tre kommuner dyrt, idet de gik
glip af et statslån på 200.000 kr. Tilsagnet om lånet blev trukket tilbage, da indflytningen var
påbegyndt, inden en ny lov trådte i kraft den 1. maj 1951. Surt.
Udgifterne til byggeriet beløb sig til 437.497 kr. Alle var enige om, at det var et flot byggeri, og
at der var skabt gode og trygge kår for de ældre. Efter nutidens forhold var stuerne små og faciliteterne
beskedne, men beboerne følte, at det var ”som at komme i paradis”.
Det første bestyrerpar var Elna og Peter Christensen. De havde lejlighed på hjemmet og stod
faktisk til rådighed døgnet rundt. Også de unge piger, der var ansat i køkkenet, havde værelse
på hjemmet.
De unge piger skulle deltage i alt forefaldende
arbejde. De skulle sammen med de raskeste
beboere passe den store have, der i mange år
gjorde hjemmet selvforsynende med frugt og
grøntsager. Beboerne, der den gang var mere
mobile end nutidens plejehjemsbeboere, del- - Frisk mand!
tog også i arbejdet i stuer og køkken.
I 1970’erne blev alderdomshjemmet udvidet til 40 personer, men dette tal reduceredes en halv
snes år efter, da stuerne blev moderniseret. Der blev ved hver stue indrettet badeværelse, hvilket
også betød, at beboerne fik eget toilet. Den enkelte beboer fik nu 18 kvadratmeter til sin
rådighed mod tidligere 12. Herefter var der plads til 28 beboere.
84