Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET 

ASYMMETRI 

NORMATIV ASYMMETRI - 

ET MILITÆRT DILEMMA 


KAPTAJNLØJTNANT 

N. O. RAAFELDT MARCUSSEN 

VUT II/L STK 2003 -2004


Resumé 

Specialet omhandler begrebet normativ asymmetri under den givne overordnede 

problemstilling asymmetri. I lyset af en forventelig mere aktiv dansk militær indsats i 

fremtiden, også med opgaver der omfatter direkte konfrontation er opgavens 

hovedspørgsmål er ”Hvilke fokusområder kan identificeres i forhold til eventuel 

doktrinudvikling vedrørende normativ asymmetri? Hovedspørgsmålet retter sig imod 

fokusområder til en evt. kommende doktrinudvikling på området og som teoretisk grundlag 

anvendes ”Krigsførelsens indre kredsløb”, der introduceres via en kort diskussion af 

doktrinbegrebet. I forhold til en definition, opstilling af begrebsapparat og behandlingen af 

emnet ”normativ asymmetri” tages der teoretisk udgangspunkt i G. Hofstedes kulturteori, 

der applikeres til adfærden i krise og krig. 

Den normative asymmetri defineres som handlinger, som vi ikke ville have udført, hvis vi 

var i samme situation og relateres via teorien til de fremherskende værdier i et samfund og 

heraf afledt rationalitetsbegrebet. Via teoriapplikationen relateres teoriens fem 

dimensioner: maskulinitet – femininitet, kollektivisme - individualisme, høj og lav 

usikkerhedsundvigelse, langsigtet – kortsigtet orientering og høj – lav magtdistance, til 

forhold i krise og krig. Applikationen anvendes herefter på case Somalia, der identificerer 

en normativ asymmetri i forhold til kollektivisme, usikkerhedsundvigelse og magtdistance. 

Efterfølgende redegøres og analyseres de fire normativt asymmetriske fænomener: 

selvmordsterrorister, børnesoldater, massedrab og gidseltagning i forhold til teorien, 

underspørgsmål og hovedspørgsmål. I relation til disse særlige fænomener identificeres 

ligeledes normativ asymmetri imellem danske normer og de normer der kan udledes af 

fænomenerne i forhold til især dimensionerne kollektivisme, usikkerhedsundvigelse og 

maskulinitet, men også magtdistancedimensionen inddrages. 

I forhold til underspørgsmålene konkluderes i relation til de fire enkeltfænomener, at disse 

kan forudses og kortlægges. Selvmordsbomben forbindes til de fundamentalistiske 

muslimske miljøer og stærkt ideologiske grupperinger, børnesoldater forbindes til fattige 

befolkningsmæssigt vækstrige områder, massedrabet forbindes til de etnisk eller religiøst 

fragmenterede samfund og gidseltagning ses som et generelt fænomen, der kan 

imødeses overalt udenfor den vestlige sfære. I forhold til relevansen mht. doktrin 

fremhæves de fire enkeltfænomener generelt som repræsentanter for hhv. den fanatiske 

modstander, udnyttelsen af særlige befolkningsgrupper i kamp, konfliktparternes indbyrdes 

relationer, modstanderens udnyttelse af vores normative tyngdepunkt. Disse fire udledte 

forhold videreføres til den perspektiverende del. 

I den perspektiverende del diskuteres emnet doktrinært og de primære fokusområder i 

forhold til et eventuelt doktrinarbejde fremhæves. De afdækkede fokusområder er: Emnets 

forudsigelighed og kortlægningsmuligheder og hermed implicit mulighederne for at 

inddrage emnet i den militære planlægning, de fire fokusområder udledt af 

enkeltfænomenerne: den fanatiske modstander, særlige befolkningsgrupper i kamp, 

konfliktparternes indbyrdes relationer og modstanderens udnyttelse af vores normative 

tyngdepunkt. Endvidere fremhæves forholdet til tab; - egne som fjendens, samt 

uddannelse og træning i forhold til særlige forhold. 


2

Indholdsfortegnelse: 


Resumé ...............................................................................................................................2 

Indholdsfortegnelse: ............................................................................................................3 

KAPITEL 1 ...........................................................................................................................5 

OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING.................................................5 

1.1. Indledning ..............................................................................................................5 

1.2. Formål ...................................................................................................................5 

1.3. Titeldiskussion .......................................................................................................5 

1.4. Emnediskussion.....................................................................................................6 

1.5. Problemtema og hovedspørgsmål.........................................................................9 

1.6. Metode.................................................................................................................10 

1.7. Struktur ................................................................................................................12 

1.8. Afgrænsninger .....................................................................................................13 

1.8.1. Identificerede grænseflader ..............................................................................13 

1.9. Teorigrundlag.......................................................................................................14 

1.11. Empiri ................................................................................................................15 

1.12. Begrebsapparat og definitioner..........................................................................15 

1.13. Bilagsbeskrivelse ...............................................................................................16 

KAPITEL 2 .........................................................................................................................18 

TEORIINTRODUKTION, TEORIAPPLIKATIONER, TEORIKRITIK MV.........................18 

2.1. Formål og indhold................................................................................................18 

2.2. Diskussion af doktrinbegrebet og krigsførelsens indre kredsløb..........................18 

2.3. Hvad er normativ asymmetri?..............................................................................19 

2.4. Teoriintroduktion og teoribegreber i forhold til støtteteori.....................................20 

2.5. Generel teorianvendelse, støtteteori....................................................................22 

2.6. Eksempler på korrelationer i forhold til andre faktorer .........................................23 

2.7. Enkeltdimensionernes relationer til konfliktadfærd, applikationsanalyse. ............23 

2.8. Korrelationer af dimensioner i relation til konflikt..................................................27 

2.9. Teorikritik, støtteteori ...........................................................................................28 

2.10. Danmark ............................................................................................................28 

2.11. Teorianvendelse på case...................................................................................30 

2.12. Caseanalyse i forhold til teori.............................................................................31 

2.13. Andre forhold i relation til case...........................................................................32 

2.14. Delkonklusion vedrørende teoriapplikation ........................................................32 

KAPITEL 3 .........................................................................................................................34 

SELVMORDSBOMBEREN ............................................................................................34 

3.1. Formål .................................................................................................................34 

3.2. Case ....................................................................................................................34 

3.3. Den historiske og kulturelle kontekst ...................................................................35 

3.5. Selvmorderens motivation. ..................................................................................36 

3.6. Selvmordsbomben i et militært perspektiv ...........................................................38 

3.7. Selvmordsbombens formål ..................................................................................38 

3.8. Imødegåelse........................................................................................................39 

3.9. Delkonklusion ......................................................................................................39 

3.9.1. Fænomenet i relation til teorien ........................................................................40 

3.9.2. Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? .......................................40 

3.9.3. Hvordan påvirker fænomenet vores operationer?.............................................40 


3


KAPITEL 4 .........................................................................................................................42 

BØRNESOLDATER .......................................................................................................42 

4.1. Formål .................................................................................................................42 

4.2. Case ....................................................................................................................42 

4.3. Børnesoldater som fænomen. .............................................................................42 

4.4. Kategorisering......................................................................................................43 

4.5. Børnesoldater i kamp...........................................................................................45 

4.6. Delkonklusion ......................................................................................................46 

4.6.1. Forholdet i relation til teorien.............................................................................46 



KAPITEL 5 .........................................................................................................................48 

MASSEDRAB.................................................................................................................48 

5.1. Formål .................................................................................................................48 

5.2. Case ....................................................................................................................48 

5.3. Massakren ...........................................................................................................48 




5.4.4. Fokusområder i forhold til doktrin......................................................................50 

KAPITEL 6 .........................................................................................................................51 

GIDSELTAGNING OG MENNESKELIGE BOMBESKJOLDE........................................51 

6.1. Formål .................................................................................................................51 

6.2. Case ....................................................................................................................51 

6.3. Kidnapning og menneskelige bombeskjolde........................................................51 




6.4.4. Fokusområder i forhold til doktrin......................................................................53 

KAPITEL 7 .........................................................................................................................54 

SAMLET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING .......................................................54 

7.1. Enkeltfænomenerne i relation til støtteteori .........................................................54 

7.2. Konklusion i forhold til underspørgsmål. ..............................................................54 

7.2.1. Hvad er normativ asymmetri?...........................................................................54 

7.2.2. Hvorledes kan den normative asymmetri forudses og kortlægges? .................55 

7.2.3. Hvordan vil den normative asymmetri påvirke vores operationer? ...................55 

7.2.4. Fokusområder i forhold til doktrin udledt af enkeltfænomenerne ......................55 

7.3. Perspektivering i forhold til evt. doktrinudvikling, diskussion................................56 

7.3.1. Opsummering af perspektiverende diskussion .................................................58 

BILAG 1 .............................................................................................................................59 

BILAG 2 .............................................................................................................................61 

BILAG 3 .............................................................................................................................63 

BILAG 4 .............................................................................................................................65 

BILAG 5 .............................................................................................................................67 


4

1.1. Indledning 


KAPITEL 1 

OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING 

Dette speciale skrives under det givne overordnede emne ”asymmetri” 1 , som et af tre 

specialer under dette hovedemne. Specialet tager således udgangspunkt i begrebet 

asymmetri i forhold til den militære terminologi med særligt fokus på den del af 

asymmetrien, der her benævnes normativ asymmetri eller kulturorienteret asymmetri. 

1.2. Formål 

Formålet med specialet er at introducere og delvist kortlægge begrebet normativ 

asymmetri med særlig vægt på adfærdsmæssige forhold og fænomener, der kan relateres 

til krig eller konflikt. Dette gøres i rammerne af en historisk-kulturel tilgang til en række 

aktuelle, normativt asymmetriske fænomener. I specialets perspektiverende del er det 

formålet, på baggrund af det øvrige indhold, at afdække problemfelter og fokusområder i 

forhold til en eventuel kommende doktrinudvikling på området. 

1.3. Titeldiskussion 

Begrebet asymmetri er i militær sammenhæng blevet et modeord; en ”floskel”, der 

anvendes i mange sammenhænge, hvor forskelle er fremtrædende. Ordets betydning 

retter sig imod begreber som forskellighed, uensartethed i en spejling. Asymmetrisk 

krigsførelse anvendes i brede termer typisk om det almindelige og logiske forhold, at man 

forsøger at undgå fjendens stærke sider og udnytte fjendens svage sider med egne 

relative stærke sider 2 . I dette perspektiv vil enhver krig indeholde asymmetriske aspekter, 

med mindre to fjender er fuldstændige ens med hensyn til styrke, teknologi, doktrin, 

strategi, taktik, uddannelse, psykologisk opfattelse og handlingsmønster mv.; - et forhold, 

der næppe nogensinde vil ses i virkelighedens verden. Den typiske anvendelse af ordet 

retter sig imod teknologien, hvor den teknologisk overlegne side, under optimal udnyttelse 

af sin teknologi, aftvinger et anderledes handlingsmønster hos modstanderen. Dette 

handlingsmønster benævnes typisk asymmetrisk strategi eller asymmetrisk taktik. 

Begrebet ”normativ” retter sig imod norm og normer. Opslag i leksikon/ fremmedordbog 

giver følgende korte betydning af ordet: ”gældende som norm, foreskrivende, 

retningsgivende” begrebet ”norm” beskrives som: ”en anerkendt regel, rettesnor eller 

målestok”. Norm er altså skrevne eller uskrevne regler eller retningslinier gældende for 

menneskers adfærd i den gruppe eller det samfund, som de tilhører. Et samfunds normer 

afhænger af eller er afledt af samfundets kultur, herunder udviklingsniveau, historie, 

traditioner, styreform og religion mv. - forhold der alle generelt kan knyttes til 

kulturbegrebet og dermed værdibegrebet, hvor normerne er værdierne udtrykt i handling. I 

stedet for normativ kunne ordet ”værdiorienteret” være anvendt. Til værdibegrebet og 

ordet normativ knytter sig moral- og etikbegrebet, men også rationalitetsopfattelsen. Hvad 

1 Begrebet asymmetri inddrages i titeldiskussionen og beskrives under begrebsapparat. 

2 Charles J. Dunlap, Jr.: Premliminary Observations: Asymmetrical Warfare and the Western Mindset, p. 1., 

fra “Challenging the United States Symmetrically and Asymmetrically” af L. J. Matthews. 


5


der er godt og ondt (moral), smukt og grimt, rationelt og irrationelt afgøres af samfundets 

værdier og udtrykkes i normerne. Ved et møde imellem asymmetriske værdisæt vil der 

også være asymmetri i normer og rationalitetsopfattelsen – eller, at denne opfattelse har et 

andet udgangspunkt, - rationalitetsparadigmet 3 . 

Hvis det tages for givet, at mennesker generelt handler rationelt udtrykker rationalitetsparadigmet, 

at dette blot sker med et andet udgangspunkt. Med normativ asymmetri 

forstås således en konfrontation imellem to forskellige normer, værdisæt og kulturer - og 

deraf afledt anderledes rationalitetsopfattelser. Eller med andre ord: Hvad der betragtes 

som rationelt i Sudan vil ikke nødvendigvis blive opfattet som rationelt af en dansker. 

Sidste delsætning i formuleringen henviser til, at fokus er på de militære aspekter ved 

konfrontationer imellem to kulturer/normer/værdisæt og afledte rationalitetsopfattelser, idet 

specialets overordnede fokus vil være på de særlige problemstillinger (dilemmaer), der 

knytter sig til gennemførelsen af militære operationer i et miljø, præget af normativ 

asymmetri. 

1.4. Emnediskussion 

Den amerikanske filosof Samuel Huntington argumenterer for, at fremtidige konflikter med 

stor sandsynlighed vil være konfrontationer imellem aktører (”civilisationer”), med 

fundamentalt forskellige psykologiske orienteringer og værdigrundlag. Huntington definerer 

det grundlæggende vestlige psykologiske orientering og værdigrundlag ud fra 

nøgleordene: individualisme, liberalisme, konstitutionalisme, menneskerettigheder, lighed, 

frihed, troen på lov og ret, ytringsfrihed, demokrati, frie markeder og separationen af kirke 

og stat; - et værdisæt og en psykologisk orientering som bl.a. skinner igennem i de fleste 

vestlige demokratiers konstitutioner/grundlove og nationale målsætninger og strategier 

mv. 4 Første artikel i USA’s National Security Strategy er således meget værditung: 

”The great struggles of the twentieth century between liberty and totalitarianism ended with 

a decisive victory for the forces of freedom – and a single sustainable model for national 

succes: freedom, democracy, and free enterprise. In the twentieth-first century, only 

nations that share a commitment to protecting basic human rights and guaranteeing 

political and economic freedom will be able to unleash the potential of their people and 

assure their future prosperity. People everywhere want to be able to speak freely; choose 

who will govern them; worship as they please; educate their children – male and female ; 

own property; and enjoy the benefits of their labor. These values of freedom are right and 

true for every person, in every society – and a the duty of protecting these values against 

their enemies is the common calling of the freedom-loving people across the globe and 

across the ages.” 5 

Som det fremgår af det indledende citat fra USA’s nationalstrategi tages det også for givet, 

at de nævnte værdier er universelle; - altså gældende for alle mennesker overalt på 

3 Rationelt, irrationelt og rationalitetsparadigme beskrives afsnittet vedrørende begreber. 

4 Charles J. Dunlap, Jr.: Premliminary Observations: Asymmetrical Warfare and the Western Mindset, p. 3, 

under henvisning til “The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order af Samuel P. Huntington, 

1996. 

5 US National Security Strategy, 2002, p. 1. 


6


jorden. Samuel Huntington påpeger, at resten af verden – størstedelen af verden målt i 

forhold til befolkningernes størrelse – ikke nødvendigvis deler de vestlige værdibegreber 

og, at vesten 6 derfor må forvente, at resten af verden forholder sig anderledes til mange 

emner, herunder krig og krigsførelse. 

I artiklen “Tough Times, Tougher Talks” I American Legion Magazine, maj 1997 fastslår 

tidligere General (US) Edward L. Rowney, under henvisning til USA’s militære aktiviteter i 

især Vietnam, Libanon og Somalia men også andre steder i verden, følgende: 

“Our biggest mistakes stem from the assumption that others are like us, when in fact, they 

are more unlike than like us. We insist on ascribing to others our cultural traits, not 

recognizing that we have different objectives due to our unique historic backgrounds and 

sets of values. In short, “We fail to place ourselves in the other person’s moccasins”. 

Netop denne manglende evne til at forstå modstanderens rationalitetsparadigme eller blot 

erkende, at modstanderen har en anden perception ses I et historisk perspektiv af mange 

som årsagen til, at USA måtte trække sig slagen ud af Vietnam. USA opfattede bl.a. 

bombekampagnen ”Rolling Thunder” imod Nordvietnam som en demonstration – altså et 

hårdt kommunikationstiltag - af, at USA med stor beslutsomhed ville anvende særdeles 

stærke militære midler, men i tilpasset omfang for at knække modstanderens vilje, medens 

Nordvietnameserne ikke umiddelbart så bombekampagnen imod deres byer, infrastruktur 

mv. ud fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, men tværtimod ud fra et 

overlevelsessynspunkt. Bombekampagnen var designet ud fra et vestligt perspektiv og 

havde en sådan tilpasset dimensionering, at den ville have knækket en vestlig modstander 

med samme muligheder og midler som Nordvietnameserne. Hvad den ene part så som 

(”hård”) kommunikation med fjenden (signalgivning) blev altså opfattet som 

kampintensivering og forårsagede en langt mere hårdnakket Nordvietnamesisk indsats 7 . 

Det forhold, at USA igennem flere år ikke forstod, at modstanden intensiveredes i takt 

med, at man smed flere bomber, kan ses som udtryk for en ekstrem grundfast tro på, at 

egne værdier er globalt almengyldige og derfor projiceres over på andre. Vietnamkrigen 

fremstår således i det nyere historiske perspektiv som det klareste eksempel på 

værdiorienteret asymmetrisk krig - normativ asymmetri. 

I artiklen ”Preliminary Observations: The Asymmetrical Warfare and the Western Mindset” 

citerer C. J. Dunlap en række andre teoretikere, der i tråd med Samuel Huntigton tanker, 

anser den kulturorienterede konflikt som fremtidens ”sande asymmetriske trussel” og 

argumenterer for, at vores modstandere vil søge at ramme os på vores ”kollektive psyke 

og vilje” og, at dette er baseret vores grundlæggende værdier/værdinormer. Vietnam og 

Somalia er eksempler på, at ”vestens” grundlæggende tyngdepunkt er forhold som 

demokrati, respekt for menneskerettigheder, individets rettigheder samt øvrige 

6 Vesten er nærmere defineret under begrebsapparatet 

7 Donald J. Mrozek, Asymmetric Response to American Air Supremacy in Vietnam. D. J. Mrozek angiver i en 

fodnote: “In Rolling Thunder the Americans were not entirely different from Giulio Douhet, the latter 

presuming to know how all civilians would act under air assault and the former presuming to know what the 

North Vietnamese valued most and what sacrifices they might make to save it. The risk of projecting one’s 

own values as if they were universally applicable is obvious“ Underartikel i Challenging the United States 

Symmetrically and Asymmetrically af L. J. Matthews. 


7


fundamentale værdinormer og, at modstanderne på trods af et lavt teknologisk stade kan 

demonstrere en meget stor grad af forståelse herfor, medens vi ikke syntes at have de 

samme evner. Det kan overfor dette diskuteres, hvorvidt denne evne er udtryk for egentlig 

forståelse for vores perception eller om forholdet er affødt af nødvendighed; - altså som 

det eneste sted, hvor man med rimelig effekt kan ramme os i kraft af vores overvældende 

teknologiske overlegenhed og militære styrke. 

Under iagttagelse af det indirekte sikkerhedsbegreb 8 vil vi 9 varetage vores sikkerhed ved 

bl.a. militære operationer ”out of area”. Ved disse operationer vil vi skulle agere i et miljø, 

der klimatisk, geografisk og kulturelt afviger fra det hjemlige miljø. Under 

operationsområdets fremherskende kultur vil vi blive konfronteret med anderledes 

værdier/normer, herunder et anderledes menneskesyn og anderledes holdninger til en 

lang række andre forhold i relation til vores egne grundlæggende opfattelser. 

Vore militære operationer er retsligt og moralsk funderet, baseret på menneskerettighederne 

og krigens love, der ud fra de vestlige værdinormer er funderet i et kristent 

/humant menneskesyn med respekt for individets rettigheder og de militære operationers 

nødvendige menneskelige omkostninger søges altid minimeret og legitimeret moralsk som 

retsligt i forhold hertil. Vi vil møde modstandere, der dels ikke besidder de samme 

værdier/normer og heraf afledt modstandere, der vil se vores værdinormer som et 

tyngdepunkt og dermed søge at ramme os netop her via en dermed asymmetrisk reaktion, 

idet vi ikke har muligheden for at give et symmetrisk modsvar, dels fordi vi ikke har den 

nødvendige indsigt i modstanderens værdigrundlag, dels fordi vi ikke kan gå på 

kompromis med egne værdier. 

Mere konkrete aktuelle eksempler på ekstreme brud med vores værdibegreber - og 

menneskerettighederne og krigens love - som potentielt kunne være forhold, som danske 

militære enheder kunne stå overfor i en fremtidig konfrontation er: 

• Massedrabet/folkedrabet. 

• Selvmordsbomber. 

• Børnesoldater. 

• Rituel kannibalisme og kannibalisme 

• Gidseltagning. 

• Anvendelse af civile og/eller krigsfanger som skjold i konfrontationer. 

• Voldtægt, tortur og drab på civile/noncombattanter. 

• Tortur og drab af krigsfanger. 

Det skal hertil bemærkes, at danske enheder har været indsat i bl.a. Ex-Jugoslavien, Irak 

og Afghanistan, idet disse enheder dog ikke i forhold til nærværende diskussion endnu har 

været målet for den ekstreme kulturorienterede/normative asymmetri, men har stået som 

tilskuere til visse af de overfor nævnte rædsler. 

8 Med det indirekte sikkerhedsbegreb menes her, at sikkerheden, herunder den militære sikkerhed, 

varetages i forhold til en indirekte trussel, altså en trussel, der ikke direkte retter sig imod landets sikkerhed. 

9 ”vi” er nærmere defineret under begrebsapparatet 


8

1.5. Problemtema og hovedspørgsmål 


I Forsvarskommandoens oplæg til næste forsvarsforlig indgår følgende betragtninger: 

”Det er givet, at de grundlæggende mål med dansk udenrigspolitik er at fremme Danmarks 

frihed, sikkerhed, interesser og velstand samt normative værdier, som; et internationalt 

retssamfund, menneskerettigheder og demokrati”. 

…og i fortsættelse heraf: 

”Som en væsentlig del af udenrigspolitikken har dansk sikkerhedspolitik til formål at: 

• Hævde dansk suverænitet. 

• Imødegå både direkte og indirekte trusler mod dansk territorium og danske borgere. 

• Fremme international fred og sikkerhed, bl.a. gennem forebyggelse af konflikter og 

krig, fredsbevarende og fredsskabende aktiviteter samt stabilitetsfremmende 

foranstaltninger” 10 

Disse forhold styrkes af overvejelser bragt til offentligheden ved Statsminister Anders Fogs 

tale på FAK, 31. oktober 2003. Der er således sandsynlighed for, at danske styrker i 

fremtiden i højere grad end tidligere skal optræde i internationale operationer i såvel 

direkte konfrontationer/egentlige kamphandlinger efterfulgt af stabiliserende operationer i 

et miljø, hvor befolkningen vil besidde anderledes kulturelle forudsætninger, fundamentale 

værdier samt menneskesyn og et heraf afledt – for os – anderledes eller asymmetrisk 

forhold til adfærden i krig; - normativ asymmetri. Såfremt vi ønsker at forholde os til denne 

asymmetri må den konkretiseres og beskrives. Dette rejser følgende hovedspørgsmål: 

Hvilke fokusområder kan identificeres i forhold til eventuel doktrinudvikling vedrørende 

normativ asymmetri ? 

Spørgsmålet retter sig imod om det er muligt at konkretisere og evt. kortlægge den 

normative asymmetri og, i hvilket omfang det derved er muligt at inddrage doktrinært og i 

forhold til planlægningen af militære operationer, idet det ikke vurderes muligt, at undgå 

eller forhindre den normative asymmetri. Med andre ord: Kan dette lidt luftige begreb 

gøres mere håndterbart således, at vi kan forholde os til det militært? 

På denne baggrund findes det relevant helt eller delvist at belyse følgende spørgsmål: 

A. Hvad er normativ asymmetri? 

Baggrunden for spørgsmålet er, at den normative asymmetri nødvendigvis dels må 

beskrives, dels må konkretiseres og gøres operationelt/funktionelt for at kunne danne 

udgangspunkt for det videre arbejde. Altså: hvad er det egentlig, der tales om? Specialets 

10 Forsvarets udvikling. Grundidé til fremtidens forsvar. Briefing af Forsvarschef, GL J. Helsø, 2. september 

2003 (udleveret til VUT II/L-studerende ved FAK, samt tilgængelig på FKO hjemmeside). 


9


fundament med et særligt fokus på den anvendte teori og det her til hørende begrebsapparat. 

Hvordan besvares spørgsmålet?: Besvarelse af spørgsmålet søges delvist gennemført 

allerede i titel- og emnediskussionen. Senere søges spørgsmålet besvaret i mere konkret 

form i kapitel 2 som oplæg til støtteteorien og teoriapplikationsanalysen, samt den tilhørende 

case. 

B. Hvorledes kan den normative asymmetri forudses og kortlægges? 

Spørgsmålet retter sig imod en empirisk illustration af de afvigende (ift. vores normer) 

kampform og voldelige adfærd, som er konstateret i nyere tid, herunder også i forbindelse 

med vestlig militær intervention. Eksempler der kan fremhæves er Irak, Somalia, Rwanda 

og Congo. Formålet er her at konkretisere, hvad det er som danske soldater aktuelt kan 

stå overfor. Hvordan kommer den normative asymmetri til udtryk militært eller den 

normative asymmetris ”ansigt”. Forholdet er nødvendigt at belyse for herigennem, i 

dybden, at skitsere, hvilke forhold de danske enheder kan stå overfor i fremtidige 

indsættelser. Spørgsmålet knytter sig stærkt til ovenstående, men skal i højere grad 

fokuseres på konkrete forhold i operationen. 

Hvordan besvares spørgsmålet?: Spørgsmålet søges besvaret i forbindelse med eller via 

teoriapplikationsanalysen og mere konkret under gennemgang af enkeltfænomener. 

C. Hvordan påvirker den normative asymmetri vores operationer? 

Spørgsmålet retter sig imod hvordan den normative asymmetri påvirker os på de militære 

niveauer, herunder i en konfrontation imellem danske enheder og en eller flere normativt 

asymmetriske modstandere. 

Hvordan besvares spørgsmålet?: Spørgsmålet vil være et gennemgående spørgsmål i 

hele specialet og søges besvaret under såvel den generelle del, som under 

gennemgangen af udvalgte enkeltfænomener. 

1.6. Metode 

Specialet tager udgangspunkt i Geert Hofstedes kulturteori (ofte benævnt femfaktormodellen), 

der via applikation relateres til beskrivelse af normerne for adfærden i kamp for 

egne styrker i forhold til adfærden i kamp for potentielle modstandere. På baggrund heraf 

udvælges en række normativt asymmetriske fænomener, der vurderes at være distinkte 

og have relevans, der efterfølgende behandles dybere i et historisk - kulturelt perspektiv 

med henblik på at besvare hoved- og underspørgsmål. 

Emnet vil blive behandlet med bredere tilgang (deduktiv tilgang) via teoriapplikationen og 

efterfølgende belyst ud fra en række enkeltfænomener (induktiv tilgang). De valgte 

enkeltfænomener er selvmordsbomben, børnesoldater, kidnapning og massakren. 

Fænomenerne er udvalgt på baggrund af deres aktualitet i verdens konflikter, men også 

fordi netop disse fire fænomener fremhæves af den hollandske Professor Joseph Soeders 

i 1996, som fænomener, der vil ramme os i vores hjerter (overført betydning: især 


10


emotionelt) og, som vi nødvendigvis må forholde os til, hvis vi i fremtiden vil gennemføre 

militære operationer i udlandet 11 . Rationalet bag, at netop disse fire fænomener 

fremhæves kan diskuteres, men set i den historiske kontekst er det naturligt, at 

hollænderen netop fremhæver massakren og kidnapning som eksempler i relation til især 

de hollandske erfaringer fra året før (1995) i Bosnien (Srebrenica), medens 

selvmordsbomben og børnesoldater, må skulle ses i et mere fremadrettet lys. Årsagen til, 

at der netop fremhæves enkeltfænomener skyldes, at vi i bedre grad kan forholde os til 

enkeltfænomener. 

Kapitel 2 indeholder teorigrundlaget med såvel diskussion af rammeteori, støtteteori samt 

teoriapplikationsanalyse. Støtteteorien har til formål dels at tjene som redskab, dels at 

etablere et simpelt begrebsapparat i forhold til normer. Via teoriapplikationsanalysen 

opstilles eller udledes den normative asymmetri på et generelt niveau. Kapitlet leder op til 

en beskrivelse af Danske forhold og afsluttes med en case, der analyseres i forhold til den 

applikerede støtteteori. 

De fire kapitler med enkeltfænomener indledes med en kort formålsbeskrivelse, efterfulgt 

af en lille case med relation til kapitlet. Hvert kapitel afsluttes med et konkluderende eller 

opsummerende afsnit. Disse konkluderende eller opsummerende afsnit relateres til den 

afsluttende konkluderende del med henblik på besvarelse af hovedspørgsmålet og 

underspørgsmål i relation til det i kapitlet gennemgåede fænomen. Spørgsmålene 

reformuleres således her til: 

• Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? 

• Hvordan påvirker fænomenet vores operationer? 

Forud for besvarelse af disse to spørgsmål under gennemgangen af enkeltfænomener 

foretages en kort opsummering af fænomenet i forhold til teorien under overskriften: 

”Fænomenet i forhold til teori” og ”Fokusområder i forhold til doktrin”. 

Det er ikke hensigten at gennemføre egentlige casestudies, men de valgte cases danner 

et historisk empirisk grundlag for behandling af fænomenet og udgør en 

forståelsesramme. De fem cases er: 

• Somalia, 1993: Afprøvning/anvendelse af applikeret teori. 

• Sierra Leone, 2001: Børnesoldater. 

• Bosnien, 1995: Kidnapning og menneskelige bombeskjolde. 

• Libanon, 1983 og efterfølgende episoder: Selvmordsbomben. 

• Dodro, Brunai i den Demokratiske Republik Congo (DRC) 2003: Massedrab. 

De valgte cases medvirker til at illustrere forholdsvis aktuelle forhold og den geografiske 

spredning i relation til emnet og overflødiggør derved opstilling af artificielle scenarier, med 

deltagelse af danske enheder. Sidstnævnte forhold (opstilling af scenarier) overlades til 

læseren. 

11 Joseph Soeders, Netherlands Journal of Social Sciences, Peace Psychology, 1996 (2-3), p. 233-244. 


11


Den perspektiverende del vil udgøre en fri tekst, hvor det med baggrund i de forudgående 

afsnit diskuteres, hvorvidt der er behov for en doktrin for normativ asymmetri, i hvilket 

omfang området overhovedet kan behandles doktrinært og i givet fald, hvilke 

fokusområder, denne kunne omfatte. 

1.7. Struktur 

Emneintroduktion, emnediskussion, 

Problemformulering mv. 

Beskrivelse af den normative asymmetri 

Introduktion af rammeteori, støtteteori 

og teoriapplikation. Etablering af 

normativt begrebsapparat. 

Anvendelse af applikeret teori på case 

Deskriptiv analyse af de udvalgte 

Fænomener i relation til støtteteori, underspørgsmål 

og hovedspørgsmål 

Udledning af særegenheder og evt. fælles 

træk ved de udvalgte fænomener. 

Perspektivering via opstilling af fokusområder 

for en evt. kommende dansk 

doktrin for normativ asymmetri. 

Strukturen søges afspejlet i specialets kapitelinddeling på følgende måde: 

• Kapitel 1 vil indeholde emnediskussion, problemformulering mv. 

• Kapitel 2 vil indeholde en generel introduktion til rammeteori og introduktion af 

støtteteorien, teoriapplikationsanalyse mv. hvor teoriapplikationen vil udgøre en 

operationalisering af teorien i forhold til emnet. Afslutningsvis anvendes 

støtteteorien på en case. 

• Kapitel 3, 4, 5 og 6 vil indeholde en gennemgang af særligt udvalgte normativt 

asymmetriske fænomener. Fænomenerne beskrives og analyseres i en historisk/ 

kulturel kontekst i relation til støtteteorien, som ”kulturfænomener” og forbindes til 

underspørgsmål og hovedspørgsmål. 

• Kapitel 7 vil indeholde perspektivering af emnet i forhold til en evt. kommende 

doktrinudvikling på området. 


STØTTETEORI 

RAMMETEORI 

12

1.8. Afgrænsninger 


Specialet tager sigte imod forhold, der vedrører militære operationer i krise/krig og vil 

derfor primært have fokus på den voldelige adfærd eller relaterede fænomener og 

umiddelbare følgevirkninger heraf. Der gennemføres via teoriapplikationen en generel 

introduktion til den normativt asymmetriske adfærd, men det tilstræbes ikke, at afdække 

hele spektret af normativt asymmetriske fænomener. 

Der fokuseres udelukkende på forhold som konfronteres i operationer uden for 

vesteuropa, i ”out og area operations”, hvormed menes operationer udenfor den vestlige 

”sfære”; - områder udenfor Vesteuropa/N-Amerika, EU/NATO (samt tilhørende vestligt 

orienterede lande som Australien, New Zealand osv) 12 . 

Der fokuseres primært på den direkte og indirekte effekt på de militære niveauer (taktisk 

og operativt niveau (se under begrebsapparat), idet eksempelvis pressens dækning og 

heraf følgende indirekte effekt på befolkning og det strategiske/politiske niveau ikke søges 

berørt. Årsagen til denne afgrænsning er, at specialet ikke har til formål at udgøre en 

politisk relateret studie. Niveauterminologiens anvendelse tilstræbes generelt minimeret og 

anvendes ikke i forhold til konklusioner og perspektivering. 

Der sigtes imod at afdække fokusområder i forhold til en eventuel doktrinudvikling på 

området. Dette betyder, at specialet bygger på, at emnet eventuelt kan have doktrinær 

relevans. Specialet således ikke indeholde konkrete bud på doktrin, men blot afdække 

fokusområder, der kan indgå i en videre behandling af emnet. 

Der er konstateret en række grænseflader til andre emneområder i flere dimensioner. 

Disse identificerede grænseflader er beskrevet i nedenstående. Det er ikke hensigten 

specifikt at relatere specialet til disse identificerede opgrænsende emneområder. 

Af læsbarhedshensyn tilstræbes det at anvende et sprogbrug uden anvendelse af tunge 

militære terminologier og forkortelser. 

1.8.1. Identificerede grænseflader 

Specialet skrives som et emne under Institut for Militære Operationer (IMO), men emnets 

karakter, herunder også teorivalget, skaber associationer til psykologi, kulturteori og 

uddannelse mv. Især på effektområdet vurderes der at være stærke relationer til emnet 

”psykologiske operationer” 13 . Anvendelsen af krigsførelsens indre kredsløb som teori, 

skaber relationer til krigsteorien. Afgrænsningerne viser at emnet er rettet imod 

internationale operationer generelt, hvilket principielt kan omfatte alle former for 

operationer. 

Der pågår aktuelt tiltag til national doktrinudvikling, der kan relateres til det generelle emne 

asymmetrisk krigsførelse, herunder emnet ”Kamp imod irregulære styrker” i landmilitært 

regi ved den Operative Føringsuddannelse (OFU) ved Forsvarsakademiet. Det er ikke 

12 ”Vesten” er nærmere defineret under i afsnittet om begrebsapparat. 

13 Psykologiske Operationer er nærmere defineret under begrebsapparatet. 


13


med sikkerhed identificeret relationer til dette arbejde, men emnet vurderes at kunne have 

visse relationer. 

Specialets sigte med hensyn til doktrinudvikling er rettet imod det værnsfælles niveau med 

indledningsvist fokus på doktrinarbejde under det overordnede emne ”asymmetri”. 

Planlægnings- og analysemæssigt indgår relaterede forhold i eksisterende ”redskaber”. 

Således indgår krigens love i det nationale analyseredskab ”Operative overvejelser”. I 

relation til fredsstøttende operationer indgår kultur, historie, etnicitet mv. emnet overfladisk 

i relation til flere forhold i NATO doktrinen for dette særlige område 14 . I de af NATO 

generelt anvendte planlægningsredskaber skitseret i publikationen ”Guidelines for 

Operational Planning” (GOP) indgår ligeledes relaterede emner som sociologi mv. 

(eksempelvis i afsnittet ”Staff analysis of Situation for COA Development”) 15 . 

1.9. Teorigrundlag. 

I forhold til hovedspørgsmålet, der retter sig imod eventuel doktrinudvikling på området 

anvendes ”Krigsførelsens indre kredsløb” (normalt blot benævnt ”krigens kredsløb”), som 

teoretisk grundlag. Teorien tager i sin oprindelig clausewitzianske form udgangspunkt i at 

krigens kredsløb er en dynamisk vekselvirkning imellem elementerne: doktrin, teknologi og 

organisation, mens teorien i forhold til dette speciale anvendes i en udvidet (applikeret 

form). Dette forhold diskuteres kort i den indledende del af kapitel 1, hvor teorien også 

skitseres. 

Selve behandlingen af emnet den normative asymmetri fordrer et teorivalg der ligger 

udenfor den gruppe af teorier, der traditionelt knytter sig til fagområdet militære 

operationer, såsom doktriner ol. Det valgte teoretiske grundlag er hentet fra området 

imellem antropologien og ledelsesfilosofien, idet sigtet med specialet netop er at anskue 

det rationalitetsparadigme der ligger bag voldelige handlinger i krig og krise, der afviger fra 

vore (den normative asymmetri). Teorigrundlaget til beskrivelse og delvis kortlægning af 

den normative asymmetri vil være Geert Hofstedes femfaktormodel, idet modellen 

anvendes som en kulturel, værdiorienteret indgangsvinkel og applikeres til adfærden i 

konflikt via en applikationsanalyse i kapitel 2. I kapitel 3 - 6 forholdes teorien til de fire 

udvalgte enkeltfænomener. 

Teorien er valgt på grund af sit udgangspunkt i de globale kulturelle, værdiorienterede 

forskelle imellem nationaliteter, teoriens tilgængelighed og relativt simple struktur, hvor det 

kulturelt betingede adfærdsmønster relateres til fem faktorer, der muliggør en meget enkel 

begrebsstruktur. Teorien beskriver i sin grundform den asymmetri, som kan forventes i 

forbindelse med kulturmødet under almindelige arbejdsbetingelser, forhandlinger mv. og 

har således ingen umiddelbar forbindelse til den normative asymmetri i krig eller krise, 

hvilket nødvendiggør en teoriapplikationsanalyse. Applikationsmuligheden er dog 

indeholdt i modellen og understøttes af interview med modellens arkitekt Professor G. 

Hoffstede (se bilag 2). I forbindelse med teoriapplikationen gennemføres også teorikritik. 

14 

NATO doktrinen for fredsstøttende operationer, AJP-3.4.1, PEACE SUPPORT OPERATIONS 

(Uklassificeret). 

15 

Guidelines for Operational Planning (GOP), January 2001, Annex E. 


14


Teoriintroduktion og teoriredegørelse finder sted i kapitel 2, som en integreret del af 

teoriapplikationen og specialets deduktive del. Hensigten hermed er at minimere repetition 

fra tidligere afsnit. 

I forbindelse med teoriapplikationsanalysen drages i meget begrænset omfang paralleller 

til andre teorier, herunder også teorier indenfor krigsteorien såsom Sun Tzu, Clausewitz og 

Warden. Dette sker primært i applikationsanalysens diskussion for at sætte hovedteori og 

støtteteori i et relevant perspektiv. 

1.11. Empiri 

Emnet er ikke veldokumenteret eller samlet beskrevet, hvorfor det empiriske grundlag har 

en meget alsidig og spredt karakter. I forbindelse med beskrivelsen af enkeltfænomener vil 

dele af det empiriske grundlag være artikler fra dagspressen og tidsskrifter samt diverse 

hjemmesider. I forhold til støtteteorien er der foretaget mailinterview med Professor G. 

Hofstede. 

Der er forsøgt indhentet informationer vedrørende bl.a. børnesoldater, men også andre 

forhold fra officielle udenlandske kilder, men dette har ikke bidraget væsentligt til opgaven. 

Enkelte afsnit baserer sig således udelukkende på enkelte kilder med reference til andre 

kilder, hvilket vanskeliggør kildevurderingen. Forholdet er nævnt i fodnoter, hvor dette er 

relevant. 

Gennemgåede lektioner med relevans for emnet fra undervisningen på Forsvarsakademiet 

inddrages. Hvor dette sker, er dato og underviseren angivet i fodnoter. 

1.12. Begrebsapparat og definitioner 

Vesten: En ikke entydig definition, der dog anvendes i meget overordnede betragtninger. 

Med vesten menes her de såkaldt vestligt orienterede lande. Hertil hører Nordamerika, 

Vesteuropa, Østeuropa med undtagelse af Rusland, Hviderusland og Kaukasus, 

Mellemamerika, Sydamerika, Sydafrika, New Zealand, Australien. 

Vi: Dette begreb anvendes i forståelsen Danmark, danskere, danske militære enheder ol. 

Asymmetri: Betragtes som et ”modeord”, der anvendes i flæng om mange forhold. I dette 

speciale anvendes asymmetri i en bred forståelsesramme som: Uens, uensartet, og 

gensidigt afvigende handlinger eller adfærd overfor hinanden. 

Krigens love: Henviser Genève-konventionerne 16 og Haag-konventionerne. Førstnævnte 

konventioner opstiller regelsæt for krigens parter med det formål at mindske de lidelser, 

som enkeltindivider og grupper påføres i krig og konflikt. Haag-konventionerne omhandler 

de metoder og våben, der må anvendes i selve krigsførelsen, og om de krigsførende 

parters rettigheder og forpligtigelser. Konventionerne omhandler som hovedregel kun 

internationale konflikter, men fastsætter dog også almengyldige regler, som skal 

overholdes i intrastatslige konflikter (”borgerkrige”), såsom at alle, der ikke deltager i 

16 Geneve-konventionerne opdeles ofte som 1. 2. 3. og 4. konvention fra hhv. 1864, 1906, 1929 og 1949, 

samt de to tillægsprotokoller fra 1977 (1 og 2 protokol). 


15


konflikten skal behandles upartisk og humant, sårede og syge skal plejes, mord, tortur, 

plyndring, gidseltagning, henrettelse uden dom samt grusom og fornedrende behandling af 

andre mennesker er ulovlig. 

Menneskerettighederne: henviser til FN’s menneskerettighedskonvention, der angiver 

generelle retningslinier for individets almindelige rettigheder. 

Psykologiske operationer: Operationer i fred, krise og krig rettet imod fjendtlige og 

venligtsindede samt neutrale persongrupper med henblik på at påvirke holdning og adfærd 

for derigennem at støtte opnåelsen af egne politiske og militære mål. I forhold til NATO og 

nationale definitioner omfatter psykologiske operationer kun kommunikation af budskaber, 

der er nøje afstemt efter de faste mål og de målgrupper, der skal påvirkes. I forhold til 

national og NATO definitioner omfatter psykologiske operationer ikke fysiske aktiviteter 

imod en modstander 17 

Rationelt, irrationelt: Rationelt: Fornuftsmæssigt, hensigtsmæssigt, logisk. Irrationelt: 

Modsat rationelt. Max Weber opdeler rationalitetsbegrebet i 4 former: Logisk rationel: man 

handler som andre i samfundet gør, værdi rationel: man handler ud fra samfundets og 

egne værdier, typisk efter etnisk, religiøse eller ideologiske værdier, affekt rationel: man 

handler i forhold til den aktuelle situation (impulsivt) efter egen logik, og traditionel rationel: 

man handler i forhold til samfundets eller gruppens traditioner. I dette speciale anvendes 

rationalitet i den værdirationelle forståelsesramme. 

Paradigme: System, mønster, ramme, platform, opfattelsesgrundlag. Det grundlag, eller i 

overført betydning den platform, som man står på og, hvorfra man ser verden. I forhold til 

det værdirationelle vil værdierne udgøre det grundlag, som man ser verden fra. 

Militært niveau/militære niveauer: Generel betegnelse for det rent militære, dækkende det 

som i den militære niveauterminologi benævnes taktisk og operativt niveau (se nedenfor). 

Anvendes også her som udtryk for at synsvinklen er rent militærfaglig. Operativt niveau: 

Anvendes her som udtryk for det militære niveau, der planlægger, deployere og indsætter 

styrker i et udpeget operationsområde. Taktisk niveau: Anvendes her i som udtryk for det 

militære niveau, hvor styrker indsættes i kamp. 

1.13. Bilagsbeskrivelse 

• Bilag 1 indeholder kildehenvisning/bibliografi med opdeling i primære og sekundære 

kilder. 

• Bilag 2 indeholder et interview med Professor Geert Hofstede, der anvendes som 

understøttelse til støtteteoriens teoriapplikation. Bilaget understøtter kapitel 2 

• Bilag 3 indeholder en række udvalgte særpræg, normer og værdier i relation til 

støtteteorien. Bilaget indeholder endvidere en opgørelse over en række udvalgte 

landes placeringer i forhold til den oprindelige udvikling af støtteteorien. Bilaget 

understøtter kapitel 2. 

17 Psykologiske operationer er i NATO-regi beskrevet ved dokumentet “NATO PSYOPS POLICY” (MC 402), 

hvor operationsformen skildres som et nationalt anliggende. Nationalt er rammerne for psykologiske 

operationer fastsat ved direktiv fra Forsvarskommandoen (FKODIR). Danmark har ingen separat eller 

selvstændig kapacitet på området. 


16


• Bilag 4 indeholder en oversigt over lande, hvor selvmordsbombeangreb har fundet 

sted og beskriver forhold der kan knyttes til mønstre i fænomenet. Bilaget 

understøtter kapitel 3. 

• Bilag 5 indeholder et afsnit om børnesoldater i Irak og Iran samt en korreleret liste 

over forskellige hjælpeorganisationers registrering af lande, hvor børnesoldater kan 

optræde. Bilaget understøtter kapitel 4. 


17


KAPITEL 2 

TEORIINTRODUKTION, TEORIAPPLIKATIONER, TEORIKRITIK MV. 

2.1. Formål og indhold. 

Formålet med dette kapitel er at introducere det teoretiske grundlag for hovedspørgsmålet, 

samt støtteteorien i forhold til behandlingen af selve emnet normativ asymmetri. 

Teorigrundlaget for hovedspøgsmålet vil være ”Krigsførelsens indre kredsløb”, der 

introduceres via en diskussion af doktrinbegrebet. Støtteteorien introduceres via det 

stillede grundlæggende spørgsmål: ”Hvad er normativ asymmetri?”, og efterfølgende 

gennemføres en applikation af støtteteorien i forhold til krise og krig. Kapitlet afsluttes 

med en case, der relateres til støtteteorien. Kapitlet understøttes af bilag 2 og 3. 

2.2. Diskussion af doktrinbegrebet og krigsførelsens indre kredsløb. 

Begrebet doktrin er i samme grad som begrebet asymmetri fortærsket og bredt. I 

fagområdet militære operationer anvendes doktrinbegrebet om dels hele NATO 

publikationshierarki, dels nationale publikationer, reglementer og Standard Operational 

Procedures (SOP) mv. Ordets egentlige betydning retter sig imod læringen, som 

læresætning eller teori, hvorfor doktriner indenfor fagområdet også er legitime teorier i 

forbindelse med udviklingsarbejde mv. Det kan således i det hele taget være vanskeligt, at 

definere begrebet doktrin. 

I forhold til doktrinudvikling er vi traditionelt Clausewitziansk inspireret af ”krigsførelsens 

indre kredsløb”, bestående af en korrelation imellem den militære organisation, den af 

denne anvendte teknologi samt de doktriner, efter hvilken den krigsførende søger en 

afgørelse i vekselvirkning med en modstander 18 . I denne terminologi beskriver 

krigsførelsens kredsløb samlet set parternes kapabiliteter. Doktrinen er således de 

retningslinier eller læresætninger, efter hvilke man handler og de udvikles i en dynamisk 

vekselvirkning imellem eget kredsløb og modstanderens kredsløb i en konstant søgen 

efter optimering, med særlig vægt på den militærteknologiske faktors indflydelse. Dette 

udtrykkes bl.a. ved ”De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik” (populært kaldet 

”Bruun-rapporten”), der understreger: ”fremtidige trusler vurderes i lyset af modstanderens 

teknologiske kapacitet” 19 . I forhold til den normative asymmetri, hvor det er forskellen i 

normer, der overført kan beskrives, som forholdet imellem de stridende parters mentale 

kapacitet og evne, syntes dette ikke at kunne tilpasses vores traditionelle opfattelse af det 

Clausewitzianske krigskredsløb på trods af, at Clausewitz opfatter krigen som social 

foreteelse; - altså en interaktion imellem mennesker. Uden, at dette skal gøres til en 

krigsteoretisk debat, kan det påstås, at vores doktriner er udviklet i forhold til enstænkende 

modstandere. Årsagen hertil skal muligvis søges i vores traditionelle Clausewitzianske 

inspiration, hvor perceptionen af Clausewitz er, at han forudsatte, at mennesker tænkte 

ens med baggrund i et ensartet rationalitetsparadigme, hvilket givetvis i større omfang har 

været forholdet på Clausewitz tid, der var præget af fyrstekrige eller krige imellem 

europæiske nationer og forbund heraf på europæisk grund. Udbygges ”Krigens kredsløb” 

18 Carl von Clausewitz: ”Om Krig”, bind III, p. 959. 

19 KD Poul Grooss, FAK, 20-02-04 i lektionen: Krigshistorien i et militærteknologisk perspektiv. 


18


med en ekstra faktor indeholdende elementerne ”Personel, Individer, Kultur” 20 , skabes der 

rum til at anskue doktrinen også i et normativt perspektiv. Dette ”udvidede” kredsløb er 

illustreret ved nedenstående figur. 

Krigsførelsens kredsløb 

Doktrin 

Doktrin 

Organisa- 

Teknologi Teknologi 

tion 

Krigens kredsløb i traditionel 

Clausewitziansk gengivelse 

Fokusfelt i forhold til hovedspørgsmål 

Krigens kredsløb med en 4. 

dimension, FAK, 04.02.2004. 

Individ 

Personel 

Kultur 

Fokusfelt i forhold til behandlingen 

den normative asymmetri 

Organisation 

Ovenstående applikation af krigsførelsens indre kredsløb muliggør, at den normative 

asymmetri, mere enkelt kan anskues i forhold til doktrinen som et element i krigens 

kredsløb. Principielt skal kredsløbet opfattes som dobbeltsidigt; - som en dynamisk 

vekselvirkning imellem fjendes ”kredsløb” og ”eget kredsløb”. Ovenstående skitse 

illustrerer, at der i forhold til besvarelse af hovedspørgsmålet vil være fokus i 

vekselvirkningen imellem elementet doktrin og elementet indeholdende individ, personel, 

kultur. I forhold til selve begrebet normativ asymmetri vil fokus ligge i elementet individ, 

personel, kultur. I dette speciale, anvendes dette udvidede kredsløb, som rammeteori. 

2.3. Hvad er normativ asymmetri? 

Dette afsnit knytter sig tæt til titel- og emnediskussionen og skal ses som en forlængelse 

heraf. Fokus i dette speciale vil være den normative asymmetris manifestation i krig eller 

krise. Forfatteren Louis Kriesbergs anvender en definition på terrorisme i bred forstand 

som ”voldelige handlinger, som vi ikke forstår” og summerer dette op i en definition af 

terrorisme som værende: ”De handlinger og den adfærd som modstanderen udviser og, 

som vi ikke ville have udvist selvom vi var i samme situation som modstanderen” 21 . Denne 

definition syntes meget anvendelig i forhold til en definition af den normative asymmetri, 

hvor det jo netop er forhold som moral- og rationalitetsparadigmet der er i spil; - altså det 

20 

Som beskrevet af Seniorforsker Gert Hvedstrup Jensen, FOFT, i introduktionen til tema teknologi, FAK, 

februar 2004. 

21 

Louis Kreisberg, Constructive Conflicts pp. 114 – 115. Kreisbergs definition af terrorisme er her meget 

bred og dækker netop mange af de emner som berøres her. Kreisberg ser således ikke terrorisme, som 

noget der nødvendigvis udføres af terrorister, men definerer det bredt som noget der afviger fra vores 

normer, overtrædelse af menneskerettighederne osv. Kreisbergs definition af terrorisme har således en 

slående lighed med ”Normativ asymmetri”. 


19


forhold, at to modstandere ikke har det samme udgangspunkt for hvad der er rationelt og 

irrationelt, moralsk og umoralsk; - ikke besidder den samme forståelsesramme. 

På baggrund heraf kan stilles spørgsmålet: Hvilken konfliktmæssig adfærd møder vi i 

andre dele af verden, som adskiller sig fra den adfærd som vi selv ville have udvist, hvis vi 

var i samme situation? Svaret er nok subjektivt, men vurderes dog forholdsvist 

almengyldigt for en dansker: Massedrab/folkemordet, Selvmordsbomber, Børnesoldater, 

Gidseltagning, levende bombeskjolde, totur osv. Generelt kan der heraf udledes, at vi, 

med forbehold for subjektiviteten, generelt vil betragte systematiske overtrædelser af 

menneskerettighederne og krigens love som værende normativt asymmetriske. 

Begrebet asymmetri er i den aktuelle militærfaglige debat meget bredt anvendt og uden 

nogen egentlig fast definition. Begrebet retter sig oftest imod midler og anvendelsen heraf. 

Altså det forhold, at en modstander ikke har de samme midler (våben, teknologi mv.) til 

rådighed og dermed også må søge at anvende sine til rådighed værende midler på en 

anden måde; - teknologistyret anvendelse (taktik, strategi). Den danske modstandskamp 

under besættelsen 1940 - 45 var teknologistyret asymmetrisk, idet modstandsbevægelsen 

kæmpede i det skjulte med simple midler i forhold til Tyskernes stærkt overlegne 

militærapparat. Forholdet var givetvis ikke overraskende fordi modstandsbevægelsen 

kæmpede på den under omstændighederne forventede måde; altså den måde, som 

besættelsesmagten med stor sandsynlighed også ville have kæmpet på, hvis de var i 

samme situation, hvorved dette nøgternt kunne inddrages i planlægningen. Den 

”almindelige” asymmetriske krigsførelse handler om, at modstanderen handler på samme 

måde, som vi ville have handlet på, hvis vi var i samme situation. Spørgsmålet er her om 

vi kan sætte os ind i andres situation og derfra forestille os, hvilket normativt paradigme, 

der ligger til grund for deres handlinger. Vi kan muligvis forstå, at nogle Irakerne betragter 

sig som besatte og, hvis de således handlede imod besættelsesmagten, som vi 

eksempelvis gjorde under besættelsen (1940 – 45), ved at koncentrere den væbnede 

indsats imod militære mål og have fokus på få menneskelige tab, ville vi nok have opfattet 

reaktionerne som ”almindeligt” asymmetriske. Spørgsmålet er, om eksempelvis en 

dansker reelt kan forstå handlingsgrundlaget for en ung fattig irakisk mand eller gruppe i 

det amerikansk besatte/befriede Irak. 

Den normativt asymmetriske voldelige adfærd er kendetegnet ved, at modstanderen 

handler på en måde, som vi ikke ville have handlet på, hvis vi var i samme situation, 

hvilket gør forholdet uforståeligt. Hvordan kan man forklare noget uforståeligt? Hvis der 

tages udgangspunkt i, at rationaliteten ligger i værdierne må, forståelsen baseres på 

værdier. Her kommer støtteteorien ind i spillet! 

2.4. Teoriintroduktion og teoribegreber i forhold til støtteteori. 

Støtteteorien har sin oprindelse i ledelsesteorien og havde her det formål at illustrere 

asymmetrien i nationale kulturer udtrykt ved normer og adfærd i arbejdslivet med henblik 

på at tilpasse ledelsesadfærden i forhold hertil, men anvendes også i forbindelse med 

eksempelvis udviklingen af forhandlings- og undervisningsmetodik på tværs af nationale 

kulturer. Kulturbegrebet anvendes ud fra en socialantropologisk tilgang som udgangspunkt 

for det kollektive tanke-, følelses-, og handlingsmønster, der præger en bestemt 

nationalitet ud fra definitionen: ”kultur er den kollektive mentale programmering, der 


20


adskiller medlemmerne af en gruppe eller kategori fra medlemmerne af en anden” 22 

Mentalprogrammeringen er en langsigtet proces, som udspringer af samfundets 

grundlæggende værdier, hvor værdierne skal ses som udtryk for tendenser til mentalt at 

foretrække visse forhold frem for andre (godt - ondt, grimt – smukt, irrationelt – rationelt 

mv.) og normerne i et samfund ses som målestokken for værdierne i en befolkningsgruppe 

eller befolkningskategori. Det normative er altså et udtryk for fremherskende værdier i 

samfundet. Modellen er i sin oprindelse baseret på værdiundersøgelser af ca. 64 

nationaliteter baseret på undersøgelser i en verdensomspændende multinational 

virksomhed i 1970’erne, og er senere opdateret via genbehandling af undersøgelserne og 

på baggrund heraf estimater af flere lande, som dog ikke er direkte undersøgt. Modellen 

skitserer nationalkulturerne ud fra fem dimensioner: 

• Individualisme – Kollektivisme. 

• Lille magtdistance – Stor magtdistance. 

• Lille usikkerhedsundvigelse – Stærk usikkerhedsundvigelse. 

• Maskulinitet – Femininitet. 

• Kortidsorientering – Langtidsorientering (kungfutsiansk dynamisme) 23 . 

Til disse fem dimensioner knyttes en række værdibeskrivelser som udtryk for 

fremherskende værdier i dimensionernes ekstremer. 

I individualisme - kollektivismedimensionen er individualisme udtryk for et samfund, hvor 

båndene imellem individerne er løse: det forventes, at enhver sørger for sig selv og 

eventuelt den nærmeste familie. Modpolen hertil er kollektivisme, hvor mennesker fra 

fødslen af integreres i stærke sammenhængende egengrupper (storfamilien, stammen, 

klanen), der livet igennem fortsat beskytter dem mod til gengæld at have deres ubestridte 

loyalitet. 24 Kollektivismedimensionen anvendes også af andre i andre og lignende teorier, 

hvor dimensionen opdissekeres i individualisme, relationsorienteret kollektivisme og 

åndeligt orienteret kollektivisme 25 , hvilket er i tråd med Hofstedes opdeling af den 

kollektivistiske side i de historisk kollektivistisk orienterede lande. – de såkaldt 

kungfutzianske lande (Kina, Japan, Korea mv.), - der kan relateres den åndelige 

kollektivisme, overfor den almindelige kollektivisme, der i højere grad knytter sig til 

demografiudvikling. Fremherskende træk (normer) ved hhv. individualistiske og 

kollektivistiske samfund fremgår af bilag 3. 

Magtdistanceindekset illustrerer den grad, som mindre magtfulde medlemmer i et 

samfunds institutioner og organisationer forventer og accepterer, at magten er ulige 

fordelt. ”Institutioner” er de grundlæggende elementer i samfundet som f.eks. familien, 

klanen, stammen, skole og lokalsamfund i øvrigt mens ”organisationer” er der, hvor man 

udfører sin samfundsrelaterede primærfunktion. Magtdistancen forklares således ud fra de 

mindre magtfuldes værdisystemer. 26 Magtdistancedimensionen kan også knyttes til andre 

teorier, hvor bl.a. ”Kultur og sociale relationer” anvender betegnelsen lodrette og vandrette 

22 

G. Hofstede. National Cultures, p. 22 

23 

Denne dimension er tilkommet senere end de oprindelige fire og baseres på undersøgelser af 32 

nationaliteter. 

24 

G. Hofstede. National Cultures, pp. 73 – 109. 

25 

T.P. Jensen: Kultur og sociale relationer p. 293. 

26 

Ud fra det almindelige menneskes forståelsesramme og accept. 


21


kulturer, hvor den lodrette kultur er udtryk for, at alle accepterer, at magten er ulige fordelt, 

medens den vandrette kultur modsat beskriver det egalitære 27 samfund 28 . Fremherskende 

træk (normer) ved områder med høj, hhv. lav magtdistance fremgår af bilag 3. 

Usikkerhedsundvigelsesdimensionen er et udtryk for den udstrækning, hvori 

medlemmerne af kulturer føler sig truet i usikre og ukendte situationer. Sikkerheden 

kommer bl.a. til udtryk ved et behov for forudsigelighed og regler, uskrevne (tradition, 

normer) som skrevne (lov). Fremherskende træk (normer) ved høj, hhv. lav 

usikkerhedsundvigelse fremgår af bilag 3. 

I maskulinitet – femininitetsdimensionen knytter maskuliniteten sig til samfund, hvor de 

fremherskende værdier er præget af at være ”hårde” med fokus på materiel status, magt, 

og en stringent opdeling af rollerne i forhold til køn mv. Til maskuliniteten knytter sig også 

universalismen i relation til grundlæggende værdier; - altså det forhold, at de 

grundlæggende værdier er ens for alle mennesker såsom det udtrykkes i den amerikanske 

National Security Strategy, der refereres i kapitel 1. Dette understøtter teoriens beskrivelse 

af USA som et stærkt maskulint orienteret samfund. De feminine samfund er domineret af 

”bløde” værdier såsom livskvalitet, etik, moral mv., idet faktoren ikke nødvendigvis knytter 

sig til kønsroller. Fremherskende træk (normer) ved hhv. det feminine og maskuline 

samfund fremgår af bilag 3. 

I dimensionen for kungfutsiansk dynamisme knytter kortsigtet orientering sig til fremme af 

dyder relateret til fortid og nutid, i særdeleshed respekt for traditioner, bevarelse af ansigt 

og opfyldelse af sociale forpligtigelser, mens den langsigtede orientering knytter sig til 

fremmelse af dyder der retter sig imod fremtidige belønninger, i særdeleshed 

sparsommelighed og vedholdenhed. Fremherskende træk (normer) ved hhv. det 

langsigtede og kortsigtede orienterede samfund fremgår af bilag 3. 

De fremherskende værdier, der knytter sig til de enkelte dimensioner samt uddybning af 

teoriens dimensionsbeskrivelse fremgår af bilag 1. Det er væsentligt her at bemærke, at 

værdiudtrykkene knytter sig til dimensionernes ekstremer og derved i bilagets 

skematiserede fremstilling fremstår som diametrale modsætninger. 

2.5. Generel teorianvendelse, støtteteori 

I den oprindelige værdiundersøgelse indekseredes de enkelte nationaliteter i forhold til en 

numerisk skala således, at asymmetrien i de enkelte dimensioner imellem landene kunne 

beskrives rent numerisk. På baggrund af kritikken (se pkt. 2.9.) vil placeringerne i 

dimensionerne blive behandlet relativt (relativt stor, relativt lille mv.). Dette er i 

overensstemmelse med teoriens anvendelse i forhold til teoriens skaber 29 . Enkelte 

dimensioner kan således knyttes til mere synlige og målbare forhold såsom et samfunds 

demografi, økonomi mv. og vurdere relativt i forhold hertil. En række udvalgte landes 

”score” i forhold til den oprindelige undersøgelse fremgår af bilag 3. 

27 

Egalitær = Lighedsstræbende. Samfund præget af lighedsprincipper, hvor alle individer/borgere har lige 

rettigheder og pligter. 

28 

T.P. Jensen: Kultur og sociale relationer p. 295. 

29 

Interview med Gert Hofstede (se bilag 2). 


22


2.6. Eksempler på korrelationer i forhold til andre faktorer 

Kollektivismefaktoren korreleres hyppigt med samfundenes velstand (BNP), hvor der klart 

er tendens til, at rigere samfund er mere individualistisk orienteret end andre, idet der dog 

er undtagelser. Japan, Singapore og Hong Kong er eksempler på meget kollektivistisk 

orienteret samfund på trods af et generelt højt BNP, hvilket kan henføres til den 

kollektivistiske kulturarv, som især er tydelig i de kungfutsianske østasiatiske lande. De 

arabiske og afrikanske lande er ligeledes kollektivistisk orienteret. De skandinaviske lande 

er meget individualistisk orienteret og især USA markerer sig som ekstremt individualistisk 

orienteret. På trods af Kinas eksempel kan stor kollektivisme ikke direkte korreleres med 

befolkningstallet (stort land = meget kollektivistisk), men derimod med befolkningstilvækstfaktoren 

(stor befolkningstilvækst = større kollektivisme). Korreleres resultaterne 

fra teorien befolkningstilvækstindekset for 2002 konstateres der således stadig en vis 

overensstemmelse, når der ses bort fra de kungfutziansk orienterede lande. De stærkt 

kollektivistiske lande er typisk de såkaldte LDC-lande 30 , der omfatter stort set alle lande i 

Afrika syd for Sahara, enkelte lande i det nordlige Sydamerika og Mellemamerika samt 

enkelte lande i Mellemøsten og Asien samt mange arabiske lande. 

Der syntes at være en historisk forbindelse imellem sprogområde og national placering på 

magtdistancedimensionen. De romanske lande, der alle i oldtiden tilhørte romerriget og 

lande, der senere blev koloniseret af romanske lande har en højere magtdistance end de 

germanske lande, som lå udenfor romerriget. Lande som tilhørte romerriget måtte 

acceptere en stor magtdistance i forhold til centralstyret i Rom, medens de germanske 

lande bevarede et stammesamfund, der roligt bevægede sig over i fyrstedømmer og som 

derefter lod sig samle i større statsdannelser, men dog fortsat bevarede stærke lokale 

styrer og dermed en lille magtdistance. Lande med en kungfutsiansk (kinesisk) kulturarv 

placerer sig i lighed med de romanske lande relativt højt på magtdistanceindekset. De 

skandinaviske lande placerer sig lavest i magtdistanceindekset, medens de arabiske, 

afrikanske 31 og romansk-europæiske lande placerer sig højt. 

Usikkerhedsundvigelsesdimensionen korreleres med borgernes tiltro til staten og det 

øvrige offentlige apparat. I lande med en høj usikkerhedsundvigelse har borgerne lille tillid 

til det offentlige apparat og antallet af love og lovenes præcision er højere i disse lande. I 

blandt de europæiske lande har eksempelvis Tyskland, Frankrig, Spanien, Belgien og 

Østrig en relativ høj usikkerhedsundvigelse, mens lande som Danmark, Sverige og 

England har en lav usikkerhedsundvigelse. Dimensionen relateres også til krig eller krise 

med situationen i lande som England og Tyskland op til II. Verdenskrig og i de oprindelige 

undersøgelse kan man fremhæve de sydeuropæiske lande Grækenland, Portugal og 

Spanien, der i 1970’erne var diktaturer og havde en meget høj usikkerhedsundvigelse. 

2.7. Enkeltdimensionernes relationer til konfliktadfærd, applikationsanalyse. 

Kollektivismen knytter individets identitet til gruppen og det er gruppens interesser og ære, 

der skal realiseres, hvilket kræver, at individet optræder selvudslettende. Tabet af 

enkeltindivider har ingen eller kun lille betydning og ses som en nødvendig omkostning for 

at gruppen kan nå målet. I det stærkt kollektivistiske samfund vil tab af menneskeliv altså 

30 LDC = Least Developed Countries (relaterer sig til den gamle betegnelse u-lande eller 3. verdenslande). 

31 Vestafrikanske koloniseret af Frankrig placerer sig højere end de tidligere engelske kolonier i Østafrika i 

den oprindelige værdiundersøgelse. 


23


have mindre betydning i relation til det højere formål. Set ud fra et individualistisk 

perspektiv vil vi ofte betragte dette forhold som om, at et menneskeliv ikke har samme 

værdi. Det kollektivistiske samfund vil mobilisere alle menneskelige kræfter for at nå 

gruppens mål. Individualisme – kollektivismeindekset kan bl.a. applikeres til adfærden i 

væbnet konflikt med følgende citat fra en Vietnamesisk (Viet Cong) krigsveteran: 

”De amerikanske soldater havde et andet forhold til det at blive såret end vi havde. Når en 

amerikansk soldat blev ramt skreg han som regel meget højt på hjælp og hans kammerater 

flokkedes hurtigt omkring ham. En såret, der på denne måde lavede meget larm kunne bremse et 

helt kompagnis fremrykning og afslørede samtidigt hele enhedens tilstedeværelse. Vi vidste også, 

at alle sårede, - ja selv de døde – hurtigt blev transporteret væk i helikopter. På et tidspunkt brugte 

vi dette til at ramme amerikanernes helikoptere. ….. Vores kammerater vidste, at hvis de blev såret 

skulle de bide smerten i sig, gemme sig, begå selvmord og de måtte aldrig afsløre enheden. Vi 

kunne ikke fjerne vores sårede og dræbte. Det vidste alle og alle respekterede det, fordi vi 

kæmpede for noget stort. Jeg ved ikke hvem amerikanerne kæmpede for, men det virkede som 

om, at den enkelte soldat mest kæmpede for sig selv”. 32 

Citatet demonstrerer den kollektivistiske vietnamesiske adfærd, hvor individet ser sig selv 

som en integreret del af massen, der ofrer sig selv for ”helet” i modsætning til den 

individualistiske amerikanske, hvor det enkelte menneske dels sættes højt af ham selv, 

men også af det omgivende system. Forholdet er yderligere interessant, idet det 

traditionelle militærsystem, uanset kultur, baserer uddannelse og træning på, at 

”kollektivisere” enhederne 33 , således, at de fungerer ensrettet/ensartet og ofrer sig for 

enheden i kampen, men når soldaten såres vender han tilsyneladende tilbage til den 

oprindeligt indprogrammerede adfærd fra hjemkulturen, hvor ”jeg” er i centrum. Et tredje 

forhold, som - dog på anden vis, - syntes relevant er vietnameserens afsløring af indsigten 

i amerikanerens adfærd. Ovenstående citat er ikke tidsidentificeret (dog må hændelsen 

være sket før 1975, hvor Vietnamkrigen sluttede), men sættes det nævnte forhold i relief til 

den amerikanske indsats i Somalia i 1993, der behandles senere, forekommer den sidste 

hændelse atavistisk 34 . Vietnamkrigen som sammenstød imellem individualisme og 

kollektivisme kan overordnet illustreres ved tabstallene, hvor amerikanske styrker mistede 

ca. 52.000 mand over en 10 – 12 års periode, medens Vietnameserne anslået mistede 

mere end 1 mio. mennesker (find nøjagtige tabstal). Det forhold, at kollektivismen knyttes 

til stor befolkningstilvækst vurderes interessant, idet befolkningstilvækst som regel kan 

knyttes til en pyramideformet aldersstruktur (mange børn – få ældre). De 

befolkningsmæssigt vækstrigeste lande eller befolkningsgrupper ofte har en befolkning, 

hvor mere end 50 % af befolkningen er under 18 år, hvilket betyder, at hvis landet skal 

mobilisere stærke befolkningsmæssige reserver i eksempelvis krig er det nødvendigt at 

inddrage børnene. Børnesoldater er således et fænomen der meget klart knytter sig til den 

kollektivistiske kulturs udnyttelse af alle ressourcer i konflikt. 

Magtdistancedimensionen kan relateres ledelsesform og hierarki. Hierarkiet skal i denne 

forbindelse ikke nødvendigvis opfattes som udtryk for et behov for en stor vertikal 

ledelsesstruktur, men knytter sig mere til magtcentrering i en lille magtelite. Afrikanske 

klanledere (eksempelvis Aidid, der omtales senere) anvender typisk en meget lille 

32 Truong Nhu Tang (egen oversættelse) 

33 Ledelse og uddannelse p. 249. 

34 Atavistisk = Det forhold, at en egenskab dukker op igen hos et senere individ, tilbageslag i udviklingen. 

Anvendes om det forhold at ”historien gentager sig” og at ”man ikke lære af sine fejl”. 


24


ledelsesstruktur, hvor magten er centreret ved én leder og herunder 2 – 3 ”løjtnanter” i en 

”flad” organisation. Stor magtdistance illustrerer befolkningens accept af, at én enkelt, eller 

ganske få personer har magten. De arabiske lande placerer sig højt på 

magtdistanceindekset og fremhæves Irak som eksempel kan det forhold, at der ikke var 

nogen alvorligt truende intern modstand imod Saddam Hussein illustrere områdets 

tradition for - og accept af - at en person eller en mindre gruppe af personer har magten og 

privilegeres herved. I tilsvarende grad sidder der eneherskere i andre arabiske lande med 

befolkningens generelle accept, herunder også accept af, at der fra magthaveren slås 

hårdt ned på dissidenter ol. 35 Forholdet er naturligvis også gældende på lavere niveauer 

og i konfliktmæssige sammenhænge gør det samfundet sårbart, idet isolering eller 

fjernelse af ledelsesniveauet skaber rådvildhed. I en analyse af fem arabiske landes 

militære effektivitet i forhold til Israel, konkluderer Kenneth Pollack, at kulturelle forhold 

såsom meget centraliseret ledelse, den manglende opfordring/motivation til initiativ, 

fleksibilitet og improvisation blandt underordnede og soldaternes heraf følgende 

manglende selvstændighed var hovedårsagen til landenes manglende militære succes 

overfor Israel 36 . Disse forhold kan knyttes magtdistance-dimensionen. I et andet perspektiv 

kan dimensionen sættes i relief til Wardens ”Five Ring Model 37 ”, hvor ”Leadership” sættes i 

centrum og udgør et strategisk ”Centre of Gravity”. I områder med lille magtdistance vil 

”Leadership” være en meget bred gruppe, hvor eliminering af en central leder blot vil 

medføre, at magten automatisk overgår til en anden. Forholdet skal ikke nødvendigvis 

sammenlignes med et demokrati, men kan også være udtryk for et relativt tungt hierarkisk 

system som eksempelvis Forvaret, hvor afløseren automatisk ”rykker op” når lederen 

falder eller fjernes. I en kultur med stor magtdistance vil ”Leadershipringen” være meget 

lille, centreret om en enkelt person eller personkreds. Eliminering af lederskabet her vil 

efterlade kulturen i midlertidig 38 opløsning, hvorfor kulturen også I højere grad tilstræber at 

beskytte lederskabet eller finder det naturligt, at lederskabet anvender store midler til 

egenbeskyttelse 39 . Relateres forholdet i religiøse kulturer og religiøst funderede 

organisationer – eksempelvis en muslimsk terrororganisation – burde der også her i 

forhold til teorien være en meget stor magtdistance om end organisationen typisk er meget 

flad. Lederskabets egenbeskyttelse sker her ved at man lever skjult og spredt i en sådan 

grad, at lederskabet i bedste fald ikke kan identificeres. Alternativt kan lederskabet fungere 

i en anden dimension; - eksempelvis en religiøs leder, politiker eller forretningsmand, der 

også kontrollerer et militant netværk. 

Usikkerhedsundvigelsesdimensionen kan i relation til konflikten relateres til ekstremisering 

og fragmentering af samfundet, hvor det bl.a. fremhæves, at der er større sandsynlighed 

for, at lande med en stærk usikkerhedsundvigelse huser ekstremistiske minoritetsgrupper, 

men også, at disse gruppers ideer betragtes som farlige og forbydes og derfor indleder 

intern terrorvirksomhed. Samfund med stærk usikkerhedsundvigelse agerer mistillidsfuldt i 

form af chauvinisme og fremmedhad. En del af kimen til etnisk udrensning findes således 

indenfor denne dimension 40 Dimensionen knyttes også til religion. De vesterlandske, 

35 

Sammenligningen skal naturligvis tages med visse forbehold og ses her kun i forhold til teorien. 

36 

Warfare and the Third World, p. 242. 

37 

J. A. Warden III, The Enemy as a System, Hand Out, pp.1 -15. 

38 

Midlertidig skal her opfattes meget relativt. Der er eksempler på lande/befolkningsgrupper, hvor tabet af 

een central leder har gjort opløsningen mere eller mindre permanent. 

39 

Eksempel herpå er i et historisk perspektiv de Europæiske kongehuses livgarder, der var relativt store 

militære enheder, der havde det ene formål at beskytte den royale familie. 

40 

G. Hofstede. National Cultures, pp. 170 – 172. 


25


monistiske 41 religioner – jødedom, kristendom og islam – er baseret på guddommelig 

åbenbaring, og udspringer fra Mellemøsten. De tre primære vesterlandske religioner 

adskiller sig fra de østerlandske ved deres optagethed af én eviggyldig sandhed, der 

udelukker alle andre sandheder. Samfund med en stærk usikkerhedsundvigelse, som 

bekender sig til en af disse religioner, har bevaret troen på den ene sandhed og, at 

besidde denne sandhed er den eneste vej til frelse og dermed hovedformålet med et 

menneskes liv. Konsekvensen af, at de andre tager fejl, kan være, at man forsøger at 

omvende dem, undgå dem 42 eller slå dem ihjel 43 . Gennemgående overtrædelse af 

menneskerettighederne relateres også især til høj usikkerhedsundvigelse, når dette er en 

fast bestanddel af landets kultur, hvilket kan illustreres med en sammenligning det senest 

aktuelle menneskerettighedsindeks og usikkerheds-undvigelsesindekset: 

Land/region Accept af menneskerettigheder 44 

Afrika syd for Sahara 2.0 46 

Arabien 3.4 68 

Sydøst Asien og 

sydlige Asien 

4.1 58 

Danmark 0.0 23 

Usikkerhedsundvigelse 45 

53 47 

Høje tal i menneskerettighedskolonnen illustrerer mange overtrædelser og høje tal i 

usikkerhedsundvigelsen illustrerer stor usikkerhedsundvigelse. Sammenligningen er 

givetvis ikke videnskabelig funderet (tidsspring, forskellige undersøgelser mv.), men viser 

dog en tendens. Relateres dette til krigen/konflikten kan det ikke udelukkes, at der vil være 

kongruens imellem forholdet til krigens love og accept af menneskerettighederne. Under 

inddragelse af menneskerettighederne kan det via statistikken også hurtigt konstateres, at 

generel accept - og overholdelse af - menneskerettighederne er et vestligt fænomen, der 

endnu ikke har fundet grobund i øvrige dele af verden!! 

Applikeres maskulinitetsdimensionen til volden og den militære finder man her fænomenet 

”målet helliger midlet” der igen kan henføres til øget hensynsløshed og aggressivitet. 

Allerede i de indledende arbejder skitserede Hoffstede det stærkt maskuline samfund som 

værende et samfund med høje militærudgifter, ofte dødsstraf og tendens til også at vælge 

volden og den militære indsats som løsning, medens Hoffstede hæftede sig ved det 

modsatte, herunder fokus på ulandsbistand, nødhjælp mv. i stedet for militære udgifter ved 

feminine lande. Som eksempel på det konfliktuelle aspekt i maskulinitetsspektret 

sammenlignes Ålandskonflikten med Falklandskonflikten: Ålandskonflikten, hvor objektet 

var en væsentlig, centralt placeret øgruppe, blev løst via fredelige midler imellem to 

feminine lande medens Falklandskonflikten, hvis objekt var nogle forholdsvis ubetydelige 

og fjerntliggende øer, blev løst med voldelige midler imellem to maskuline lande (det ene i 

øvrigt ledet af en kvinde). Maskulinitet – femininitetsindekset skal ikke nødvendigvis 

knyttes til kønnet, men tendenser til voldelig adfærd knyttes ofte til maskuliniteten, - 

eksempelvis af Wright: ”From a evolutionary point of view, the leading cause of violence is 

41 Monistiske = Enhedslære, mht. religion er det en religion/tro med én eneste gud 

42 G. Hofstede, National Cultures p. 176. 

43 G. Hofstede, The Reintegration of Eastern Europe in the Family of Nations. 

44 Hans Otto Sano, Institut for menneskerettigheder, FAK, 04.12.2003. 

45 G. Hofstede, National Cultures p. 152 

46 De konfliktramte centrale lande i Afrika såsom Democratic Republic of Congo (DRC) er ikke målt. 

47 Gennemsnit for Øst- og Vestafrika i forhold til den oprindelige undersøgelse i 1970’erne. 


26


maleness” og videre i et citat af Martin Daly: ”Male violence is a ”natural” (and not a 

”pathological”) response to certain enviromental conditions” 48 . Den her anvendte teori 

skaber ikke direkte forbindelse imellem ”maleness” og “masculinity” men korrelerer 

forholdene jf. følgende citat: ”Masculinity correlates with ego boosting at the expenses of 

others, and with aggressiveness” 49 . 

Den kungfutzianske dynamisme er tilføjet som ny dimension og endnu kun begrænset 

beskrevet og relateres typisk til evnen til langsigtet og kortsigtet politisk/økonomisk 

orientering. Den langsigtede orientering retter sig forhold som stædighed og vedholdenhed 

på trods af modstand og kunne således skabe relationer til kampen med hensyn til evnen 

til trække kampen i langdrag med den kinesiske revolution og vietnamkrigen som 

eksempler. Teorien fremhæver bl.a., at Hong Kongs tilbagevending til Kina i 1997 af den 

almindelige kineser blev opfattet som en sejr i ”Opiumskrigen”; - en krig, der efter vestlig 

målestok var afsluttet for mere end 100 år siden. De traditionelle I-lande og LDC-landene 

har en lav Kungfutziansk dynamisme medens de kungfutzianske kulturer samt stærkt 

religiøst orienterede kulturer har en meget høj kungfutziansk dynamisme. Lars Erslev 

Andersen beskriver bl.a. hvordan de muslimske terrornetværk opererer uden tidshorisont, 

herunder hvordan angrebet på World Trade Centre i september 2001 eksempelvis blev 

planlagt og forberedt over en 3-årig periode 50 . Karsten Fledelius hævder, at den aktuelle 

kamp imod terror kan anskues som et møde imellem Clausewitz og Sun Tzu 51 . Clausewitz 

anvendes her som udtryk for den vestlige romersk/byzantinske tankegang, hvor fjenden 

skal opsøges og nedkæmpes i et afgørende slag, medens Sun Tzu i denne terminologi er 

udtryk for modstandernes mere holistisk kungfutzianske holdning til konflikt, hvor 

afgørelsen ikke nødvendigvis skal søges på et bestemt tidspunkt, i et bestemt rum eller 

med bestemte midler. 

2.8. Korrelationer af dimensioner i relation til konflikt. 

Korrelationen stærk usikkerhedsundvigelse – maskulinitet henføres i forhold til teorien til 

aksemagternes adfærd under II. Verdenskrig. Aksemagterne Italien, Tyskland og Japan er 

eksempler på lande der var præget af stærk maskulinitet og usikkerhedsundvigelse. Under 

disse tilstande kunne etnocentriske 52 , xenofobiske 53 , aggressive og selvhævdende 

tendenser lettere få overhånd i disse lande end i lande med andre kulturmønstre. Stærke 

ideologier eller religiøs fundamentalisme (incl. fascisme og racisme) falder i god jord i 

kulturer med stærk usikkerhedsundvigelse og udtalte maskuline værdier. 

Korrelationen imellem stærk usikkerhedsundvigelse og kollektivisme er relevant for, 

hvordan et samfund håndterer konflikter imellem grupper internt i samfundet. 

Tilstedeværelsen af forskellige etniske, sproglige eller religiøse grupper indenfor et lands 

grænser er en historisk kendsgerning; nogle lande er mere homogene end andre. Hvordan 

en befolkning eller regeringsmagten håndterer sådanne konflikter er imidlertid et kulturelt 

fænomen. Lande med en stærk usikkerhedsundvigelse (”det, der er anderledes er farligt”) 

kombineret med kollektivistisk partikularisme (stærk identifikation med egengruppen) vil 

48 Wright 1995, refereret af J. D. Sandole. 

49 Interview med G. Hofstede (se bilag 2) 

50 Lars Erslev Andersen, FAK 26-11-2003. 

51 Professor Karsten Fledelius, FAK 04-12-2003. 

52 Etnocentrisk = den overbevisning, at egne normer, moral, religion ol. er overlegen. 

53 Xenofobisk = frygt eller afsky for alt fremmed eller udenlandsk. 


27


være tilbøjelige til at fjerne problemerne ved at benægte dem og enten forsøge at 

assimilere dem, undertrykke eller udslette de svagere grupper. Netop behovet for stærk 

identifikation med egengruppen og etablering, - eller fastholdelse af - en gruppeidentitet 

understreges også af J. D. Sandole 54 i en analyse af de primært etniske og religiøse 

konflikter, der har været siden II Verdenskrig 55 . Sandsynligheden for voldelige konflikter 

imellem eller i disse lande er betragtelig, idet minoriteterne ofte har de samme stærke 

usikkerhedsundvigende og kollektivistiske værdier. Adskillige lande med alvorlige 

gruppeproblemer findes i denne kategori: De arabiske lande, Israel, Iran, Irak, 

Jugoslavien, og de afrikanske lande Det skal her til bemærkes, at de her nævnte lande 

også har en stor maskulin værdiprægning (med undtagelse af Israel), hvilket forstærker 

potentialet for voldsanvendelse. Massedrab på den eller de øvrige grupperinger i et 

samfund knytter sig naturligt til denne korrelation. 

Kombinationen af kungfutziansk dynamisme og kollektivisme kan relateres til en 

længerevarende evne til at lide store tab. Den nordvietnamesiske premierminister Pham 

Van Dong vurderede tidligt i Vietnamkrigen, at USA ville opgive kampen på grund af en lav 

smertetærskel (tab) og manglende evne til at accepterer omkostningerne ved krigen. Dette 

forhold påstås også fremhævet af Saddam Hussein før den I. Golfkrig og af den Bosnisk- 

Serbiske leder Radovan Karadijc under krigen i Ex-Jugoslavien, idet disse sidstnævnte 

ledere syntes at have undervurderet deres egne befolkningers evner til længerevarende 

krig 56 . 

2.9. Teorikritik, støtteteori 

Teorien baserer vurderingerne af nationale kulturer, værdier og normer, illustreret ved de 

fire – fem dimensioner, ud fra en 30 år gammel undersøgelse blandt medarbejdere i en 

stor international virksomhed. Dette forhold forsvares med senere teknisk valideringer 

(senest i 2001), der dog er baseret på det samme datamateriale, sammenholdt med, at 

beskrivelserne relativiseres. Nationalkulturerne forbindes til lande (stater) uden respekt for 

disse landes evt. nationale heterogenitet og eventuelt andre subkulturer, idet dette dog 

indgår som et element i én af dimensionerne. Dette forhold gør, at teorien må betragtes 

som en meget overordnet og generaliserende tilgang til emnet. Teorianvendelsen her 

tjener et overordnet gennemgående forklarende formål, og anvendes som en 

begrebsbasis mht. illustration af overordnede normative afvigelser i forhold til egne. 

2.10. Danmark 

Danmark fremstår relativt som et feminint og individualistisk orienteret land med en lille 

usikkerhedsundvigelse og lille magtdistance. I alle fire dimensioner ligger Danmark 

forholdsvist yderligt i forhold til gennemsnittet 57 . Landet har en homogen 

befolkningssammensætning og har ikke været i krig i ca. 140 år, idet enkelte styrker dog 

har deltaget i kamphandlinger 58 . Danmark tilhører den lille gruppe af nationer, der har 

54 J. D. Sandole, p 138 

55 Intrastatslige konflikter, typisk etnisk eller religiøst betonede har, jf. J. D. Sandole, siden 1945 kostet 3 

gange flere dræbte end de interstatslige konflikter (”borgerkrige”). 

56 Warfare and the Third World p. 241. 

57 G. Hofstede, National Cultures p. 45, p. 78, p. 107, p. 117 og p. 152. 

58 Flyvevåbnet og Specialoperationsstyrkernes indsats i Afghanistan 


28


forladt ”krigssystemet” og krig anses generelt for frastødende, uciviliseret og amoralsk 59 og 

endog i blandt højtstående militært personel debatteres, hvorvidt danske enheder kan og 

bør anvendes effektivt i kamp 60 . På spørgsmålet: ”Danske enheder høster generelt succes 

i forbindelse med internationale operationer. Hvad er efter din mening årsagen til denne 

succes?”, svarer en dansk militær chef: ”Tilgang til opgaven med ydmyghed og respekt for 

den fremmede kultur. Ydermere skal fremhæves: Soldaternes gode 

situationsfornemmelse, viljen til at samarbejde med lokale for at finde fælles løsninger, 

almindelig god dansk medmenneskelig forståelse” 61 . Dette svar indikerer, at de feminine 

værdier er stærkt fremherskende i forhold til teorien (se overfor og bilag 1) og normativt vil 

vores adfærd i krig være præget af forhold som: 

Vores individualistiske værdiprægning kan manifestere sig ved, at vi vil tilstræbe meget få 

menneskelige tab og sårede både på modstandernes og egen side. Vi vil udvise store 

respekt for menneskerettighederne og krigens love. Vores feminine værdiprægning kan 

manifestere sig ved, at vi vil operere med stor forståelse og sympati for den eller de 

kulturer, som vi opererer i og vi vil tilstræbe ikke at udvise aggressiv adfærd. Den lave 

magtdistance kan udtrykkes ved, at danskere besidder en stor handlekraft og initiativ på 

alle niveauer. 

Udenfor den vestlige verden, vil vi stå overfor: Stærkt maskulint orienterede, kollektive 

lande med en stor usikkerhedsundvigelse og en stor magtdistance i såvel de lande, som i 

de interne grupperinger, vi enten skal engagere eller udøve andre operationstyper overfor. 

I det ekstreme vil vi stå overfor en modstander med: 

- Manglende respekt for såvel egne som modstanderens tab. 

- Ingen respekt for menneskerettigheder og krigens love. 

- Ingen hensyntagen til krigens ofre, svage, børn og ældre. 

- Stor aggressivitet. 

Der hvor Danmark vil møde de generelt største normative afvigelser er i forhold til teorien i 

følgende regioner. 

- Afrika 

- De Arabiske lande 

- Syd/Øst Asien. 

Omvendt findes der også store afvigelser på enkeltdimensioner indenfor den gruppe af 

lande som vi normalt føler tilknytning til, såsom USA, der har en meget maskulin 

værdiprægning i forhold til vores feminine. Skulle vi operere imod normativt symmetriske 

modstandere er der kun de øvrige Skandinaviske lande og Holland, som tilnærmelsesvis 

ligner os i alle dimensioner, men voldelig konflikt imod disse lande vurderes at være meget 

usandsynlig. 

Korreleres dette billede med de regioner, hvori vi kan forvente militær indsættelse indikerer 

dette, at vi netop kan forvente operationer i de kulturer som har den største normative 

afvigelse fra Danmark. Danmark er allerede engageret i Irak og et engagement i den nord- 

59 Jack Mueller refereret i The Study og Warfare in the Third World p. 5. 

60 Henvisning til aktuel mediedebat. Ingen specifikke kildehenvisninger. 

61 OB Niels Bundsgaard, FAK, 13-11-2003. 


29


østlige del af Afrika (Sudan) er sandsynlig i løbet af 2004. Beskrivelsen af fremtidige 

operationsområder baseres på FKOM 1997 beskrivelse af Danmarks ”Nære globale 

interesseområde”, der dækker Balkan, de arabiske lande (fra Marokko/Vestsahara til Irak, 

incl. Sudan), Mellemøsten, Kaukasus og Iran 62 . 

2.11. Teorianvendelse på case 

Somalia 1993: I forbindelse med FN’s indsats i Somalia 63 fra 1992 – 94 var en større 

amerikansk styrke indsat i området omkring landets hovedstad Mogadishu. 

I 1992 gik USA militært ind i konflikten i Somalia med henblik på, at skabe de 

sikkerhedsmæssige rammer for en humanitær indsats rettet imod en lurende 

hungerkatastrofe. Mange tusinder Somalier var allerede døde af hungersnød og verdens- 

samfundet, herunder de hjemlige befolkninger i USA og i Europa udøvede et politisk pres 

på deres respektive regeringer for at yde en indsats. Somalia var dybt etnisk fragmenteret 

og i landet kæmpede ca. 20 forskellige væbnede fraktioner under ledelse af forskellige 

”krigsherrer” om magten og indflydelsen. Under stor mediebevågenhed gik USA ind i 

Somalia i 1992 og gennemførte en række stabiliserende operationer i samarbejde med 

øvrige tilstedeværende militære enheder fra bl.a. Tyskland, Italien og Pakistan. 

Operationerne kørte godt og sikrede en rimelig forsyning af nødhjælp til landets 

nødlidende befolkning. I løbet af 1993 var bl.a. krigsherren Mohamed Farrah Aidid, der 

havde sin magtbase i landets hovedstad Mogadishu begyndt at være mere aggressiv i sin 

fremfærd for bl.a. at få større andel i FN’s nødhjælp til egen befolkningsgruppe. Antallet af 

overfald på nødhjælpskonvojer og depoter, generelle plyndringer samt brutalt voldelige 

overfald på civile tog stærkt til og i juni blev 25 pakistanske FN-soldater overfaldet, dræbt 

og maltrakteret under konvojering af nødhjælp. Det blev fastslået, at Aidids styrker stod 

bag episoden og med FN’s samtykke blev der fra især amerikansk side lagt øget militært 

pres på Aidid, med gentagne forebyggende raids imod hans militære kapaciteter. Det 

militære pres havde ikke den ønskede effekt og i løbet af sommeren 1993 besluttedes det, 

at den amerikanske militære indsats i stedet skulle rettes mere direkte imod Aidid med 

henblik på om muligt at ”stække” ham. USA gennemførte seks angreb ind i selve 

Mogadishu fra omkringliggende baser imod Aidids forlægninger og det lykkedes at 

tilfangetage højtstående Aidid ”løjtnanter”, idet Aidid dog selv roligt holdt lav profil. I 

oktober 1993 gennemførtes et angreb rettet mere direkte imod Aidids nærmeste 

”løjtnanter” med henblik på tilfangetagelse af disse. Under angrebet mødte de 

amerikanske styrker stor modstand og en helikopter blev nedskudt i selve Mogadishu. 

Under undsættelsen af helikopterens besætning blev endnu en helikopter nedskudt og to 

andre helikoptere skadet, mens styrker på jorden i byen så sig omringet af en stor 

befolkningsmasse i blandt hvilke også Aidids militære enheder opererede. Episoden endte 

med, at de amerikanske styrker trak sig tilbage, én enkelt amerikansk helikopterpilot 64 blev 

tilfangetaget af Aidid styrker og holdt som gidsel. Ligene af mandskabet fra de nedskudte 

62 FKOM 1997, bilagsbind 1 p. 101 – 200. De fjernere interesseområder dækker fra Pakistan/Indien til Korea 

incl. Fjernøsten. Afrika syd for Sahara indgår ikke som interesseområde. Det kan ikke siges, hvorvidt 

interesseområde er det samme som potentielt indsatsområde, idet sådanne områder ikke er skitseret af 

Danmark 

63 Østafrikansk land. 8,8 mio. indbyggere, areal: 637.660 km², hovedstad: Mogadishu (Leksikon). 

64 Helikopterpiloten Michael Durrant, hvis tilfangetagelse blev fulgt meget nøje af de amerikanske medier og 

befolkningen under hele episoden og i tiden indtil USA’s tilbagetrækning. 


30


helikoptere blev mishandlet og slæbt igennem Mogadishus gader af en begejstret, 

sejrsfestende befolkningsmasse, mænd, kvinder og børn. Billederne af den dræbte pilot, 

der mishandles og slæbes igennem gaderne i Mogadishu gik verden rundt 65 . Den 

chokerede amerikanske kongres indstillede kort efter bevillingerne til den amerikanske 

operation og samtlige amerikanske styrker i Somalia blev i løbet af vinteren 1993 og 

efteråret 1994 trukket ud af Somalia. Som en venlig gestus frigav Aidid den tilbageholdte 

pilot i forbindelse med amerikanernes tilbagetrækning. Den enkelte episode i Mogadishu, 

der var udslagsgivende for operationens afslutning kostede 17 66 amerikanske soldater livet 

medens, der på Somalisk side, i blandt Aidids styrker og civilbefolkningen, var et samlet 

tab på imellem 500 og 1500 menneskeliv 67 . 

2.12. Caseanalyse i forhold til teori. 

Episoden indikerer flere forhold. Aidid opererede i en meget flad organisation med et stor 

magtdistance, hvor magten var centreret hos ham selv og enkelte ”løjtnanter”. Han besad 

selv direkte kommunikation 68 til det taktiske niveau og kunne relativt simpelt selv 

kontrollere enhederne på dette niveau, herunder også orkestrere store befolkningsmasser 

til at bevæge sig ud i gaderne. Der er ingen indikationer på, at befolkningsmasserne blev 

truet ud i gaderne, men man fulgte pligtskyldig den lokale herskers ordrer. 

Den amerikanske helikopters nedskydning medførte et sædvanligt amerikansk behov for 

hurtigt at evakuere sårede og døde. Dette medførte hurtig indsættelse af endnu en 

helikopter til at hente sårede. Denne helikopter blev også skudt ned, hvilket igen affødte et 

behov for assistance fordi, amerikanerne ikke efterlader døde og sårede; - individet er 

unikt og skal reddes. Den første nedskydning iværksatte en spiral, hvor det stigende antal 

sårede hele tiden krævede mere støtte til evakuering. 

I relation til teorien viser episoden de individuelt orienterede amerikanske styrkers 

sammenstød med kollektivistisk orienterede Somalier. Den individualistiske kultur 

betragter den enkelte som unik og en amerikansk soldat, der såres eller dør, skal reddes 

uanset hvad. Somalierne væltede frem under dække af civilbefolkningen og udviste ingen 

hensyn til sårede eller dræbte, hvilket kan ses som det kollektive samfunds mobilisering af 

alle kræfter inklusive kvinder og børn, i situationer, hvor samfundet er truet. Krigsherren, 

Mohammed Farrah Aidid var personligt tilstede i nærområdet og kunne selv via direkte 

kommunikation til det taktiske niveau 69 dirigere sine styrker med stor autoritet, derhen hvor 

han ønskede styrkerne indsat og styrkerne adlød ubetinget uanset den store amerikanske 

modstand og de dermed påførte store tab. 

65 

Billedet af den døde mishandlede soldat der slæbes igennem Mogadishus gader er valgt som forsidebillede 

til dette speciale. 

66 

De amerikanske tab opgøres forskelligt af kilderne til et sted imellem 16 og 19 

67 

Casen er sammensat af The Comprehensive Report on Lessons Learned from UN Operation in Somalia 

(UNSOM), The United States Army in Somalia 1992 – 1994 og One Decade Later, Debacle in Somalia 

(Proceedings). 

68 

En del af Aidids kommunikation foregik bl.a. via mobiltelefoni og simple håndbårne radioer (jf. Lessons 

Learned), hvor Aidid direkte talte med sine ledere på kamppladsen. Der var således kun et enkelt led 

imellem krigsherren og det udførende niveau/”den almindelige soldat”. Aidid var ikke omgivet af et 

stabsapparat og menes at have opholdt sig alene i et skjul under det meste af episoden. 

69 

Det kan diskuteres, hvorvidt denne vestlige niveauinddeling overhovedet kan anvendes, som forståelses- 

ramme. 


31


Tilfangetagelsen af én enkelt pilot lammede i den efterfølgende periode de amerikanske 

styrker totalt og dette forhold blev i meget høj grad udnyttet af Aidid til at øge sine militære 

aktiviteter i Mogadishu-området. Piloten blev frigivet kort forinden de amerikanske enheder 

forlod Somalia og på dette tidspunkt havde Aidid reetableret en meget stærk magtbase i 

området og stod sandsynligvis stærkere i Somalia end før amerikanernes indtrædelse i 

konflikten, idet han nu overfor sine interne modstandere havde bevist, at han var i stand til 

at sejre over verdens største militærmagt. I forhold til teorien kan dette henføres til, at 

man, i områder med stor magtdistance, naturligt holder med den stærkeste. 

Hændelsen med det maltrakterede lig, der slæbes igennem gaderne af en jublende 

befolkning var og er ikke usædvanligt i Afrika og havde også fundet sted imod andre 

enheder under operationen som en typisk reaktion på en stor sejr. Dette specifikke forhold 

var således forudsigeligt. Fra flere sider blev Aidid beskyldt for at have orkestreret netop 

denne hændelse, men der er på intet tidspunkt fundet bevis herpå. 

I forhold til den teoretiske terminologi indikerer casen primært et møde imellem en stærkt 

kollektivistisk orienteret kultur, hvor individet blot er en del af massen, imod den stærkt 

individuelt orienterede kultur, hvor individet er unikt, hvorfor der ofres store ressourcer på 

at sikre individet også selv om personen er såret eller død og således ikke længere 

producerer til helet. Den store magtdistance betyder, at Aidid selv er i stand til at 

kontrollere styrkerne med meget enkle midler og muliggør i dette tilfælde en flad struktur. 

2.13. Andre forhold i relation til case. 

Casen er baseret på bl.a. ”Lessons Learned” fra militære kilder. Et gennemgående træk i 

årsagsforklaringen i denne militære evaluering af situationen er den ensidige fokus på rent 

militære forhold. I den militære del af evalueringen er der især fokus på forhold som 

kommunikation, ”unity of command”, urban krigsførelse 70 og anvendelsen af helikoptere. 

Kun i artiklen ”One Decade Later. Debacle in Somalia” fremhæves den manglende 

forståelse for Somalisk kultur, herunder stammeforhold mv., af Dr. Ahmed I. Samatar 71 

2.14. Delkonklusion vedrørende teoriapplikation 

Teoriens anvendelse på case Somalia indikerer anvendelighed til et vist niveau, men 

illustrerer også teoriens meget store bredde og dermed manglende dybde. Enkelte 

episoder eller handlinger kan forklares ud fra teoriens terminologi, men baggrunden for, at 

handlingen eller episoden netop finder sted på en bestemt måde kan ikke forklares af 

teorien. Eksemplet med det maltrakterede lig, der slæbes igennem gaderne i Mogadishu 

kan kun overordnet forklares med kollektivismens manglende hensyntagen til individet, 

men det forhold, at handlingen er normal i sejrsrusen, hvor liget af en fjende anvendes 

som sejrsfetich, i dele af Afrika kan ikke umiddelbart forklares af den overordnede teori. 

Årsagen til dette fænomen skal søges i en dyberegående historisk eller kulturel analyse. 

70 Urban krigsførelse = bykamp, kamp i bebyggede områder beboet af større befolkningsgrupper. Unity of 

Command = ofte anvendt militært udtryk om fælles eller ensartet kommando over alle styrkerne. Årsagen til 

dette fokus mht. Somalia skyldes, at dele af de amerikanske styrker var under FN kommando, medens andre 

var under national kommando. 

71 Proceedings, January 2004, p. 70. 


32


Case Somalia indikerer, at man ved at anskue en militær problemstilling eller opgave i et 

bredere perspektiv – her med en kultur- eller værditeori som okular – i et vist omfang kan 

forudse, beskrive, kortlægge og til dels forklare et normativt asymmetrisk reaktionsmønster 

hos en modstander. 


33

3.1. Formål 


KAPITEL 3 

SELVMORDSBOMBEREN 

Formålet med dette kapitel er at redegøre for og analysere fænomenet selvmordsbomber 

historisk/kulturelt og sættes i forhold til støtteteorien med henblik på at besvare 

hovedspørgsmål og underspørgsmål i relation til dette fænomen. Kapitlet understøttes af 

bilag 4. 

3.2. Case 

Libanon 1983: 18. april 1983 udsættes den amerikanske ambassade i Beirut for et 

bilbombeattentat, der koster 62 mennesker livet og kvæster flere hundrede. De dræbte er 

primært amerikanere og civile Libanesere. Al Jihad al Islami påtager sig ansvaret for 

bomben. Om morgenen den 23. oktober 1983 gennemføres to bilbombeangreb på hhv. de 

franske og amerikanske militære forlægninger i Beirut. De to selvmordsbilbomber kostede 

234 amerikanske soldater og 60 franske soldater livet. 4. november 1983 udsættes den 

Israelske forlægning i Tyr for et lignende angreb, der koster 60 israelske soldater livet. 

Ansvaret for de tre selvmordsbomber imod militære mål tillægges også Al Jihad al Islami. 

De i alt 8 selv-mordsbombere dræber ved de fire angreb i alt 416 mennesker og kvæster 

over 1000. Angrebene medfører, at de franske og amerikanske enheder trækkes tilbage til 

sikre stillinger og, der indledes intense fredsforhandlinger. USA og Frankrig indleder 

overvejelser om tilbagetrækning af de militære enheder fra Libanon (HOR 1983). Israel 

1993:I forbindelse med, at fredsprocessen imellem Israel og PLO bryder sammen indleder 

Hamas en selvmordsbombekampagne i Israel. Østafrika 1998: 7. august 1998 

gennemførtes selvmordsbilbombeangreb på USA’s ambassader i Kenya’s hovedstad 

Nairobi og i Tanzanias hovedstad Dar es-Salam stort set samtidigt. Bomberne var meget 

kraftige og totalbeskadigede ambassaderne og omliggende bygninger, dræbte 250 

mennesker og kvæstede yderligere ca. 5000 mennesker. Angrebene blev forholdsvist 

hurtigt forbundet med den Saudiske Mujahedinhelt Osama Bin Laden, der opholdt sig i 

Afghanistan som Talibanregimets gæst. Bombeangrebene medførte et modsvar fra USA, 

der natten til den 20. august 1998, gennemførte TLAM 72 angreb på formodede terrorbaser 

i Sudan 73 og Afghanistan med i alt 80 missiler 74 . USA 2001: Om morgenen den 11. 

september 2001 kapres 4 indenrigsfly i det østlige USA. Flyenes kaprer overtager føringen 

af flyene og styrer flyene imod hhv. World Trade Centre i New York, Pentagon og Det 

Hvide Hus eller Kongressen i Washington. Det lykkedes for kaprerne at nå de første to 

mål, men flyet, der var udset til at ramme det Hvide Hus eller Kongressen når ikke sit mål, 

da kaprerne overmandes af passagererne og flyet styrter ned på en mark i Pennsylvania. 

Operationen koster ca. 3000 mennesker livet og kvæster mere end 6000. I operationen 

deltager 19 selvmordere. 

72 

TLAM = Theater Land Attack Missile,- såkaldte krydsermissiler, typisk affyret fra maritime enheder. 

73 

Angrebet i Sudan var rettet imod en fabrik, der formodedes at fremstille sprængstof og kemiske/biologiske 

våben. 

74 

Missilerne blev spøgefuldt benævnt ”Monica Missiles” i medierne pga., at angrebet fandt sted midt i 

Monica Lewinsky affæren, der også i stort omfang overtonede den kritiske sikkerhedsmæssige situation i de 

amerikanske medier. 


34

3.3. Den historiske og kulturelle kontekst 


Selvmordet i forbindelse med kamp er i dag nok mest kendt fra de japanske styrkers 

indsats under II. Verdenskrig, herunder især kamikazepiloter og kamikazebåde 75 , men 

også senere har vi set lignende fænomener i forbindelse med kampen. Revolutionen i 

Kina og også Vietnamkrigen bød på eksempler, hvor soldater kastede sig i kamp uden 

respekt for eget liv vidende, at de ville dø ved deres indsats. Også i forbindelse med det 

20. århundredes kolonikrige i især Sydøst Asien 76 , oplevedes selvmordsangreb, idet disse 

angreb dog havde det særlige kendetegn, at de først blev gennemført når hovedkampen 

var afsluttet og vundet af modstanderen 77 I den muslimske verden kan selvmordet i 

forbindelse med kamp føres tilbage til Hussein ibn’ Ali, der i slaget ved Karbala i ca. 800 

led martyrdøden i kampen imod tyranni og uretfærdighed med henblik på at fremstå som 

eksempel for Shia’erne og alle andre muslimer. I det 11. til det 13. århundrede kendes den 

Shiamuslimske Assassin sekt, der vandt stor tilslutning blandt lokale Shia’er i det 

nuværende Syrien og Irak i kampen imod de herskende Sunnimuslimer. I den muslimske 

verden knyttes selvmordsangrebet således historisk først og fremmest til Shia 78 . 

Det vurderes, at den ”moderne” selvmordsbomber kan knyttes til den Iranske revolutions 

(1979) legitimering af selvmordsangrebet via en gentolkning af martyriet i forhold til Shia 

Islam. Under krigen imod Irak fra 1980 – 1989 skabte Iranerne, under Ayatollah Khomeini, 

Pasdaraen (den ”Islamisk Revolutionære Garde”) og herunder den frivillige organisation 

Basij-e Mustafzafin (”mobilisering af de undertrykte”), bestående af meget unge mænd, 

herunder også drenge, og også ældre mænd. Basij-e Mustafzafin blev anvendt i direkte 

selvmordsangreb imod Irakerne, hvor de som en ubevæbnet, eller svagt bevæbnet, 

”bølge” af mennesker stormede imod de Irakiske stillinger efterfulgt af regulære og 

almindeligt bevæbnede styrker. Styrken blev også anvendt til eksempelvis minerydning, 

hvor styrkerne blot marcherede ud i det formodede minefelt. Styrken omfattede mange 

tusinde Iranerne og dødstallene var voldsomme 79 . 

I moderne historie kan de første enkeltpersons selvmordsangreb henføres til Libanon i 

1982 og med angrebet på den amerikanske ambassade i Beirut i april 1983, og ikke 

mindst angrebet på de amerikanske og franske styrkers forlægning, den 23. oktober 

samme år, som dræbte mange franskmænd og amerikanere. Med udgangspunkt i Libanon 

udvikledes de islamiske gruppers anvendelse af selvmordsbombere, idet fænomenet dog i 

1980’erne syntes monopoliseret af Shiagrupperne: Hezbollah, Harakat Amal, Islamisk 

Jihad og al-Da’waa. 

I 1990’erne forekommer der at ske en udvikling af fænomenet i to retninger. For det første 

bevægede fænomenet sig til Israel, hvor Hamas i 1993 80 foretog det første 

palæstinensiske selvmordsbombeangreb og for det andet bevægede fænomenet sig til 

den vestlige del af den arabiske verden til Ægypten og Algeriet, hvor operationsformen 

75 Kamikaze: Japansk for ”den guddommelige vind”, hvilket understreger forholdets tilknytning til religionen. 

76 Malabarkysten i det sydvestlige Indien, på Filippinerne og Sumatra i Indonesien. 

77 S.F. Dale: Religious Suicide in Islamic Areas, refereret af M. Taarnby. 

78 M. Momen, An Introduction to Shi’i Islam, refereret af M. Taarnby . 

79 R. Wright. In the Name of God, Bloomsbury, London, 1991, refereret af M. Taarnby. 

80 Jerusalem, Israel/Palæstina, 1993. 


35


dog gradvist forsvandt efter ca. 10 angreb bortset fra gruppen Ægyptisk Islamisk Jihad, 

der senere menes at være blevet optaget i ”Al Qaeda”. 

En ofte overset gren af selvmordsbombens ”stamtræ” er de tamilske tigre på Sri Lanka, 

der i løbet af 1990’erne også begyndte at anvende selvmordsbomber, hvilket generelt er 

overset i tekster om emnet. Denne kvist på selvmordsbombens stamtræ kan umiddelbart 

føres tilbage til starten af 1990’erne men muligvis også før. Fænomenet på Sri Lanka kan 

være kulturelt, historisk funderet i fænomenets tidligere forekomst på Malabarkysten 

(Indiens Vestkyst). Tamilerne er over tid migreret fra Indiens hovedland til Sri Lanka 81 

Frem til Al Qaeda’s ”krigserklæring” imod USA i 1998 med to angreb på amerikanske 

ambassader i Østafrika og senere erklæringen af den anden palæstinensiske Intifada i år 

2000 syntes selvmordsoperationerne ikke hyppige udenfor mellemøsten. Fra 2000 har 

yderligere en række grupper fra Tjetjenien, Palæstina og Kashmir samt andre grupper 

såsom Indonesisk Jemaah Islamiyya, Ansar Al Islam og Salafia Jihadia 82 arvet 

operationsformen og antallet af operationer er steget voldsomt. Figur 3 i bilag 4 viser 

udviklingstendenserne i fænomenet. 

Al Quada’s angreb i Østafrika i 1998 markerede således en internationalisering (udenfor 

den arabisk/muslimske verden) af fænomenet, - et forhold der nåede sit foreløbige 

kulminationspunkt ved bombningen i USA, den 11. september 2001 83 . 

3.5. Selvmorderens motivation. 

Den danske forsker Michael Taarnby 84 fremhæver fem motivationsfaktorer, der syntes at 

danne baggrund for selvmordsbomben: 1. Den religiøse faktor, 2. Den sociale faktor, 3. 

Den kulturelle faktor, 4. Den politiske faktor og 5. Psykologiske faktor. 

I forhold til den religiøse faktor kan fremhæves, at der ikke i forhold til en vestlig fortolkning 

af Koranen kan findes belæg for operationsformen. Koranens ”Jihad” (Hellig Krig) er 

traditionelt tolket som en tosidet kollektiv proces, der dels var udad imod pligten til at 

bekæmpe fjender af Islam, under i øvrigt ganske strenge moralske retningslinier, herunder 

stærke hensyn til fjenden, dels indad, som pligten til spirituel renselse. I den moderne 

ekstreme kontekst og i relationen til selvmordsbomber, har tolkningen af Jihad enten 

forladt den indadrettede renselsesproces eller lader dette være en del af den udadrettede 

pligt til at slå Islams fjender således, at renselsen kommer i forbindelse med selvmordet. 

Den ekstreme tolkning gør det til en individuel pligt overfor kollektivet at dræbe sig selv i 

guds navn (stærk kollektivisme). Efter selvmordet fejres selvmorderen som martyr i det 

lokale samfund og vinder således heltestatus i både den ”rigtige verden” og i paradiset; - 

et forhold der kan knyttes til den maskuline heltedyrkelse. 

81 Leksikon 

82 De tre nævnte grupper opererer i Østasien, primært i verdens største muslimske land Indonesien, og 

menes at have stærke forbindelser til Al Quada netværket. 

83 Det skal tilføjes, at World Trade Centre tidligere havde været mål for et angreb, den 26. februar 1993, via 

en fjernudløst bombe i kælderanlægget. Dette angreb blev knyttet til den ægyptiske Sheik Omar Abdel 

Rahman, der også stod bag mordet på præsident Sadat i 1981, og senere er knyttet til Al Quada, muligvis 

som en af organisationens stiftere. 

84 Michael Taarnby overser tildels de Tamilske Tigres anvendelse af selvmordsbombere i sin generelle 

gennemgang af fænomenet. 


36


I den sociale kontekst fremhæves identitetssøgningen som væsentligt. Stærke 

karismatiske islamiske ledere fremhæver broderskabet i retorikken, hvilket tiltrækker unge, 

stærkt identitetssøgende mænd, - et forhold der kan knyttes til både en høj magtdistance 

og maskulin identitetssøgning. Martyren fremstilles som rollemodel og udgør en væsentlig 

faktor i rekrutteringen. Rekrutteringen er tilrettelagt således, at martyriet er det ypperligste 

man kan opnå og man skal således gøre sig fortjent til den store ære at få lov til at 

gennemføre en selvmordsaktion. De seneste års fremkomst af især europæiske islamiske 

selvmordsbombere, der rejser til mellemøsten for at gennemføre aktioner syntes at være 

et element i den stærke identitetssøgning, som øges i kraft med et manglende 

tilhørsforhold til den moderne europæiske kultur. Kulturelt fremhæves den historiske 

kontekst, men netop også den moderne kultur, præget af manglen på en territorielt 

funderet kulturel baggrund, - altså en form for kulturløshed. 

Politisk begrundes behovet for selvmordsbomber i den Islamiske verdens eksistenskamp 

imod den amerikansk ledede vestlige imperialisme, der har som mål at udslette Islam for 

at tilegne sig denne verdens besiddelser og naturrigdom. I lyset af eksistenskamp kan 

selvmordet i højere grad legitimeres – endog med vestlige øjne, om end vi nok ikke helt 

forstår Islamisternes opfattelse af kampen, som eksistenskamp og fordi vi egentlig ikke 

kan se nogen kamp eller behov herfor. 

Den psykologiske faktor tillægges især selvmorderens træning og uddannelse, der 

indeholder et meget stærkt element af fundamentalistisk religiøs indoktrinering, der kan 

beskrives som ”hjernevask”. Hævnmotivet kan også knyttes til den psykologiske faktor og 

spiller en væsentlig rolle i forhold til de tjetjenske selvmordsbombere, der ifølge Michael 

Taarnby primært er kvinder, der har mistet en mand eller et barn – enten som krigsfanger 

eller dræbte – og derfor, kulturelt betinget, er forpligtiget til at hævne sig. I modsætning til 

Michael Taarnby fremhæver Vibeke Sperling, at de Tjetjenske ”Sorte Enker” i højere grad 

er kvinder præget af kollektivistisk skamfølelse efter især seksuelle misbrug. 

Gennemgangen af hændelser med ”de Sorte Enker” tyder også på, at kvinderne er 

forholdsvis unge og ugifte, hvorved navnet forekommer misvisende. De sorte enker udgør 

den væsentligste kvindelige gruppe indenfor dette fænomen. Angreb gennemført af denne 

gruppe er skitseret i bilag 4, figur 1. 

Kombinationen af disse fem faktorer fører over i en overordnet gruppering af 

selvmordsterroristen i to grupper: Den idealistisk motiverede og den personligt motiverede 

selvmordsbomber. Religionen spiller en væsentlig rolle i begge kategorier, men er 

naturligvis størst i den idealistisk motiverede gruppe. I den personligt motiverede gruppe 

findes de eneste kvindelige selvmordsbombere, der bortset fra ganske få tilfælde, tilhører 

de tjetjenske muslimer. Den eneste gruppe, som helt afviger fra profilen er de Tamilske 

Tigre, hvor fænomenet ikke er religiøst motiveret, men stærkt politisk ideologisk 

(Marxistisk) inspireret og, hvor handlingen oftest udføres af kvinder. 85 Der er ikke fundet 

nogen egentlig beskrivelse af fænomenet på Sri Lanka og fænomenet forekommer her 

udelukkende at være rettet imod det Singalesiske styre på den sydlige del af Sri Lanka, 

85 En af de mest opsigtsvækkende og myteomspundne dele af de Tamilske Tigre (LTTE) er de Sorte Tigre. 

Denne fanatiske gruppe af hovedsageligt kvindelige selvmordsaktivister (Leksikon) 


37


bortset fra drabet på Indiens premierminister Rajiv Gandhi, 21. maj 1991, der menes 

udført af de Tamilske Tigre 86 . 

Den typiske selvmordsbomber blev i Israelske studier i 2001 karakteriseret som en ung 

mand, typisk fra 18 – 30 år gammel (64 % imellem 18 og 23 år, flertallet af øvrige under 30 

år), uden personlige relationer til det modsatte køn. Næsten halvdelen havde en 

akademisk uddannelse og af de øvrige havde over halvdelen en uddannelse på 

gymnasialt niveau. På denne baggrund kan den typiske selvmordsbomber sandsynligvis 

sammenlignes med den typiske aspirant til vestens nyreligiøse bevægelser uden at dette 

kan underbygges. På trods af de to undtagelser: Tjetjenien og Sri Lanka, er mere end 98% 

af selvmordsbomberne tilsyneladende unge mænd 87 . De lande, hvori selvmordsbomber 

har optrådt indtil nu fremgår af bilag 4. Listen over lande er relativt begrænset og omfatter 

udover det ”muslimske bælte” kun Rusland, USA (her kun et enkelt angreb, men dog 

omfattende), Indien og Sri Lanka som ikke-muslimske lande. 

3.6. Selvmordsbomben i et militært perspektiv 

Selvmordsbomben har flere fordele: For det første er det en ”fire and forget” operation, der 

ikke kræver eksfiltration, med mindre selvmordsbomberen medbringer hjælpere. Dette 

aspekt indeholder også forholdet, at chancerne for, at modstanderen tager fanger efter 

operationen minimale. For det andet er selvmordsbomben et ”intelligent våben”, der i 

væsentligt omfang overstiger, hvad moderne vestlige lande endnu kan producere af 

højteknologiske våben, idet det endnu ikke er lykkedes at producere computerkraft, der 

overstiger den menneskelige intelligens. Bomben søger selv sit mål og rammer med stor 

præcision og timing. Såfremt målet er at skabe dræbte og sårede kan våbnet 

(selvmordsbomberen) ganske simpelt selv opsøge de steder, hvor der er flest mennesker 

forsamlet på det givne tidspunkt. Den forudgående måludpegning behøver således ikke at 

være præcis med hensyn til geografi eller tidspunkt. 

I de indledende operationer i Libanon var måludvælgelsen centreret om militære mål og 

symbolske mål. I 1990’erne udvikledes målene sig til også at omfatte civile tabspåførende 

mål og naturligvis symbolske mål, - evt. samtidigt. Bombningen af World Trade Centre 

markerer netop dette, idet målet både havde en stor symbolværdi, indeholdt mange 

mennesker, foregik på ”fremmed” territorium og krævede en koordineret indsats. Denne 

koordinerede indsats med selvmordsbomber syntes at være Al Quada’s ”bomærke”. Et 

eksempel på et andet globalt koordineret angreb,; - det såkaldte ”bølgeangreb” i maj 2003 

er nærmere beskrevet i bilag 4. 

3.7. Selvmordsbombens formål 

Som nævnt er måludvælgelsen rettet imod flere typer mål, hvor dog menneskemængden 

udgør den største. Det umiddelbare formål må her vurderes at være tabspåførelse, men 

hvad er det bagved liggende formål? De fire Libanonbomber syntes primært at tjene 

86 Mordet udføres af en kvindelig selvmordsbomber med en mindre bombe af TRX. Mordet kan skyldes, at 

Indien i 1987 havde sendt styrker til Sri Lanka for at opretholde våbenhvilen imellem LTTE og 

regeringsstyrker. 

87 Primære kilder til diskussionen i afsnit 3.5. er Michael Taarnby: ”Profilering af Islamiske selvmordsterrorister” 

pp. 14 – 19 og Vibeke Sperling, Politikken, 15. februar 2004. Artiklen: ”De ufrivillige dræbere” . 


38


militære formål, idet disse var rettet imod militære mål og havde åbenlyst den hensigt, at 

fortrænge franske, amerikanske og israelske styrker. Altså en del af den almindelige 

militære kamp. Bomberne i Israel følges typisk op af stærke, om end højkontekstuelle, 

(kollektivisme) islamiske meddelelser i medierne i forbindelse med ansvarspåtagelsen. 

Selvmordsbombeaktionerne fylder også meget også i danske medier. Dette kunne 

indikere, at fænomenet i denne form er et kommunikationstiltag, - et middel til at få 

budskaber ud, i højere grad end et selvstændigt militært middel. Med dette kan 

selvmordsbomben betegnes som det primære middel i en form for psykologisk 

krigsførelse, hvor påvirkningen blot søges gennemført via tabspåførelse. Svaret herpå kan 

måske findes hos os selv: Ville vi lytte til en tilfældig, intetsigende palæstinensisk 

bevægelse, hvis ikke denne bevægelse besad en eller anden form for magtmiddel? Svaret 

er sandsynligvis nej, men står åbent til yderligere fortolkning. I Irak syntes formålet primært 

at være, at skabe splittelse imellem befolkningsgrupper samt imellem befolkningen og det 

primært amerikanske militær (miskreditering af USA i befolkningens øjne). Militære 

patruljer i gaderne optræder meget forsigtigt og tilgangen til befolkningen ved 

vejspærringer og under razzia’er mv. er ofte præget af en vis brutalitet. Dette forstærker 

naturligvis befolkningens modvilje imod især de amerikanske styrker 88 . 

Selvmordsaktioner ses som nævnt primært udført i de arabiske lande og aktuelt primært i 

Israel/Palæstina og i Irak, men er også en meget anvendt terrorform i andre lande, her dog 

primært udført af fanatiske arabiske islamister. Et særligt kendetegn ved 

selvmordsaktionerne er, at de typisk finder sted i byerne og i dagtimerne. Baggrunden 

herfor vurderes at være: 

• Antallet af bløde mål, civile som militære, er størst. 

• Antallet af relevante hårde mål i form af modstanderens militære forlægninger, 

administrative hovedkontorer mv. er størst. 

• Medieopmærksomheden er størst. 

3.8. Imødegåelse 

Israel har i løbet af 2003 begrænset fænomenet via stærk kontrol af veje, grænser mv. 

samt oprettelsen af en ren fysisk adskillelse af områderne via en mur. Disse forhold har 

efter Israelske beregninger reduceret antallet med 30 %. I Irak gennemfører de 

amerikanske styrker psykologiske operationer imod basemiljøerne i forbindelse med 

øvrige militære operationer. Form og indhold af de psykologiske operationer er ikke 

kendt 89 . Fænomenet har indgået i planlægningsparametrene for placeringen af den 

danske hovedlejr i Irak udenfor større bymæssige bebyggelser. 90 

3.9. Delkonklusion 

Selvmordsbomber eller andre former for selvmordsaktioner kan primært knyttes til 

fanatiske, fundamentalistiske islamiske religiøse bevægelser og ses hyppigst i de arabiske 

lande eller udført af arabere andetsteds. Selvmorderne agerer ud fra et fanatisk religiøst 

rationale, hvor selvmorderen loves martyrium og evig lykke i det hinsides. 

88 Military Intelligence Professionel Bulletin, October – December 2003 pp. 36 – 38. 

89 Baseret på artikel i Berlingske Tidende, 23. januar 2004 

90 OB N. Bundsgaard, FAK, 13-11-2004. 


39


Selvmordsbombeoperationer er et relativt nyt fænomen, der historisk knytter sig til Shiamuslimerne 

og i nyere tid (fra 1980’erne) til den Iranske Basij-e Mustafzafin og senere 

muslimske militante bevægelser i Libanon. Der kan tegnes et relativt entydigt signalement 

af selvmordsbomberen og bevæggrundene for at deltage i operationsformen knytter sig 

stærkt til muslimsk religiøs fundamentalisme og individets identitetssøgning, hvilket i den 

teoretiske kontekst knytter sig til det maskuline, kollektivistiske samfund med stor 

usikkerhedsundvigelse. Operationerne udføres primært af unge mænd, idet kvinder 

primært ses involveret i få tilfælde i Tjetjenien (Rusland) og på Sri Lanka. Operationerne 

foretages primært i den muslimske verden og indeholder sjældent et koordinerende 

element, men tenderer imod at blive anvendt mere i den øvrige del af verden. Angrebet på 

World Trade Centre i 2001 var det første eksempel på dels et koordineret angreb, dels et 

større angreb udenfor den muslimske verden. 

3.9.1. Fænomenet i relation til teorien 

Selvmordsbomben er det voldelige fænomen der aktuelt fylder mest i de vestlige medier 

og udøver derved en stor påvirkning på den kollektive bevidsthed. Fænomenet udtrykker 

en adfærd som er os meget uforståelig. Selvmordsbomben er normativt asymmetrisk af to 

årsager: For det første: selve selvmordet, og for det andet: det uvarslede angreb på – i 

vores øjne - uskyldige civile eller venlige styrker. I relation til teorien er selvmordsbomben 

et klart kollektivistisk fænomen, hvor enkeltindividet ofrer sig betingelsesløst for gruppen. 

Fænomenets tilknytning til det fanatiske religiøse miljø kan henføres til stærk maskulin 

værdiprægning og stor usikkerhedsundvigelse med stærkt identifikationsbehov med 

egengruppen. 

3.9.2. Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? 

På det teoretiske plan kan fænomenet overordnet set forudses og kortlægges i flere 

dimensioner: Fænomenet knytter sig i hovedtræk til det fundamentalistiske miljø i den 

verden. Selve handlingen udføres med stor sandsynlighed af unge, relativt veluddannede 

mænd og handlingerne finder med stor sandsynlighed sted i storbyerne og her typisk i 

områder fyldt med store menneskemasser (særlige steder, særlige begivenheder). Efter 

Libanon har målene i stort omfang været civile, medens situationen i Irak igen frembyder 

en mulighed for angreb på militære mål. Uanset måltype, og formodede hensigter, 

omfatter handlingen altid menneskelig tabspåførelse, - i form af dræbte og/eller sårede. 

Med baggrund i hændelserne i Østafrika ses i stigende grad en internationalisering af 

fænomenet, som dog fortsat kan knyttes til den muslimske verden. Skal fænomenet i mere 

detaljeret grad forudses og kortlægges kræver dette meget dyb indsigt i de udførende 

organisationer, hvilket sandsynligvis kun kan ske ved en meget stærk efterretningsmæssig 

indsats, herunder sandsynligvis dissideret infiltration af de pågældende 

miljøer/organisationer. 

3.9.3. Hvordan påvirker fænomenet vores operationer? 

Libanon indikerer at fænomenet kan anvendes i den direkte militære konfrontation som et 

almindeligt våben. Libanon viser at fænomenet havde stærke militære implikationer, der 

medførte, at store velbevæbnede styrker måtte opgive deres hensigt og anvende 


40


størstedelen af egne ressourcer på egensikring. Erfaringen fra Irak indikerer, at 

selvmordsbomberne eller risikoen for selvmordsbomber skaber et yderligere usikkert miljø 

præget af angst og mistillid overfor befolkningen. Selvmordsbombens anvendelse kan her 

siges at være led i psykologiske operationer, med det formål at skabe splittelse, mistillid og 

angst blandt militære styrker og civilbefolkningen. 

3.9.4. Fokusområder i forhold til doktrin 

Operationsformen udtrykker den styrke, hvormed et fanatisk kollektivistisk miljø kæmper 

uden hensyn til egne tab og med andres store tab som mål. Selvmordsbomben knyttes 

primært til det muslimske fundamentalistiske religiøse miljø, men ses også hos det 

Marxistisk fundamentalistiske miljø på Sri Lanka, hvilket indikerer, at fænomenet i højere 

grad skal knyttes generelt til fanatisme end til religion. Heri implicit kan eget forhold til tab 

siges at være en relevant faktor. Et generelt emne udledt af selvmordsbomben som 

fænomen sat i forhold til doktrin kunne således være ”konfrontation med fanatiske miljøer”. 

Operationens karakter af psykologisk krigsførelse med usikkerhed, angst og splittelse som 

mål, forekommer ligeledes relevant i forhold til doktrin. 


41

4.1. Formål 


KAPITEL 4 

BØRNESOLDATER 

Formålet med dette kapitel er at redegøre for og analysere fænomenet børnesoldater 


hovedspørgsmål og underspørgsmål i relation til dette fænomen. Kapitlet understøttes af 

bilag 5. 

4.2. Case 

Sierra Leone 2000: I et forsøg på at undsætte og evakuere britiske statsborgere og andre 

udlændinge fra det borgerkrigshærgede Sierra Leone 91 i maj 2000 indsatte Storbritannien 

for første gang UK Joint Rapid Reaction Force (UK JRRF) i aktiv kamp. Styrkerne på land 

bestod primært af Storbritanniens mest kamperfarne styrker såsom faldskærmsstyrker 

(1ST UK PARA) og Royal Marines (42 Commando Royal Marines) samt 

Specialoperationsstyrker fra SAS 92 . 1ST UK PARA gennemførte operationer i dybden og 

oplevede her konfrontation med børnesoldater fra oprørsbevægelsen Den Forenede 

Revolutionære Front 93 . En gruppe af britiske soldater blev omringet og lederen nægtede 

af moralske grunde og af hensyn til manglende Rules of Engagement (ROE’s) på området 

at kæmpe imod børnene. Gruppen måtte senere undsættes af Specialoperationsstyrker 

fra SAS, der i undsætningsoperationen anslået dræbte ca. 100 børnesoldater 94 . Den 

britiske operation i Sierra Leone blev betegnet som en succes, og episoden med 

børnesoldaterne er aldrig blevet offentligt debatteret 95 . 

4.3. Børnesoldater som fænomen. 

Anvendelsen af børn som soldater i den væbnede konfrontation kendes i Europa mest fra 

den nazistiske organisation ”Hitlerjugend”, der i II. Verdenskrigs sidste år kæmpede imod 

de allierede, som del af Tysklands regulære styrker, men også fra den Sovjetiske 

KOMSOMOL- og Pionerorganisation 96 . Definitionen på barn/voksen har forandret sig over 

tid og kan knyttes til forskellige forhold såsom: kriminelle lavalder, valgretsalder, 

myndighedsalder, konfirmation, skoleafslutning mv., hvis en sådan grænse i det hele taget 

har eksisteret. I andre kulturer har der ikke været tale om en specifik aldersgrænse og 

91 

Vestafrikansk land med ca. 4,4 mio indbyggere, areal 71.740 km², hovedstad: Freetown (Leksikon) 

92 

SAS: Special Air Service. Britisk specialoperationskorps svarende til Jægerkorpset og Frømandskorpset. 

93 

Engelsk forkortet RUF for Revolutionary United Front. Oprørsbevægelse i Sierra Leone, der siden 

1980’erne har kæmpet om magten i Sierra Leone. 

94 

Military Review, May – June, 2003, p. 29 -30 

95 

Casen er sammensat af Janes International Defence Review 9/2000, p. 62 og Military Review, May – 

June 2003, pp. 26 – 31. 

96 

KOMSOMOL = Kommunistitjeskij Sojus Melodjosji = Sovjetunionens Kommunistiske Partis Ungdomsorganisation, 

der optog 9 – 25 årige og, hvor lederne indtil et meget højt niveau var imellem 16 og 25 år. 

Indtil midten af 1980’erne havde organisationen op til 20 mio. medlemmer. De yngste medlemmer var 

organiseret i ”Pionerbrigader” og kaldtes ”Pionerer”. Fik våbentræning indtil midten af 1950’erne (efter J. 

Stalins død) og kæmpede aktivt i II. Verdenskrig i forsvarskrigen på Østfronten og var således direkte kampaktive 

før Hitlerjugend (Leksikon). 


42


grænsedragningen er afgjort på baggrund af en ritualiseret overgang fra barn til voksen, 

som afslutning på et modningsforløb. FN’s definition på børnesoldater er: ”Børn, der er 

særligt udvalgt eller rekrutteret samt uddannet og trænet til at deltage aktivt i væbnede 

konflikter som soldat”. Børn defineres som mennesker under 18 år 97 

Der vurderes at være imellem 300.000 og 500.000 børnesoldater på verdensplan, idet 

tallet varierer en del fra kilde til kilde. Den aldersmæssige udstrækning opgives af flere 

kilder at være helt ned til 5 år 98 , idet den generelle nedre aldersgrænse dog syntes at være 

8 – 9 år. 

Hjælpeorganisationer som Røde Kors, Amnesty International, Care mv. har registreret de 

lande hvori børnesoldater optræder. Enkelte hjælpeorganisationer registrerer også lande 

såsom USA, hvilket skyldes muligheden for at indtræde i USA’s væbnede styrker før det 

fyldte 18 år, men generelt ligger landene på listen i ”den 3. verden” og tilhører de såkladte 

”Least Developed Countries” (LDC). En korreleret liste af hjælpeorganisationernes 

registreringer fremgår af bilag 5 (USA er ikke medtaget). 

4.4. Kategorisering 

Den største gruppe af børnesoldater må efter mange totalitære ideologiske styrers fald 

vurderes at være børnesoldaterne i LDC-landene og dermed typisk lande med en stærk 

befolkningstilvækst, der også implicit kan knyttes til en meget kollektivistisk orienteret 

kultur. Denne kategori tvangshverves via kidnapning, ved køb (børneslaveri eller ved køb 

direkte fra forældrene) eller ved almindelig hvervning på gaden (forældreløse og 

gadebørn) imod en vis form for betaling. Fænomenet syntes særligt udbredt i det centrale 

Afrika, Øst- og Vestafrika, hvor børn fra 8 – 9 års alderen rekrutteres, ”købes” eller tvinges 

(typisk som krigsfanger eller som fanger taget ved ran) ind i de væbnede grupper, men 

også i de regulære, statslige, militære enheder. Fænomenet vurderes i vækst og har taget 

en drejning i takt med den stigende urbanisering og i forbindelse med AIDS, hvor 

forældreløse drenge lever som gadebørn i de store byer og derfor er lette at rekruttere for 

få midler til diverse militante grupper. I det centrale Afrika foretages en del rekruttering fra 

Uganda og DRC til eksempelvis Sudan, medens det også internt i og til interne grupper i 

DRC finder en væsentlig rekruttering sted. Mai Mai militsen i DRC er et af de ekstreme 

eksempler, hvor militsen faktisk har sit udspring i selvetablerede ungdomsbander og som 

derfor oftest udelukkende består af børn og unge 99 . 

Uddannelse og træning foregår under ekstreme forhold, hvor børnene oplæres af voksne 

soldater, med hård psykisk og fysisk afstraffelse som indlæringsmetoder. Udover den 

militære indoktrinering og uddannelse har træningen det formål, at børnene skal fortrænge 

forældre og øvrig families eksistens og knytte sig stærkere til den militante gruppe de nu 

tilhører 100 . 

Børnene kan indgå i voksne enheder, men opereres også i forholdsvis rene børneenheder 

ledet af voksne. Udover betaling og mad er fastholdelsesmidlerne typisk narkotika 

97 FN (UN). Børns rettigheder er af FN sikret/beskrevet ved FN’s Børnekonvention. 

98 Netop i Sierra Leone syntes de yngste soldater at optræde (ned til 5 år). Røde Kors. 

99 Dagbladet Information: Big Business i Congo 

100 Bl.a.: P. Nederland: Guds blodige bud. 


43


(herunder også lim og lightergas) og alkohol, og under kampe er børnene typisk påvirket 

af alkohol eller narkotika. Sidstnævnte forhold, knyttet til statuserhvervelsen ved at dræbe 

medfører, at mange af de voldsomste voldshandlinger i kampene meget ofte ses begået af 

børnesoldater 101 . 

Børnesoldater forekommer primært at omfatte drenge, hvor pigerne i højere grad knyttes 

til støttestrukturen som hjælpere og i et vist omfang som tvangsprostituerede, der står til 

seksuel rådighed for de mandlige soldater i organisationen 102 . 

Årsagen til disse børnesoldater må vurderes at kunne tillægges det forhold, at gruppen 

tilstede i store mængder i de meget befolkningsmæssigt vækstrige lande (kollektivisme), 

er meget billig at rekruttere og opererer under meget lave driftsomkostninger. Rekruttering 

af gadebørn er normalt omkostningsfrit, idet barnet lokkes til med mad eller narkotika. Køb 

af et barn i eksempelvis Afrika, som slave eller direkte af forældrene, kan gøres for under 

10.000 kr. og den daglige driftsomkostninger er typisk under 1 USD (6 – 8 kr.). I de tilfælde 

hvor barnet er udrustet med skydevåben vil våbnet som regel repræsentere en større 

økonomisk værdi end barnet for den pågældende væbnede organisation. 

Udover de nævnte historiske eksempler Hitlerjugend og KOMSOMOL, har alle andre 

politisk ideologiske diktaturer haft lignende organisationer. I Kina, Vietnam, Cuba og Nord 

Korea eksisterer fortsat kommunistiske børneorganisationer med KOMSOMOL som 

primære forbillede. Børneorganisationerne tjener flere formål i det totalitære styre: 

• Politisk indoktrinering meget tidligt i livsforløbet. 

• Indenrigspolitisk efterretningsgrundlag. Regimet får herved langt dybere 

rækkevidde ind i samfundet og børnene rapporterer loyalt til ”styret” om 

uhensigtsmæssigheder /ulovligheder i lokalsamfundet. 

• Væsentlig ressourcesupplement til de væbnede styrker afhængigt af landets 

situation og befolkningstruktur 103 (kollektivisme). 

• Organisationerne anvendes som ”føder” til de egentlige militære enheder, som 

børnene stort set direkte kan gå ind i uden yderligere træning, når de når 

voksenalderen. 

Men også andre totalitære regimer har etableret militære ungdomsorganisationer og 

børnesoldater fra det Irakiske ”Futuwah” 104 og ”Ashbal Saddam” 105 havde stor amerikansk 

bevågenhed i forbindelse med krigen imod Irak 2003. Disse to organisationer samt den 

Iranske organisation Basij-e Mustafzafin er beskrevet særskilt i bilag 5. Relationerne 

imellem Basij-e Mustafzafin og fænomenet selvmordsbomber bør fremhæves, idet 

selvmordsbomben i nyere tid tilsyneladende har taget sit udgangspunkt via netop denne 

organisation. 

101 

Bl.a.: P. Nederland: Guds blodige bud. 

102 

Bl.a.: P. Nederland: Guds blodige bud. 

103 

Ca. 50 % af Iraks befolkning er under 18 år gamle, hvilket er et generelt fænomen i de fleste fattige lande, 

- de såkaldte LDC-lande. 

104 

”Ungdommens fortrop”, rekrutteret overalt i Irak 

105 

”Saddams Løveunger”, rekrutteret i Saddam Hussein venlige klaner og dermed del af diktatorens 

personlige magtbase. 


44

4.4. Børnesoldater og vestlige styrker 


I artiklen ”Fighting Child Soldiers” 106 fremhæver forfatteren P. W. Singer netop det 

amerikanske fokus på fænomenet børnesoldater i forbindelse med krigen imod Irak i 2003, 

hvor man tilsyneladende havde ventet mulig væbnet konfrontation med børn. P. W. Singer 

sætter fænomenet i perspektiv i forhold til den vestlige mentalitet og fremhæver det som et 

forhold, der vil føre vestlige styrker ud i store følelsesmæssige dilemmaer med bl.a. 

følgende: Child soldiers present the essential quandary, perhaps even more difficult than 

the issue of civilian casualties. Children are traditionally considered outside the scope of 

war: Yet, now they are potential threats’ to soldiers lives and missions…….Another 

consideration is the public-affairs nightmare that surrounds the use of child soldiers 107 . 

Hermed syntes P.W. Singer at udtrykke klare individualistiske normer, indenfor hvilke 

barnet er helligt og det at såre eller slå et barn ihjel er noget frygteligt og 

grænseoverskridende. P. W. Singer anbefaler i samme artikel fænomenet specifikt 

behandlet doktrinært og ser også i denne forbindelse information til offentligheden om 

fænomenet som et forhold der må behandles. Folkeretsligt er der ikke begrænsninger i 

forhold til kamp imod børn så længe disse udgør legitime militære mål; - hvilket især må 

vurderes at være tilfældet, når børnene indgår i et væbnet angreb som kombattanter. 

4.5. Børnesoldater i kamp 

Der er ikke fundet nogen konkret beskrivelse af børnenes anvendelse i kamp, men det 

vurderes på baggrund af de anvendte kilder og enkelte kampberetninger, at de beskrevne 

kategorier af børnesoldater anvendes forskelligt i kamp. Den hvervede eller 

tvangshvervede børnesoldat anvendes således typisk som frontsoldat i forreste linie, hvor 

enhederne tager de største tab med ledere og voksne opfølgningsstyrker umiddelbart 

efter. Børnene presses frem og er oftest narkotika- eller alkoholpåvirket under kampen, 

hvilket giver meget brutale kampforhold med mange irrationelt 108 voldelige episoder. 

Mange af børnene er kun bevæbnet med stik- eller slagvåben (macheter, knive, køller), 

idet erhvervelse af et skydevåben sker som belønning for de første drab. 

De frivillige eller delvist frivillige organisationer anvendes indledningsvist som 

hjælpestyrker og indsættes som regel først i kampen, når de regulære styrker under 

retræte eller som følge af stærk mangel på voksne soldater ved fronten (Irak, Iran, og 

historiske eksempler som Hitlerjugend og KOMSOMOL) og således primært i 

forsvarskampen. Disse styrker er uddannet efter de regulære styrkers doktrin og vil 

således ses anvendt på samme måde som regulære styrker i selve kampen og med en 

nogenlunde tilsvarende infanteribevæbning. Børnenes effektivitet i kamp vurderes at være 

fuldt ud på højde med voksne soldaters effektivitet eller højere, idet graden af loyalitet 

overfor lederne via intens indoktrinering er større blandt børnene. Dette forhold kendes 

bl.a. fra rapporter fra amerikanske soldaters konfrontationer med Hitlerjugend i 

afslutningen af II. Verdenskrig. 

106 Military review, May – June 2003, pp. 26 – 31. 

107 Military review, May – June 2003, p. 30. 

108 Med irrationelt menes her handlinger, der ikke direkte tjener angrebets hensigt 


45


Den taktiske anvendelse af soldater imod vestlige soldater har været præget af en 

forståelse for vores opfattelse af barnet som helligt. De amerikanske og britiske tropper 

der under II. Verdenskrig stod overfor Hitlerjugend oplevede meget store moralske 

problemer og dette forhold har gentaget sig i moderne tid, hvor forholdet bl.a. oplevedes af 

Britiske styrker i Vest Afrika i 2000, jf. den indledende case. De britiske soldater der her 

havde været i konfrontation med børnesoldater var efterfølgende i langt højere grad end 

under end efter almindelig kamp stærkt præget af klinisk depression og Post-Traumatic 

Stress Diasorder (PTSD) 109 . 


Børnesoldaterne vurderes på baggrund af ovenstående at kunne opdeles i to grupperinger 

i forhold til geografi og nationalt- eller væbnet organisations styre og form: 

- Den hvervede eller tvangshvervede, der typisk findes i oprørsbevægelser og 

regeringshære i krigs- eller borgerkrigshærgede LDC- lande. 

- Den frivillige eller delvist frivillige væbnede ungdomsbevægelse i ideologisk eller 

religiøst funderede diktaturer. 

4.6.1. Forholdet i relation til teorien 

Børnesoldater er et klart kollektivistisk fænomen, hvor den kollektivistiske kultur anvender 

alle ressourcer i kampen. Teoriens fremhævelse af forbindelsen imellem kollektivisme og 

befolkningstilvækst kan knyttes direkte til de områder i verden, hvor børnesoldater 

anvendes. Disse vækstrige lande og områder vil have en stærkt pyramideformet 

befolkningsstruktur, hvor flertallet af befolkningen typisk vil være under 18 år, hvorfor 

mobilisering af større menneskelige ressourcer i krise eller krig også må omfatte børnene. 

Den normative asymmetri opstår ved vores stærke opfattelse af barnet som ”helligt” og 

svagt; et individ der bør beskyttes og udvikles 


Teorien frembyder i sig selv en kortlægningsmulighed og korrelationen imellem 

fænomenets udbredelse, som den oplyses af diverse hjælpeorganisationer, og indikationer 

af vækstrater er slående. Dette betyder, at konfrontationer med børnesoldater kan 

forudses i størstedelen af Afrika, den arabiske verden, det Sydøstlige Asien og lande som 

Pakistan og Bangladesh. Mere detaljeret kortlægning i et specifikt operationsområde, må 

bero på efterretningsindhentning. 


Case Sierra Leone indikerer i hvilket omfang en voldelig konfrontation med børnesoldater 

vil kunne påvirke vores operationer. De britiske faldskærmssoldater var i situationen 

sandsynligvis i stand til at kæmpe imod børnene, men egne normer medfører en 

109 Military review, May – June 2003, p. 29. PTSD = Post Traumatisk Stress Disorder. Alvorlige 

psykiske/mentale eftervirkninger forårsaget oplevelsen af stærke og alvorlige hændelser. 


46


forespørgsel om retningslinier i form af Rules of Engagement (ROE’s) 110 i relation til 

fænomenet. Soldaterne har givetvis opereret under et sæt af ROE’s vedr. bl.a. forhold til 

kombattanter, men bremses af deres egne normer i forhold til børnene, med fatale følger. 

Det må på baggrund af denne case også vurderes særdeles mentalt vanskeligt for danske 

enheder at indgå i kamp med børn, herunder om nødvendigt dræbe og såre børn, hvilket 

understøttes af det forhold, at de britiske soldaters psykiske eftervirkninger syntes langt 

stærkere end ved almindelige kampopgaver. Der er ikke umiddelbart nogen folkeretslig 

hindring for, at vi i kamp må kæmpe imod børn så længe de udgør legitime militære mål 

og eksemplet her viser således, hvordan en professionel vestlig militærenhed kan stoppes 

af egne normer. Den nødvendige anvendelse af specialoperationsstyrker kan indikere et 

behov for, at have specialoperationsstyrker til rådighed ved operationer i områder, hvor 

børnesoldater kan forekomme. Omvendt kan man spørge, hvad der gør, at 

specialoperationsstyrker er i stand til at sætte sig ud over egne normer og håndtere 

fænomenet ! 


Mulighederne for at forudse og kortlægge fænomenet syntes i sig selv at være et relevant 

emne doktrinært. Den citerede forfatter, P.W. Singer, anbefaler forholdet specifikt 

behandlet doktrinært. Ved en mere generel anskuelse kunne dette formuleres som 

”anvendelsen af særlige befolkningsgrupper i kamp”. Herudover syntes det væsentligt at 

anskue det forhold, at vi kan begrænses af egne normer; - også på trods af, at vi arbejder 

indenfor legitime rammer af krigens love. Den nødvendige anvendelse af 

specialoperationsstyrker, som fremgår af casen, og som rejser et afsluttende spørgsmål i 

pkt. 4.6.4. syntes at kaste fokus på uddannelse og træning. 

110 Populært kan ROE’s betegnes som de ”lovmæssige” rammer indenfor hvilke militære enheder operere 

omfattende forudsætninger og midler i relation til mål. 


47

5.1. Formål 


KAPITEL 5 

MASSEDRAB 

Formålet med dette kapitel er at redegøre for og analysere fænomenet massedrab 


hovedspørgsmål og underspørgsmål i relation til dette fænomen. 

5.2. Case 

Dodro, Den Demokratiske Republik Congo 2003: Samtidigt med de amerikanske 

styrkers angreb på Bagdad i april 2003 fortsatte konflikten i det centrale Afrika med 

massakrer på civilbefolkningen i større eller mindre omfang. I begyndelsen af april 2003 

gennemførte Lendu-millitsen en massakre på civilbefolkningen ved byen Dodro i 

nærheden af Bunai og i omliggende landsbyer i det nordøstlige Congo. Lendumilitsens 

soldater, herunder mange børnesoldater, var ankommet til fods dage før operationens 

påbegyndelse uden at møde modstand og var primært bevæbnet med macheter. De i 

området udstationerede, primært Uruguayiske FN-styrker (MONUC), havde observeret 

den stigende trafik af Lendu i området, men foretog sig intet og besad heller ikke mandat 

til militær indgriben. På dagen for massakren blev hundredvis af mennesker gennet 

sammen på en åben plads i midt i byen, hvorefter soldaterne begyndte selve drabene. 

Opgaven krævede tre timers hårdt arbejde med macheter, idet de udførende Lendu’er dog 

gik til opgaven med stor begejstring, i hvad nogle betegner som en blodrus. Døde og 

sårede blev slæbt i gennem gaderne og lig blev maltrakteret. I selve Dodro vurderes det, 

at ca. 350 mennesker blev dræbt i løbet af de 3 timer og tælles ofrene i de omliggende 

landsbyer overstiger antallet af dræbte 1000. Ikke alle blev udtaget til henrettelse, men 

disse overlevende fik typisk bevidst tildelt skader på anden vis ved afhugning af hænder 

ol., før de blev jaget på flugt. Der blev generelt ikke skelnet imellem voksne, børn eller 

køn. De i området tilstedeværende FN-styrker trak sig af frygt tilbage til deres befæstede 

bygninger og observerede massakrerne på afstand 111 . 

5.3. Massakren 

Casen beskriver en hændelse i 2003 i det centrale Afrika, i den Demokratiske Republik 

Congo (DRC) 112 , hvor kamphandlinger imellem adskillige fraktioner og stater siden 1997 

har kostet ca. 3.5 mio. civile mennesker livet i det nogle betegner som ”Afrikas I. 

Verdenskrig”. Hændelsen er ikke usædvanlig for området og krigen, der også har stærke 

relationer til 1994 massemordene i Rwanda. Andre steder i Afrika, såsom Sudan, Somalia, 

nordlige Uganda, Liberia, Sierra Leone, Angola mv., er der i de sidste 10 år sket lignende 

episoder, medens den sidste – og for mange meget overraskende - episode i Europa, var i 

Srebrenica, Bosnien, i 1995. 

Mest fremtrædende i vores bevidsthed med hensyn til dette fænomen er givetvis 

massedrabene på Hutuer i Rwanda i 1994, Saddam Husseins anvendelse af kemiske 

111 O. Sall: Afrika 2003: Voldtægt, lemlæstelse, kannibalisme. 

112 Centralafrikansk land. Ca. 65 mio. indbyggere, areal 2.344.885 km², hovedstad: Kinshasa 


48


kampstoffer imod det kurdiske mindretal i N-Irak fra 1988 – 92 og sidst men ikke mindst 

den Bosnisk-Serbiske massakre på Bosnisk-muslimske mænd og drenge ved Srebrenica i 

1995 under overværelse af et hollandsk FN-kontigent. 

Denne etnisk orienterede massakre, hvor to eller flere etniske grupperinger udsætter 

hinanden for gensidige massakrer i større eller mindre grad syntes efter den kolde krig at 

være et ganske hyppigt indslag i intrastatslige konflikter. Massakrerne tilhører således 

naturligt det etnisk fragmenterede miljø, hvor statsmagten enten er ødelagt 

(borgerkrig/”failed states”) eller, hvor den ene gruppering har vundet statsmagten og 

dermed har et apparat til gennemførelse. Etnisk betingede borgerkrige såsom Bosnien og 

aktuelt de fleste konflikter i Afrika tilhører denne gruppering og udgør i dag langt 

størstedelen af alle væbnede konflikter i verden, pga. en særlig etnisk fragmentering i form 

af stammesamfund kombineret med artificielle grænsedragninger fra kolonitiden 113 . 

Forholdet er fuldt i tråd med støtteteorien og her især Hofstedes artikel fra 1992. J. D. 

Sandole fremsætter også i tråd med Hofstede (der dog ikke er detaljeret) en række klare 

indikatorer eller varsler for massakrerne i de etnisk fragmenterede kulturer såsom: 

• Dehumanisering (nedgørelse af den anden gruppe i medier mv., beskyldninger for 

diverse ulovligheder i forhold til gruppen generelt osv.). 

• Begyndende vold imellem grupperne. 

• Eskalerende vold imellem grupperne, herunder drab. 

• Fordrivelse af den/de svageste grupper til enklaver/”enklavisering”. 

• Angreb og indtagelse af enklaver og i forbindelse hermed massakre 114 . 

I flere tilfælde, er der FN-styrker til stede i området, men massakren er ikke rettet imod 

dem og casen illustrer således et indirekte forhold, hvis det skal sættes i perspektiv til 

emnet. Der er ikke fundet rapporter på, hvordan den her beskrevne hændelse påvirkede 

FN-styrkerne fra Uruguay, men ligheden med situationen i Srebrenica er slående. De 

Hollandske FN-styrker, som var til stede i Srebrenica, var i tilsvarende grad ikke 

hovedobjektet for de Bosnisk Serbiske enheders offensiv og oplevede blot en afvæbning 

og isolering. Senere kunne de forlade området uden i større omfang at være vidne til de 

grusomheder, der fandt sted. Udover den fysiske del bestående af mennekselig lidelse, 

flygtningestrømme mv. oplevede de hollandske soldater fra Srebrenica stærk PTSD, 

depressioner, samt en meget stærk skyldfølelse over det hændte. Antallet af selvmord 

blandt de hjemvendte hollandske soldater var store og episoden bragte hele den 

hollandske nation ud i et skyldkompleks med følger for regering, militær ledelse mv. 


Fænomenet knytter sig typisk til konflikter i de etnisk eller religiøst fragmenterede kulturer. 

Case Dodro og andre lignede episoder sammenlignet med de europæiske erfaringer fra 

Srebrenica tegner et atavistisk billede med næsten identiske hændelser og forudgående 

hændelsesmønster. 


49



Massakren eller massedrabet knyttes teoretisk direkte til etniske eller religiøst 

fragmenterede samfund, med to eller flere kollektivistiske grupperinger med høj 

usikkerhedsundvigelse. Hoffstede fremhæver i starten af 90’erne områder som: De 

arabiske lande, Israel, Iran, Irak, Jugoslavien, og de afrikanske lande, hvortil det også kan 

bemærkes, at de nævnte lande har store maskulin værdiprægninger (med undtagelse af 

Israel, hvor kun den Palæstinensiske del har stærk maskulin værdiprægning), hvilket 

forstærker potentialet for voldsanvendelse. At fænomenet således er særligt udbredt i 

Afrika er i tråd med teorien, idet netop de afrikanske lande er særligt etnisk fragmenterede 

pga. de artificielle grænsedragninger vedtaget af kolonimagterne på i 1889, der skete uden 

hensyntagen til Afrikas oprindelige befolkning. 


Teorien alene frembyder en kortlægningsform, hvor det vil være naturligt, at fænomenet vil 

optræde i konflikter i de etniske og religiøst fragmenterede samfund. Den mere nøjagtige 

forudsigelse af fænomenet knytter sig i højere grad til indikationer i samfundet, hvor flere 

varsler optræder såsom dehumanisering, begyndende vold, fordrivelse og samling af 

befolkningsgrupper i enklaver. Selve udførelsen sker typisk i overfyldte enklaver tæt på 

frontlinier som kulmination på den sejrende parts fremfærd. Tydelige signaler syntes 

således, i tråd med erfaringerne fra Srebrenica, at være stærke troppekoncentrationer og 

kampe ved enklaver. 


Den beskrevne hændelse syntes typisk for fænomenet især i forbindelse med en eller 

anden form for fredsstøttende operation. Påvirkningerne er åbenlyse: Den voldelige 

fremfærd imod en bestemt befolkningsgrupper skaber store menneskelige påvirkninger af 

tilstedeværende soldater der vil føle magtesløshed mv. Den psykologiske påvirkning af de 

tilstedeværende soldater er stor, langvarig og måske på sigt dræbende i form af selvmord 

ol. i blandt de hjemvendte soldater. På det mere fysiske plan vil overgrebene skabe 

yderligere flygtningestrømme der vil vanskeliggøre militære operationer. 


Fænomenets åbenlyse forudsigelighed og kortlægningsmulighederne vurderes at være 

relevante emner doktrinært. I et overordnet perspektiv omhandler fænomenet den 

voldelige interaktion imellem grupperinger i et område, som ikke umiddelbart kan knyttes til 

egne forhold. Der er altså tale om et indirekte forhold, der dog syntes at have meget 

stærke påvirkninger på egne styrker. 


50

6.1. Formål 


KAPITEL 6 

GIDSELTAGNING OG MENNESKELIGE BOMBESKJOLDE 

Formålet med dette kapitel er at redegøre for og analysere fænomenet gidseltagning 

historisk/kulturelt og sætte dette i forhold til støtteteorien med henblik på at besvare 

hovedspørgsmål og underspørgsmål i relation til dette fænomen. 

6.2. Case 

Bosnien 1995: I foråret 1995 fremsatte FN krav om, at den bosnisk serbiske hær skulle 

aflevere alle tunge våben opstillet i en radius på 20 km omkring Sarajevo. Da de bosniske 

serbere ikke reagerede på kravet bombede NATO-fly, den 25. maj 1995, et bosnisk 

serbisk våbenlager i Pale (syd for Sarajevo) med i alt 11 bomber. De bosnisk serbiske 

styrker svarede umiddelbart igen ved at indlede artilleri-beskydning af de FN sikrede 

enklaver Tuzla, Gorazde, Srebrenica og Bihac samtidigt med, at den bosnisk serbiske 

politiske leder Radovan Karadzic fordømte NATO-angrebet som en terrordåd og 

erklærede alle FN-styrker som fjender af det bosnisk serbiske folk. Dagen efter tog de 

bosnisk serbiske styrker en række FN soldater som gidsler, heriblandt 2 danske officerer. 

Flere af disse gidsler blev umiddelbart efter lænket til vigtige militært relevante 

installationer (depoter, kommunikationscentre mv.) som levende bombeskjolde, idet de 

bosniske serbere tilsyneladende frygtede en fortsættelse af NATO-bombardementerne. På 

trods af, at de indledende gidseltagninger advarede FN, fortsatte gidseltagningen næsten 

uhindret og 30. maj var ca. 355 FN soldater, samt civile observatører fra andre 

organisationer, enten taget som gidsler eller stærkt begrænset i deres bevægelsesfrihed 

på anden vis ved husarrest, omringning ol. Senere nåede antallet af gidsler op på over 

400 personer. FN indstillede straks alle yderligere forsøg på, via militære midler, at få de 

bosniske serbere til at efterleve kravet om udlevering af de tunge våben omkring Sarajevo. 

Der indledtes ligeledes straks forhandlinger imellem FN og de bosniske serbere og mange 

af gidslernes respektive hjemlande forsøgte på bilateralt plan også forhandling. 

Forhandlingerne, kombineret med den tilsyneladende militære lammelse af FN/NATO 

medførte hurtige resultater til de bosniske serberes fordel og løbende blev gidsler frigivet 

fra starten af juni til 18. juni 1995, hvor de sidste 15 gidsler blev frigivet. 5. juli indledte de 

bosniske serbere indtagelsen af enklaven Srebrenica, som blev fuldt indtaget 11. juli uden 

at FN/NATO reagerede væsentligt militært 115 . 

6.3. Kidnapning og menneskelige bombeskjolde 

Casen der her er nævnt er inspireret af ”Asymmetrical Warfare and the Western Mindset”, 

hvor C.J. Dunlap netop fremhæver dette eksempel og understreger, at: ”the idea of 

purposely killing freindly troops in order to destroy an enemy target will be very difficult for 

Western forces to rationalize”. Gidseltagning og anvendelse af gidslerne som 

115 Det skal hertil bemærkes, NATO-fly smed to flybomber imod bosnisk serbiske mål i forbindelse med 

indtagelsen af enklaven. Bombningen havde ingen effekt eller også indikerede angrebets mangelfuldhed, at 

dette åbenbart var det eneste som FN/NATO var i stand til at gøre, hvilket har styrket de bosniske serbere. 


51


menneskelige bombeskjolde eller til anden form for ”emotionel afpresning” fremhæves af 

samme forfatter som en af de mest succesfulde normativt asymmetriske operationsformer 

overfor vestlige lande og syntes som sådan også udbredt i det meste af verden, hvor der 

er konfrontationsflader imellem ”vesten” og andre kulturer. Fænomenet er kendt fra 

Mellemamerika, det nordlige Sydamerika, Afrika, Arabien og Syd-østasien. I forbindelse 

med Libanon-konflikten, der i moderne tid også står som selvmordsbombens fødested, 

anvendtes gidseltagning i stor stil af diverse væbnede muslimske organisationer, Irak tog 

gidsler både før og under Golfkrigen og selv i den seneste krig imod Irak anvendtes 

krigsfanger som en form for gidsler. I relation til risikoen for gidseltagning og menneskelige 

bombeskjolde offentliggjorde CIA 116 forud for krigen imod Irak i 2003, et notat med titlen 

”Putting Noncombattants at Risk: Saddam’s Use of ”Human Shields””, hvori forholdet med 

baggrund i erfaringer fra især Golfkrigen blev beskrevet 117 , hvilket understreger et 

amerikanske fokus på fænomenet. CIA understreger, at de væsentligste mål for 

gidseltagning vil være styrker fra koalitionen, men påpeger også Iraks mulige anvendelse 

af egen civilbefolkning som ”emner”. Generelt vurderes gidseltagningen at kunne have 

flere formål for den normativt asymmetriske fjende: 

- Almindelig økonomisk pression, hvor der kræves en økonomisk pris for et gidsel. 

Denne form er kendt i det nordlige Sydamerika, Mellemamerika og Afrika, hvor de 

væbnede organisationer har indtjening ved operationsformen. Her rammer 

gidseltagningen alle vestlige personer. 

- Propaganda overfor egen befolkning, hvor fjenden udstilles som svag. 

- Pression i kamp eller i forbindelse med kamp, hvor gidseltagningen skal forhindre 

fjenden i at handle på en bestemt måde, kendt fra Bosnien, Irak, Iran, Afrika, 

Afghanistan, Kaukaus mv. 

- Pression for at opnå noget fra fjenden, typisk i form af udveksling af krigsfanger 

eller politiske mål ol. 

Flere tilfælde i især fredstid eller i spændte situationer forekommer at blive løst uden, at 

forholdet offentliggøres, på bilateralt niveau imellem gidslets stat og den gidseltagende 

organisation. Gidseltagning eller udnyttelse af krigsfanger til militære formål har været 

udbredt også i Vesteuropa frem til og med II. Verdenskrig 118 . 

Med ovenstående citat fra C.J. Dunlap kan fænomenet henføres til vores egen 

individualistiske værdiprægning, hvor individet er i centrum. Gidseltagning vil ikke have 

den samme effekt overfor en kollektivistisk fjende med mindre objektet udgør noget 

virkeligt betydningsfuldt eller har stor kvantitativ fylde. Et eksempel her er de typiske 

udvekslinger imellem kollektivistiske muslimske organisationer og det individualistiske 

Israel, hvor et meget lille antal Israelere, eller ligene heraf, udveksles med et meget stort 

antal muslimske fanger. I tilsvarende grad anvendte de amerikanske styrker under den 

seneste krig imod Irak ganske store ressourcer på at befri et meget lille antal krigsfanger, 

herunder især en bestemt kvindelig menig, der var fuldstændig ubetydelig for kampen. 

116 Central Intelligence Agency. USA’s primære efterretningstjeneste. 

117 Putting Noncombattants at Risk: Saddam’s Use of “Human Shields”, CIA, January 2003. 

118 Lieutenant Colonel Thommas X. Hammes, „Don’t look back, They’re Not Behind You,“ Marine Corps 

Gazette, May 1996, pp 72-73. 


52



Gidseltagning og eventuel efterfølgende anvendelse af gidslerne som bombeskjolde eller 

til anden form for pression vurderes i konflikt med vestlige styrker imod en normativt 

asymmetrisk modstander er et meget stærkt udbredt fænomen, hvor modstanderne med 

enkle midler kan opnå hurtige gevinster. 


Forholdet kan naturligt knyttes til den vestlige individualisme. Ved gidseltagning af et 

enkelt eller ganske få individer personificeres konflikten. Individet er ”helligt” uanset 

betydning og sættes i situationen højere end det kollektive mål. Det forhold, at en 

operation kan standses af et enkelt eller få gidsler kan i den kollektive kultur blive betragtet 

som et uforståeligt, men stærkt svaghedstegn og udnyttes naturligt. 


Teorien frembyder i sig selv en kortlægningsmulighed og gidseltagning eller anvendelse af 

krigsfanger i en gidselrolle må anses for potentielt tilstede i stort set alle konflikter udenfor 

den vestlige sfære. Den interne mediefokusering hos gidseltageren kræver adgang til et 

medieapparat, men i det øjeblik, der er medieadgang vil værdien af gidsler også stige 

væsentligt. 


Gidseltagningen kan bremse operationerne efter eget internt pres. Ressourcer – ofte i stort 

omfang – må om nødvendigt afsættes på at løse en gidselsituation evt. i form af befrielse. 

Gidselsituationen blotter svagheder og kan øge befolkningens modvilje imod egen styrke 

eller bidrager til latterliggørelse i propagandamæssig henseende, hvilket svækker egne 

styrkers autoritet. Blandt soldaterne skaber fænomenet angst for tilfangetagelse, hvilket 

svækker moralen og hæmmer initiativet. Fænomenet kræver, at energi og ressourcer 

fokuseres på egen beskyttelse. 

6.4.4. Fokusområder i forhold til doktrin. 

At fænomenet kan forudses og kortlægges udgør i sig selv et relevant emne til doktrin. I et 

overordnet perspektiv udgør fænomenet det klareste eksempel på en bevidst udnyttelse af 

vores (”vestlige”) respekt for det enkelte menneske/individet. 


53


KAPITEL 7 

SAMLET KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 

7.1. Enkeltfænomenerne i relation til støtteteori 

Gennemgangen af de fire fænomener indikerer, at kortlægning er mulig, men ikke 

nødvendigvis i den samme dimension. Selvmordsbomberen er et fænomen, der i 

væsentlighed kan lokaliseres til den maskuline-kollektivistiske arabisk-muslimske verdens 

religiøst fundamentalistiske miljø, præget af stor usikkerhedsundvigelse og rationalitetsparadigmet 

kan søges i miljøets dyrkelse af martyriet som rollemodel overfor de unge 

mænds stærke identitetssøgning. Børnesoldater er et kollektivistisk fænomen, og 

udtrykker det kollektive samfunds anvendelse af alle ressourcer for at nå sine mål. 

Anvendelsen af børnesoldater i angrebskamp knytter sig til det maskulint – kollektivistiske, 

medens anvendelsen i forsvarskamp blot relaterer sig til kollektivisme. Gidseltagning, 

levende bombeskjolde mv. knytter sig i højere grad til fokuseringen på vores 

individualisme, hvor enkeltindividet eller individers udstilles, hvorved konflikten 

personificeres, hvilket totalt kan bremse os. Billedet af en enkelt død soldat, hvis lig 

mishandles og slæbes igennem gaderne kan bremse verdens største militærmagt! 

Massakren knytter sig til korrelationen imellem høj usikkerhedsundvigelse, kollektivisme 

og maskulinitet, hvor usikkerhedsundvigelsen og kollektivismen typisk findes i etnisk 

fragmenterede samfund, med stærke gruppeidentiteter. 

Det mest gennemgående træk i relation til enkeltfænomenerne er således kollektivismen 

vs. individualismen, hvilket udstiller vores kulturelle, værdiorienterede eller normative 

tyngdepunkt som individualismen, respekten for enkeltindividet og dets rettigheder; - et 

forhold, der til dels allerede kan udledes af teorien. 

7.2. Konklusion i forhold til underspørgsmål. 

7.2.1. Hvad er normativ asymmetri? 

Spørgsmålet besvares primært i den indledende del af kapitel 2. Den normative asymmetri 

skal ses som et udtryk for afvigelser i kausalkæden: grundlæggende værdier - heraf afledt 

afvigelser i normerne - heraf afledt afvigende adfærd. Værdier og normer udtrykker også 

en afvigelse i rationalitet – forskellige rationalitetsparadigmer. 

Den normative asymmetri kommer til udtryk ved, at modstanderen handler anderledes og 

anvender andre midler i kampen end os. Anderledes handlinger og midler kan 

eksempelvis udtrykkes ved gidseltagning, levende bombeskjolde og anvendelsen af 

børnesoldater. 

Rationalitetsparadigmet kommer til udtryk ved, at modstanderne finder det rationelt eller 

normalt at anvende eksempelvis børnesoldater, hvilket kan ses som et historisk eller 

kulturelt fænomen, men også udledes af at dette er den eneste mulighed modstanderen 

har for at opstille en styrke, afledt af befolkningsgruppens eller landets demografi. 


54


7.2.2. Hvorledes kan den normative asymmetri forudses og kortlægges? 

Den her anvendte teori giver i sig selv en vis mulighed for at kortlægge værdibegreberne 

og applikeres dette til normerne under krig eller konflikt, kan den normative asymmetri 

såvel forudses, som kortlægges. Analyse af enkeltfænomener indikerer, at disse også kan 

forudses og kortlægges. I væsentlighed kan disse fænomener også forklares uden teorien 

og giver derved teorien en mere bagvedliggende rolle. I et vist omfang kan det ud fra 

enkeltfænomenerne siges, at teorien er overflødig i forbindelse med dette spørgsmål, idet 

vi jo blot kan ”se ud af vinduet” og konstatere, hvor der anvendes andre midler og metoder 

i krig og konflikt end vi anvender!! Alligevel konstateres det, så sent som i 2001, at meget 

professionelle engelske faldskærmssoldater bremses, omringes og må undsættes på 

grund af børnesoldater. De fire enkeltfænomener kan overordnet forudses til bestemte 

dele af verden, hvor selvmordsbomben i store træk kan knyttes til det fundamentalistiske 

muslimske miljø, men generelt kan ses som udtryk for de midler hvormed en fanatisk 

modstander kan kæmpe uden hensyn til egne og andres tab. Børnesoldater kan knyttes til 

generelt fattige lande med en stor befolkningstilvækst, hvor børn udgør en væsentlig del af 

de menneskelige ressourcer, og kan således anskues i et økonomisk rationelt perspektiv, 

som den eneste mulighed man har for at rejse en vis styrke. I et generelt perspektiv 

udtrykker børnesoldater anvendelsen af bestemte befolkningsgrupper i kamp. Massakren 

udtrykker parternes indbyrdes forhold og kan forudses via klare signaler i især de etniske 

eller religiøst fragmenterede samfund. Gidseltagning og udnyttelse af gidsler til 

eksempelvis levende bombeskjolde udtrykker i højere grad en indsigt hos modstanderen i 

vores værdigrundlag, og er et fænomen der kan forventes udnyttet overalt og med stor 

effekt. 

7.2.3. Hvordan vil den normative asymmetri påvirke vores operationer? 

Påvirkningerne af vold er åbenlyse, men den normativt asymmetriske påvirkning syntes at 

forstærke denne effekt. Det at man ganske simpelt ikke forstår, hvorfor fjenden handler på 

en særlig måde eller med særlige midler gør, at man ikke kan forholde sig til det rationelt, 

hvilket igen skaber usikkerhed, stress mv. på flere niveauer. Det er her væsentligt at 

konstatere, at det uanset niveau, er det samme som ses, men, at perceptionen afgøres af 

den rolle og det niveau man befinder sig på. Selvmordsbomben har klart et psykologisk 

formål og ses bl.a. anvendt til at skabe splid imellem militære enheder og lokalbefolkning, 

men er også historisk set (Libanon) anvendt i den almindelige kamp. Børnesoldater kan, 

som eksemplet viser fuldstændigt bremse en professionel vestlig militær enhed med fatale 

følger. På trods af, at det givetvis ikke var modstanderens hensigt at udøve psykologisk 

krigsførelse havde børnesoldaterne denne effekt og de vestlige soldater lod sig bremse af 

egne normer, der her viste sig at vægte mere end den internationale ret. Gidseltagningen 

fremstår som en af de mest effektive normativt asymmetriske midler, hvor tilfangetagne , 

og for kampen principielt ligegyldige, enkeltindivider ved en proaktiv propagandistisk 

udnyttelse kan bremse - om end dog kun i kortere tid – hele det samlede vestlige 

militærapparat, eller på anden vis udnyttes som et særdeles stærkt aktiv i kampen. 

7.2.4. Fokusområder i forhold til doktrin udledt af enkeltfænomenerne 

Generelt kan udledes, at alle fire fænomener er både forudsigelige og kan overordnet set 

kortlægges. Det betyder, at forholdene kan indgå i den militære planlægning. 


55


Selvmordsbomben udtrykker den styrke, hvormed et fanatisk kollektivistisk miljø kæmper 

uden hensyn til egne tab og med andres store tab som mål. Selvmordsbomben knyttes 

primært til det muslimske fundamentalistiske religiøse miljø, men ses også hos det 

Marxistisk fundamentalistiske miljø på Sri Lanka, hvilket indikerer, at fænomenet i højere 

grad skal knyttes generelt til fanatisme end til religion. Heri implicit kan eget forhold til tab 

siges at være en relevant faktor. Et mere generelt fokuspunkt udledt af dette fænomen kan 

således være: ”konfrontation med fanatiske miljøer”. Med hensyn til børnesoldater 

anbefales i et amerikansk perspektiv selvstændigt behandlet doktrinært. Ved en mere 

generel anskuelse kunne selve fænomenet formuleres som ”anvendelsen af særlige 

befolkningsgrupper i kamp”. Herudover syntes det væsentligt at anskue det forhold, at vi i 

dette særlige tilfælde stærkt begrænses af egne normer også ”ud over” krigens love. Det 

forhold at briterne i Sierra Leone måtte anvende specialoperationsstyrker imod 

børnesoldater kunne rejse spørgsmålet om uddannelse og træning af soldaterne ud fra 

spørgsmålet: ”Hvad er det der gør, at specialoperationsstyrker er bedre til at sætte sig 

udover egne normer end almindelige professionelle soldater? Massedrabet kan i et 

generelt perspektiv i forhold til doktrin anskues som den voldelige interaktion imellem 

grupperinger i et givent område. De specifikke varsler, som optræder i relation til dette 

fænomen syntes at være forhold der knytter sig til, at det er meget let at forudsige og 

kortlægge det særligt voldsomme fænomen. Gidseltagning kan i et overordnet perspektiv 

ses som et eksempel på en bevidst udnyttelse af vores (”vestlige”) respekt for det enkelte 

menneske/individet. 

7.3. Perspektivering i forhold til evt. doktrinudvikling, diskussion. 

Her anskues emnet i relation til doktrinudvikling i forhold til den skitserede rammeteori; 

”krigsførelsens indre kredsløb”, hvor faktoren indeholdende individ, personel, kultur, indgår 

i en dynamisk vekselvirkning med faktorerne doktrin, organisation og teknologi. En 

væsentlig indledende betragtning må være, at den normativ asymmetri ikke kan fjernes, 

idet den potentielle modstander givetvis ikke vil rette sig efter en henstilling om at kæmpe 

efter vores normer! I forhold til den dynamiske indvirkning i kredsløbet kan det hævdes, at 

vi, som en moderne vestlig magt kan regulere på især teknologien, men også organisation 

og doktrin, medens en ”fattig” modstander kun kan påvirke vores kredsløb via 

dimensionen indeholdende individ, personel, kultur, hvor vi er låst af egne normer. Det 

kunne i forlængelse heraf hævdes, at menneskerettighederne og krigens love er et forsøg 

på en henstilling om at kæmpe efter forholdsvis ens moralske retningslinier. I praksis 

fungerer dette dog kun som et regelsæt, der kan anvendes til retsforfølgelse efter 

konflikten/krigen, hvor det internationale samfund kan stille den tabende part til ansvar for 

sine handlinger. Praksis indikerer også, at dette ikke har nogen væsentlig effekt. 

I den forudgående behandling af emnet er der taget udgangspunkt i kulturbegrebet som 

udtryk for værdier og normer. Støtteteorien og gennemgangen af de fire enkeltfænomener 

inklusiv de fem cases indikerer, at den normative asymmetri overordnet set kan forudses 

og kortlægges via en analyse af kulturen, som elementær forudsætning for, at vi kan 

forholde os til emnet. Dette betyder en eller anden form for kultur- eller sociologisk analyse 

må være indgangsvinklen til emnet doktrinært og derfor bør indgå som et primært 

fokusområde i forhold til doktrin. Hvorvidt man skal anlægge en teoretisk anskuelse af 

emnet eller, om man blot kan anskue emnet ud fra en logisk betragtning af de historiske 

og aktuelle forhold i et givent område kan diskuteres. I forhold til en mere teoretisk 


56


indgangsvinkel, eksempelvis i relation til den her anvendte støtteteori, syntes det muligt at 

få en række svar i forhold til normativ asymmetri ved at anskue følgende få kulturelle eller 

sociologiske faktorer: 

- Demografi (befolkningsmæssig sammensætning i forhold til aldersfordeling og 

geografi). 

- Tilstedeværelsen af stærkt ideologiske eller religiøse kræfter. 

- Religiøse, etniske og politiske grupperinger og disse grupperingers indbyrdes 

relationer. 

- Fremherskende magtstruktur. 

De fire enkeltfænomener indikerer, at den normative asymmetris manifestation kan 

udtrykkes ved følgende generelle forhold: 

- Den fanatiske modstander 

- Udnyttelsen af særlige befolkningsgrupper i kamp 

- Konfliktparternes indbyrdes relationer 

- Modstanderens udnyttelse af vores normative tyngdepunkt 

I kraft af, at den normative asymmetri både kan forudses og kortlægges kan emnet indgå i 

den militære planlægning. Case Somalia og gennemgangen af de fire enkeltfænomener 

indikerer, at den normative asymmetri kan have en (kamp-) afgørende effekt, men 

forudseenheden og kortlægningsmulighederne gør, at emnet kan indgå i den militære 

planlægning. Planlægningsmæssigt kan man således få svar på følgende: 

- Hvilken adfærd vil fjenden have og hvilke midler vil han sandsynligvis anvende? 

- Hvad vil effekten på egne styrker være? 

Et særligt forhold som syntes afdækket af især fænomenet børnesoldater og spørgsmålet 

om, hvordan soldater forberedes på dette særlige fænomen. Opstilling af scenarier ligger 

udenfor rammerne af dette speciale men det kan være interessant at rejse spørgsmålet: 

Hvordan vil danske soldater reagere i en konfrontation med børnesoldater, hvor det om 

nødvendigt er behov for at dræbe eller såre flere børn? 

Et andet træk som kan henføres til eksempelvis selvmordsbomberen og case Somalia er 

det generelle forhold til tab. Ved den normative asymmetriske modstander vil vi stå overfor 

en fjende, som ikke tager hensyn til egne og modstanderens tab, såvel dræbte som 

sårede, medens vi af egne normer tvinges til det modsatte. Her kunne man rejse 

spørgsmålet om – i lyset af oplægget til hovedspørgsmålet - hvordan danske soldater i en 

vil reagere overfor op til tocifret tabspåførelse eller det modsatte, at skulle påføre en fjende 

store tab? 


57


7.3.1. Opsummering af perspektiverende diskussion 

Diskussionen afdækker med baggrund i specialet følgende fokusområder, der kan have 

doktrinær relevans: 

• Den normative asymmetri kan kortlægges og forudses. 

• Den normative asymmetri kan dermed indgå i forberedelse og planlægning. 

I forhold til den normative asymmetri specifikt er der følgende fokusområder: 

- Den fanatiske modstander 

- Udnyttelsen af særlige befolkningsgrupper i kamp 

- Konfliktparternes indbyrdes relationer 

- Modstanderens udnyttelse af vores normative tyngdepunkt 

Et særligt gennemgående fokusområde, som kan have relevans, er forholdet til egne og 

fjendens tab, samt uddannelse og træning. 


58

Primære kilder: 


BIBLIOGRAFI 

L. J. Matthews: Challenging the United States Symmetrically and Asymmetrically. 

U.S. Army War College, Strategic Studies Institute, Carlisle Barracks, Pennsylvania, 1998. 

C. J. Dunlap: Preliminary Observations: Asymmetrical Warfare and The Western Mindset 

U.S. Army War College, Strategic Studies Institute, Carlisle Barracks, Pennsylvania, 1998. 

D.J.D. Sandole: Capturing the Complexity of Conflict. 

Pinter, Wellington House, London, 1999. 

R.E. Harkavy & S.G. Neuman: Warfare and the Third World. 

PALGRAVE, New York, USA, 2001. 

G. Hofstede: National Cultures. 

Handelshøjskolens Forlag, København, Danmark, 1991. 

G. Hofstede: The reintegration of Eastern Europe in the Family of Nations. 

IRIC, University of Limburg, Netherlands, Jamica, May 1992. 

L. Kreisberg: Constructive Conflicts. 

Rowman & Littlefield Publishers, Inc. Maryland, USA, 1998. 

M. Taarnby: Profilering af Islamiske Selvmordsterrorister. 

Århus Universitet for Justistministeriet, Justitsministeriet, København, Danmark, 2003. 

P.W. Singer: Fighting Child Soldiers. 

Military Review, US Army, May – June 2003. 

L. E. Andersen: Muslimske fundamentalister. Militante muslimer i Mellemøsten. 

Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), København, Danmark 1997. 

Sekundære kilder: 

C. R. Mitchell: The Structure of International Conflict. 

Macmillan Press Ltd., London, UK, 1981. 

W. Isard: Understanding Conflict and the Science of Peace. 

Blackwell, Cambridge MA & Oxford UK, 1992. 

B. N. Venzke: Al Queda Wave Attack Assessment. 

Military Intelligence, US Army, Vol. 29, No. 4, October – December 2003. 

J. W. Davis: Don’t Let Terrorists Spread Fear. 

Military Intelligence, US Army, Vol. 29, No. 4, October – December 2003. 

M. Galeotti: War and Peace in Chechnya. 

Jane’s Intelligence Review, vol. 15. no. 09, September 2003. 

F. G. Hoffamnn: One Decade Later. Debacle in Somalia. 

Proceedings/January 2004. 


BILAG 1 

59


J. T. Manuszak: The United States Army in Somalia 1992 – 1994. 

US Military History, CMH pub. 70-81-1, via www.army.mil/CMH-pg/somalia/somalia.htm. 

CIA: Putting Noncombattants at Risk: Saddam’s Use of Human Shields 

CIA, january, 2003. 

J. Soeters: Peace Psychology 

Netherlands Journal of Social Sciences, Netherlands, 1996 

P. Nederland: Guds Blodige Bud 

Dagbladet Berlingske Tidende, 11. januar 2003 

O. Sall: Afrika 2003: Voldtægt, lemlæstelse, kannibalisme 

Morgenavisen Jyllandsposten, 31 august 2003 

V. Sperling: De ufrivillige dræbere. 

Dagbladet Politikken, 15. februar 2004 

J. Strudsholm: Fra krigskommandant til børnefrelser. 

Dagbladet Politikken, 29. februar 2004 

Forende Nationer/United Nations: 

http://www.un.org/issues/m-child.asp/ 

Dansk Røde Kors 

http://www.1.drk.dk/sv.8881.asp 

Amnesty International 

http://www.amnesty.org/engact760012003 

Care International 

http://www.care international1/org. uk 

Leksikon 

http://www.leksikon.org. 

Nils Berg: Carl von Clausewitz. Om Krig III, Kommentar og registre. 

Rhodos, København, 1986 

J. A. Warden III: The Enemy as a System, pp.1 -15.(Hand-out) 

Forsvarsakademiet, 2003 

T.P. Jensen: Kultur og sociale relationer 

Georgrafforlaget Brenderup, Danmark, 1992 

T. X. Hammes, „Don’t look back, They’re Not Behind You,“ 

Marine Corps Gazette, USMC, May 1996 


60


INTERVIEW MED PROFESSOR GEERT HOFSTEDE 

(Efter præsentation og introduktion af emnet, benævnt “Normativ asymmetri”). 

Spørgsmål: Vil Deres teori kunne anvendes til at beskrive og forklare den normative 

asymmetri overført til normerne i konflikt eller krig? 

BILAG 2 

Svar: Ja, - det er jo i virkeligheden den normative eller værdimæssige asymmetri, som 

mine teorier arbejder med. Blot har sigtet i mine teorier ikke været konflikten, men den 

menneskelige interaktion på tværs af kulturer i forbindelse med arbejdslivet, forhandlinger, 

undervisning mv. I min bog fra 2001 berører jeg emnet flere steder og det vil være relevant 

for dig at anvende denne. Krig er jo også interaktion imellem mennesker. 

Spørgsmål: Prof. Joseph Soeters skriver i 1996, at vi i vesten må lære at forholde os til en 

række voldelige fænomener eller relaterede fænomener, som vil ramme vores hjerter, hvis 

vi vil agere militært udenfor Vesteuropas grænser. Tror De, at deres teori kan forklare 

disse fænomener? 

Svar: Ja, - jeg tor faktisk også, at du kan finde de fleste svar i min bog fra 2001. Jeg tror, 

at man kan få en forståelse for fænomenerne med min teori (model). Hvordan må være 

din udfordring! 

Spørgsmål: I Deres artikel fra 1992/1993, ”Reintegration of Eastern Europe in the Family 

of Nations” berører De emnet med hensyn til især Balkan-konflikten og forudser 

konfliktens eskalation til rent ”Folkemord” og en række andre forhold, herunder potentialet 

for konflikt andre steder i Østeuropa. Har De noget indtryk af, hvordan artiklen blev 

modtaget? 

Svar: Artiklen blev præsenteret på Jamaica i begyndelsen af 1992; altså nogen tid før, at 

vi for alvor så, hvad der skete på Balkan. Jeg kunne se, hvordan de totalitære styrer – på 

trods af deres brutalitet – alligevel havde dæmpet en række etniske konflikter, som kunne 

komme til overfladen, hvis ikke integrations-processen (integration med det øvrige Europa) 

fungerede med demokrati, velfærdsforøgelser osv. Ingen drømte om, at Balkan skulle 

udvikle sig, som det gjorde. Balkan lærte os, at etnisk/religiøse samfund er sprængstof. I 

dag taler politikere og militærfolk mv. naturligt om, at etniske og religiøse konflikter er 

farlige. Før Balkan så de det ikke. 

Spørgsmål: Sammenligner man Holland og Danmark i relation til Deres oprindelige 

værdiundersøgelse ligger landene forholdsvist ens (feminine, individualistiske, lav 

usikkerhedsundvigelse, lille magtdistance). Hvad var reaktionen på Srebrenica i Holland? 

Svar: Ja, - Holland og Danmark ligner hinanden meget. Landet var I chok. Hele 

befolkningen havde skyldkomplekser. De hjemvendte soldater led alvorligt. Hele nationen 

havde Post Traumatic Stress (Disorder). De ansvarlige politikere fandt billige 

undskyldninger og vaskede hænder, med undtagelse af Jan Pronk, som fuldt 

indrømmede, at noget var gået fuldstændigt galt. Meget senere havde vi en 


61


parlamentarisk undersøgelse, som nok tjente det formål at rense den offentlige 

samvittighed. 

Spørgsmål: De kvantificere værdierne. Er det muligt på baggrund af Deres faktorer, at 

konkludere, at visse lande med hensyn til værdier og normer er mere ens end andre og 

omvendt sige, at nogle lande klart meget forskellige, og med den baggrund sige, at 

risikoen for kulturel eller normativ konflikt er større her? Mit spørgsmål retter sig naturligvis 

imod, det forhold, at vi i dag sandsynligvis i højere grad skal gennemføre militære 

operationer langt væk fra Danmark. 

Svar: Dine konklusioner er korrekte. Jeg har aldrig tænkt det ind i den militære 

sammenhæng, men det er jo netop et af paradokserne ved moderne militære operationer. 

Spørgsmål: Deres oprindelige undersøgelse blev gennemført I 1970’erne og er således 

mere end 30 år gamle. Kan undersøgelsen bruges i dag? 

Svar: Ja, - Undersøgelsen giver stadig meget stærke indikationer, men naturligvis har 

nogle forhold ændret sig. Se eksempelvis på nogle af de sydeuropæiske lande, der i løbet 

af disse 30 år har været igennem en rivende udvikling. Relativt tror jeg ikke, at forholdene 

har ændret sig væsentligt. Alvorlige kulturændringer tager meget lang tid (generationer). 

Spørgsmål: I forhold til den oprindelige undersøgelse anvender vi i dag ofte Deres teori 

relativt; - også på lande og områder som ikke blev målt oprindeligt. Er dette egentlig i tråd 

med teorien? 

Svar: Ja, - det optimale var naturligvis, at hele verden var blevet undersøgt. Teorien 

fastsatte en begrebsstruktur som anvendes bredt også i andre sammenhænge. Man kan 

vurdere et land eller område ud fra generelle reaktionsmønstre og relatere dem til teorien. 

Spørgsmål: ”Maleness” forbindes af andre konfliktforskere med voldelig adfærd I konflikt. 

”Maleness” ses også forbundet med en langt stærkere identitetssøgning. Kan ”Maleness” 

og disse tilknyttede faktorer forbindes til Deres ”Masculinity”. 

Svar: I kapitel 6 i min bog fra 2001 vil du finde alle forbindelserne til ”Masculinity”. Den 

forbindes bl.a. til ”ego boosting” på bekostning af andre og især med aggressivitet. 

Bemærkninger: 

Interviewet er gennemført via flere ”mail samtaler” og én enkelt telefonsamtale i perioden december 2003 – 

februar 2004. 


62


DIMENSIONER I STØTTETEORIEN 

Udvalgte særpræg i Magtdistancedistanceindekset (MDI) 

BILAG 3 

Kulturer præget af stor magtdistance Kulturer præget af lille magtdistance 

Magt sejrer over ret: Den, der har magten, har ret og Magtanvendelse skal være legitim og underlagt 

er god. 

kriterierne for godt og ondt. 

Evner, velstand, magt og status bør stemme Evner, velstand, magt og status behøver ikke 

overens. 

stemme overens. 

Den magtfulde har privilegier. Stærkere 

klassedeling. 

Alle har lige rettigheder. Svag klassedeling 

Det politiske system ændres ved, at personerne i Det politiske system ændres ved, at regeringen 

toppen fjernes (revolution) 

udskiftes (evolution) 

Indenrigspolitiske konflikter fører ofte til voldelig Indenrigspolitiske konflikter søges sjældent løst ved 

konflikt/uroligheder. 

voldelig konflikt/uroligheder. 

Udvalgte særpræg i Individualisme – kollektivismeindekset (IDV) 

Kulturer præget af individualisme Kulturer præget af kollektivisme 

Alle opdrages til kun at sørge for sig selv og sine 

nærmeste (familie, ol.) 

Mennesker fødes ind i udvidede familier eller andre 

egengrupper, der fortsat beskytter dem mod loyalitet 

til gengæld. 

Identiteten har basis i den enkelte. Identiteten har basis i det sociale netværk, man 

tilhører. 

Børn lærer at tænke i ”jeg” form og opdrages som Børn lærer at tænke i ”vi” form og opdrages som en 

unikke individer. 

organisk del af gruppen. 

Overtrædelse af normer fører til skyldfølelse og tab Overtrædelser af normer fører til skamfølelse og, at 

af selvrespekt. 

man selv og gruppen taber ansigt. 

Fokus på egen selvrealisering, andre mennesker Fokus er på egengruppen. Kan opføre sig fjendtligt 

/grupper anvendes hertil. 

overfor andre grupper. 

Love og rettigheder antages at være de samme for Love og rettigheder varierer med gruppen. Fokus er 

alle. Fokus er på individets rettigheder. 

på gruppens rettigheder. 

Egeninteresser går forud for kollektive interesser Kollektive interesser går forud for egeninteresser 

Samfundets ledere henvender sig til individet. Samfundets ledere henvender sig til grupperne. 

Udvalgte særpræg i Maskulinitets – femininitetsindekset (MAS) 

Maskuline kulturer Feminine kulturer 

Dominerende værdier i samfundet er materiel Dominerende værdier i samfundet er omsorg for 

succes og fremskridt 

andre og vedligeholdelse. 

Mænd forventes at være selvhævdende ambitiøse 

og hårde. 

Beskedenhed er en dyd 

Drenge græder ikke. Drenge bør slå igen, når de 

bliver angrebet. 

Det er tilladt at vise følelser. Man slås ikke. 

Sympati med den stærke. Sympati for den svage. 

Konflikter løses ved, at man kæmper dem igennem. Konflikter løses ved kompromis og forhandling. 

Vægten lægges på ret og rimelighed, konkurrence Vægten lægges på lighed, solidaritet og kvalitet i 

og præstationer. 

arbejdslivet. 

Samfundet er præget af heltedyrkelse og religiøsitet. Samfundet er præget af ønske om selvindsigt, men 

er ikke særligt religiøst orienteret. 


63


Udvalgte særpræg i Usikkerhedsundvigelsesindekset (UUI) 

Svag usikkerhedsundvigelse Stærk usikkerhedsundvigelse 

Få generelle love og regler. Mange love og regler. 

Regler der ikke overholdes bør ændres. Overholdes reglerne ikke medfører det dom og straf. 

Regionalisme, internationalisme, forsøg på at Nationalisme, fremmedhad, undertrykkelse af 

integrere minoriteter. 

minoriteter. 

Tolerance, mådehold. Konservatisme, ekstremisme, lov og orden. 

Respekt for menneskerettigheder. Religiøs, politisk, ideologisk fundamentalisme og 

undertrykkelse 

Flere sandheder. Én sandhed. 

Udvalgte særpræg i Langsigtet orienterings indekset (LOS) 

Kortsigtet orientering Langsigtet orientering 

Respekt for traditioner Tilpasning af traditioner til en moderne kontekst 

Hurtige resultater forventes Udholdenhed med hensyn til, at resultaterne lader 

vente på sig. 

Optaget af ”ansigt” Villighed til at lade sig underordne et formål 

Optaget af at besidde sandheden. Optaget af at respektere kravene om dyd 

Udvalgte landes placering i den oprindelige værdiundersøgelse i 1970’erne 

Land MDI IDV MAS UUI LSO 

Arabien 80 38 53 68 - 

Brasilien 69 38 49 76 65 

Danmark 18 74 16 23 - 

England 35 89 66 35 25 

Frankrig 68 71 43 86 - 

Indonesien 78 14 46 48 - 

Iran 58 41 43 59 - 

Israel 13 54 47 81 - 

Jugoslavien 76 27 21 88 - 

Pakistan 55 14 50 70 0 

Panama 95 11 44 86 - 

Sverige 31 71 5 29 33 

Taiwan 58 17 45 69 87 

USA 40 91 62 46 29 

Vestafrika 77 20 46 54 16 

Østafrika 64 27 41 52 25 


Lave tal i MDI = Lav magtdistance (Danmark = meget lav) 

Lave tal i IDV = Kollektivisme (Danmark = meget høj (individualisme)) 

Lave tal i MAS = Feminisme (Danmark = meget lav) 

Lave tal i UUI = Lav usikkerhedsundvigelse (Danmark = meget lav) 

Lave tal i LSO = Lav langsigtet orientering (Danmark ikke målt, men vurderes lav). LSO er tilkommet senere 

og er oprindeligt kun målt i forhold til 24 nationaliteter. 


64


SELVMORDSBOMBER 

1. Selvmordsbombeaktioner/selvmordsaktioner udført af ”De Sorte Enker” 

År Dato Beskrivelse af operationen 

2000 7. juni To russiske soldater dræbes og fire såres af en kvindelig 

selvmordsbomber i byen Alkhan-Jurt, syd for Grosnij 

2001 29. november Den russiske kommandant dræbes og tre såres af en kvindelig 

selvmordsbomber i byen Urus-Martan 

BILAG 4 

2002 23. – 26. oktober 41 Tjetjenske oprører tager 800 gidsler i Dubrovka-teatret i Moskva. 

Flere ”Sorte enker” deltager med sprængstoffer bundet fast til livet, 

klar til detonation. Operationen forhindres af russiske 

sikkerhedsstyrker, men 129 gidsler dræbes i befrielsesaktionen 

sammen med samtlige gidseltagere. 

2003 

12. maj To ”Sorte enker” kører en lastbil fyldt med sprængstof ind i en 

regeringsbygning i Snameskoje i det nordlige Tjetjenien, dræber 59 

personer og sårer adskillige andre. 

14. maj To ”Sorte enker” dræber 14 personer og sårer 140 under en religiøs 

festival i Ilaskhan-Jurt øst for Grosnij. 

5.juni En ”Sort enke” sprænger en bus med russiske piloter i Nordosstien 

nær Tjetjenien. 16 russere dræbes. 

5.juli To ”Sorte enker” sprænger sig selv og 14 andre i luften ved en russisk 

musikfestival udkanten af Moskva. 

10.juli En ”Sort enke” tøver med at detonere sin bombe og arresteres i det 

centrale Moskva. En russisk officer dræbes da bomben efterfølgende 

detonerer ved et uheld. 

27. juli En ”Sort enke” standses ved en russisk base sydøst for Grosnij. Hun 

detonerer bomben og dræber sig selv og en forbipasserende. 

5. december 44 russere dræbes og over 50 såres da tre kvindelige og en mandlig 

selvmordsbomber sprænger sig selv i et lokaltog i Stavropol-regionen. 

9. december En ”Sort enke” detonerer sin bombe foran Hotel National i det centrale 

Moskva. 6 russere dræbes og 14 såres. 

Kilde: Politikken, 15. februar 2004. Artiklen: ”De ufrivillige dræbere” af Vibeke Sperling. 

2. ”Bølgeangrebet” i maj 2003 

Dato Hændelse 

12. maj Bilbombe imod regeringsbygning i Snameskoje, Tjetjenien 

13. maj Bilbombe imod Jedawal kvarteret i Riyadh, Saudi Arabien 

13. maj Bilbombe imod al-Hamra kvarteret i Riyadh, Saudi Arabien 

13. maj Bilbombe imod Cordoval kvarteret i Riyadh, Saudi Arabien 

13. maj Bombe imod firmaet Siyanco, Riyadh, Saudi Arabien 

14. maj To enkeltmands selvmordsbombere imod religiøs festival i Ilaskhan-Jurt, Tjetjenien 

16. maj Selvmordsbombe imod jødisk ejet restaurant i Casablanca, Marokko 

16. maj Enkeltmands selvmordsbomber imod spansk restaurant/klub i Casablanca, Marokko 

16. maj Bilbombe imod Israelsk (jødisk) klub i Casablanca, Marokko 

16. maj Enkeltmands selvmordsbombe imod Farah Maghreb Hotel, Casablanca, Marokko 

16. maj Enkeltmands selvmordsbombe imod den jødiske kirkegård, Casablanca, Marokko 

Kilde: Military Intelligence Professional Bulletin, October-December 2003. 


65


3. Statistisk fordeling af selvmordsbomber fra 1982 til og med 2003 

Statistisk set fordeler antallet af selvmordsbomber globalt sig således i forhold til årstal: 

1982 – 1991/92: 11 % af samtlige gennemførte selvmordsbombeangreb 

1992 – 1999/00: 17 % af samtlige gennemførte selvmordsbombeangreb 

2000 – 2003 72 % af samtlige gennemførte selvmordsbombeangreb 

Der er ikke gennemført statistik for 2004, men det vurderes, at fænomenet er 

ekspanderende med en stor del af angrebene fokuseret i Irak. 

4. Lande, hvor selvmordsbombeangreb har fundet sted 

Afghanistan Marokko 

Algeriet Pakistan 

Indien Rusland/Tjetjenien 

Indonesien Saudi Arabien 

Irak Sri Lanka 

Iran Tanzania 

Israel Tunesien 

Jordan Tyrkiet 

Kenya USA 

Libanon Yemen 

Ægypten 


Kilde: Michael Taarnby 

Kilde: Egen tilvirkning 

66

1. Børnesoldater i Irak og Iran 


BØRNESOLDATER 

BILAG 5 

I Irak oprettedes i 1970’erne organisationen ”Futuwah” direkte under Baathpartiet. 

Futuwah rekrutterede børn fra ca. 12 års alderen, og organisationens enheder kæmpede i 

krigen imod Iran i perioder, hvor Irak var under stærkt militært pres fra 1983 – 85. I 

kampene i Irak – Iran krigen kæmpede på Iransk side Basij-e Mustafzafin, der var en 

sammensat styrke af ældre og unge mænd samt i vist omfang børn (drenge), som 

kæmpede fanatisk og selvmorderisk. Det kan således ikke udelukkes at kampene i denne 

krig har indeholdt direkte konfrontationer imellem børnesoldater. 

Senere, efter Iraks nederlag i Golfkrigen i 1991, oprettedes ungdomsorganisationen 

”Ashbal Saddam” 119 som ungdomsorganisation under den paramilitære organisation 

”Fedayeen Saddam” 120 , der rekrutterede børn i 10 – 15 års alderen. Både Futuwah og 

Ashbal Saddam havde det primære formål, at klargøre unge mænd til militærtjenesten og 

våbentræning samt infanteritaktik indgik, som en naturlig del af organisationernes 

træningsprogram. 

Sidstnævnte organisation satsede i højere grad på den militære træning og gennemførte 

længere og meget intensive træningsforløb omfattende militærtræning og politisk 

indoktrinering. Antallet af medlemmer i Ashbal Saddam er ikke kendt, men det menes, at 

der i Bagdad alene var ca. 8000 medlemmer under våben 121 . 

Military Review 122 sammenligner Ashbal Saddam med Hitlerjugend, hvilket syntes 

realistisk i forhold til personificeringen af organisations navn i relation til landets diktator. 

Iraks oprindelige ungdomsorganisation Futuwah forekommer dog med større 

sandsynlighed dannet med et sovjetisk forbillede i KOMSOMOL med udgangspunkt i 

Baathpartiets oprindeligt socialistiske baggrund og de nære forbindelser til Sovjetunionen. 

Organisationernes navne kan også illustrere det skifte, der forekom i det Irakiske styre i 

begyndelsen af 1990’erne, efter krigen i Kuwait (I. Golfkrig) hvor styret forlod den 

oprindelige socialistiske linie og i højere grad blev et rent persondiktatur med Saddam 

Hussein som absolut enehersker. 

119 

”Saddams Løveunger”, rekrutteret i Saddam Hussein venlige klaner og dermed del af diktatorens 

personlige magtbase. 

120 

”Saddams Martyrer”, rekrutteret i Saddam Hussein venlige klaner og dermed del af diktatorens personlige 

magtbase. Fedayeen indeholdt en enhed kaldet ”Dødspatruljen”, der (indenrigs) foretog skjulte henrettelser 

af diktatorens fjender. 

121 

Military Review, May – June 2003, p. 27. 

122 Military Review, May- June 2003, pp. 26 – 31. 


67


2. Korreleret oversigt over lande med børnesoldater 

Afghanistan Iran 

Angola Liberia 

Bangladesh Mauritanien 

Benin Myanmar (Burma) 

Burundi Nepal 

Central Afrikanske Republik Niger 

Chad Nigeria 

Colombia Nord Korea 

Congo Peru 

Den Demokratiske Republik Congo (DRC) Rwanda 

Elfenbenskysten Senegal 

Eritrea Sierra Leone 

Etiopien Somalia 

Filippinerne Sri Lanka 

Gambia Sudan 

Ghana Syrien 

Guinea Togo 

Guinea Bissau Uganda 

Indonesien Vietnam 

Irak Zambia 

Zimbabwe 


Kilder: Egen tilvirkning (primært baseret på diverse hjælpeorganisationer) 

Børnesoldaterne anvendes i de fleste lande både af regeringen samt eventuelle oprørsbevægelser. 


68

Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?