Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
KAPITEL 2
TEORIINTRODUKTION, TEORIAPPLIKATIONER, TEORIKRITIK MV.
2.1. Formål og indhold.
Formålet med dette kapitel er at introducere det teoretiske grundlag for hovedspørgsmålet,
samt støtteteorien i forhold til behandlingen af selve emnet normativ asymmetri.
Teorigrundlaget for hovedspøgsmålet vil være ”Krigsførelsens indre kredsløb”, der
introduceres via en diskussion af doktrinbegrebet. Støtteteorien introduceres via det
stillede grundlæggende spørgsmål: ”Hvad er normativ asymmetri?”, og efterfølgende
gennemføres en applikation af støtteteorien i forhold til krise og krig. Kapitlet afsluttes
med en case, der relateres til støtteteorien. Kapitlet understøttes af bilag 2 og 3.
2.2. Diskussion af doktrinbegrebet og krigsførelsens indre kredsløb.
Begrebet doktrin er i samme grad som begrebet asymmetri fortærsket og bredt. I
fagområdet militære operationer anvendes doktrinbegrebet om dels hele NATO
publikationshierarki, dels nationale publikationer, reglementer og Standard Operational
Procedures (SOP) mv. Ordets egentlige betydning retter sig imod læringen, som
læresætning eller teori, hvorfor doktriner indenfor fagområdet også er legitime teorier i
forbindelse med udviklingsarbejde mv. Det kan således i det hele taget være vanskeligt, at
definere begrebet doktrin.
I forhold til doktrinudvikling er vi traditionelt Clausewitziansk inspireret af ”krigsførelsens
indre kredsløb”, bestående af en korrelation imellem den militære organisation, den af
denne anvendte teknologi samt de doktriner, efter hvilken den krigsførende søger en
afgørelse i vekselvirkning med en modstander 18 . I denne terminologi beskriver
krigsførelsens kredsløb samlet set parternes kapabiliteter. Doktrinen er således de
retningslinier eller læresætninger, efter hvilke man handler og de udvikles i en dynamisk
vekselvirkning imellem eget kredsløb og modstanderens kredsløb i en konstant søgen
efter optimering, med særlig vægt på den militærteknologiske faktors indflydelse. Dette
udtrykkes bl.a. ved ”De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik” (populært kaldet
”Bruun-rapporten”), der understreger: ”fremtidige trusler vurderes i lyset af modstanderens
teknologiske kapacitet” 19 . I forhold til den normative asymmetri, hvor det er forskellen i
normer, der overført kan beskrives, som forholdet imellem de stridende parters mentale
kapacitet og evne, syntes dette ikke at kunne tilpasses vores traditionelle opfattelse af det
Clausewitzianske krigskredsløb på trods af, at Clausewitz opfatter krigen som social
foreteelse; - altså en interaktion imellem mennesker. Uden, at dette skal gøres til en
krigsteoretisk debat, kan det påstås, at vores doktriner er udviklet i forhold til enstænkende
modstandere. Årsagen hertil skal muligvis søges i vores traditionelle Clausewitzianske
inspiration, hvor perceptionen af Clausewitz er, at han forudsatte, at mennesker tænkte
ens med baggrund i et ensartet rationalitetsparadigme, hvilket givetvis i større omfang har
været forholdet på Clausewitz tid, der var præget af fyrstekrige eller krige imellem
europæiske nationer og forbund heraf på europæisk grund. Udbygges ”Krigens kredsløb”
18 Carl von Clausewitz: ”Om Krig”, bind III, p. 959.
19 KD Poul Grooss, FAK, 20-02-04 i lektionen: Krigshistorien i et militærteknologisk perspektiv.
UKLASSIFICERET
18