Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
helikoptere blev mishandlet og slæbt igennem Mogadishus gader af en begejstret,
sejrsfestende befolkningsmasse, mænd, kvinder og børn. Billederne af den dræbte pilot,
der mishandles og slæbes igennem gaderne i Mogadishu gik verden rundt 65 . Den
chokerede amerikanske kongres indstillede kort efter bevillingerne til den amerikanske
operation og samtlige amerikanske styrker i Somalia blev i løbet af vinteren 1993 og
efteråret 1994 trukket ud af Somalia. Som en venlig gestus frigav Aidid den tilbageholdte
pilot i forbindelse med amerikanernes tilbagetrækning. Den enkelte episode i Mogadishu,
der var udslagsgivende for operationens afslutning kostede 17 66 amerikanske soldater livet
medens, der på Somalisk side, i blandt Aidids styrker og civilbefolkningen, var et samlet
tab på imellem 500 og 1500 menneskeliv 67 .
2.12. Caseanalyse i forhold til teori.
Episoden indikerer flere forhold. Aidid opererede i en meget flad organisation med et stor
magtdistance, hvor magten var centreret hos ham selv og enkelte ”løjtnanter”. Han besad
selv direkte kommunikation 68 til det taktiske niveau og kunne relativt simpelt selv
kontrollere enhederne på dette niveau, herunder også orkestrere store befolkningsmasser
til at bevæge sig ud i gaderne. Der er ingen indikationer på, at befolkningsmasserne blev
truet ud i gaderne, men man fulgte pligtskyldig den lokale herskers ordrer.
Den amerikanske helikopters nedskydning medførte et sædvanligt amerikansk behov for
hurtigt at evakuere sårede og døde. Dette medførte hurtig indsættelse af endnu en
helikopter til at hente sårede. Denne helikopter blev også skudt ned, hvilket igen affødte et
behov for assistance fordi, amerikanerne ikke efterlader døde og sårede; - individet er
unikt og skal reddes. Den første nedskydning iværksatte en spiral, hvor det stigende antal
sårede hele tiden krævede mere støtte til evakuering.
I relation til teorien viser episoden de individuelt orienterede amerikanske styrkers
sammenstød med kollektivistisk orienterede Somalier. Den individualistiske kultur
betragter den enkelte som unik og en amerikansk soldat, der såres eller dør, skal reddes
uanset hvad. Somalierne væltede frem under dække af civilbefolkningen og udviste ingen
hensyn til sårede eller dræbte, hvilket kan ses som det kollektive samfunds mobilisering af
alle kræfter inklusive kvinder og børn, i situationer, hvor samfundet er truet. Krigsherren,
Mohammed Farrah Aidid var personligt tilstede i nærområdet og kunne selv via direkte
kommunikation til det taktiske niveau 69 dirigere sine styrker med stor autoritet, derhen hvor
han ønskede styrkerne indsat og styrkerne adlød ubetinget uanset den store amerikanske
modstand og de dermed påførte store tab.
65
Billedet af den døde mishandlede soldat der slæbes igennem Mogadishus gader er valgt som forsidebillede
til dette speciale.
66
De amerikanske tab opgøres forskelligt af kilderne til et sted imellem 16 og 19
67
Casen er sammensat af The Comprehensive Report on Lessons Learned from UN Operation in Somalia
(UNSOM), The United States Army in Somalia 1992 – 1994 og One Decade Later, Debacle in Somalia
(Proceedings).
68
En del af Aidids kommunikation foregik bl.a. via mobiltelefoni og simple håndbårne radioer (jf. Lessons
Learned), hvor Aidid direkte talte med sine ledere på kamppladsen. Der var således kun et enkelt led
imellem krigsherren og det udførende niveau/”den almindelige soldat”. Aidid var ikke omgivet af et
stabsapparat og menes at have opholdt sig alene i et skjul under det meste af episoden.
69
Det kan diskuteres, hvorvidt denne vestlige niveauinddeling overhovedet kan anvendes, som forståelses-
ramme.
UKLASSIFICERET
31