Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
menneskelige bombeskjolde eller til anden form for ”emotionel afpresning” fremhæves af
samme forfatter som en af de mest succesfulde normativt asymmetriske operationsformer
overfor vestlige lande og syntes som sådan også udbredt i det meste af verden, hvor der
er konfrontationsflader imellem ”vesten” og andre kulturer. Fænomenet er kendt fra
Mellemamerika, det nordlige Sydamerika, Afrika, Arabien og Syd-østasien. I forbindelse
med Libanon-konflikten, der i moderne tid også står som selvmordsbombens fødested,
anvendtes gidseltagning i stor stil af diverse væbnede muslimske organisationer, Irak tog
gidsler både før og under Golfkrigen og selv i den seneste krig imod Irak anvendtes
krigsfanger som en form for gidsler. I relation til risikoen for gidseltagning og menneskelige
bombeskjolde offentliggjorde CIA 116 forud for krigen imod Irak i 2003, et notat med titlen
”Putting Noncombattants at Risk: Saddam’s Use of ”Human Shields””, hvori forholdet med
baggrund i erfaringer fra især Golfkrigen blev beskrevet 117 , hvilket understreger et
amerikanske fokus på fænomenet. CIA understreger, at de væsentligste mål for
gidseltagning vil være styrker fra koalitionen, men påpeger også Iraks mulige anvendelse
af egen civilbefolkning som ”emner”. Generelt vurderes gidseltagningen at kunne have
flere formål for den normativt asymmetriske fjende:
- Almindelig økonomisk pression, hvor der kræves en økonomisk pris for et gidsel.
Denne form er kendt i det nordlige Sydamerika, Mellemamerika og Afrika, hvor de
væbnede organisationer har indtjening ved operationsformen. Her rammer
gidseltagningen alle vestlige personer.
- Propaganda overfor egen befolkning, hvor fjenden udstilles som svag.
- Pression i kamp eller i forbindelse med kamp, hvor gidseltagningen skal forhindre
fjenden i at handle på en bestemt måde, kendt fra Bosnien, Irak, Iran, Afrika,
Afghanistan, Kaukaus mv.
- Pression for at opnå noget fra fjenden, typisk i form af udveksling af krigsfanger
eller politiske mål ol.
Flere tilfælde i især fredstid eller i spændte situationer forekommer at blive løst uden, at
forholdet offentliggøres, på bilateralt niveau imellem gidslets stat og den gidseltagende
organisation. Gidseltagning eller udnyttelse af krigsfanger til militære formål har været
udbredt også i Vesteuropa frem til og med II. Verdenskrig 118 .
Med ovenstående citat fra C.J. Dunlap kan fænomenet henføres til vores egen
individualistiske værdiprægning, hvor individet er i centrum. Gidseltagning vil ikke have
den samme effekt overfor en kollektivistisk fjende med mindre objektet udgør noget
virkeligt betydningsfuldt eller har stor kvantitativ fylde. Et eksempel her er de typiske
udvekslinger imellem kollektivistiske muslimske organisationer og det individualistiske
Israel, hvor et meget lille antal Israelere, eller ligene heraf, udveksles med et meget stort
antal muslimske fanger. I tilsvarende grad anvendte de amerikanske styrker under den
seneste krig imod Irak ganske store ressourcer på at befri et meget lille antal krigsfanger,
herunder især en bestemt kvindelig menig, der var fuldstændig ubetydelig for kampen.
116 Central Intelligence Agency. USA’s primære efterretningstjeneste.
117 Putting Noncombattants at Risk: Saddam’s Use of “Human Shields”, CIA, January 2003.
118 Lieutenant Colonel Thommas X. Hammes, „Don’t look back, They’re Not Behind You,“ Marine Corps
Gazette, May 1996, pp 72-73.
UKLASSIFICERET
52