Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
kampstoffer imod det kurdiske mindretal i N-Irak fra 1988 – 92 og sidst men ikke mindst
den Bosnisk-Serbiske massakre på Bosnisk-muslimske mænd og drenge ved Srebrenica i
1995 under overværelse af et hollandsk FN-kontigent.
Denne etnisk orienterede massakre, hvor to eller flere etniske grupperinger udsætter
hinanden for gensidige massakrer i større eller mindre grad syntes efter den kolde krig at
være et ganske hyppigt indslag i intrastatslige konflikter. Massakrerne tilhører således
naturligt det etnisk fragmenterede miljø, hvor statsmagten enten er ødelagt
(borgerkrig/”failed states”) eller, hvor den ene gruppering har vundet statsmagten og
dermed har et apparat til gennemførelse. Etnisk betingede borgerkrige såsom Bosnien og
aktuelt de fleste konflikter i Afrika tilhører denne gruppering og udgør i dag langt
størstedelen af alle væbnede konflikter i verden, pga. en særlig etnisk fragmentering i form
af stammesamfund kombineret med artificielle grænsedragninger fra kolonitiden 113 .
Forholdet er fuldt i tråd med støtteteorien og her især Hofstedes artikel fra 1992. J. D.
Sandole fremsætter også i tråd med Hofstede (der dog ikke er detaljeret) en række klare
indikatorer eller varsler for massakrerne i de etnisk fragmenterede kulturer såsom:
• Dehumanisering (nedgørelse af den anden gruppe i medier mv., beskyldninger for
diverse ulovligheder i forhold til gruppen generelt osv.).
• Begyndende vold imellem grupperne.
• Eskalerende vold imellem grupperne, herunder drab.
• Fordrivelse af den/de svageste grupper til enklaver/”enklavisering”.
• Angreb og indtagelse af enklaver og i forbindelse hermed massakre 114 .
I flere tilfælde, er der FN-styrker til stede i området, men massakren er ikke rettet imod
dem og casen illustrer således et indirekte forhold, hvis det skal sættes i perspektiv til
emnet. Der er ikke fundet rapporter på, hvordan den her beskrevne hændelse påvirkede
FN-styrkerne fra Uruguay, men ligheden med situationen i Srebrenica er slående. De
Hollandske FN-styrker, som var til stede i Srebrenica, var i tilsvarende grad ikke
hovedobjektet for de Bosnisk Serbiske enheders offensiv og oplevede blot en afvæbning
og isolering. Senere kunne de forlade området uden i større omfang at være vidne til de
grusomheder, der fandt sted. Udover den fysiske del bestående af mennekselig lidelse,
flygtningestrømme mv. oplevede de hollandske soldater fra Srebrenica stærk PTSD,
depressioner, samt en meget stærk skyldfølelse over det hændte. Antallet af selvmord
blandt de hjemvendte hollandske soldater var store og episoden bragte hele den
hollandske nation ud i et skyldkompleks med følger for regering, militær ledelse mv.
5.4. Delkonklusion
Fænomenet knytter sig typisk til konflikter i de etnisk eller religiøst fragmenterede kulturer.
Case Dodro og andre lignede episoder sammenlignet med de europæiske erfaringer fra
Srebrenica tegner et atavistisk billede med næsten identiske hændelser og forudgående
hændelsesmønster.
UKLASSIFICERET
49