Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET Selvmordsbomben udtrykker den styrke, hvormed et fanatisk kollektivistisk miljø kæmper uden hensyn til egne tab og med andres store tab som mål. Selvmordsbomben knyttes primært til det muslimske fundamentalistiske religiøse miljø, men ses også hos det Marxistisk fundamentalistiske miljø på Sri Lanka, hvilket indikerer, at fænomenet i højere grad skal knyttes generelt til fanatisme end til religion. Heri implicit kan eget forhold til tab siges at være en relevant faktor. Et mere generelt fokuspunkt udledt af dette fænomen kan således være: ”konfrontation med fanatiske miljøer”. Med hensyn til børnesoldater anbefales i et amerikansk perspektiv selvstændigt behandlet doktrinært. Ved en mere generel anskuelse kunne selve fænomenet formuleres som ”anvendelsen af særlige befolkningsgrupper i kamp”. Herudover syntes det væsentligt at anskue det forhold, at vi i dette særlige tilfælde stærkt begrænses af egne normer også ”ud over” krigens love. Det forhold at briterne i Sierra Leone måtte anvende specialoperationsstyrker imod børnesoldater kunne rejse spørgsmålet om uddannelse og træning af soldaterne ud fra spørgsmålet: ”Hvad er det der gør, at specialoperationsstyrker er bedre til at sætte sig udover egne normer end almindelige professionelle soldater? Massedrabet kan i et generelt perspektiv i forhold til doktrin anskues som den voldelige interaktion imellem grupperinger i et givent område. De specifikke varsler, som optræder i relation til dette fænomen syntes at være forhold der knytter sig til, at det er meget let at forudsige og kortlægge det særligt voldsomme fænomen. Gidseltagning kan i et overordnet perspektiv ses som et eksempel på en bevidst udnyttelse af vores (”vestlige”) respekt for det enkelte menneske/individet. 7.3. Perspektivering i forhold til evt. doktrinudvikling, diskussion. Her anskues emnet i relation til doktrinudvikling i forhold til den skitserede rammeteori; ”krigsførelsens indre kredsløb”, hvor faktoren indeholdende individ, personel, kultur, indgår i en dynamisk vekselvirkning med faktorerne doktrin, organisation og teknologi. En væsentlig indledende betragtning må være, at den normativ asymmetri ikke kan fjernes, idet den potentielle modstander givetvis ikke vil rette sig efter en henstilling om at kæmpe efter vores normer! I forhold til den dynamiske indvirkning i kredsløbet kan det hævdes, at vi, som en moderne vestlig magt kan regulere på især teknologien, men også organisation og doktrin, medens en ”fattig” modstander kun kan påvirke vores kredsløb via dimensionen indeholdende individ, personel, kultur, hvor vi er låst af egne normer. Det kunne i forlængelse heraf hævdes, at menneskerettighederne og krigens love er et forsøg på en henstilling om at kæmpe efter forholdsvis ens moralske retningslinier. I praksis fungerer dette dog kun som et regelsæt, der kan anvendes til retsforfølgelse efter konflikten/krigen, hvor det internationale samfund kan stille den tabende part til ansvar for sine handlinger. Praksis indikerer også, at dette ikke har nogen væsentlig effekt. I den forudgående behandling af emnet er der taget udgangspunkt i kulturbegrebet som udtryk for værdier og normer. Støtteteorien og gennemgangen af de fire enkeltfænomener inklusiv de fem cases indikerer, at den normative asymmetri overordnet set kan forudses og kortlægges via en analyse af kulturen, som elementær forudsætning for, at vi kan forholde os til emnet. Dette betyder en eller anden form for kultur- eller sociologisk analyse må være indgangsvinklen til emnet doktrinært og derfor bør indgå som et primært fokusområde i forhold til doktrin. Hvorvidt man skal anlægge en teoretisk anskuelse af emnet eller, om man blot kan anskue emnet ud fra en logisk betragtning af de historiske og aktuelle forhold i et givent område kan diskuteres. I forhold til en mere teoretisk UKLASSIFICERET 56
UKLASSIFICERET indgangsvinkel, eksempelvis i relation til den her anvendte støtteteori, syntes det muligt at få en række svar i forhold til normativ asymmetri ved at anskue følgende få kulturelle eller sociologiske faktorer: - Demografi (befolkningsmæssig sammensætning i forhold til aldersfordeling og geografi). - Tilstedeværelsen af stærkt ideologiske eller religiøse kræfter. - Religiøse, etniske og politiske grupperinger og disse grupperingers indbyrdes relationer. - Fremherskende magtstruktur. De fire enkeltfænomener indikerer, at den normative asymmetris manifestation kan udtrykkes ved følgende generelle forhold: - Den fanatiske modstander - Udnyttelsen af særlige befolkningsgrupper i kamp - Konfliktparternes indbyrdes relationer - Modstanderens udnyttelse af vores normative tyngdepunkt I kraft af, at den normative asymmetri både kan forudses og kortlægges kan emnet indgå i den militære planlægning. Case Somalia og gennemgangen af de fire enkeltfænomener indikerer, at den normative asymmetri kan have en (kamp-) afgørende effekt, men forudseenheden og kortlægningsmulighederne gør, at emnet kan indgå i den militære planlægning. Planlægningsmæssigt kan man således få svar på følgende: - Hvilken adfærd vil fjenden have og hvilke midler vil han sandsynligvis anvende? - Hvad vil effekten på egne styrker være? Et særligt forhold som syntes afdækket af især fænomenet børnesoldater og spørgsmålet om, hvordan soldater forberedes på dette særlige fænomen. Opstilling af scenarier ligger udenfor rammerne af dette speciale men det kan være interessant at rejse spørgsmålet: Hvordan vil danske soldater reagere i en konfrontation med børnesoldater, hvor det om nødvendigt er behov for at dræbe eller såre flere børn? Et andet træk som kan henføres til eksempelvis selvmordsbomberen og case Somalia er det generelle forhold til tab. Ved den normative asymmetriske modstander vil vi stå overfor en fjende, som ikke tager hensyn til egne og modstanderens tab, såvel dræbte som sårede, medens vi af egne normer tvinges til det modsatte. Her kunne man rejse spørgsmålet om – i lyset af oplægget til hovedspørgsmålet - hvordan danske soldater i en vil reagere overfor op til tocifret tabspåførelse eller det modsatte, at skulle påføre en fjende store tab? UKLASSIFICERET 57
Page 1 and 2:
UKLASSIFICERET ASYMMETRI NORMATIV A
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse: UKLASSIFICERET
Page 5 and 6: 1.1. Indledning UKLASSIFICERET KAPI
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET jorden. Samuel Hunti
Page 9 and 10: 1.5. Problemtema og hovedspørgsmå
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET emotionelt) og, som
Page 13 and 14: 1.8. Afgrænsninger UKLASSIFICERET
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET Teoriintroduktion og
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET • Bilag 4 indehold
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET med en ekstra faktor
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET adskiller medlemmern
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET 2.6. Eksempler på k
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET ledelsesstruktur, hv
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET maleness” og vider
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET forladt ”krigssyst
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET helikoptere blev mis
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET Case Somalia indiker
Page 35 and 36: 3.3. Den historiske og kulturelle k
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET I den sociale kontek
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET militære formål, i
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET størstedelen af egn
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET grænsedragningen er
Page 45 and 46: 4.4. Børnesoldater og vestlige sty
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET forespørgsel om ret
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET kampstoffer imod det
Page 51 and 52: 6.1. Formål UKLASSIFICERET KAPITEL
Page 53 and 54: 6.4. Delkonklusion UKLASSIFICERET G
Page 55: UKLASSIFICERET 7.2.2. Hvorledes kan
Page 59 and 60: Primære kilder: UKLASSIFICERET BIB
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET INTERVIEW MED PROFES
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET DIMENSIONER I STØTT
Page 65 and 66: UKLASSIFICERET SELVMORDSBOMBER 1. S
Page 67 and 68: 1. Børnesoldater i Irak og Iran UK
show all

Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?