Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
adskiller medlemmerne af en gruppe eller kategori fra medlemmerne af en anden” 22
Mentalprogrammeringen er en langsigtet proces, som udspringer af samfundets
grundlæggende værdier, hvor værdierne skal ses som udtryk for tendenser til mentalt at
foretrække visse forhold frem for andre (godt - ondt, grimt – smukt, irrationelt – rationelt
mv.) og normerne i et samfund ses som målestokken for værdierne i en befolkningsgruppe
eller befolkningskategori. Det normative er altså et udtryk for fremherskende værdier i
samfundet. Modellen er i sin oprindelse baseret på værdiundersøgelser af ca. 64
nationaliteter baseret på undersøgelser i en verdensomspændende multinational
virksomhed i 1970’erne, og er senere opdateret via genbehandling af undersøgelserne og
på baggrund heraf estimater af flere lande, som dog ikke er direkte undersøgt. Modellen
skitserer nationalkulturerne ud fra fem dimensioner:
• Individualisme – Kollektivisme.
• Lille magtdistance – Stor magtdistance.
• Lille usikkerhedsundvigelse – Stærk usikkerhedsundvigelse.
• Maskulinitet – Femininitet.
• Kortidsorientering – Langtidsorientering (kungfutsiansk dynamisme) 23 .
Til disse fem dimensioner knyttes en række værdibeskrivelser som udtryk for
fremherskende værdier i dimensionernes ekstremer.
I individualisme - kollektivismedimensionen er individualisme udtryk for et samfund, hvor
båndene imellem individerne er løse: det forventes, at enhver sørger for sig selv og
eventuelt den nærmeste familie. Modpolen hertil er kollektivisme, hvor mennesker fra
fødslen af integreres i stærke sammenhængende egengrupper (storfamilien, stammen,
klanen), der livet igennem fortsat beskytter dem mod til gengæld at have deres ubestridte
loyalitet. 24 Kollektivismedimensionen anvendes også af andre i andre og lignende teorier,
hvor dimensionen opdissekeres i individualisme, relationsorienteret kollektivisme og
åndeligt orienteret kollektivisme 25 , hvilket er i tråd med Hofstedes opdeling af den
kollektivistiske side i de historisk kollektivistisk orienterede lande. – de såkaldt
kungfutzianske lande (Kina, Japan, Korea mv.), - der kan relateres den åndelige
kollektivisme, overfor den almindelige kollektivisme, der i højere grad knytter sig til
demografiudvikling. Fremherskende træk (normer) ved hhv. individualistiske og
kollektivistiske samfund fremgår af bilag 3.
Magtdistanceindekset illustrerer den grad, som mindre magtfulde medlemmer i et
samfunds institutioner og organisationer forventer og accepterer, at magten er ulige
fordelt. ”Institutioner” er de grundlæggende elementer i samfundet som f.eks. familien,
klanen, stammen, skole og lokalsamfund i øvrigt mens ”organisationer” er der, hvor man
udfører sin samfundsrelaterede primærfunktion. Magtdistancen forklares således ud fra de
mindre magtfuldes værdisystemer. 26 Magtdistancedimensionen kan også knyttes til andre
teorier, hvor bl.a. ”Kultur og sociale relationer” anvender betegnelsen lodrette og vandrette
22
G. Hofstede. National Cultures, p. 22
23
Denne dimension er tilkommet senere end de oprindelige fire og baseres på undersøgelser af 32
nationaliteter.
24
G. Hofstede. National Cultures, pp. 73 – 109.
25
T.P. Jensen: Kultur og sociale relationer p. 293.
26
Ud fra det almindelige menneskes forståelsesramme og accept.
UKLASSIFICERET
21