Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
Selvmordsbomben udtrykker den styrke, hvormed et fanatisk kollektivistisk miljø kæmper
uden hensyn til egne tab og med andres store tab som mål. Selvmordsbomben knyttes
primært til det muslimske fundamentalistiske religiøse miljø, men ses også hos det
Marxistisk fundamentalistiske miljø på Sri Lanka, hvilket indikerer, at fænomenet i højere
grad skal knyttes generelt til fanatisme end til religion. Heri implicit kan eget forhold til tab
siges at være en relevant faktor. Et mere generelt fokuspunkt udledt af dette fænomen kan
således være: ”konfrontation med fanatiske miljøer”. Med hensyn til børnesoldater
anbefales i et amerikansk perspektiv selvstændigt behandlet doktrinært. Ved en mere
generel anskuelse kunne selve fænomenet formuleres som ”anvendelsen af særlige
befolkningsgrupper i kamp”. Herudover syntes det væsentligt at anskue det forhold, at vi i
dette særlige tilfælde stærkt begrænses af egne normer også ”ud over” krigens love. Det
forhold at briterne i Sierra Leone måtte anvende specialoperationsstyrker imod
børnesoldater kunne rejse spørgsmålet om uddannelse og træning af soldaterne ud fra
spørgsmålet: ”Hvad er det der gør, at specialoperationsstyrker er bedre til at sætte sig
udover egne normer end almindelige professionelle soldater? Massedrabet kan i et
generelt perspektiv i forhold til doktrin anskues som den voldelige interaktion imellem
grupperinger i et givent område. De specifikke varsler, som optræder i relation til dette
fænomen syntes at være forhold der knytter sig til, at det er meget let at forudsige og
kortlægge det særligt voldsomme fænomen. Gidseltagning kan i et overordnet perspektiv
ses som et eksempel på en bevidst udnyttelse af vores (”vestlige”) respekt for det enkelte
menneske/individet.
7.3. Perspektivering i forhold til evt. doktrinudvikling, diskussion.
Her anskues emnet i relation til doktrinudvikling i forhold til den skitserede rammeteori;
”krigsførelsens indre kredsløb”, hvor faktoren indeholdende individ, personel, kultur, indgår
i en dynamisk vekselvirkning med faktorerne doktrin, organisation og teknologi. En
væsentlig indledende betragtning må være, at den normativ asymmetri ikke kan fjernes,
idet den potentielle modstander givetvis ikke vil rette sig efter en henstilling om at kæmpe
efter vores normer! I forhold til den dynamiske indvirkning i kredsløbet kan det hævdes, at
vi, som en moderne vestlig magt kan regulere på især teknologien, men også organisation
og doktrin, medens en ”fattig” modstander kun kan påvirke vores kredsløb via
dimensionen indeholdende individ, personel, kultur, hvor vi er låst af egne normer. Det
kunne i forlængelse heraf hævdes, at menneskerettighederne og krigens love er et forsøg
på en henstilling om at kæmpe efter forholdsvis ens moralske retningslinier. I praksis
fungerer dette dog kun som et regelsæt, der kan anvendes til retsforfølgelse efter
konflikten/krigen, hvor det internationale samfund kan stille den tabende part til ansvar for
sine handlinger. Praksis indikerer også, at dette ikke har nogen væsentlig effekt.
I den forudgående behandling af emnet er der taget udgangspunkt i kulturbegrebet som
udtryk for værdier og normer. Støtteteorien og gennemgangen af de fire enkeltfænomener
inklusiv de fem cases indikerer, at den normative asymmetri overordnet set kan forudses
og kortlægges via en analyse af kulturen, som elementær forudsætning for, at vi kan
forholde os til emnet. Dette betyder en eller anden form for kultur- eller sociologisk analyse
må være indgangsvinklen til emnet doktrinært og derfor bør indgå som et primært
fokusområde i forhold til doktrin. Hvorvidt man skal anlægge en teoretisk anskuelse af
emnet eller, om man blot kan anskue emnet ud fra en logisk betragtning af de historiske
og aktuelle forhold i et givent område kan diskuteres. I forhold til en mere teoretisk
UKLASSIFICERET
56