Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen
Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen
Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5.1. Formål<br />
UKLASSIFICERET<br />
KAPITEL 5<br />
MASSEDRAB<br />
Formålet med dette kapitel er at redegøre for og analysere fænomenet massedrab<br />
historisk/kulturelt og sættes i forhold til støtteteorien med henblik på at besvare<br />
hovedspørgsmål og underspørgsmål i relation til dette fænomen.<br />
5.2. Case<br />
Dodro, Den Demokratiske Republik Congo 2003: Samtidigt med de amerikanske<br />
styrkers angreb på Bagdad i april 2003 fortsatte konflikten i det centrale Afrika med<br />
massakrer på civilbefolkningen i større eller mindre omfang. I begyndelsen af april 2003<br />
gennemførte Lendu-millitsen en massakre på civilbefolkningen ved byen Dodro i<br />
nærheden af Bunai og i omliggende landsbyer i det nordøstlige Congo. Lendumilitsens<br />
soldater, herunder mange børnesoldater, var ankommet til fods dage før operationens<br />
påbegyndelse uden at møde modstand og var primært bevæbnet med macheter. De i<br />
området udstationerede, primært Uruguayiske FN-styrker (MONUC), havde observeret<br />
den stigende trafik af Lendu i området, men foretog sig intet og besad heller ikke mandat<br />
til militær indgriben. På dagen for massakren blev hundredvis af mennesker gennet<br />
sammen på en åben plads i midt i byen, hvorefter soldaterne begyndte selve drabene.<br />
Opgaven krævede tre timers hårdt arbejde med macheter, idet de udførende Lendu’er dog<br />
gik til opgaven med stor begejstring, i hvad nogle betegner som en blodrus. Døde og<br />
sårede blev slæbt i gennem gaderne og lig blev maltrakteret. I selve Dodro vurderes det,<br />
at ca. 350 mennesker blev dræbt i løbet af de 3 timer og tælles ofrene i de omliggende<br />
landsbyer overstiger antallet af dræbte 1000. Ikke alle blev udtaget til henrettelse, men<br />
disse overlevende fik typisk bevidst tildelt skader på anden vis ved afhugning af hænder<br />
ol., før de blev jaget på flugt. Der blev generelt ikke skelnet imellem voksne, børn eller<br />
køn. De i området tilstedeværende FN-styrker trak sig af frygt tilbage til deres befæstede<br />
bygninger og observerede massakrerne på afstand 111 .<br />
5.3. Massakren<br />
Casen beskriver en hændelse i 2003 i det centrale Afrika, i den Demokratiske Republik<br />
Congo (DRC) 1<strong>12</strong> , hvor kamphandlinger imellem adskillige fraktioner og stater siden 1997<br />
har kostet ca. 3.5 mio. civile mennesker livet i det nogle betegner som ”Afrikas I.<br />
Verdenskrig”. Hændelsen er ikke usædvanlig for området og krigen, der også har stærke<br />
relationer til 1994 massemordene i Rwanda. Andre steder i Afrika, såsom Sudan, Somalia,<br />
nordlige Uganda, Liberia, Sierra Leone, Angola mv., er der i de sidste 10 år sket lignende<br />
episoder, medens den sidste – og for mange meget overraskende - episode i Europa, var i<br />
Srebrenica, Bosnien, i 1995.<br />
Mest fremtrædende i vores bevidsthed med hensyn til dette fænomen er givetvis<br />
massedrabene på Hutuer i Rwanda i 1994, Saddam Husseins anvendelse af kemiske<br />
111 O. Sall: Afrika 2003: Voldtægt, lemlæstelse, kannibalisme.<br />
1<strong>12</strong> Centralafrikansk land. Ca. 65 mio. indbyggere, areal 2.344.885 km², hovedstad: Kinshasa<br />
UKLASSIFICERET<br />
48