Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
Teoriintroduktion og teoriredegørelse finder sted i kapitel 2, som en integreret del af
teoriapplikationen og specialets deduktive del. Hensigten hermed er at minimere repetition
fra tidligere afsnit.
I forbindelse med teoriapplikationsanalysen drages i meget begrænset omfang paralleller
til andre teorier, herunder også teorier indenfor krigsteorien såsom Sun Tzu, Clausewitz og
Warden. Dette sker primært i applikationsanalysens diskussion for at sætte hovedteori og
støtteteori i et relevant perspektiv.
1.11. Empiri
Emnet er ikke veldokumenteret eller samlet beskrevet, hvorfor det empiriske grundlag har
en meget alsidig og spredt karakter. I forbindelse med beskrivelsen af enkeltfænomener vil
dele af det empiriske grundlag være artikler fra dagspressen og tidsskrifter samt diverse
hjemmesider. I forhold til støtteteorien er der foretaget mailinterview med Professor G.
Hofstede.
Der er forsøgt indhentet informationer vedrørende bl.a. børnesoldater, men også andre
forhold fra officielle udenlandske kilder, men dette har ikke bidraget væsentligt til opgaven.
Enkelte afsnit baserer sig således udelukkende på enkelte kilder med reference til andre
kilder, hvilket vanskeliggør kildevurderingen. Forholdet er nævnt i fodnoter, hvor dette er
relevant.
Gennemgåede lektioner med relevans for emnet fra undervisningen på Forsvarsakademiet
inddrages. Hvor dette sker, er dato og underviseren angivet i fodnoter.
1.12. Begrebsapparat og definitioner
Vesten: En ikke entydig definition, der dog anvendes i meget overordnede betragtninger.
Med vesten menes her de såkaldt vestligt orienterede lande. Hertil hører Nordamerika,
Vesteuropa, Østeuropa med undtagelse af Rusland, Hviderusland og Kaukasus,
Mellemamerika, Sydamerika, Sydafrika, New Zealand, Australien.
Vi: Dette begreb anvendes i forståelsen Danmark, danskere, danske militære enheder ol.
Asymmetri: Betragtes som et ”modeord”, der anvendes i flæng om mange forhold. I dette
speciale anvendes asymmetri i en bred forståelsesramme som: Uens, uensartet, og
gensidigt afvigende handlinger eller adfærd overfor hinanden.
Krigens love: Henviser Genève-konventionerne 16 og Haag-konventionerne. Førstnævnte
konventioner opstiller regelsæt for krigens parter med det formål at mindske de lidelser,
som enkeltindivider og grupper påføres i krig og konflikt. Haag-konventionerne omhandler
de metoder og våben, der må anvendes i selve krigsførelsen, og om de krigsførende
parters rettigheder og forpligtigelser. Konventionerne omhandler som hovedregel kun
internationale konflikter, men fastsætter dog også almengyldige regler, som skal
overholdes i intrastatslige konflikter (”borgerkrige”), såsom at alle, der ikke deltager i
16 Geneve-konventionerne opdeles ofte som 1. 2. 3. og 4. konvention fra hhv. 1864, 1906, 1929 og 1949,
samt de to tillægsprotokoller fra 1977 (1 og 2 protokol).
UKLASSIFICERET
15