Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET KAPITEL 2 TEORIINTRODUKTION, TEORIAPPLIKATIONER, TEORIKRITIK MV. 2.1. Formål og indhold. Formålet med dette kapitel er at introducere det teoretiske grundlag for hovedspørgsmålet, samt støtteteorien i forhold til behandlingen af selve emnet normativ asymmetri. Teorigrundlaget for hovedspøgsmålet vil være ”Krigsførelsens indre kredsløb”, der introduceres via en diskussion af doktrinbegrebet. Støtteteorien introduceres via det stillede grundlæggende spørgsmål: ”Hvad er normativ asymmetri?”, og efterfølgende gennemføres en applikation af støtteteorien i forhold til krise og krig. Kapitlet afsluttes med en case, der relateres til støtteteorien. Kapitlet understøttes af bilag 2 og 3. 2.2. Diskussion af doktrinbegrebet og krigsførelsens indre kredsløb. Begrebet doktrin er i samme grad som begrebet asymmetri fortærsket og bredt. I fagområdet militære operationer anvendes doktrinbegrebet om dels hele NATO publikationshierarki, dels nationale publikationer, reglementer og Standard Operational Procedures (SOP) mv. Ordets egentlige betydning retter sig imod læringen, som læresætning eller teori, hvorfor doktriner indenfor fagområdet også er legitime teorier i forbindelse med udviklingsarbejde mv. Det kan således i det hele taget være vanskeligt, at definere begrebet doktrin. I forhold til doktrinudvikling er vi traditionelt Clausewitziansk inspireret af ”krigsførelsens indre kredsløb”, bestående af en korrelation imellem den militære organisation, den af denne anvendte teknologi samt de doktriner, efter hvilken den krigsførende søger en afgørelse i vekselvirkning med en modstander 18 . I denne terminologi beskriver krigsførelsens kredsløb samlet set parternes kapabiliteter. Doktrinen er således de retningslinier eller læresætninger, efter hvilke man handler og de udvikles i en dynamisk vekselvirkning imellem eget kredsløb og modstanderens kredsløb i en konstant søgen efter optimering, med særlig vægt på den militærteknologiske faktors indflydelse. Dette udtrykkes bl.a. ved ”De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik” (populært kaldet ”Bruun-rapporten”), der understreger: ”fremtidige trusler vurderes i lyset af modstanderens teknologiske kapacitet” 19 . I forhold til den normative asymmetri, hvor det er forskellen i normer, der overført kan beskrives, som forholdet imellem de stridende parters mentale kapacitet og evne, syntes dette ikke at kunne tilpasses vores traditionelle opfattelse af det Clausewitzianske krigskredsløb på trods af, at Clausewitz opfatter krigen som social foreteelse; - altså en interaktion imellem mennesker. Uden, at dette skal gøres til en krigsteoretisk debat, kan det påstås, at vores doktriner er udviklet i forhold til enstænkende modstandere. Årsagen hertil skal muligvis søges i vores traditionelle Clausewitzianske inspiration, hvor perceptionen af Clausewitz er, at han forudsatte, at mennesker tænkte ens med baggrund i et ensartet rationalitetsparadigme, hvilket givetvis i større omfang har været forholdet på Clausewitz tid, der var præget af fyrstekrige eller krige imellem europæiske nationer og forbund heraf på europæisk grund. Udbygges ”Krigens kredsløb” 18 Carl von Clausewitz: ”Om Krig”, bind III, p. 959. 19 KD Poul Grooss, FAK, 20-02-04 i lektionen: Krigshistorien i et militærteknologisk perspektiv. UKLASSIFICERET 18
UKLASSIFICERET med en ekstra faktor indeholdende elementerne ”Personel, Individer, Kultur” 20 , skabes der rum til at anskue doktrinen også i et normativt perspektiv. Dette ”udvidede” kredsløb er illustreret ved nedenstående figur. Krigsførelsens kredsløb Doktrin Doktrin Organisa- Teknologi Teknologi tion Krigens kredsløb i traditionel Clausewitziansk gengivelse Fokusfelt i forhold til hovedspørgsmål Krigens kredsløb med en 4. dimension, FAK, 04.02.2004. Individ Personel Kultur Fokusfelt i forhold til behandlingen den normative asymmetri Organisation Ovenstående applikation af krigsførelsens indre kredsløb muliggør, at den normative asymmetri, mere enkelt kan anskues i forhold til doktrinen som et element i krigens kredsløb. Principielt skal kredsløbet opfattes som dobbeltsidigt; - som en dynamisk vekselvirkning imellem fjendes ”kredsløb” og ”eget kredsløb”. Ovenstående skitse illustrerer, at der i forhold til besvarelse af hovedspørgsmålet vil være fokus i vekselvirkningen imellem elementet doktrin og elementet indeholdende individ, personel, kultur. I forhold til selve begrebet normativ asymmetri vil fokus ligge i elementet individ, personel, kultur. I dette speciale, anvendes dette udvidede kredsløb, som rammeteori. 2.3. Hvad er normativ asymmetri? Dette afsnit knytter sig tæt til titel- og emnediskussionen og skal ses som en forlængelse heraf. Fokus i dette speciale vil være den normative asymmetris manifestation i krig eller krise. Forfatteren Louis Kriesbergs anvender en definition på terrorisme i bred forstand som ”voldelige handlinger, som vi ikke forstår” og summerer dette op i en definition af terrorisme som værende: ”De handlinger og den adfærd som modstanderen udviser og, som vi ikke ville have udvist selvom vi var i samme situation som modstanderen” 21 . Denne definition syntes meget anvendelig i forhold til en definition af den normative asymmetri, hvor det jo netop er forhold som moral- og rationalitetsparadigmet der er i spil; - altså det 20 Som beskrevet af Seniorforsker Gert Hvedstrup Jensen, FOFT, i introduktionen til tema teknologi, FAK, februar 2004. 21 Louis Kreisberg, Constructive Conflicts pp. 114 – 115. Kreisbergs definition af terrorisme er her meget bred og dækker netop mange af de emner som berøres her. Kreisberg ser således ikke terrorisme, som noget der nødvendigvis udføres af terrorister, men definerer det bredt som noget der afviger fra vores normer, overtrædelse af menneskerettighederne osv. Kreisbergs definition af terrorisme har således en slående lighed med ”Normativ asymmetri”. UKLASSIFICERET 19
Page 1 and 2: UKLASSIFICERET ASYMMETRI NORMATIV A
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse: UKLASSIFICERET
Page 5 and 6: 1.1. Indledning UKLASSIFICERET KAPI
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET jorden. Samuel Hunti
Page 9 and 10: 1.5. Problemtema og hovedspørgsmå
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET emotionelt) og, som
Page 13 and 14: 1.8. Afgrænsninger UKLASSIFICERET
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET Teoriintroduktion og
Page 17: UKLASSIFICERET • Bilag 4 indehold
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET adskiller medlemmern
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET 2.6. Eksempler på k
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET ledelsesstruktur, hv
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET maleness” og vider
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET forladt ”krigssyst
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET helikoptere blev mis
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET Case Somalia indiker
Page 35 and 36: 3.3. Den historiske og kulturelle k
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET I den sociale kontek
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET militære formål, i
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET størstedelen af egn
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET grænsedragningen er
Page 45 and 46: 4.4. Børnesoldater og vestlige sty
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET forespørgsel om ret
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET kampstoffer imod det
Page 51 and 52: 6.1. Formål UKLASSIFICERET KAPITEL
Page 53 and 54: 6.4. Delkonklusion UKLASSIFICERET G
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET 7.2.2. Hvorledes kan
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET indgangsvinkel, ekse
Page 59 and 60: Primære kilder: UKLASSIFICERET BIB
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET INTERVIEW MED PROFES
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET DIMENSIONER I STØTT
Page 65 and 66: UKLASSIFICERET SELVMORDSBOMBER 1. S
Page 67 and 68: 1. Børnesoldater i Irak og Iran UK

Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?