Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
dog gradvist forsvandt efter ca. 10 angreb bortset fra gruppen Ægyptisk Islamisk Jihad,
der senere menes at være blevet optaget i ”Al Qaeda”.
En ofte overset gren af selvmordsbombens ”stamtræ” er de tamilske tigre på Sri Lanka,
der i løbet af 1990’erne også begyndte at anvende selvmordsbomber, hvilket generelt er
overset i tekster om emnet. Denne kvist på selvmordsbombens stamtræ kan umiddelbart
føres tilbage til starten af 1990’erne men muligvis også før. Fænomenet på Sri Lanka kan
være kulturelt, historisk funderet i fænomenets tidligere forekomst på Malabarkysten
(Indiens Vestkyst). Tamilerne er over tid migreret fra Indiens hovedland til Sri Lanka 81
Frem til Al Qaeda’s ”krigserklæring” imod USA i 1998 med to angreb på amerikanske
ambassader i Østafrika og senere erklæringen af den anden palæstinensiske Intifada i år
2000 syntes selvmordsoperationerne ikke hyppige udenfor mellemøsten. Fra 2000 har
yderligere en række grupper fra Tjetjenien, Palæstina og Kashmir samt andre grupper
såsom Indonesisk Jemaah Islamiyya, Ansar Al Islam og Salafia Jihadia 82 arvet
operationsformen og antallet af operationer er steget voldsomt. Figur 3 i bilag 4 viser
udviklingstendenserne i fænomenet.
Al Quada’s angreb i Østafrika i 1998 markerede således en internationalisering (udenfor
den arabisk/muslimske verden) af fænomenet, - et forhold der nåede sit foreløbige
kulminationspunkt ved bombningen i USA, den 11. september 2001 83 .
3.5. Selvmorderens motivation.
Den danske forsker Michael Taarnby 84 fremhæver fem motivationsfaktorer, der syntes at
danne baggrund for selvmordsbomben: 1. Den religiøse faktor, 2. Den sociale faktor, 3.
Den kulturelle faktor, 4. Den politiske faktor og 5. Psykologiske faktor.
I forhold til den religiøse faktor kan fremhæves, at der ikke i forhold til en vestlig fortolkning
af Koranen kan findes belæg for operationsformen. Koranens ”Jihad” (Hellig Krig) er
traditionelt tolket som en tosidet kollektiv proces, der dels var udad imod pligten til at
bekæmpe fjender af Islam, under i øvrigt ganske strenge moralske retningslinier, herunder
stærke hensyn til fjenden, dels indad, som pligten til spirituel renselse. I den moderne
ekstreme kontekst og i relationen til selvmordsbomber, har tolkningen af Jihad enten
forladt den indadrettede renselsesproces eller lader dette være en del af den udadrettede
pligt til at slå Islams fjender således, at renselsen kommer i forbindelse med selvmordet.
Den ekstreme tolkning gør det til en individuel pligt overfor kollektivet at dræbe sig selv i
guds navn (stærk kollektivisme). Efter selvmordet fejres selvmorderen som martyr i det
lokale samfund og vinder således heltestatus i både den ”rigtige verden” og i paradiset; -
et forhold der kan knyttes til den maskuline heltedyrkelse.
81 Leksikon
82 De tre nævnte grupper opererer i Østasien, primært i verdens største muslimske land Indonesien, og
menes at have stærke forbindelser til Al Quada netværket.
83 Det skal tilføjes, at World Trade Centre tidligere havde været mål for et angreb, den 26. februar 1993, via
en fjernudløst bombe i kælderanlægget. Dette angreb blev knyttet til den ægyptiske Sheik Omar Abdel
Rahman, der også stod bag mordet på præsident Sadat i 1981, og senere er knyttet til Al Quada, muligvis
som en af organisationens stiftere.
84 Michael Taarnby overser tildels de Tamilske Tigres anvendelse af selvmordsbombere i sin generelle
gennemgang af fænomenet.
UKLASSIFICERET
36