Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

3.3. Den historiske og kulturelle kontekst
UKLASSIFICERET
Selvmordet i forbindelse med kamp er i dag nok mest kendt fra de japanske styrkers
indsats under II. Verdenskrig, herunder især kamikazepiloter og kamikazebåde 75 , men
også senere har vi set lignende fænomener i forbindelse med kampen. Revolutionen i
Kina og også Vietnamkrigen bød på eksempler, hvor soldater kastede sig i kamp uden
respekt for eget liv vidende, at de ville dø ved deres indsats. Også i forbindelse med det
20. århundredes kolonikrige i især Sydøst Asien 76 , oplevedes selvmordsangreb, idet disse
angreb dog havde det særlige kendetegn, at de først blev gennemført når hovedkampen
var afsluttet og vundet af modstanderen 77 I den muslimske verden kan selvmordet i
forbindelse med kamp føres tilbage til Hussein ibn’ Ali, der i slaget ved Karbala i ca. 800
led martyrdøden i kampen imod tyranni og uretfærdighed med henblik på at fremstå som
eksempel for Shia’erne og alle andre muslimer. I det 11. til det 13. århundrede kendes den
Shiamuslimske Assassin sekt, der vandt stor tilslutning blandt lokale Shia’er i det
nuværende Syrien og Irak i kampen imod de herskende Sunnimuslimer. I den muslimske
verden knyttes selvmordsangrebet således historisk først og fremmest til Shia 78 .
Det vurderes, at den ”moderne” selvmordsbomber kan knyttes til den Iranske revolutions
(1979) legitimering af selvmordsangrebet via en gentolkning af martyriet i forhold til Shia
Islam. Under krigen imod Irak fra 1980 – 1989 skabte Iranerne, under Ayatollah Khomeini,
Pasdaraen (den ”Islamisk Revolutionære Garde”) og herunder den frivillige organisation
Basij-e Mustafzafin (”mobilisering af de undertrykte”), bestående af meget unge mænd,
herunder også drenge, og også ældre mænd. Basij-e Mustafzafin blev anvendt i direkte
selvmordsangreb imod Irakerne, hvor de som en ubevæbnet, eller svagt bevæbnet,
”bølge” af mennesker stormede imod de Irakiske stillinger efterfulgt af regulære og
almindeligt bevæbnede styrker. Styrken blev også anvendt til eksempelvis minerydning,
hvor styrkerne blot marcherede ud i det formodede minefelt. Styrken omfattede mange
tusinde Iranerne og dødstallene var voldsomme 79 .
I moderne historie kan de første enkeltpersons selvmordsangreb henføres til Libanon i
1982 og med angrebet på den amerikanske ambassade i Beirut i april 1983, og ikke
mindst angrebet på de amerikanske og franske styrkers forlægning, den 23. oktober
samme år, som dræbte mange franskmænd og amerikanere. Med udgangspunkt i Libanon
udvikledes de islamiske gruppers anvendelse af selvmordsbombere, idet fænomenet dog i
1980’erne syntes monopoliseret af Shiagrupperne: Hezbollah, Harakat Amal, Islamisk
Jihad og al-Da’waa.
I 1990’erne forekommer der at ske en udvikling af fænomenet i to retninger. For det første
bevægede fænomenet sig til Israel, hvor Hamas i 1993 80 foretog det første
palæstinensiske selvmordsbombeangreb og for det andet bevægede fænomenet sig til
den vestlige del af den arabiske verden til Ægypten og Algeriet, hvor operationsformen
75 Kamikaze: Japansk for ”den guddommelige vind”, hvilket understreger forholdets tilknytning til religionen.
76 Malabarkysten i det sydvestlige Indien, på Filippinerne og Sumatra i Indonesien.
77 S.F. Dale: Religious Suicide in Islamic Areas, refereret af M. Taarnby.
78 M. Momen, An Introduction to Shi’i Islam, refereret af M. Taarnby .
79 R. Wright. In the Name of God, Bloomsbury, London, 1991, refereret af M. Taarnby.
80 Jerusalem, Israel/Palæstina, 1993.
UKLASSIFICERET
35