Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
7.2.2. Hvorledes kan den normative asymmetri forudses og kortlægges?
Den her anvendte teori giver i sig selv en vis mulighed for at kortlægge værdibegreberne
og applikeres dette til normerne under krig eller konflikt, kan den normative asymmetri
såvel forudses, som kortlægges. Analyse af enkeltfænomener indikerer, at disse også kan
forudses og kortlægges. I væsentlighed kan disse fænomener også forklares uden teorien
og giver derved teorien en mere bagvedliggende rolle. I et vist omfang kan det ud fra
enkeltfænomenerne siges, at teorien er overflødig i forbindelse med dette spørgsmål, idet
vi jo blot kan ”se ud af vinduet” og konstatere, hvor der anvendes andre midler og metoder
i krig og konflikt end vi anvender!! Alligevel konstateres det, så sent som i 2001, at meget
professionelle engelske faldskærmssoldater bremses, omringes og må undsættes på
grund af børnesoldater. De fire enkeltfænomener kan overordnet forudses til bestemte
dele af verden, hvor selvmordsbomben i store træk kan knyttes til det fundamentalistiske
muslimske miljø, men generelt kan ses som udtryk for de midler hvormed en fanatisk
modstander kan kæmpe uden hensyn til egne og andres tab. Børnesoldater kan knyttes til
generelt fattige lande med en stor befolkningstilvækst, hvor børn udgør en væsentlig del af
de menneskelige ressourcer, og kan således anskues i et økonomisk rationelt perspektiv,
som den eneste mulighed man har for at rejse en vis styrke. I et generelt perspektiv
udtrykker børnesoldater anvendelsen af bestemte befolkningsgrupper i kamp. Massakren
udtrykker parternes indbyrdes forhold og kan forudses via klare signaler i især de etniske
eller religiøst fragmenterede samfund. Gidseltagning og udnyttelse af gidsler til
eksempelvis levende bombeskjolde udtrykker i højere grad en indsigt hos modstanderen i
vores værdigrundlag, og er et fænomen der kan forventes udnyttet overalt og med stor
effekt.
7.2.3. Hvordan vil den normative asymmetri påvirke vores operationer?
Påvirkningerne af vold er åbenlyse, men den normativt asymmetriske påvirkning syntes at
forstærke denne effekt. Det at man ganske simpelt ikke forstår, hvorfor fjenden handler på
en særlig måde eller med særlige midler gør, at man ikke kan forholde sig til det rationelt,
hvilket igen skaber usikkerhed, stress mv. på flere niveauer. Det er her væsentligt at
konstatere, at det uanset niveau, er det samme som ses, men, at perceptionen afgøres af
den rolle og det niveau man befinder sig på. Selvmordsbomben har klart et psykologisk
formål og ses bl.a. anvendt til at skabe splid imellem militære enheder og lokalbefolkning,
men er også historisk set (Libanon) anvendt i den almindelige kamp. Børnesoldater kan,
som eksemplet viser fuldstændigt bremse en professionel vestlig militær enhed med fatale
følger. På trods af, at det givetvis ikke var modstanderens hensigt at udøve psykologisk
krigsførelse havde børnesoldaterne denne effekt og de vestlige soldater lod sig bremse af
egne normer, der her viste sig at vægte mere end den internationale ret. Gidseltagningen
fremstår som en af de mest effektive normativt asymmetriske midler, hvor tilfangetagne ,
og for kampen principielt ligegyldige, enkeltindivider ved en proaktiv propagandistisk
udnyttelse kan bremse - om end dog kun i kortere tid – hele det samlede vestlige
militærapparat, eller på anden vis udnyttes som et særdeles stærkt aktiv i kampen.
7.2.4. Fokusområder i forhold til doktrin udledt af enkeltfænomenerne
Generelt kan udledes, at alle fire fænomener er både forudsigelige og kan overordnet set
kortlægges. Det betyder, at forholdene kan indgå i den militære planlægning.
UKLASSIFICERET
55