Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
jorden. Samuel Huntington påpeger, at resten af verden – størstedelen af verden målt i
forhold til befolkningernes størrelse – ikke nødvendigvis deler de vestlige værdibegreber
og, at vesten 6 derfor må forvente, at resten af verden forholder sig anderledes til mange
emner, herunder krig og krigsførelse.
I artiklen “Tough Times, Tougher Talks” I American Legion Magazine, maj 1997 fastslår
tidligere General (US) Edward L. Rowney, under henvisning til USA’s militære aktiviteter i
især Vietnam, Libanon og Somalia men også andre steder i verden, følgende:
“Our biggest mistakes stem from the assumption that others are like us, when in fact, they
are more unlike than like us. We insist on ascribing to others our cultural traits, not
recognizing that we have different objectives due to our unique historic backgrounds and
sets of values. In short, “We fail to place ourselves in the other person’s moccasins”.
Netop denne manglende evne til at forstå modstanderens rationalitetsparadigme eller blot
erkende, at modstanderen har en anden perception ses I et historisk perspektiv af mange
som årsagen til, at USA måtte trække sig slagen ud af Vietnam. USA opfattede bl.a.
bombekampagnen ”Rolling Thunder” imod Nordvietnam som en demonstration – altså et
hårdt kommunikationstiltag - af, at USA med stor beslutsomhed ville anvende særdeles
stærke militære midler, men i tilpasset omfang for at knække modstanderens vilje, medens
Nordvietnameserne ikke umiddelbart så bombekampagnen imod deres byer, infrastruktur
mv. ud fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, men tværtimod ud fra et
overlevelsessynspunkt. Bombekampagnen var designet ud fra et vestligt perspektiv og
havde en sådan tilpasset dimensionering, at den ville have knækket en vestlig modstander
med samme muligheder og midler som Nordvietnameserne. Hvad den ene part så som
(”hård”) kommunikation med fjenden (signalgivning) blev altså opfattet som
kampintensivering og forårsagede en langt mere hårdnakket Nordvietnamesisk indsats 7 .
Det forhold, at USA igennem flere år ikke forstod, at modstanden intensiveredes i takt
med, at man smed flere bomber, kan ses som udtryk for en ekstrem grundfast tro på, at
egne værdier er globalt almengyldige og derfor projiceres over på andre. Vietnamkrigen
fremstår således i det nyere historiske perspektiv som det klareste eksempel på
værdiorienteret asymmetrisk krig - normativ asymmetri.
I artiklen ”Preliminary Observations: The Asymmetrical Warfare and the Western Mindset”
citerer C. J. Dunlap en række andre teoretikere, der i tråd med Samuel Huntigton tanker,
anser den kulturorienterede konflikt som fremtidens ”sande asymmetriske trussel” og
argumenterer for, at vores modstandere vil søge at ramme os på vores ”kollektive psyke
og vilje” og, at dette er baseret vores grundlæggende værdier/værdinormer. Vietnam og
Somalia er eksempler på, at ”vestens” grundlæggende tyngdepunkt er forhold som
demokrati, respekt for menneskerettigheder, individets rettigheder samt øvrige
6 Vesten er nærmere defineret under begrebsapparatet
7 Donald J. Mrozek, Asymmetric Response to American Air Supremacy in Vietnam. D. J. Mrozek angiver i en
fodnote: “In Rolling Thunder the Americans were not entirely different from Giulio Douhet, the latter
presuming to know how all civilians would act under air assault and the former presuming to know what the
North Vietnamese valued most and what sacrifices they might make to save it. The risk of projecting one’s
own values as if they were universally applicable is obvious“ Underartikel i Challenging the United States
Symmetrically and Asymmetrically af L. J. Matthews.
UKLASSIFICERET
7