Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
bortset fra drabet på Indiens premierminister Rajiv Gandhi, 21. maj 1991, der menes
udført af de Tamilske Tigre 86 .
Den typiske selvmordsbomber blev i Israelske studier i 2001 karakteriseret som en ung
mand, typisk fra 18 – 30 år gammel (64 % imellem 18 og 23 år, flertallet af øvrige under 30
år), uden personlige relationer til det modsatte køn. Næsten halvdelen havde en
akademisk uddannelse og af de øvrige havde over halvdelen en uddannelse på
gymnasialt niveau. På denne baggrund kan den typiske selvmordsbomber sandsynligvis
sammenlignes med den typiske aspirant til vestens nyreligiøse bevægelser uden at dette
kan underbygges. På trods af de to undtagelser: Tjetjenien og Sri Lanka, er mere end 98%
af selvmordsbomberne tilsyneladende unge mænd 87 . De lande, hvori selvmordsbomber
har optrådt indtil nu fremgår af bilag 4. Listen over lande er relativt begrænset og omfatter
udover det ”muslimske bælte” kun Rusland, USA (her kun et enkelt angreb, men dog
omfattende), Indien og Sri Lanka som ikke-muslimske lande.
3.6. Selvmordsbomben i et militært perspektiv
Selvmordsbomben har flere fordele: For det første er det en ”fire and forget” operation, der
ikke kræver eksfiltration, med mindre selvmordsbomberen medbringer hjælpere. Dette
aspekt indeholder også forholdet, at chancerne for, at modstanderen tager fanger efter
operationen minimale. For det andet er selvmordsbomben et ”intelligent våben”, der i
væsentligt omfang overstiger, hvad moderne vestlige lande endnu kan producere af
højteknologiske våben, idet det endnu ikke er lykkedes at producere computerkraft, der
overstiger den menneskelige intelligens. Bomben søger selv sit mål og rammer med stor
præcision og timing. Såfremt målet er at skabe dræbte og sårede kan våbnet
(selvmordsbomberen) ganske simpelt selv opsøge de steder, hvor der er flest mennesker
forsamlet på det givne tidspunkt. Den forudgående måludpegning behøver således ikke at
være præcis med hensyn til geografi eller tidspunkt.
I de indledende operationer i Libanon var måludvælgelsen centreret om militære mål og
symbolske mål. I 1990’erne udvikledes målene sig til også at omfatte civile tabspåførende
mål og naturligvis symbolske mål, - evt. samtidigt. Bombningen af World Trade Centre
markerer netop dette, idet målet både havde en stor symbolværdi, indeholdt mange
mennesker, foregik på ”fremmed” territorium og krævede en koordineret indsats. Denne
koordinerede indsats med selvmordsbomber syntes at være Al Quada’s ”bomærke”. Et
eksempel på et andet globalt koordineret angreb,; - det såkaldte ”bølgeangreb” i maj 2003
er nærmere beskrevet i bilag 4.
3.7. Selvmordsbombens formål
Som nævnt er måludvælgelsen rettet imod flere typer mål, hvor dog menneskemængden
udgør den største. Det umiddelbare formål må her vurderes at være tabspåførelse, men
hvad er det bagved liggende formål? De fire Libanonbomber syntes primært at tjene
86 Mordet udføres af en kvindelig selvmordsbomber med en mindre bombe af TRX. Mordet kan skyldes, at
Indien i 1987 havde sendt styrker til Sri Lanka for at opretholde våbenhvilen imellem LTTE og
regeringsstyrker.
87 Primære kilder til diskussionen i afsnit 3.5. er Michael Taarnby: ”Profilering af Islamiske selvmordsterrorister”
pp. 14 – 19 og Vibeke Sperling, Politikken, 15. februar 2004. Artiklen: ”De ufrivillige dræbere” .
UKLASSIFICERET
38