Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
Selvmordsbombeoperationer er et relativt nyt fænomen, der historisk knytter sig til Shiamuslimerne
og i nyere tid (fra 1980’erne) til den Iranske Basij-e Mustafzafin og senere
muslimske militante bevægelser i Libanon. Der kan tegnes et relativt entydigt signalement
af selvmordsbomberen og bevæggrundene for at deltage i operationsformen knytter sig
stærkt til muslimsk religiøs fundamentalisme og individets identitetssøgning, hvilket i den
teoretiske kontekst knytter sig til det maskuline, kollektivistiske samfund med stor
usikkerhedsundvigelse. Operationerne udføres primært af unge mænd, idet kvinder
primært ses involveret i få tilfælde i Tjetjenien (Rusland) og på Sri Lanka. Operationerne
foretages primært i den muslimske verden og indeholder sjældent et koordinerende
element, men tenderer imod at blive anvendt mere i den øvrige del af verden. Angrebet på
World Trade Centre i 2001 var det første eksempel på dels et koordineret angreb, dels et
større angreb udenfor den muslimske verden.
3.9.1. Fænomenet i relation til teorien
Selvmordsbomben er det voldelige fænomen der aktuelt fylder mest i de vestlige medier
og udøver derved en stor påvirkning på den kollektive bevidsthed. Fænomenet udtrykker
en adfærd som er os meget uforståelig. Selvmordsbomben er normativt asymmetrisk af to
årsager: For det første: selve selvmordet, og for det andet: det uvarslede angreb på – i
vores øjne - uskyldige civile eller venlige styrker. I relation til teorien er selvmordsbomben
et klart kollektivistisk fænomen, hvor enkeltindividet ofrer sig betingelsesløst for gruppen.
Fænomenets tilknytning til det fanatiske religiøse miljø kan henføres til stærk maskulin
værdiprægning og stor usikkerhedsundvigelse med stærkt identifikationsbehov med
egengruppen.
3.9.2. Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges?
På det teoretiske plan kan fænomenet overordnet set forudses og kortlægges i flere
dimensioner: Fænomenet knytter sig i hovedtræk til det fundamentalistiske miljø i den
verden. Selve handlingen udføres med stor sandsynlighed af unge, relativt veluddannede
mænd og handlingerne finder med stor sandsynlighed sted i storbyerne og her typisk i
områder fyldt med store menneskemasser (særlige steder, særlige begivenheder). Efter
Libanon har målene i stort omfang været civile, medens situationen i Irak igen frembyder
en mulighed for angreb på militære mål. Uanset måltype, og formodede hensigter,
omfatter handlingen altid menneskelig tabspåførelse, - i form af dræbte og/eller sårede.
Med baggrund i hændelserne i Østafrika ses i stigende grad en internationalisering af
fænomenet, som dog fortsat kan knyttes til den muslimske verden. Skal fænomenet i mere
detaljeret grad forudses og kortlægges kræver dette meget dyb indsigt i de udførende
organisationer, hvilket sandsynligvis kun kan ske ved en meget stærk efterretningsmæssig
indsats, herunder sandsynligvis dissideret infiltration af de pågældende
miljøer/organisationer.
3.9.3. Hvordan påvirker fænomenet vores operationer?
Libanon indikerer at fænomenet kan anvendes i den direkte militære konfrontation som et
almindeligt våben. Libanon viser at fænomenet havde stærke militære implikationer, der
medførte, at store velbevæbnede styrker måtte opgive deres hensigt og anvende
UKLASSIFICERET
40