Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
have mindre betydning i relation til det højere formål. Set ud fra et individualistisk
perspektiv vil vi ofte betragte dette forhold som om, at et menneskeliv ikke har samme
værdi. Det kollektivistiske samfund vil mobilisere alle menneskelige kræfter for at nå
gruppens mål. Individualisme – kollektivismeindekset kan bl.a. applikeres til adfærden i
væbnet konflikt med følgende citat fra en Vietnamesisk (Viet Cong) krigsveteran:
”De amerikanske soldater havde et andet forhold til det at blive såret end vi havde. Når en
amerikansk soldat blev ramt skreg han som regel meget højt på hjælp og hans kammerater
flokkedes hurtigt omkring ham. En såret, der på denne måde lavede meget larm kunne bremse et
helt kompagnis fremrykning og afslørede samtidigt hele enhedens tilstedeværelse. Vi vidste også,
at alle sårede, - ja selv de døde – hurtigt blev transporteret væk i helikopter. På et tidspunkt brugte
vi dette til at ramme amerikanernes helikoptere. ….. Vores kammerater vidste, at hvis de blev såret
skulle de bide smerten i sig, gemme sig, begå selvmord og de måtte aldrig afsløre enheden. Vi
kunne ikke fjerne vores sårede og dræbte. Det vidste alle og alle respekterede det, fordi vi
kæmpede for noget stort. Jeg ved ikke hvem amerikanerne kæmpede for, men det virkede som
om, at den enkelte soldat mest kæmpede for sig selv”. 32
Citatet demonstrerer den kollektivistiske vietnamesiske adfærd, hvor individet ser sig selv
som en integreret del af massen, der ofrer sig selv for ”helet” i modsætning til den
individualistiske amerikanske, hvor det enkelte menneske dels sættes højt af ham selv,
men også af det omgivende system. Forholdet er yderligere interessant, idet det
traditionelle militærsystem, uanset kultur, baserer uddannelse og træning på, at
”kollektivisere” enhederne 33 , således, at de fungerer ensrettet/ensartet og ofrer sig for
enheden i kampen, men når soldaten såres vender han tilsyneladende tilbage til den
oprindeligt indprogrammerede adfærd fra hjemkulturen, hvor ”jeg” er i centrum. Et tredje
forhold, som - dog på anden vis, - syntes relevant er vietnameserens afsløring af indsigten
i amerikanerens adfærd. Ovenstående citat er ikke tidsidentificeret (dog må hændelsen
være sket før 1975, hvor Vietnamkrigen sluttede), men sættes det nævnte forhold i relief til
den amerikanske indsats i Somalia i 1993, der behandles senere, forekommer den sidste
hændelse atavistisk 34 . Vietnamkrigen som sammenstød imellem individualisme og
kollektivisme kan overordnet illustreres ved tabstallene, hvor amerikanske styrker mistede
ca. 52.000 mand over en 10 – 12 års periode, medens Vietnameserne anslået mistede
mere end 1 mio. mennesker (find nøjagtige tabstal). Det forhold, at kollektivismen knyttes
til stor befolkningstilvækst vurderes interessant, idet befolkningstilvækst som regel kan
knyttes til en pyramideformet aldersstruktur (mange børn – få ældre). De
befolkningsmæssigt vækstrigeste lande eller befolkningsgrupper ofte har en befolkning,
hvor mere end 50 % af befolkningen er under 18 år, hvilket betyder, at hvis landet skal
mobilisere stærke befolkningsmæssige reserver i eksempelvis krig er det nødvendigt at
inddrage børnene. Børnesoldater er således et fænomen der meget klart knytter sig til den
kollektivistiske kulturs udnyttelse af alle ressourcer i konflikt.
Magtdistancedimensionen kan relateres ledelsesform og hierarki. Hierarkiet skal i denne
forbindelse ikke nødvendigvis opfattes som udtryk for et behov for en stor vertikal
ledelsesstruktur, men knytter sig mere til magtcentrering i en lille magtelite. Afrikanske
klanledere (eksempelvis Aidid, der omtales senere) anvender typisk en meget lille
32 Truong Nhu Tang (egen oversættelse)
33 Ledelse og uddannelse p. 249.
34 Atavistisk = Det forhold, at en egenskab dukker op igen hos et senere individ, tilbageslag i udviklingen.
Anvendes om det forhold at ”historien gentager sig” og at ”man ikke lære af sine fejl”.
UKLASSIFICERET
24