UKLASSIFICERET Tilfangetagelsen af én enkelt pilot lammede i den efterfølgende periode de amerikanske styrker totalt og dette forhold blev i meget høj grad udnyttet af Aidid til at øge sine militære aktiviteter i Mogadishu-området. Piloten blev frigivet kort forinden de amerikanske enheder forlod Somalia og på dette tidspunkt havde Aidid reetableret en meget stærk magtbase i området og stod sandsynligvis stærkere i Somalia end før amerikanernes indtrædelse i konflikten, idet han nu overfor sine interne modstandere havde bevist, at han var i stand til at sejre over verdens største militærmagt. I forhold til teorien kan dette henføres til, at man, i områder med stor magtdistance, naturligt holder med den stærkeste. Hændelsen med det maltrakterede lig, der slæbes igennem gaderne af en jublende befolkning var og er ikke usædvanligt i Afrika og havde også fundet sted imod andre enheder under operationen som en typisk reaktion på en stor sejr. Dette specifikke forhold var således forudsigeligt. Fra flere sider blev Aidid beskyldt for at have orkestreret netop denne hændelse, men der er på intet tidspunkt fundet bevis herpå. I forhold til den teoretiske terminologi indikerer casen primært et møde imellem en stærkt kollektivistisk orienteret kultur, hvor individet blot er en del af massen, imod den stærkt individuelt orienterede kultur, hvor individet er unikt, hvorfor der ofres store ressourcer på at sikre individet også selv om personen er såret eller død og således ikke længere producerer til helet. Den store magtdistance betyder, at Aidid selv er i stand til at kontrollere styrkerne med meget enkle midler og muliggør i dette tilfælde en flad struktur. 2.13. Andre forhold i relation til case. Casen er baseret på bl.a. ”Lessons Learned” fra militære kilder. Et gennemgående træk i årsagsforklaringen i denne militære evaluering af situationen er den ensidige fokus på rent militære forhold. I den militære del af evalueringen er der især fokus på forhold som kommunikation, ”unity of command”, urban krigsførelse 70 og anvendelsen af helikoptere. Kun i artiklen ”One Decade Later. Debacle in Somalia” fremhæves den manglende forståelse for Somalisk kultur, herunder stammeforhold mv., af Dr. Ahmed I. Samatar 71 2.14. Delkonklusion vedrørende teoriapplikation Teoriens anvendelse på case Somalia indikerer anvendelighed til et vist niveau, men illustrerer også teoriens meget store bredde og dermed manglende dybde. Enkelte episoder eller handlinger kan forklares ud fra teoriens terminologi, men baggrunden for, at handlingen eller episoden netop finder sted på en bestemt måde kan ikke forklares af teorien. Eksemplet med det maltrakterede lig, der slæbes igennem gaderne i Mogadishu kan kun overordnet forklares med kollektivismens manglende hensyntagen til individet, men det forhold, at handlingen er normal i sejrsrusen, hvor liget af en fjende anvendes som sejrsfetich, i dele af Afrika kan ikke umiddelbart forklares af den overordnede teori. Årsagen til dette fænomen skal søges i en dyberegående historisk eller kulturel analyse. 70 Urban krigsførelse = bykamp, kamp i bebyggede områder beboet af større befolkningsgrupper. Unity of Command = ofte anvendt militært udtryk om fælles eller ensartet kommando over alle styrkerne. Årsagen til dette fokus mht. Somalia skyldes, at dele af de amerikanske styrker var under FN kommando, medens andre var under national kommando. 71 Proceedings, January 2004, p. 70. UKLASSIFICERET 32
UKLASSIFICERET Case Somalia indikerer, at man ved at anskue en militær problemstilling eller opgave i et bredere perspektiv – her med en kultur- eller værditeori som okular – i et vist omfang kan forudse, beskrive, kortlægge og til dels forklare et normativt asymmetrisk reaktionsmønster hos en modstander. UKLASSIFICERET 33