Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
maleness” og videre i et citat af Martin Daly: ”Male violence is a ”natural” (and not a
”pathological”) response to certain enviromental conditions” 48 . Den her anvendte teori
skaber ikke direkte forbindelse imellem ”maleness” og “masculinity” men korrelerer
forholdene jf. følgende citat: ”Masculinity correlates with ego boosting at the expenses of
others, and with aggressiveness” 49 .
Den kungfutzianske dynamisme er tilføjet som ny dimension og endnu kun begrænset
beskrevet og relateres typisk til evnen til langsigtet og kortsigtet politisk/økonomisk
orientering. Den langsigtede orientering retter sig forhold som stædighed og vedholdenhed
på trods af modstand og kunne således skabe relationer til kampen med hensyn til evnen
til trække kampen i langdrag med den kinesiske revolution og vietnamkrigen som
eksempler. Teorien fremhæver bl.a., at Hong Kongs tilbagevending til Kina i 1997 af den
almindelige kineser blev opfattet som en sejr i ”Opiumskrigen”; - en krig, der efter vestlig
målestok var afsluttet for mere end 100 år siden. De traditionelle I-lande og LDC-landene
har en lav Kungfutziansk dynamisme medens de kungfutzianske kulturer samt stærkt
religiøst orienterede kulturer har en meget høj kungfutziansk dynamisme. Lars Erslev
Andersen beskriver bl.a. hvordan de muslimske terrornetværk opererer uden tidshorisont,
herunder hvordan angrebet på World Trade Centre i september 2001 eksempelvis blev
planlagt og forberedt over en 3-årig periode 50 . Karsten Fledelius hævder, at den aktuelle
kamp imod terror kan anskues som et møde imellem Clausewitz og Sun Tzu 51 . Clausewitz
anvendes her som udtryk for den vestlige romersk/byzantinske tankegang, hvor fjenden
skal opsøges og nedkæmpes i et afgørende slag, medens Sun Tzu i denne terminologi er
udtryk for modstandernes mere holistisk kungfutzianske holdning til konflikt, hvor
afgørelsen ikke nødvendigvis skal søges på et bestemt tidspunkt, i et bestemt rum eller
med bestemte midler.
2.8. Korrelationer af dimensioner i relation til konflikt.
Korrelationen stærk usikkerhedsundvigelse – maskulinitet henføres i forhold til teorien til
aksemagternes adfærd under II. Verdenskrig. Aksemagterne Italien, Tyskland og Japan er
eksempler på lande der var præget af stærk maskulinitet og usikkerhedsundvigelse. Under
disse tilstande kunne etnocentriske 52 , xenofobiske 53 , aggressive og selvhævdende
tendenser lettere få overhånd i disse lande end i lande med andre kulturmønstre. Stærke
ideologier eller religiøs fundamentalisme (incl. fascisme og racisme) falder i god jord i
kulturer med stærk usikkerhedsundvigelse og udtalte maskuline værdier.
Korrelationen imellem stærk usikkerhedsundvigelse og kollektivisme er relevant for,
hvordan et samfund håndterer konflikter imellem grupper internt i samfundet.
Tilstedeværelsen af forskellige etniske, sproglige eller religiøse grupper indenfor et lands
grænser er en historisk kendsgerning; nogle lande er mere homogene end andre. Hvordan
en befolkning eller regeringsmagten håndterer sådanne konflikter er imidlertid et kulturelt
fænomen. Lande med en stærk usikkerhedsundvigelse (”det, der er anderledes er farligt”)
kombineret med kollektivistisk partikularisme (stærk identifikation med egengruppen) vil
48 Wright 1995, refereret af J. D. Sandole.
49 Interview med G. Hofstede (se bilag 2)
50 Lars Erslev Andersen, FAK 26-11-2003.
51 Professor Karsten Fledelius, FAK 04-12-2003.
52 Etnocentrisk = den overbevisning, at egne normer, moral, religion ol. er overlegen.
53 Xenofobisk = frygt eller afsky for alt fremmed eller udenlandsk.
UKLASSIFICERET
27