Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

UKLASSIFICERET menneskelige bombeskjolde eller til anden form for ”emotionel afpresning” fremhæves af samme forfatter som en af de mest succesfulde normativt asymmetriske operationsformer overfor vestlige lande og syntes som sådan også udbredt i det meste af verden, hvor der er konfrontationsflader imellem ”vesten” og andre kulturer. Fænomenet er kendt fra Mellemamerika, det nordlige Sydamerika, Afrika, Arabien og Syd-østasien. I forbindelse med Libanon-konflikten, der i moderne tid også står som selvmordsbombens fødested, anvendtes gidseltagning i stor stil af diverse væbnede muslimske organisationer, Irak tog gidsler både før og under Golfkrigen og selv i den seneste krig imod Irak anvendtes krigsfanger som en form for gidsler. I relation til risikoen for gidseltagning og menneskelige bombeskjolde offentliggjorde CIA 116 forud for krigen imod Irak i 2003, et notat med titlen ”Putting Noncombattants at Risk: Saddam’s Use of ”Human Shields””, hvori forholdet med baggrund i erfaringer fra især Golfkrigen blev beskrevet 117 , hvilket understreger et amerikanske fokus på fænomenet. CIA understreger, at de væsentligste mål for gidseltagning vil være styrker fra koalitionen, men påpeger også Iraks mulige anvendelse af egen civilbefolkning som ”emner”. Generelt vurderes gidseltagningen at kunne have flere formål for den normativt asymmetriske fjende: - Almindelig økonomisk pression, hvor der kræves en økonomisk pris for et gidsel. Denne form er kendt i det nordlige Sydamerika, Mellemamerika og Afrika, hvor de væbnede organisationer har indtjening ved operationsformen. Her rammer gidseltagningen alle vestlige personer. - Propaganda overfor egen befolkning, hvor fjenden udstilles som svag. - Pression i kamp eller i forbindelse med kamp, hvor gidseltagningen skal forhindre fjenden i at handle på en bestemt måde, kendt fra Bosnien, Irak, Iran, Afrika, Afghanistan, Kaukaus mv. - Pression for at opnå noget fra fjenden, typisk i form af udveksling af krigsfanger eller politiske mål ol. Flere tilfælde i især fredstid eller i spændte situationer forekommer at blive løst uden, at forholdet offentliggøres, på bilateralt niveau imellem gidslets stat og den gidseltagende organisation. Gidseltagning eller udnyttelse af krigsfanger til militære formål har været udbredt også i Vesteuropa frem til og med II. Verdenskrig 118 . Med ovenstående citat fra C.J. Dunlap kan fænomenet henføres til vores egen individualistiske værdiprægning, hvor individet er i centrum. Gidseltagning vil ikke have den samme effekt overfor en kollektivistisk fjende med mindre objektet udgør noget virkeligt betydningsfuldt eller har stor kvantitativ fylde. Et eksempel her er de typiske udvekslinger imellem kollektivistiske muslimske organisationer og det individualistiske Israel, hvor et meget lille antal Israelere, eller ligene heraf, udveksles med et meget stort antal muslimske fanger. I tilsvarende grad anvendte de amerikanske styrker under den seneste krig imod Irak ganske store ressourcer på at befri et meget lille antal krigsfanger, herunder især en bestemt kvindelig menig, der var fuldstændig ubetydelig for kampen. 116 Central Intelligence Agency. USA’s primære efterretningstjeneste. 117 Putting Noncombattants at Risk: Saddam’s Use of “Human Shields”, CIA, January 2003. 118 Lieutenant Colonel Thommas X. Hammes, „Don’t look back, They’re Not Behind You,“ Marine Corps Gazette, May 1996, pp 72-73. UKLASSIFICERET 52
6.4. Delkonklusion UKLASSIFICERET Gidseltagning og eventuel efterfølgende anvendelse af gidslerne som bombeskjolde eller til anden form for pression vurderes i konflikt med vestlige styrker imod en normativt asymmetrisk modstander er et meget stærkt udbredt fænomen, hvor modstanderne med enkle midler kan opnå hurtige gevinster. 6.4.1. Forholdet i relation til teorien Forholdet kan naturligt knyttes til den vestlige individualisme. Ved gidseltagning af et enkelt eller ganske få individer personificeres konflikten. Individet er ”helligt” uanset betydning og sættes i situationen højere end det kollektive mål. Det forhold, at en operation kan standses af et enkelt eller få gidsler kan i den kollektive kultur blive betragtet som et uforståeligt, men stærkt svaghedstegn og udnyttes naturligt. 6.4.2. Hvorledes kan fænomenet forudses og kortlægges? Teorien frembyder i sig selv en kortlægningsmulighed og gidseltagning eller anvendelse af krigsfanger i en gidselrolle må anses for potentielt tilstede i stort set alle konflikter udenfor den vestlige sfære. Den interne mediefokusering hos gidseltageren kræver adgang til et medieapparat, men i det øjeblik, der er medieadgang vil værdien af gidsler også stige væsentligt. 6.4.3. Hvordan påvirker fænomenet vores operationer? Gidseltagningen kan bremse operationerne efter eget internt pres. Ressourcer – ofte i stort omfang – må om nødvendigt afsættes på at løse en gidselsituation evt. i form af befrielse. Gidselsituationen blotter svagheder og kan øge befolkningens modvilje imod egen styrke eller bidrager til latterliggørelse i propagandamæssig henseende, hvilket svækker egne styrkers autoritet. Blandt soldaterne skaber fænomenet angst for tilfangetagelse, hvilket svækker moralen og hæmmer initiativet. Fænomenet kræver, at energi og ressourcer fokuseres på egen beskyttelse. 6.4.4. Fokusområder i forhold til doktrin. At fænomenet kan forudses og kortlægges udgør i sig selv et relevant emne til doktrin. I et overordnet perspektiv udgør fænomenet det klareste eksempel på en bevidst udnyttelse af vores (”vestlige”) respekt for det enkelte menneske/individet. UKLASSIFICERET 53
Page 1 and 2: UKLASSIFICERET ASYMMETRI NORMATIV A
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse: UKLASSIFICERET
Page 5 and 6: 1.1. Indledning UKLASSIFICERET KAPI
Page 7 and 8: UKLASSIFICERET jorden. Samuel Hunti
Page 9 and 10: 1.5. Problemtema og hovedspørgsmå
Page 11 and 12: UKLASSIFICERET emotionelt) og, som
Page 13 and 14: 1.8. Afgrænsninger UKLASSIFICERET
Page 15 and 16: UKLASSIFICERET Teoriintroduktion og
Page 17 and 18: UKLASSIFICERET • Bilag 4 indehold
Page 19 and 20: UKLASSIFICERET med en ekstra faktor
Page 21 and 22: UKLASSIFICERET adskiller medlemmern
Page 23 and 24: UKLASSIFICERET 2.6. Eksempler på k
Page 25 and 26: UKLASSIFICERET ledelsesstruktur, hv
Page 27 and 28: UKLASSIFICERET maleness” og vider
Page 29 and 30: UKLASSIFICERET forladt ”krigssyst
Page 31 and 32: UKLASSIFICERET helikoptere blev mis
Page 33 and 34: UKLASSIFICERET Case Somalia indiker
Page 35 and 36: 3.3. Den historiske og kulturelle k
Page 37 and 38: UKLASSIFICERET I den sociale kontek
Page 39 and 40: UKLASSIFICERET militære formål, i
Page 41 and 42: UKLASSIFICERET størstedelen af egn
Page 43 and 44: UKLASSIFICERET grænsedragningen er
Page 45 and 46: 4.4. Børnesoldater og vestlige sty
Page 47 and 48: UKLASSIFICERET forespørgsel om ret
Page 49 and 50: UKLASSIFICERET kampstoffer imod det
Page 51: 6.1. Formål UKLASSIFICERET KAPITEL
Page 55 and 56: UKLASSIFICERET 7.2.2. Hvorledes kan
Page 57 and 58: UKLASSIFICERET indgangsvinkel, ekse
Page 59 and 60: Primære kilder: UKLASSIFICERET BIB
Page 61 and 62: UKLASSIFICERET INTERVIEW MED PROFES
Page 63 and 64: UKLASSIFICERET DIMENSIONER I STØTT
Page 65 and 66: UKLASSIFICERET SELVMORDSBOMBER 1. S
Page 67 and 68: 1. Børnesoldater i Irak og Iran UK

Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?