Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
I den sociale kontekst fremhæves identitetssøgningen som væsentligt. Stærke
karismatiske islamiske ledere fremhæver broderskabet i retorikken, hvilket tiltrækker unge,
stærkt identitetssøgende mænd, - et forhold der kan knyttes til både en høj magtdistance
og maskulin identitetssøgning. Martyren fremstilles som rollemodel og udgør en væsentlig
faktor i rekrutteringen. Rekrutteringen er tilrettelagt således, at martyriet er det ypperligste
man kan opnå og man skal således gøre sig fortjent til den store ære at få lov til at
gennemføre en selvmordsaktion. De seneste års fremkomst af især europæiske islamiske
selvmordsbombere, der rejser til mellemøsten for at gennemføre aktioner syntes at være
et element i den stærke identitetssøgning, som øges i kraft med et manglende
tilhørsforhold til den moderne europæiske kultur. Kulturelt fremhæves den historiske
kontekst, men netop også den moderne kultur, præget af manglen på en territorielt
funderet kulturel baggrund, - altså en form for kulturløshed.
Politisk begrundes behovet for selvmordsbomber i den Islamiske verdens eksistenskamp
imod den amerikansk ledede vestlige imperialisme, der har som mål at udslette Islam for
at tilegne sig denne verdens besiddelser og naturrigdom. I lyset af eksistenskamp kan
selvmordet i højere grad legitimeres – endog med vestlige øjne, om end vi nok ikke helt
forstår Islamisternes opfattelse af kampen, som eksistenskamp og fordi vi egentlig ikke
kan se nogen kamp eller behov herfor.
Den psykologiske faktor tillægges især selvmorderens træning og uddannelse, der
indeholder et meget stærkt element af fundamentalistisk religiøs indoktrinering, der kan
beskrives som ”hjernevask”. Hævnmotivet kan også knyttes til den psykologiske faktor og
spiller en væsentlig rolle i forhold til de tjetjenske selvmordsbombere, der ifølge Michael
Taarnby primært er kvinder, der har mistet en mand eller et barn – enten som krigsfanger
eller dræbte – og derfor, kulturelt betinget, er forpligtiget til at hævne sig. I modsætning til
Michael Taarnby fremhæver Vibeke Sperling, at de Tjetjenske ”Sorte Enker” i højere grad
er kvinder præget af kollektivistisk skamfølelse efter især seksuelle misbrug.
Gennemgangen af hændelser med ”de Sorte Enker” tyder også på, at kvinderne er
forholdsvis unge og ugifte, hvorved navnet forekommer misvisende. De sorte enker udgør
den væsentligste kvindelige gruppe indenfor dette fænomen. Angreb gennemført af denne
gruppe er skitseret i bilag 4, figur 1.
Kombinationen af disse fem faktorer fører over i en overordnet gruppering af
selvmordsterroristen i to grupper: Den idealistisk motiverede og den personligt motiverede
selvmordsbomber. Religionen spiller en væsentlig rolle i begge kategorier, men er
naturligvis størst i den idealistisk motiverede gruppe. I den personligt motiverede gruppe
findes de eneste kvindelige selvmordsbombere, der bortset fra ganske få tilfælde, tilhører
de tjetjenske muslimer. Den eneste gruppe, som helt afviger fra profilen er de Tamilske
Tigre, hvor fænomenet ikke er religiøst motiveret, men stærkt politisk ideologisk
(Marxistisk) inspireret og, hvor handlingen oftest udføres af kvinder. 85 Der er ikke fundet
nogen egentlig beskrivelse af fænomenet på Sri Lanka og fænomenet forekommer her
udelukkende at være rettet imod det Singalesiske styre på den sydlige del af Sri Lanka,
85 En af de mest opsigtsvækkende og myteomspundne dele af de Tamilske Tigre (LTTE) er de Sorte Tigre.
Denne fanatiske gruppe af hovedsageligt kvindelige selvmordsaktivister (Leksikon)
UKLASSIFICERET
37