Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

6.1. Formål
UKLASSIFICERET
KAPITEL 6
GIDSELTAGNING OG MENNESKELIGE BOMBESKJOLDE
Formålet med dette kapitel er at redegøre for og analysere fænomenet gidseltagning
historisk/kulturelt og sætte dette i forhold til støtteteorien med henblik på at besvare
hovedspørgsmål og underspørgsmål i relation til dette fænomen.
6.2. Case
Bosnien 1995: I foråret 1995 fremsatte FN krav om, at den bosnisk serbiske hær skulle
aflevere alle tunge våben opstillet i en radius på 20 km omkring Sarajevo. Da de bosniske
serbere ikke reagerede på kravet bombede NATO-fly, den 25. maj 1995, et bosnisk
serbisk våbenlager i Pale (syd for Sarajevo) med i alt 11 bomber. De bosnisk serbiske
styrker svarede umiddelbart igen ved at indlede artilleri-beskydning af de FN sikrede
enklaver Tuzla, Gorazde, Srebrenica og Bihac samtidigt med, at den bosnisk serbiske
politiske leder Radovan Karadzic fordømte NATO-angrebet som en terrordåd og
erklærede alle FN-styrker som fjender af det bosnisk serbiske folk. Dagen efter tog de
bosnisk serbiske styrker en række FN soldater som gidsler, heriblandt 2 danske officerer.
Flere af disse gidsler blev umiddelbart efter lænket til vigtige militært relevante
installationer (depoter, kommunikationscentre mv.) som levende bombeskjolde, idet de
bosniske serbere tilsyneladende frygtede en fortsættelse af NATO-bombardementerne. På
trods af, at de indledende gidseltagninger advarede FN, fortsatte gidseltagningen næsten
uhindret og 30. maj var ca. 355 FN soldater, samt civile observatører fra andre
organisationer, enten taget som gidsler eller stærkt begrænset i deres bevægelsesfrihed
på anden vis ved husarrest, omringning ol. Senere nåede antallet af gidsler op på over
400 personer. FN indstillede straks alle yderligere forsøg på, via militære midler, at få de
bosniske serbere til at efterleve kravet om udlevering af de tunge våben omkring Sarajevo.
Der indledtes ligeledes straks forhandlinger imellem FN og de bosniske serbere og mange
af gidslernes respektive hjemlande forsøgte på bilateralt plan også forhandling.
Forhandlingerne, kombineret med den tilsyneladende militære lammelse af FN/NATO
medførte hurtige resultater til de bosniske serberes fordel og løbende blev gidsler frigivet
fra starten af juni til 18. juni 1995, hvor de sidste 15 gidsler blev frigivet. 5. juli indledte de
bosniske serbere indtagelsen af enklaven Srebrenica, som blev fuldt indtaget 11. juli uden
at FN/NATO reagerede væsentligt militært 115 .
6.3. Kidnapning og menneskelige bombeskjolde
Casen der her er nævnt er inspireret af ”Asymmetrical Warfare and the Western Mindset”,
hvor C.J. Dunlap netop fremhæver dette eksempel og understreger, at: ”the idea of
purposely killing freindly troops in order to destroy an enemy target will be very difficult for
Western forces to rationalize”. Gidseltagning og anvendelse af gidslerne som
115 Det skal hertil bemærkes, NATO-fly smed to flybomber imod bosnisk serbiske mål i forbindelse med
indtagelsen af enklaven. Bombningen havde ingen effekt eller også indikerede angrebets mangelfuldhed, at
dette åbenbart var det eneste som FN/NATO var i stand til at gøre, hvilket har styrket de bosniske serbere.
UKLASSIFICERET
51