Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
ledelsesstruktur, hvor magten er centreret ved én leder og herunder 2 – 3 ”løjtnanter” i en
”flad” organisation. Stor magtdistance illustrerer befolkningens accept af, at én enkelt, eller
ganske få personer har magten. De arabiske lande placerer sig højt på
magtdistanceindekset og fremhæves Irak som eksempel kan det forhold, at der ikke var
nogen alvorligt truende intern modstand imod Saddam Hussein illustrere områdets
tradition for - og accept af - at en person eller en mindre gruppe af personer har magten og
privilegeres herved. I tilsvarende grad sidder der eneherskere i andre arabiske lande med
befolkningens generelle accept, herunder også accept af, at der fra magthaveren slås
hårdt ned på dissidenter ol. 35 Forholdet er naturligvis også gældende på lavere niveauer
og i konfliktmæssige sammenhænge gør det samfundet sårbart, idet isolering eller
fjernelse af ledelsesniveauet skaber rådvildhed. I en analyse af fem arabiske landes
militære effektivitet i forhold til Israel, konkluderer Kenneth Pollack, at kulturelle forhold
såsom meget centraliseret ledelse, den manglende opfordring/motivation til initiativ,
fleksibilitet og improvisation blandt underordnede og soldaternes heraf følgende
manglende selvstændighed var hovedårsagen til landenes manglende militære succes
overfor Israel 36 . Disse forhold kan knyttes magtdistance-dimensionen. I et andet perspektiv
kan dimensionen sættes i relief til Wardens ”Five Ring Model 37 ”, hvor ”Leadership” sættes i
centrum og udgør et strategisk ”Centre of Gravity”. I områder med lille magtdistance vil
”Leadership” være en meget bred gruppe, hvor eliminering af en central leder blot vil
medføre, at magten automatisk overgår til en anden. Forholdet skal ikke nødvendigvis
sammenlignes med et demokrati, men kan også være udtryk for et relativt tungt hierarkisk
system som eksempelvis Forvaret, hvor afløseren automatisk ”rykker op” når lederen
falder eller fjernes. I en kultur med stor magtdistance vil ”Leadershipringen” være meget
lille, centreret om en enkelt person eller personkreds. Eliminering af lederskabet her vil
efterlade kulturen i midlertidig 38 opløsning, hvorfor kulturen også I højere grad tilstræber at
beskytte lederskabet eller finder det naturligt, at lederskabet anvender store midler til
egenbeskyttelse 39 . Relateres forholdet i religiøse kulturer og religiøst funderede
organisationer – eksempelvis en muslimsk terrororganisation – burde der også her i
forhold til teorien være en meget stor magtdistance om end organisationen typisk er meget
flad. Lederskabets egenbeskyttelse sker her ved at man lever skjult og spredt i en sådan
grad, at lederskabet i bedste fald ikke kan identificeres. Alternativt kan lederskabet fungere
i en anden dimension; - eksempelvis en religiøs leder, politiker eller forretningsmand, der
også kontrollerer et militant netværk.
Usikkerhedsundvigelsesdimensionen kan i relation til konflikten relateres til ekstremisering
og fragmentering af samfundet, hvor det bl.a. fremhæves, at der er større sandsynlighed
for, at lande med en stærk usikkerhedsundvigelse huser ekstremistiske minoritetsgrupper,
men også, at disse gruppers ideer betragtes som farlige og forbydes og derfor indleder
intern terrorvirksomhed. Samfund med stærk usikkerhedsundvigelse agerer mistillidsfuldt i
form af chauvinisme og fremmedhad. En del af kimen til etnisk udrensning findes således
indenfor denne dimension 40 Dimensionen knyttes også til religion. De vesterlandske,
35
Sammenligningen skal naturligvis tages med visse forbehold og ses her kun i forhold til teorien.
36
Warfare and the Third World, p. 242.
37
J. A. Warden III, The Enemy as a System, Hand Out, pp.1 -15.
38
Midlertidig skal her opfattes meget relativt. Der er eksempler på lande/befolkningsgrupper, hvor tabet af
een central leder har gjort opløsningen mere eller mindre permanent.
39
Eksempel herpå er i et historisk perspektiv de Europæiske kongehuses livgarder, der var relativt store
militære enheder, der havde det ene formål at beskytte den royale familie.
40
G. Hofstede. National Cultures, pp. 170 – 172.
UKLASSIFICERET
25