Specialegruppe 12 - Forsvarskommandoen

UKLASSIFICERET
2.6. Eksempler på korrelationer i forhold til andre faktorer
Kollektivismefaktoren korreleres hyppigt med samfundenes velstand (BNP), hvor der klart
er tendens til, at rigere samfund er mere individualistisk orienteret end andre, idet der dog
er undtagelser. Japan, Singapore og Hong Kong er eksempler på meget kollektivistisk
orienteret samfund på trods af et generelt højt BNP, hvilket kan henføres til den
kollektivistiske kulturarv, som især er tydelig i de kungfutsianske østasiatiske lande. De
arabiske og afrikanske lande er ligeledes kollektivistisk orienteret. De skandinaviske lande
er meget individualistisk orienteret og især USA markerer sig som ekstremt individualistisk
orienteret. På trods af Kinas eksempel kan stor kollektivisme ikke direkte korreleres med
befolkningstallet (stort land = meget kollektivistisk), men derimod med befolkningstilvækstfaktoren
(stor befolkningstilvækst = større kollektivisme). Korreleres resultaterne
fra teorien befolkningstilvækstindekset for 2002 konstateres der således stadig en vis
overensstemmelse, når der ses bort fra de kungfutziansk orienterede lande. De stærkt
kollektivistiske lande er typisk de såkaldte LDC-lande 30 , der omfatter stort set alle lande i
Afrika syd for Sahara, enkelte lande i det nordlige Sydamerika og Mellemamerika samt
enkelte lande i Mellemøsten og Asien samt mange arabiske lande.
Der syntes at være en historisk forbindelse imellem sprogområde og national placering på
magtdistancedimensionen. De romanske lande, der alle i oldtiden tilhørte romerriget og
lande, der senere blev koloniseret af romanske lande har en højere magtdistance end de
germanske lande, som lå udenfor romerriget. Lande som tilhørte romerriget måtte
acceptere en stor magtdistance i forhold til centralstyret i Rom, medens de germanske
lande bevarede et stammesamfund, der roligt bevægede sig over i fyrstedømmer og som
derefter lod sig samle i større statsdannelser, men dog fortsat bevarede stærke lokale
styrer og dermed en lille magtdistance. Lande med en kungfutsiansk (kinesisk) kulturarv
placerer sig i lighed med de romanske lande relativt højt på magtdistanceindekset. De
skandinaviske lande placerer sig lavest i magtdistanceindekset, medens de arabiske,
afrikanske 31 og romansk-europæiske lande placerer sig højt.
Usikkerhedsundvigelsesdimensionen korreleres med borgernes tiltro til staten og det
øvrige offentlige apparat. I lande med en høj usikkerhedsundvigelse har borgerne lille tillid
til det offentlige apparat og antallet af love og lovenes præcision er højere i disse lande. I
blandt de europæiske lande har eksempelvis Tyskland, Frankrig, Spanien, Belgien og
Østrig en relativ høj usikkerhedsundvigelse, mens lande som Danmark, Sverige og
England har en lav usikkerhedsundvigelse. Dimensionen relateres også til krig eller krise
med situationen i lande som England og Tyskland op til II. Verdenskrig og i de oprindelige
undersøgelse kan man fremhæve de sydeuropæiske lande Grækenland, Portugal og
Spanien, der i 1970’erne var diktaturer og havde en meget høj usikkerhedsundvigelse.
2.7. Enkeltdimensionernes relationer til konfliktadfærd, applikationsanalyse.
Kollektivismen knytter individets identitet til gruppen og det er gruppens interesser og ære,
der skal realiseres, hvilket kræver, at individet optræder selvudslettende. Tabet af
enkeltindivider har ingen eller kun lille betydning og ses som en nødvendig omkostning for
at gruppen kan nå målet. I det stærkt kollektivistiske samfund vil tab af menneskeliv altså
30 LDC = Least Developed Countries (relaterer sig til den gamle betegnelse u-lande eller 3. verdenslande).
31 Vestafrikanske koloniseret af Frankrig placerer sig højere end de tidligere engelske kolonier i Østafrika i
den oprindelige værdiundersøgelse.
UKLASSIFICERET
23