et “ikke-land” - De Berejstes Klub

Costa Del Sol
- anno 2007
spansk multikultur – eller internationalt beton-helvede?
smager den spanske sangria stadig af god rødvin og friske frugter, eller er
den blevet sur og udtyndet med årene…? En lidt skeptisk dansk rejsende er
taget til den spanske solkyst for at tage pulsen.
TeksT og foTo: Henrik frier Hansen
fordommene
Havde C.V. Jørgensen ret, da han i halv-
fjerserne sang om ’Costaen’ og om at
’være pift, væk over samtlige bjerge’, og
at ’finde sit luksuseksil der, hvor solen den
danser…”?
Jo, der er ganske rigtigt mange højt opsat-
te, grå hårpragter hernede på den span-
ske solkyst. lyserøde spadseredragter,
tyske ølmaver og danske køkkenbutikker.
Der er grobund nok til fodre ens værste
fordomme om ’Costa´en’ som nordeuro-
pæernes foretrukne luksuseksil. Man fin-
der fornemme eksempler på pensione-
rede engelske damer med silkesløjfede
puddelhunde og deres mænd, der kan få
sig en ’pint of Guinness’ på den lokale en-
gelske bodega mens de ser ’the six o´clock
news’ direkte på satellit-tv. Tyskerne kan
glæde sig over det spritnye lidl-supermarked,
der netop er åbnet, og hvor de kan få
både pølser og tysk øl til lavpris. Faktisk
kan man bo her på solkysten uden rigtigt
at forlade det derhjemme.
International stemning
Måske det netop er fordi man kan finde
sin egen lille niche hernede og indrette sig
som man vil, at her er så mange forskellige
mennesker fra hele verden. Scenen
er virkelig international. Her i den lille by
Algarrobo, hvor jeg opholder mig i et lille
3-ugers eksil, er både de handlende, de
besøgende og de fastboende repræsenteret
ved et bredt udsnit af mennesker
fra hele verden. Den lokale slagter er
østriger, de små pubber kan jeg finde på
både spansk, dansk og engelsk. Frisøren
er russisk, og restauranten ved siden af
er kinesisk. en ung tysk fyr har lige slået
sig ned og åbnet et autoværksted. og så
er der kommet mange latinamerikanere
til kysten. Den lokale internetcafé er columbiansk,
min bager lige overfor er fra
Ecuador, og på markedet kan jeg finde
sælgere fra både Peru og bolivia. og jeg
kan høre accenten af mange argentinere
hernede også. Spanien har - som gammel
sydamerikansk kolonimagt - modtaget
mange sydamerikanske immigranter,
der kommer for at prøve lykken i det rige
europa, og det gør gadebilledet spændende
og varieret.
Selv om Algarrobo er et lille sted, kan jeg
mærke en duft fra verden. Her er en international
stemning, som man ellers kun
finder ude i verdens store kosmopoler, og
det klæder stedet meget.
spanierne
Spørgsmålet er jo, om dette her egentlig
er Spanien? Jo, selvfølgelig er det Spanien.
bare gå en tur en søndag ved frokosttid og
se alle de spanske familier gå tur ved stranden
og spise frokost på den lokale restaurant.
Her luftes både bedstemor og børnebørn
i bedste spanske stil. Spanierne, der
mere end noget andet folk jeg har mødt,
elsker at gå ud og socialisere. børnene får
sig en ’churro’ og leger ved stranden. De
voksne spiser ’boquerones’ til frokost og
får sig et stort glas vin mens de snakker
og snakker …ih, hvor de kan snakke. Hele
familier er samlet for at spise og sludre, og
man kan virkelig se, hvordan de nyder at
tilbringe en fredelig søndag sammen. en
stemning af familieliv jeg kun har oplevet i
latinske samfund.
På en stol foran den lille købmand kan man
se den typiske ældre spanske mand, der
bare sidder på en stol. Han laver egentlig
ikke noget, men sidder blot der og hviler
sig og kigger lidt på verden, der går forbi.
Han ryger måske på en stor cigar, som
han ikke må hjemme hos lillemor, måske
han sidder og småfiser lidt efter frokosten
– eller sludrer blot lidt med alle de andre
gamle mænd, der måtte komme forbi.
På baren overfor sidder fire andre ældre
mænd ved et bord på terrassen. De spiller
domino og går op i det med liv og sjæl.
De gestikulerer højrøstet omkring de små
brikker, der bankes ned i bordet med stolthed
og en vis pondus. Måske de får sig en
enkelt øl, men så heller ikke mere. Der er
fodbold i aften på tv – ’la liga’ – og det gælder
om at få udgangstegn igen senere…
liv i gaden
lørdag aften er der bryllup i byen. Man
kan ikke undgå at vide det, for hele byen
er mærket af det. Fra det unge par stiger
ud af kirken i deres elegante dragter, kan
man høre familiens og vennernes højrøstede
tiljublen og se blitzlyset fra de
mange kameraer, der tager bryllupsbilleder.
både til og fra festen transporteres
de nygifte i flot pyntede biler, der dytter
konstant med hornet. Forbipasserende
biler dytter igen, og inden længe dytter
alle byens biler i takt. nogle gange tror jeg
bilkortegen tager en ekstra runde i byen,
bare for at gøre opmærksom på dagens
store begivenhed. Hvis oven i købet det
lokale fodboldhold har vundet lørdagens
kamp, er der endnu flere biler i gaderne
for at dytte og vise deres glæde. larmen
kan blive enorm. Men det er en glædelig
larm, det er liv – og det er så spansk som
det kan blive.
for enhver smag
Måske jeg er nået til et senere sted i livet,
end jeg troede, men jeg falder lige
ind i denne scene! Jeg lader fordommene
om de tyske ølmaver falde – og begynder
faktisk at forstå, hvorfor folk er her. Solen
er her jo, i modsætning til derhjemme.
også nu i oktober, hvor den står højt på
himlen og varmer med 27 efterårsgrader.
luften er tør og behagelig, man kan
næsten mærke, at det er sundt at ånde
hernede. Havet er her, Middelhavet ligger
jo altid tæt på, hvad enten man har
lyst til at bade i det, gå langs det eller
blot kigge på alle skibene, der sejler forbi.
bjergene er her, Sierra nevada ligger mod
øst og sætter hele sceneriet i perspektiv.
bjergene er fyldt med små landsbyer, der
emmer af fred og ’tranquilidad’. Vil jeg til
storbyen, ligger Malaga med sine 600.000
indbyggere kun en bustur væk. og to andre
skønne andalusiske byer, Sevilla og
Granada, ligger også, så de kan nås på en
dag. Vil jeg have usnobbet stemning og
atmosfære, kan jeg tage på marked og
finde sigøjnere, der sælger alt fra guldure
til piratkopierede flamenco-cd´er. Og hvis
jeg virkelig ønskede at snobbe lidt og have
en bid af det fine, så ligger Marbella lige
vest for Malaga med sine internationale
filmfestivaler og sit verdenskendte jet-set.
Man kan virkelig finde liv for enhver smag
her på kysten.
Byggekaos
Spanien har også haft rentefald og et
kæmpe boom på boligmarkedet. Kører
man en tur langs kysten, oplever man at
Spanien har haft bygge-boom de sidste år.
Der er blevet bygget mange nye ferielejligheder,
rigtig mange, og det er absolut
ikke alle steder, der er lige kønne. Man får
fornemmelsen af, at der ikke altid er helt
orden i byplanlægningen de forskellige
steder. Man hører historier om korruption
og ’købte’ byggetilladelser. Faktum er i alt
fald, at man ser kæmpe betonbyggerier
mange steder, hvor de nok ikke burde høre
hjemme. Selv i området omkring nationalparken
Gabo de Gatas bliver der bygget
på livet løs – og nogle vil nok mene, at det
ligner mere et beton-helvede end et ferie-paradis.
Mange boliger ligger da også
stadig tomme og usolgte, og man siger, at
der er blevet bygget mere end markedet
kan bære. Man mener dog, at fænomenet
stopper nu, og at det stort set ikke mere
kan lade sig gøre at få en byggetilladelse.
Hvor det hele begyndte
Men denne udvikling på kysten har måske
sin naturlige forklaring. Det var jo her
på kysten, det hele startede. Charter-turismen
med Spies og Tjæreborg, der introducerede
rejser til spændende og eksotiske
Torremolinos i Sydspanien. Det
samme gjorde englænderne, tyskerne og
svenskerne. De meste af nordeuropa kom
hertil i horder for at nyde godt af solen,
drikke ’Sangria’ og opleve denne spændende
og fremmede kultur, som det jo var
dengang. Først var det charter-turisterne,
senere kom folk for at købe sommerhuse,
og nu er det pensionisterne, der vil have
deres otium-bolig under en spansk palme.
og det er ikke bare nordeuropæerne, der
Der promeneres i bedste stil..
Danskervenlig ”Eurobar” i Torremolinos
vil bo her og nyde klimaet, det er også
spanierne selv.
Presset på Costa del Sol har simpelthen
været enormt gennem årene. Jeg tror
næppe man finder et så stort antal besøgende
turister ret mange andre steder
i verden. Det er simpelthen utroligt,
at Costa del Sol ikke er blevet udpumpet
for alt liv og charme og bukket under af
al den massive turisme. Men det er den
faktisk ikke. Det er gået op, og det er gået
ned, men Costa del Sol er her endnu og er
kun blevet mere moden med årene. Midt
i betonjunglen findes der stadig masser
af charmerende perler her på kysten, og
uanset hvor mange tyske ølmaver der end
måtte troppe op, så kan man ikke fratage
Costa del Sol det gode klima eller den varme
spanske sjæl. Disse ting vil altid være
her. Sangria´en smager stadig godt under
solen, også selv om den er blevet dyrere
og nu skal betales med euro og ikke med
pesetas.
GLOBEN nr. 30 / December 2007 GLOBEN nr. 30 / December 2007