Retsplejelov for Grønland - Advokatsamfundet

30. april 2008 15 Nr. 305.
2) på adressatens arbejdssted over for arbejdsgiveren eller
dennes repræsentant eller, for så vidt angår selvstændige
erhvervsdrivende, på adressatens kontor, værksted eller
forretningslokale over for personer, der er ansat i virksomheden,
3) for søfolks vedkommende på det skib, hvortil de hører,
for en til skibet hørende person eller på rederiets kontor
for rederen eller dennes repræsentant.
Stk. 3. Forkyndelse efter stk. 2 kan ikke ske for personer
under 18 år.
Stk. 4. Sker forkyndelse ikke over for adressaten personligt,
anføres det af den, som foretager forkyndelsen, hvor, hvornår
og over for hvem forkyndelse er sket.
Stk. 5. Nægter en person, for hvem forkyndelse kan ske efter
stk. 2, uden rimelig grund at modtage forkyndelse, eller undlader
vedkommende at aflevere det, som den pågældende
modtager ved forkyndelsen, til adressaten for forkyndelsen,
selv om dette kunne være sket uden væsentlig udgift eller besvær,
kan den pågældende pålægges at erstatte omkostninger,
der er en følge heraf. Rettens afgørelse herom træffes ved beslutning,
der skal begrundes.
§ 136. Har en person kendt bopæl eller opholdssted i den
øvrige del af riget eller i udlandet, og kan forkyndelse ikke ske
i Grønland efter § 133, stk. 1, nr. 1 og 2, sker forkyndelse ved
brevforkyndelse eller på den måde, der er foreskrevet ved
konvention eller ved vedkommende lands lov.
Stk. 2. Forkyndelse i udlandet iværksættes for kredsretternes
vedkommende af Retten i Grønland.
§ 137. Kan en persons bopæl, opholdssted eller arbejdssted
her i riget ikke oplyses, eller nægter eller undlader vedkommende
fremmede myndighed at efterkomme en anmodning
om forkyndelse efter § 136, kan forkyndelse foretages ved
bekendtgørelse i Statstidende, Atuagagdliutit (AG/Grønlandsposten),
anden skreven presse eller på anden af justitsministeren
fastsat måde.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal indeholde et uddrag af meddelelsen
og en bemærkning om, at meddelelsen kan fås ved
henvendelse til retten. I bekendtgørelsen skal det endvidere
anføres, hvorfor denne forkyndelsesform anvendes.
Stk. 3. Hvis personen har kendt bopæl uden for riget, skal
meddelelsen også sendes til den pågældende med posten.
Stk. 4. Forkyndelse efter denne bestemmelse foretages for
kredsretternes vedkommende af Retten i Grønland
§ 138. En forkyndelse er gyldig, selv om meddelelsen ikke
kommer til adressatens kundskab.
Stk. 2. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet adressaten
i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om forkyndelsen
ikke er foretaget i overensstemmelse med §§ 133-135.
§ 139. Polititjenestemænd og kommunefogeder kan foretage
forkyndelser uden særlig beskikkelse.
Stk. 2. Politimesteren beskikker i øvrigt for hver retskreds
det nødvendige antal personer til som stævningsmand at foretage
forkyndelser af retlige meddelelser. En forkyndelse er
gyldig, selv om stævningsmanden har handlet uden for den
retskreds, hvortil vedkommende er beskikket.
Stk. 3. Politiet eller retsformanden kan om nødvendigt bemyndige
en dertil egnet person til som stævningsmand at
foretage enkelte forkyndelser.
§ 140. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse,
herunder regler om politiets medvirken til at fremskaffe
de oplysninger, som er nødvendige for at foretage
forkyndelse efter §§ 133-135 og regler om vederlaget til stævningsmænd.
Sådanne vederlag afholdes af det offentlige.
Stk. 2. Polititjenestemænd har ikke krav på vederlag for
forkyndelse i kriminalsager.
Kapitel 12
Vidner
§ 141. Enhver har pligt til at afgive forklaring som vidne i
den retskreds, hvor vedkommende har bopæl.
Stk. 2. Retten kan pålægge en person, der har bopæl uden
for retskredsen, at møde som vidne,
1) hvis det kan ske uden væsentlig ulempe eller omkostninger,
eller
2) hvis det skønnes, at vidnets forklaring er af en sådan betydning
for sagens afgørelse, og at sagen er af en sådan
betydning, at det er rimeligt at pålægge vidnet at møde.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring
ved hjælp af fjernkommunikation med billede, hvis det
findes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vidnet indkaldes til at
møde et nærmere angivet sted, jf. § 163.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring
ved hjælp af fjernkommunikation uden billede, hvis det
vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at
forklaringen afgives i retten eller ved hjælp af fjernkommunikation
med billede, og afgivelse af forklaring via fjernkommunikation
uden billede findes forsvarlig. Vidnet kan
pålægges at være til rådighed for rettens etablering af fjernkommunikation
på en nærmere angiven måde. Indkaldelsen
af vidnet sker i øvrigt efter § 148.
Stk. 5. Kan vidnet ikke afgive forklaring i medfør af stk. 2-4,
indkaldes vidnet til at afgive forklaring for kredsretten i den
retskreds, hvor den pågældende har bopæl. Efter anmodning
fra vidnet kan vidneforklaringen i stedet afgives for en anden
kredsret. Afhøringen foretages af kredsdommeren uden medvirken
af domsmænd. Der skal gives parterne underretning om
tid og sted for afhøringen. Efter at afhøringen er gennemført,
sendes der en udskrift af retsbogen om afhøringen til den ret,
der har anmodet om afhøringen.
§ 142. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste
eller hverv, må ikke uden samtykke fra vedkommende myndighed
pålægges at afgive vidneforklaring om forhold, som i
det offentliges interesse er undergivet tavshedspligt. For medlemmer
af Landstinget eller Folketinget kræves samtykke fra
tingets formand og vedkommende landsstyremedlem eller
minister.
Stk. 2. Nægtes samtykke, kan retten pålægge vedkommende
myndighed over for retten at redegøre for grundene til nægtelsen,
hvis det findes at være af afgørende betydning, at den
pågældende afgiver forklaring. Finder retten herefter, at hensynet
til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens