Retsplejelov for Grønland - Advokatsamfundet

30. april 2008 52 Nr. 305.
3) Gengivelser i retsbøger af forklaringer, som vidner og
syns- og skønsmænd har afgivet, når
a) de pågældende er døde eller af anden grund ikke kan
afhøres på ny,
b) de pågældende er afhørt ved en anden ret end den, der
behandler sagen, jf. § 466, stk. 2,
c) de pågældende er afhørt, uden at tiltalte har været til
stede, jf. § 453, stk. 2,
d) de pågældendes forklaring afviger fra den tidligere
forklaring eller
e) et vidne nu nægter at afgive forklaring, og tvangsmidler
ikke bør anvendes eller forgæves er anvendt.
4) Tilførsler til retsbøger om forklaringer og erklæringer afgivet
af medlemmer af kongehuset, diplomater eller andre,
der er fritaget for retsforfølgning, hvis de pågældende
ikke møder i retten under hovedforhandlingen.
5) Erklæringer og vidnesbyrd, som er udstedt i medfør af
offentligt hverv, herunder udskrifter af tiltaltes tidligere
kriminelle domme.
Stk. 3. Uden for de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan dokumenter,
som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd, kun
benyttes som bevismidler, hvis retten undtagelsesvis tillader
det. Udenretslige erklæringer om tiltaltes tidligere vandel må
under ingen omstændigheder benyttes.
§ 468. Oplæsning af gengivelser i retsbøger af forklaringer
afgivet af tiltalte, vidner eller syns- og skønsmænd, fordi de
nu givne forklaringer er i uoverensstemmelse med de tidligere
afgivne, må kun finde sted, efter at der er givet den pågældende
lejlighed til at udtale sig sammenhængende om det,
afhøringen vedrører, og der er stillet de yderligere spørgsmål,
som den pågældendes forklaring giver anledning til.
§ 469. Retten kan besigtige personer, genstande og lokaliteter,
når det findes nødvendigt for sagens oplysning. Besigtigelsen
skal overværes af de personer, der ellers skal være til
stede under hovedforhandlingen.
Udsættelse af sagen før og under hovedforhandlingen
§ 470. Den, der ønsker udsættelse, skal snarest muligt underrette
retten. Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt
sagen skal udsættes.
§ 471. Opstår der under hovedforhandlingen spørgsmål om
bevisførelse, der vil kræve udsættelse af sagen, afgør retten
under hensyntagen til den betydning, som beviset må antages
at have, om sagen skal udsættes.
Hovedforhandlingen
§ 472. Hovedforhandlingen indledes med oplysning om,
hvilken sag retten skal behandle. Derefter oplæses anklageskriftet,
og tiltalte vejledes i overensstemmelse med § 456,
stk. 2. Retten kan anmode anklageren om at gennemgå sagens
hovedpunkter (forelæggelsen). Herefter følger bevisførelsen,
jf. §§ 464-468.
Stk. 2. Efter at bevisførelsen er afsluttet, får først anklageren
og dernæst forsvareren og tiltalte lejlighed til at udtale sig om
bevisførelsens resultat og om retsspørgsmålene i sagen (proceduren).
Før sagen optages til dom, skal retsformanden udtrykkeligt
spørge tiltalte, om denne har yderligere at tilføje.
§ 473. Hovedforhandlingen afsluttes ved rettens dom i sagen.
Retten kan undtagelsesvis bestemme, at spørgsmålet, om
tiltalte er skyldig, skal behandles og afgøres først.
Stk. 2. Med hensyn til rettens rådslagning om sagens afgørelse
gælder bestemmelserne i kapitel 9.
§ 474. Rettens afgørelse træffes snarest muligt efter hovedforhandlingens
afslutning. Når sagens optages til dom, tilkendegiver
retten, hvornår dommen vil blive afsagt. Kan dommen
ikke afsiges samme dag, skal dommen afsiges inden 2 uger.
Stk. 2. Hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan
retten beslutte at fravige fristen i stk. 1. I beslutningen skal
retten anføre de omstændigheder, der bevirker, at fristen ikke
kan overholdes.
Stk. 3. Dommen afsiges ved, at domskonklusionen oplæses
i et retsmøde. Er tiltalte ikke til stede ved afsigelsen, sender
politiet en udskrift af dommen til tiltalte. Hvis sagen i medfør
af § 453, stk. 3, er behandlet og afgjort i tiltaltes fravær, skal
udskriften forkyndes for tiltalte.
Indenretlig bødevedtagelse
§ 475. Angår sagen en lovovertrædelse, for hvilken der alene
skønnes at blive tale om idømmelse af bøde eller konfiskation,
kan retten, når der ikke findes grund til at betvivle
tiltaltes skyld og politiet erklærer sig enig deri, give tiltalte
adgang til at få sagen afgjort, ved at den pågældende vedtager
at betale en bestemt bøde eller at acceptere konfiskation.
Stk. 2. Vedtager tiltalte den tilbudte afgørelse, noteres det i
retsbogen. En sådan afgørelse har samme virkning som en
dom.
Dommen
§ 476. Dommen skal enten domfælde eller frifinde tiltalte.
Stk. 2. Retten kan ikke domfælde for noget forhold, der ikke
er omfattet af tiltalen.
Stk. 3. Derimod er retten ikke udelukket fra at henføre det
forhold, der er rejst tiltale for, under en anden bestemmelse
end den, anklagemyndigheden har påstået anvendt, ligesom
retten kan fravige tiltalen med hensyn til de biomstændigheder
(tid og sted m.v.), som er forbundet med lovovertrædelsen.
Det gælder dog kun, hvis retten med sikkerhed skønner, at
tiltalte også under forudsætning af sådan afvigelse fra tiltalen
har haft tilstrækkelig adgang til at forsvare sig. Finder retten,
at dette ikke er tilfældet, eller nærer den tvivl i så henseende,
skal den, inden dens afvigende bedømmelse lægges til grund
for domfældelsen, give parterne lejlighed til at udtale sig og
efter omstændighederne udsætte sagen i det tidsrum, der er
nødvendigt for at varetage forsvaret.
§ 477. Domfældes tiltalte, skal retten i begrundelsen for
dommen angive
1) de omstændigheder, der anses som bevist, og som lægges
til grund for domfældelsen,
2) den regel, der er overtrådt,
3) hjemlen til at idømme foranstaltning og
4) de omstændigheder, som er tillagt betydning ved valg og
udmåling af foranstaltning.
Stk. 2. Hvis tiltalte frifindes, skal retten i begrundelsen for
dommen angive