Retsplejelov for Grønland - Advokatsamfundet

30. april 2008 25 Nr. 305.
gørelsen er i denne situation stævningen, svarskriftet og andre
dokumenter, som er fremlagt under forberedelsen af sagen,
samt det, der er skrevet i retsbogen.
Kapitel 20
Sagsomkostninger
§ 243. Udgifter til vidner afholdes af det offentlige med
forbehold for at få dem erstattet af en part efter §§ 248 eller
249. Dette gælder, uanset hvem der har anmodet om, at vidnet
blev afhørt.
§ 244. Udgifter til syn og skøn kan efter rettens beslutning
afholdes helt eller delvis af det offentlige, hvis den part, der
anmoder om sådan bevisførelse, ikke kan betale omkostningerne
uden at lide væsentlige afsavn. §§ 248 og 249 om det
offentliges ret til refusion finder tilsvarende anvendelse.
§ 245. Har retten bestemt, at en part ikke skal afgive forklaring
for retten på det sted, hvor parten bor eller opholder
sig, og kan afhøringen ikke finde sted ved anvendelse af fjernkommunikation,
kan retten beslutte, at udgifter til transport og
overnatning m.v. for en part eller en rettergangsfuldmægtig
skal afholdes helt eller delvis af det offentlige, hvis parten ikke
kan betale omkostningerne uden at lide væsentlige afsavn.
§§ 248 og 249 om det offentliges ret til refusion finder tilsvarende
anvendelse.
§ 246. Andre omkostninger ved at føre sagen afholdes af
den part, der har iværksat det retsskridt, som omkostningen
vedrører.
§ 247. Den part, som taber sagen, har pligt til at erstatte
modparten dennes nødvendige eller rimeligt begrundede udgifter
ved at føre sagen. Dette gælder dog ikke, hvis retten
finder, at der er særlige grunde til at fravige dette udgangspunkt.
Stk. 2. Hvis hver af parterne delvis taber og delvis vinder
sagen, skønner retten, om omkostningerne skal fordeles mellem
parterne. En part kan dog pålægges at erstatte modparten
sagens omkostninger, når modpartens påstand kun i mindre
betydelig grad har afveget fra sagens resultat.
Stk. 3. Når en sag hæves, kan retten efter omstændighederne
pålægge den ene part helt eller delvis at erstatte modparten
dennes sagsomkostninger eller bestemme, at hver part bærer
egne omkostninger.
Stk. 4. Når en sag afvises, betragtes den med hensyn til
sagsomkostninger som tabt af sagsøgeren.
Stk. 5. Den omstændighed, at enkelte anbringender forkastes,
eller enkelte beviser ikke anses at oplyse noget i sagen,
medfører ikke i sig selv, at udgifterne hertil skal anses for
unødvendige og dermed udelukkes fra erstatning.
Stk. 6. Har sagsøgte, efter at sagen er anlagt, tilbudt sagsøgeren,
hvad denne har krav på, skal sagsøgeren erstatte
sagsøgte udgifterne ved den efterfølgende del af sagen.
§ 248. Retten kan pålægge den part, der helt eller delvis har
tabt sagen, at erstatte det offentlige udgifterne ved bevisførelse
afholdt efter §§ 243-245. § 247, stk. 2-5, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Pålæg efter stk. 1 kan kun meddeles, hvis parten kan
betale omkostningerne uden at lide væsentlige afsavn.
§ 249. Retten kan pålægge en part, som vinder sagen, at
erstatte modparten og det offentlige de omkostninger, som
skyldes, at sagen på grund af forhold, der kan bebrejdes den
vindende part, har fået et større omfang end nødvendigt. § 248,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 250. Procesfæller hæfter solidarisk for sagsomkostninger.
Dog kan retten, når omstændighederne taler for det, pålægge
en enkelt eller enkelte af dem at betale visse dele af omkostningerne.
§ 251. Rettens afgørelse om sagsomkostninger og refusion
heraf træffes i dommen eller ved særskilt beslutning, selv om
der ikke er nedlagt påstand herom. Afgørelsen skal efter anmodning
begrundes.
§ 252. En udlænding, der optræder som sagsøger, har efter
anmodning fra sagsøgte eller det offentlige pligt til inden en
af retten fastsat frist at stille sikkerhed for sagens omkostninger.
Sikkerhedsstillelsen fastsættes efter rettens skøn over,
hvad den pågældende kan blive pålagt at betale. Der kan ikke
kræves sikkerhedsstillelse, hvis danske statsborgere i vedkommende
fremmede stat er fritaget for sikkerhedsstillelse i
samme situation. Stiller sagsøger ikke den forlangte sikkerhed,
afvises sagen.
§ 253. Træffer foged- og skifteretten afgørelse om indsigelser
eller modkrav, finder bestemmelserne i dette kapitel
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 21
Fri proces
§ 254. En person har efter ansøgning ret til fri proces, hvis
1) personen skønnes at have rimelig grund til at føre proces,
2) juridisk bistand må anses for nødvendig for at føre sagen
og
3) personen ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale
de omkostninger, der er forbundet med at antage en juridisk
uddannet rettergangsfuldmægtig i sagen.
Stk. 2. Fri proces omfatter alene de omkostninger ved sagen,
der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller en anden
form for forsikring.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvornår
betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, er opfyldt. Fastsatte indtægtsog
beløbsgrænser reguleres hvert år pr. 1. januar, hvilket
bekendtgøres.
Stk. 4. Fri proces i sager ved kredsretterne, Retten i Grønland
og Grønlands Landsret meddeles af Rigsombudsmanden
i Grønland, jf. dog § 257, stk. 5.
Stk. 5. Fri proces i sager ved Højesteret meddeles af justitsministeren,
jf. dog § 257, stk. 5.
§ 255. Justitsministeren kan, når særlige grunde taler for
det, efter ansøgning meddele fri proces, selv om betingelserne
i § 254, stk. 1, ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager,
som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig in-