Retsplejelov for Grønland - Advokatsamfundet

30. april 2008 45 Nr. 305.
Stk. 3. Træffes ingen til stede, når der foretages en ransagning
hos nogen, tilkaldes så vidt muligt to personer, der bor
sammen med den pågældende, eller to andre vidner til at overvære
ransagningen.
Stk. 4. Hvis den person, som ransagningen foretages hos,
ikke var til stede under ransagningen, underretter politiet den
pågældende herom. Hvis ransagningen er foretaget efter
§ 412, stk. 3, vejleder politiet den pågældende om adgangen
til at få spørgsmålet indbragt for retten. Underretning og eventuel
vejledning kan gives, ved at politiet efterlader en skriftlig
meddelelse på stedet.
Hemmelig ransagning
§ 415. Hvis det har afgørende betydning for efterforskningen,
at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller
andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen
angår en forsætlig overtrædelse af kriminallovens kapitel 7
eller 8 eller § 65, stk. 1, § 66, 1. pkt., § 67, § 68, stk. 1 og 2,
§ 69, § 71 eller § 86 eller en forsætlig grov overtrædelse af lov
om euforiserende stoffer eller våbenloven, bestemme, at reglerne
i § 414, stk. 2, 1.-4. pkt., stk. 3 og 4, fraviges. Dette
gælder dog ikke for ransagning af husrum, andre lokaliteter
eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 143 er udelukket
fra eller efter reglerne i § 145 er fritaget for at afgive
forklaring som vidne i sagen, har rådighed over. Afgørelsen
træffes ved en beslutning, der skal begrundes.
Stk. 2. Reglerne i § 391, stk. 2 og 3, § 392 og § 396 finder
anvendelse på de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede tilfælde.
Stk. 3. Retten kan bestemme, at der inden for det tidsrum,
der efter stk. 2 fastsættes i medfør af § 391, stk. 2, kan foretages
gentagne ransagninger. Retten skal i den forbindelse fastsætte
antallet af ransagninger. Hvis særlige grunde taler derfor, kan
retten bestemme, at der kan foretages et ubestemt antal ransagninger.
Tilfældighedsfund
§ 416. Får politiet ved en ransagning oplysning om en lovovertrædelse,
der ikke har dannet og efter reglerne i henholdsvis
§ 410, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, § 411, stk. 1, nr. 1, eller § 415,
stk. 1, heller ikke kunne danne grundlag for indgrebet, kan
politiet anvende denne oplysning som led i efterforskningen
af den pågældende lovovertrædelse, men ikke som bevis i retten
vedrørende lovovertrædelsen.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse
for oplysninger, som politiet har fået ved en ransagning foretaget
i medfør af § 415, stk. 1, hvis
1) andre efterforskningsskridt ikke vil være egnede til at
sikre bevis i sagen,
2) sagen angår en særlig grov lovovertrædelse og
3) retten i øvrigt finder det ubetænkeligt.
Kapitel 37
Andre tvangsindgreb under efterforskning
Beslaglæggelse og edition
Beslaglæggelse
§ 417. Beslaglæggelse kan foretages
1) til sikring af bevismidler,
2) til sikring af det offentliges krav på konfiskation, bøde og
sagsomkostninger,
3) til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning,
og
4) når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning.
Stk. 2. Genstande, som politiet tager i bevaring, som ingen
har eller vedkender sig rådighed over, og hvorover ingen gør
en ret gældende, er ikke omfattet af reglerne om beslaglæggelse.
Stk. 3. Om udlevering af breve og lign. under forsendelse
og om oplysning om forbindelse mellem telefoner m.v. gælder
reglerne i §§ 384-398. En anholdt kan endvidere fratages genstande
og penge efter § 355, stk. 3.
Beslaglæggelse hos mistænkte
§ 418. Genstande, som en mistænkt har rådighed over, kan
beslaglægges, hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som
bevis eller bør konfiskeres, jf. dog stk. 2, eller ved lovovertrædelsen
er frataget nogen, som kan kræve den
tilbage.
Stk. 2. En mistænkts aktiver kan beslaglægges, såfremt
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det offentliges
krav på konfiskation efter kriminallovens § 166,
stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 4, § 168, stk. 5, og
§ 170, 2. pkt., bødekrav, krav på sagsomkostninger eller
forurettedes krav på erstatning i sagen.
Stk. 3. Beslaglæggelse af en mistænkts hele formue eller en
del af denne, herunder formue, som den mistænkte senere
måtte erhverve, kan foretages, hvis der er rejst tiltale for en
grov lovovertrædelse og tiltalte har unddraget sig videre forfølgning
i sagen.
Stk. 4. Skriftlige meddelelser el.lign., som hidrører fra en
person, der efter reglerne i § 143 er udelukket fra at afgive
forklaring som vidne i sagen, kan ikke beslaglægges hos en
mistænkt. Det samme gælder materiale, som hidrører fra en
person, der er omfattet af § 145, når materialet indeholder oplysninger,
som den pågældende efter § 145 er fritaget for at
afgive forklaring om som vidne i sagen.
Beslaglæggelse hos ikke mistænkte
§ 419. Genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har
rådighed over, kan beslaglægges som led i efterforskningen af
en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, hvis der
er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør
konfiskeres eller ved lovovertrædelsen er frataget nogen, som
kan kræve den tilbage. Andre formuegoder, herunder penge,
som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kan
beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse,
der er undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at
antage, at disse formuegoder bør konfiskeres. § 161 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Hos personer, som efter reglerne i § 143 er udelukket
fra at afgive forklaring som vidne i sagen, kan skriftlige med-