Retsplejelov for Grønland - Advokatsamfundet

30. april 2008 54 Nr. 305.
Stk. 2. Erstatning kan nægtes eller nedsættes, hvis den dømte
ved sin adfærd under sagen selv har givet anledning til
domfældelsen.
§ 490. Politimesteren træffer afgørelse vedrørende krav om
erstatning i medfør af §§ 486-489. Justitsministeren kan fastsætte,
at nærmere angivne sager skal forelægges for rigsadvokaten
eller justitsministeren til afgørelse. Krav fra en
person, der har været sigtet, skal fremsættes senest 2 måneder
efter meddelelse til sigtede om forfølgningens ophør eller efter
afsigelse af en endelig dom. Har tiltalte ikke været til stede
ved dommens afsigelse, beregnes fristen dog fra forkyndelsen,
hvis dommen skal forkyndes. Krav fra andre skal fremsættes,
senest 2 måneder efter at indgrebet er ophørt.
Stk. 2. Fremsættes kravet efter udløbet af den i stk. 1 nævnte
frist, kan det behandles, hvis overskridelsen findes undskyldelig.
Stk. 3. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet
af politimesteren vedrørende krav om erstatning. Rigsadvokatens
afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til
justitsministeren.
Stk. 4. Justitsministeren behandler klager over afgørelser
vedrørende krav om erstatning truffet af rigsadvokaten som 1.
instans.
Stk. 5. Fristen for klager over afgørelser vedrørende krav
om erstatning er 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne
frist, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for
undskyldelig.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse
på afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven og
offentlighedsloven.
§ 491. Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse
truffet af rigsadvokaten i en klagesag eller af justitsministeren,
kan den erstatningssøgende senest 2 måneder efter
meddelelse om afslaget anmode om at få kravet indbragt for
den ret, som har afgjort kriminalsagen. Sagen indbringes for
retten af politimesteren. Har kriminalsagen ikke været afgjort
af retten, indbringer politimesteren erstatningskravet for retten
på det sted, hvor det kriminalprocessuelle indgreb er
besluttet, eller for kredsretten ved den erstatningssøgendes
hjemting.
Stk. 2. Efter anmodning fra erstatningssøgende skal der beskikkes
en forsvarer for den pågældende.
Stk. 3. Erstatningssagen behandles i kriminalretsplejens
former. Retten kan dog nægte at behandle et erstatningskrav,
som fremsættes af nogen, der ikke har været sigtet, hvis kravet
ikke på rimelig måde vil kunne behandles i kriminalretsplejens
former. Det står herefter den forurettede frit for at fremsætte
kravet efter reglerne for civile sager.
Stk. 4. Sagen behandles under medvirken af domsmænd,
medmindre erstatningskravet er fremsat som følge af en sag
vedrørende en lovovertrædelse, der ikke er eller skulle have
været afgjort under medvirken af domsmænd.
§ 492. Erstatningskravet falder i arv efter de almindelige
regler herom, dog således at krav på godtgørelse for en ikke-
økonomisk skade falder i arv, når det er fremsat i overensstemmelse
med reglerne i § 490.
§ 493. Erstatningskrav, der på grundlag af almindelige erstatningsregler
rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning
af kriminalretlig forfølgning, behandles efter anmodning
efter reglerne i dette kapitel.
Afsnit VI
Appel og genoptagelse
Kapitel 43
Appel og genoptagelse af civile sager
Anke
§ 494. Domme, der er afsagt af en kredsret eller af Retten i
Grønland, kan ankes til Grønlands Landsret af en part, der ved
dommen ikke har fået fuldt medhold i sin påstand. Anke kan
ske til forandring, ophævelse eller hjemvisning.
Stk. 2. Anken kan omfatte afgørelser, der er truffet under
sagen, medmindre andet er bestemt ved lov.
Stk. 3. En part kan give afkald på anke, efter at dommen er
afsagt.
§ 495. Den, der er dømt som udebleven, kan kun anke dommen
under påberåbelse af fejl ved sagsbehandlingen.
Stk. 2. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke
er indbragt for rette domstol eller ikke er indbragt rettidigt for
domstolen eller appelretten, kan kun indbringes for højere ret
ved kære.
Stk. 3. Bestemmelser om sagsomkostninger kan kun indbringes
særskilt for højere ret ved kære.
Ankefrist
§ 496. Ankefristen er 4 uger fra dommen er afsagt, jf. §§ 237
og 132.
Iværksættelse af anke m.v.
§ 497. Anke sker ved indlevering af en ankestævning med
en genpart til landsretten inden ankefristens udløb.
Stk. 2. Ankestævningen skal indeholde
1) angivelse af den dom, der ankes,
2) appellantens og indstævntes navn og adresse, herunder en
adresse, hvor meddelelser kan sendes til og forkyndes for
appellanten og indstævnte,
3) appellantens eventuelle telefonnummer og telefaxnummer,
4) appellantens påstand,
5) en beskrivelse af baggrunden for appellantens påstand og
6) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som appellanten
vil påberåbe sig, og som ikke var påberåbt i foregående
instans.
Stk. 3. Udskrift af den dom, der ankes, skal vedlægges ankestævningen.
Endvidere vedlægges de dokumenter, der er
nævnt i stk. 2, nr. 6, med en genpart, hvis appellanten er i
besiddelse af dem.
Stk. 4. Appellanten har efter anmodning ret til at få den
nødvendige bistand til at udarbejde ankestævning hos enhver
ret i landet.