Retsplejelov for Grønland - Advokatsamfundet

30. april 2008 51 Nr. 305.
denne ikke møder, medmindre omstændighederne gør det
muligt at beskikke en forsvarer, som straks kan udføre hvervet.
Afhøringer
§ 456. Den tiltalte, som møder eller fremstilles for retten,
spørges først om navn, fødselsdato og bopæl samt andet, som
findes nødvendigt for at sikre sig tiltaltes identitet.
Stk. 2. Efter at have gjort tiltalte bekendt med den tiltale,
der er rejst, og med, at denne ikke er forpligtet til at udtale sig,
spørger retten om tiltaltes stilling til tiltalen, og om tiltalte er
villig til at udtale sig. I så fald udspørges tiltalte først af politiet
om sagen og derefter af forsvareren. Yderligere spørgsmål kan
stilles af politiet, forsvareren eller rettens medlemmer.
§ 457. Der må ikke anvendes tvang mod en tiltalt, der vægrer
sig ved at svare. Hvis en sådan vægring kan medføre
udsættelse af sagen eller vanskeliggøre forsvaret, skal retten
gøre tiltalte opmærksom på dette.
Stk. 2. Tiltalte skal tiltales med ro og værdighed. Spørgsmålene
skal være bestemte, tydelige og stillet på en sådan
måde, at det står klart for tiltalte, hvad denne bekræfter eller
benægter. § 346, stk. 2-4, og § 347 finder tilsvarende anvendelse.
§ 458. Retten kan beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet,
mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når der er særlig
grund til at tro, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan
opnås.
Stk. 2. Når tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1
eller i henhold til § 141, stk. 5, ikke har overværet afhøringen
af et vidne eller en medtiltalt, skal tiltalte, når denne på ny er
til stede i retssalen, have oplysning om, hvem der har afgivet
forklaring i tiltaltes fravær. Tiltalte skal desuden oplyses om
indholdet af den afgivne forklaring, for så vidt forklaringen
angår tiltalte. Retten afgør, om gengivelsen af forklaringen
skal ske før eller efter, at tiltalte selv har afgivet forklaring.
§ 459. Indkaldelse og afhøring af vidner sker i overensstemmelse
med bestemmelserne i kapitel 12.
§ 460. Retten stiller spørgsmål til den, som afhøres, når som
helst der i sandhedens tjeneste er grund til det.
§ 461. De forklaringer, der afgives under afhøringen, gengives
i retsbogen på det sprog, som forklaringen er afgivet på.
Dette kan dog fraviges, hvis det findes nødvendigt og forsvarligt.
Forklaringen oplæses for den pågældende, som opfordres
til at udtale sig om, hvorvidt forklaringen er gengivet
korrekt. Forklaringen, således som den gengives i retsbogen,
oversættes for de medlemmer af retten, som ikke forstår det
sprog, den er afgivet på.
Stk. 2. Ved gengivelse af forklaringen i retsbogen bør det
navnlig sikres, at den er tilstrækkelig udførlig, så landsretten,
hvis dommen måtte blive anket, kan danne sig en opfattelse
af, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet.
§ 462. Efter hvert enkelt vidnes forklaring og efter ethvert
andet bevis har tiltalte adgang til at afgive forklaring, hvis beviset
giver anledning til det.
Bevisførelse
§ 463. Både politiet og tiltalte og dennes forsvarer har adgang
til at føre bevis.
Stk. 2. Retten kan dog afskære bevisførelse, som skønnes
uden betydning for sagen.
Stk. 3. Retten bør opfordre til, at der føres beviser, som
skønnes at være af væsentlig betydning ved afgørelse af sagen,
og bør navnlig være opmærksom på, at beviser, der må antages
at være til fordel for tiltalte, bliver ført.
§ 464. Bevisførelsen skal finde sted under hovedforhandlingen.
Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages
alene hensyn til de beviser, som er fremført under hovedforhandlingen,
jf. dog § 465 og § 466, stk. 2 og 3.
§ 465. Er bevisførelse under hovedforhandlingen forbundet
med særlige vanskeligheder eller omkostninger, eller foreligger
der i øvrigt ganske særlige grunde, kan retten beslutte, at
bevisførelsen helt eller delvis skal foregå under forberedelsen
af sagen, jf. § 447, stk. 2.
§ 466. Retten kan bestemme, at tiltalte skal deltage i retsmøder
ved hjælp af fjernkommunikation med billede, hvis
tiltaltes personlige tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig.
Rettens afgørelse efter 1. pkt. omfatter i givet fald også forsvareren,
der skal deltage i retsmødet på samme sted som
tiltalte, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren
i stedet giver personligt møde i retten. Om tiltaltes og
forsvarerens deltagelse i retsmødet gælder i øvrigt §§ 128 og
163.
Stk. 2. Er det ikke muligt at foretage afhøring af tiltalte ved
hjælp af fjernkommunikation med billede, kan retten under
samme betingelser som i stk. 1, 1. pkt., bestemme, at en tiltalt
i stedet skal indkaldes til afhøring på det sted, hvor det findes
mest hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Om adgangen til at afhøre vidner ved anvendelse af
fjernkommunikation og om adgangen til at pålægge vidner at
afgive forklaring uden for den retskreds, hvor de bor, gælder
§ 141.
§ 467. Dokumenter, der påstås at have været genstand for
eller at være frembragt ved lovovertrædelsen eller at have været
brugt eller bestemt til dens udførelse, eller som yder
umiddelbar oplysning om gerningen eller tiltaltes forhold til
denne, skal oplæses, når bevisførelsen kræver det.
Stk. 2. Endvidere kan følgende dokumenter benyttes som
bevismidler under hovedforhandlingen og skal da oplæses:
1) Notater i retsbøger om ransagninger, beslaglæggelser,
besigtigelser og syns- og skønsforretninger, som er foretaget
uden for hovedforhandlingen, samt erklæringer til
retten fra syns- og skønsmændene.
2) Gengivelser i retsbøger af forklaringer, som tiltalte har
afgivet under afhøring om sigtelsen, når
a) tiltalte nu nægter at afgive forklaring,
b) tiltaltes forklaring afviger fra den tidligere forklaring
eller
c) tiltalte er udeblevet og hovedforhandlingen gennemføres
efter § 453, stk. 3.