Retsplejelov for Grønland - Advokatsamfundet

30. april 2008 44 Nr. 305.
Stk. 3. Undersøgelser af lokaliteter eller genstande, som er
frit tilgængelige for politiet, er ikke omfattet af reglerne i
§§ 409-416.
Stk. 4. Om undersøgelse af en persons legeme og visitation
af det tøj, som den pågældende er iført, gælder reglerne i
§§ 401-408. Om undersøgelse af breve, telegrammer og lign.
under forsendelse gælder reglerne i §§ 384-398.
Ransagning hos mistænkte
§ 410. Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande,
som en mistænkt har rådighed over, må kun foretages,
hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) ransagningen må antages at være af væsentlig betydning
for efterforskningen.
Stk. 2. Ved ransagning af den i § 409, stk. 1, nr. 1, nævnte
karakter kræves herudover, enten at sagen angår en lovovertrædelse,
der efter loven kan medføre anstaltsanbringelse,
eller at der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen
eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Stk. 3. Hvis der under ransagningen hos en mistænkt findes
skriftlige meddelelser el.lign., som hidrører fra en person, der
efter reglerne i § 143 er udelukket fra at afgive forklaring som
vidne i sagen, må der ikke foretages ransagning heraf. Det
samme gælder materiale, som hidrører fra en person, der er
omfattet af § 145, når materialet indeholder oplysninger, som
den pågældende efter § 145 er fritaget for at afgive forklaring
om som vidne.
Ransagning hos ikke mistænkte
§ 411. Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande,
som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,
må, jf. dog stk. 2, kun foretages, hvis
1) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre anstaltsanbringelse, og
2) der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller
genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen.
Stk. 2. Ransagning må endvidere foretages, hvis den pågældende
giver skriftligt samtykke til ransagningen eller der
i tilslutning til opdagelsen eller anmeldelsen af en forbrydelse
gives samtykke af den pågældende.
Stk. 3. Hos personer, som efter reglerne i § 143 er udelukket
fra at afgive forklaring som vidne i sagen, er skriftlige meddelelser
og lign. mellem den mistænkte og den pågældende
person samt dennes notater og lign. vedrørende den mistænkte
ikke genstand for ransagning. Hos personer, som er omfattet
af § 145, er materiale, der indeholder oplysninger om forhold,
som de pågældende efter § 145 er fritaget for at afgive forklaring
om som vidne i sagen, ikke genstand for ransagning.
Afgørelse om ransagning
§ 412. Afgørelse om ransagning vedrørende de i § 409,
stk. 1, nr. 2, nævnte genstande eller lokaliteter, som en mistænkt
har rådighed over, træffes af politiet.
Stk. 2. Afgørelse om ransagning i andre tilfælde træffes ved
rettens beslutning, jf. dog stk. 5 og 6. I beslutningen anføres
de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt. Beslutningen kan til
enhver tid omgøres.
Stk. 3. Såfremt undersøgelsens formål ville forspildes, hvis
rettens beslutning skulle afventes, kan politiet beslutte at foretage
ransagningen. Anmoder den, mod hvis husrum, lokaliteter
eller genstande ransagningen retter sig, herom, skal politiet
snarest muligt og senest inden 3 gange 24 timer forelægge
sagen for retten, der afgør, om indgrebet kan godkendes. Afgørelsen
træffes ved en beslutning, der skal begrundes.
Stk. 4. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 3, 2. pkt., skal
der være givet den, mod hvis husrum, lokaliteter eller genstande
ransagningen retter sig, adgang til at udtale sig. § 344,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis ransagningen er rettet imod husrum, lokaliteter
eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, og denne
giver skriftligt samtykke til, at ransagningen foretages, kan
beslutning om ransagning også træffes af politiet.
Stk. 6. Politiet kan dog uanset bestemmelsen i stk. 2 bestemme,
at der i tilslutning til opdagelsen eller anmeldelsen af
en forbrydelse skal foretages ransagning af gerningsstedet,
hvis den person, der har rådighed over vedkommende husrum,
lokalitet eller genstand, ikke er mistænkt og det ikke er muligt
straks at komme i kontakt med den pågældende. Den pågældende
skal i så fald snarest muligt orienteres om ransagningen.
Proportionalitetskrav
§ 413. Der må ikke foretages ransagning, hvis det efter undersøgelsens
formål, sagens karakter og grovhed og den krænkelse
og ulempe, som undersøgelsen må antages at indebære,
ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Ved denne vurdering
skal der også lægges vægt på, om ransagningen betyder ødelæggelse
eller beskadigelse af ting.
Gennemførelse af ransagningen
§ 414. Ransagning skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader, herunder så vidt muligt uden at forårsage
ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at indgrebet
på grund af tidspunktet for foretagelsen eller den måde, hvorunder
det foretages, giver anledning til unødig opsigt.
Stk. 2. Hvis den person, som ransagningen foretages hos,
eller i dennes fravær andre personer træffes til stede, skal de
pågældende gøres bekendt med, at der foretages ransagning,
og grundlaget herfor samt opfordres til at overvære ransagningen.
Foretages ransagningen på grundlag af en beslutning
truffet af retten, skal denne efter anmodning forevises. Foretages
ransagningen efter § 412, stk. 3, skal politiet vejlede den
pågældende om adgangen til at få spørgsmålet indbragt for
retten. Personen, som ransagningen foretages hos, kan kræve,
at et af den pågældende udpeget vidne er til stede under ransagningen,
medmindre tidsmæssige eller efterforskningsmæssige
grunde taler herimod. Såfremt ransagningens formål
gør det nødvendigt, herunder hvis der lægges hindringer i vejen
for ransagningens gennemførelse, kan politiet bestemme,
at de personer, der træffes til stede, fjernes, mens ransagningen
foregår.