5 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

REGN BED En simpel bevokset lavning er et af de væsentlige indslag inden for lokal afledning af regnvand Det er bare en bevokset lavning i terrænet hvor regnen løber til og efterhånden siver ned. Men i al sin enkelhed er regnbeddet et af de væsentlige indslag inden for lokal afledning af regnvand. Det handler generelt om at fordampe, forsinke eller nedsive nedbøren så man letter trykket på kloakken og i stedet udnytter vandet til vanding, rekreativ oplevelse, biodiversitet eller bare for at spæde grundvandet op. Det kan man opnå med taghaver, render, grøfter, kanaler, faskiner, bassiner osv. Og altså med regnbede hvor man i haven eller parken skaber et lille frodigt vådområde - som dog kun af og til er vådt. Vandet vil 20 Stauder (havepræg) Acorus calamus, alm. kalmus Alchemilla mollis, lodden løvefod Aquilegia vugaris, akeleje Caltha palustris, engkabbeleje Circium, forskelligbladet tidsel Equisetum variegatum, liden padderok Euphorbia palustris, strandvortemælk Filipendula ulmaria ‘Nana’, mjødurt Geranium pratense, engstorkenæb Geum rivale, engnellikerod Glechoma hederacea, alm. korsknap Hydrocharis morsus-ranae, alm. frøbid Iris pseudacorus, gul iris Iris sibirica, sibirisk iris Ligularia hybrid ‘Weihenstephan’, nøkketunge Lychnis flos-cuculi, trævlekrone Lysimachia ciliata ‘Fire Cracker’, fredløs Lysimachia punctata, prikbladet fredløs Lythrum salicaria, kattehale Menyanthes trifoliata, bukkeblad normalt nemlig kun stå i regnbedet i få dage efter kraftig regn. Derefter vil det være fordampet eller sivet ned. De mange muligheder Beddet kan være bredt eller smalt, fladt eller dybt, med lavere eller højere bevoksning der både kan være havepræget eller naturpræget. Det kan være plæne, staudebed, eng, mosekrat eller grøft. Eller sø hvis den er dyb nok og fødes fra et større opland. I haven kan man satse på de intensivt plejede elementer, mens man i parken kan satse på de ekstensivt plejede, typisk krattet. Grøften er et motiv der kan udnyttes mere i haver og parker. Det gjorde havearkitekt ikonet G.N. Brandt i sin navnkundige have. „Det kunne væ- re sjovt hvis grøftekanten fik en revival i haverne. Lidt ligesom den vilde blomstereng der har været et populært haveelement de senere år,“ siger landskabarkitekt Lulu Jacobsen fra Haveselskabet. I stedet for ét bed kan man have flere hvor vandet kan løbe fra det ene bed til det næste. F.eks. en grøft, en sø og en grøft med hver deres planteliv. Eller et fladt engbed med overløb til at dybere bed med buske. Det øger både den biologiske værdi og oplevelsesværdien. Bl.a. bliver der bedre forhold for sommerfugle og bier. Temaet kan fortsættes ud i haven. Man kan godt dyrke spiselige afgrøder i regnbeddet, men det forudsætter at vandet er fra rene overflader som f.eks. tegltage og utrafikerede belægninger, advares det i Skov & Landskabs videnblade om regnbede. Vandet må ikke komme fra bilveje, tage af tagpap, bly og kobber samt overflader der er behandlet med alge- og ukrudtsmidler. Også tagrender af zink og kobber kan være et problem. Plantearter der passer Beplantningen skal kunne tåle at stå i vandmættet jord og stående vand i kortere eller længere tid, især i vinterhalvåret. Om sommeren skal planterne også tåle tørke når beddet tørrer ud. Frit vand i mere end tre døgn skal man ikke regne med. Derfor kan man normalt ikke bruge egentlige vådbundsplanter som tagrør og åkander. ■ Den engelske regnhave RBC Rain Garden i London er anlagt med rislende vand og mange forskellige planter og ‘insekthuse’ der tiltrækker nyttige insekter. Haven er anlagt for at vise haveejere hvordan de kan opsamle og bruge regnvand i haven og samtidig få en skøn have med et rigt dyreliv. Foto: Danny Evans, RBC. EKSEMPLER PÅ PLANTER TIL REGNBEDDET Udvalget er foretaget blandt kilderne nævnt i artiklens slutning. Myosotis palustris, engforglemmigej Potentilla palustris, kragefod Ranunculus acris, bidende ranunkel Sagittaria sagittifolia, alm. pilblad Silene dioica, dagpragtstjerne Solanum dulcamara, bittersød natskygge Succisa pratensis, djævelsbid Trollius europaeus, europæisk engblomme Kraftige stauder (parkpræg) Filipendula ulmaria, alm. mjødurt Eupatorium fistulosum, hjortetrøst Glycera maxima, sødgræs Lysimachia ciliata, fredløs Lythrum salicaria, kattehale Græsser Alopecurus pratensis, engrævehale Carex riparai, star Carex elata, stiv star Cynosurus cristatus, alm. kamgræs Deschampsia cespitosa, mosebunke Festuca pratensis, engsvingel Juncus effusus, lysesiv Buske (havepræg) Aronia melancarpa, surbær Cornus sanguinea, rød kornel Hippophäe rhamnoides, havtorn Myrica gale, mosepors Ribes nigrum, solbær Ribes uva-crispa var. sativum, stikkelsbær Vaccinium corymbosum, amerikansk blåbær Småtræer og busktræer (parkpræg) Acer negundo, askbladet løn Alnus glutinosa, rødel Prunus padus, hæg Rhamnus frangula, tørst Sambucus nigra, hyld Salix capres, seljepil Viburnum opulus, kvalkved, ulfsrøn GRØNT MILJØ 5/2011
Man kan bruge både stauder, græsser, buske og træer. Kilderne angiver ikke helt de samme arter og deler op efter forskellige kriterier (fugt, jordbund, plejekrav), men har dog også et vist overlap. Se et udpluk i skemaet hvor vægten ligger på robuste arter med stor jordbundstolerance. Generelt lever planter fra moser og våde enge op til kravene om at tåle fugt i perioder og tørke på andre tidspunkter. I haven kan man gå efter de mindre og de mere forædlede og plejekrævende arter og sorter. I parken kan man gå i den modsatte retning. Her er det mest konsekvente at plante hjemmehørende arter med vægt på buske og småtræer og ellers lade det udvikle sig selv. I sandet jord må man gå efter de lidt mere tørketålende arter da regnbeddet hurtigere bliver tørt igen. Forholdene varierer fra sted til sted, og der er kun få erfaringer med regnbede, så selv om man er omhyggelig med plantevalget, må man nok acceptere at noget måske skal laves om, lyder det i Skov & Landskabs videnblade. Her tilrådes derfor også en åben og fleksibel planteplan der tillader en vis naturlig dynamik. Placering og størrelse Regnbeddet placeres i et naturligt lavpunkt med fald fra den bygning eller belægning vandet skal komme fra. Man bør holde samme afstand fra bygninger som kræves for faskiner. Som vejledning anfører SBI-anvisning 185 mindst 5 meter fra beboede huse med eller uden kælder, 2 meter hvis bygningen er uden beboelse eller hvis risikoen for at opfugte bygningen er minimal. Som afstand til skel anføres mindst 2 meter. Man bør endvidere ifølge Skov & Landskab holde sig lidt fra store og gamle træer for at undgå at stresse dem med unødvendige rodkapninger og skiftende vandindhold. Selve lavningen bør have en vis opstuvningskapacitet. Den skal være større, jo mere leret ■ Torkild Pedersen fra Brønshøj har i sin kolonihave selv gravet et regnbed der består af en grøft (billedet) der ender i en lille sø. På de frodige grøftekanter vokser vilde og lidt mere kultiverede planter side om side. Kun vilde arter der er til at styre i en lille have, får lov at blive. I grøften har han plantet bl.a. naturprægede arter gul iris, bittersød natskygge og engnellikerod, men også mere almindelige haveplanter som engstorkenæb, kattehale og løvefod. Før anlægget blev haven tit oversvømmet når det regnede stærkt og den lavtliggende have fik overfladevand fra de omliggende grunde. Det sker ikke mere, heller ikke under den voldsomme regn i august 2010. Den efterlod vand i grøften i 3-5 dage og var derefter væk. Foto: Asger K. Jacobsen. jorden er - og jo langsommere vandet siver ned. Skov & Landskab tilråder en basiskapacitet så lavningen kan rumme en 50 mm byge, selv når man ikke regner nedsivningen med. Det betyder at der skal være plads til 50 liter vand pr. m 2 afvandingsflade. Hvis denne flade er 100 m 2 , skal man have en lavning på 5 m 3 , f.eks. 5x5 meter i 20 cm dybde. Et regnskyl på 50 mm eller mere optræder normalt et par gange om året så der kan være plads til små oversvømmelser i en retning der ikke truer bygninger. Man kan også bare gøre regnbeddet større eller supplere det med overløb til en faskine eller et andet og større bed. Det er især rele- DEN ENGELSKE NORM Regnbeddybde, cm 10-15 15-18 20 Sandjord 0,10 0,15 0,08 Siltjord 0,34 0,25 0,16 Lerjord 0,43 0,32 0,20 Man tager den flade der skal afvandes (tag, belægning) og ganger med den faktor der passer med jordtypen og beddets dybde. Med 150 m 2 , leret jord og 15-18 cm beddybde, bliver beddets areal 150 x 0,32 = 48 m 2 . KILDE. Nigel Dunnet, Andy Clayen (2007): Rain Gardens. Managing water sustainability in the garden and designed landscape. Gengivet i Julia Gram-Jensen (2011). GRØNT MILJØ 5/2011 21
Page 1 and 2: 4 Højst et trin på 25 mm til terr
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Ups, det går ikke. Ny terrasse med
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 5/2011 7
Page 13 and 14: Seniorrådgiver Anders Ræbild fort
Page 19: Der er langt ned fra toppen af 5. s
Page 25 and 26: de kulturhistoriske lag og finde ud
Page 27 and 28: Private golfbaner skal betale grund
Page 29 and 30: Parc Eole er er en af de byparker d
Page 31 and 32: Private renser masser af forurenet
Page 33 and 34: Hensynet til træerne har vægtet t
Page 35 and 36: Let forurenet rabatjord der kan gen
Page 37 and 38: Der udføres omfangsdræn, men samt
Page 39 and 40: Fra Kløvermarken ser man fra den
Page 41 and 42: Natur- og Miljøklagenævnets afgø
Page 43 and 44: evalueringen: „Man kan faktisk go
Page 45 and 46: foregå i fængslet hvor den håbef
Page 47 and 48: ske, men planternes praktiske anven
Page 49 and 50: Multifunktionelle golfbaner. En uud
Page 51 and 52: Brolæggerlaugets generalforsamling
Page 53 and 54: Fradrag for hjælp og istandsættel
Page 55 and 56: ROTTEN OG MYNDIGHEDEN ■ Montering
Page 57 and 58: Affaldet på gaden dæmper humøret
Page 59 and 60: Skovmaskiner fra Vimek til Bendz Vi
Page 61 and 62: GAMLE NYHEDER 50 år siden PROFESSO
Page 63 and 64: Nordic Line 60x15 cm Nordic Line 60
Page 65 and 66: KALENDER KURSER & KONFERENCER JUNI
Page 67 and 68: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

5 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?