Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vant på leret jord hvor nedsivningen<br />
ikke kan hamle op<br />
med en langvarig regn. Med<br />
faskine kan man gøre lavningen<br />
mindre. Fra England kendes<br />
en norm for beddets kapacitet<br />
hvor man også indregner<br />
den løbende nedsivning, se<br />
skemaet.<br />
For at undgå erosion og ophobning<br />
af sediment i regnbeddet<br />
kan det være en fordel<br />
at lede vandet frem til regnbeddet<br />
i rør eller faste render<br />
frem for at bruge en jord- eller<br />
græsrende.<br />
Anlæg og pleje<br />
Hvis den naturlige lavning ikke<br />
er nok, kan man grave lidt<br />
tørv og muld af. Skal der graves<br />
dybere, slipper man ikke<br />
for at afrømme mulden, grave<br />
råjorden af og lægge mulden<br />
tilbage så planterne får ordentlige<br />
vækstvilkår. Man kan<br />
om nødvendigt løsne bunden<br />
og tilføre sand for at lette<br />
nedsivningen. Det er besværligt<br />
at etablere regnbeddet<br />
hvor det skråner for meget<br />
(20%). Hvis man sår beplantningen,<br />
f.eks. græs med engplanter,<br />
bør man vente med at<br />
oversvømme beddet til planterne<br />
er etableret.<br />
Prisen for et regnbed afhænger<br />
af hvem der udfører<br />
arbejdet, og om der skal etableres<br />
rør, render og faskine.<br />
Hertil kommer plantearbejdet.<br />
Flere kommuner refunderer<br />
dog hele eller en del af tilslutningsbidraget<br />
hvis man håndterer<br />
regnvandet på egen<br />
grund. Det kan udløse op til<br />
omkring 20.000 kr. Da myndighederne<br />
formelt set betragter<br />
regnvandet som spildevand,<br />
skal man ansøge kommunen<br />
om at nedsive det. sh<br />
KILDER<br />
Antje Backhaus, Ole Fryd, Marina B.<br />
Jensen (2009): Regnbede - kreativ<br />
håndtering af regn på egen grund.<br />
Videnblade Park & Landskab 4.3-1.<br />
Skov & Landskab 2009.<br />
Antje Backhaus, Marina B. Jensen<br />
(2009): Plantevalg til regnhaver. Videnblade<br />
Park & Landskab 4.3-2.<br />
Skov & Landskab 2009.<br />
Gusta Clasen (2011): Få en blomstrende<br />
grøftekant i haven. Haveselskabet<br />
17.3.2011.<br />
Gusta Clasen (2011): Få rislende vand<br />
og summende liv i haven. Haveselskabet<br />
26.4.2011.<br />
Gusta Clasen (2011): Torkilds grøftekant.<br />
Haven 3/2011.<br />
Julia Gram-Jensen (2011): Lav et<br />
regnbed. Praktisk Økologi 2/2011.<br />
Kaj Ovesen, Inge Faldager, Viggo<br />
Nielsen. (1997). Afløbsinstallationer.<br />
2. udgave. SBI-anvisning 185. Statens<br />
Byggeforskningsinstitut.<br />
22<br />
Forsøgsledene på Landvik gav et klart billede af iSeeds fordele på sandbaserede vækstlag. Foto: Bioforsk.<br />
iSeed mindsker kvælstofudvaskningen<br />
Det coatede græsfrø giver fremmer dog kun etableringen marginalt<br />
Når man bruger de gødningscoatede<br />
græsfrø<br />
‘iSeed’ får man kun en lidt<br />
hurtigere etablering, men til<br />
gengæld en meget mindre<br />
kvælstofudvaskning. I hvert<br />
fald når man sår rajgræs på de<br />
sandbaserede vækstlag der typisk<br />
bruges på golfgreens og<br />
stadionanlæg. Det viser et forsøg<br />
som Bioforsk har udført på<br />
forsøgsstationen Landvik i<br />
Norge i sommeren 2010.<br />
iSeed er udviklet af DLF-Trifolium<br />
og patenteret af gødningsproducenten<br />
Yara International.<br />
Hvert enkelt frø omgives<br />
af en gødningskappe<br />
med kvælstof (N) og fosfor (P)<br />
som gør frøet dobbelt så tungt<br />
og giver det en madpakke<br />
med som gradvis frigives i jorden.<br />
Det betyder at man kan<br />
gødske frøbeddet det mindre.<br />
Eller slet ikke.<br />
På greens og stadions gøder<br />
man heftigt for at få en hurtig<br />
og sikker græsetablering. Efter<br />
golfbanestandarden USGA<br />
skal man gøde med 100 kg P<br />
og 50 kg N pr. ha og følge op<br />
med 30 kg N pr. ha om ugen<br />
indtil græsset er helt etableret.<br />
Erfaringen har dog også vist at<br />
udvaskningen af næringsstoffer<br />
er stor, især i perioden før<br />
græsset er etableret og hvor<br />
man hyppigt må vande. Det<br />
samme kunne man se i norske<br />
forsøg hvor man ellers sparede<br />
lidt på gødningen.<br />
I det nye forsøg målte man<br />
etablering og udvaskning for<br />
iSeed uden gødskning og for<br />
to såninger med almindelige<br />
frø og gødskning. I alle tilfælde<br />
brugte man rajgræsfrø af<br />
sorten Berlioz 1 og såede i to<br />
slags jord: rent USGA sand og<br />
samme sand tilsat 20% haveparkkompost.<br />
iSeed blev sået med 4 kg pr.<br />
100 m 2 så man fik en gødningsmængde<br />
der svarer til 40<br />
kg N og 8 kg P pr. ha. I den<br />
ene såning med almindelige<br />
frø blev der grundgødet med<br />
samme mængde. I den anden<br />
såning blev der desuden eftergødet<br />
10 og 21 dage efter såning.<br />
En måned efter var der tendens<br />
til at iSeed gav et bedre<br />
og grønnere plantedække,<br />
nok fordi kvælstoffet i madpakken<br />
først frigives efter 2-3<br />
uger. Inden da kunne man også<br />
se at sandet med kompost<br />
sikrede et bedre plantedække<br />
end det rene sand.<br />
Resultatet bekræftede engelske<br />
forsøg. Her så man dog<br />
også at iSeed var en større fordel<br />
for langsomt spirende arter<br />
som rødsvingel, almindelig<br />
hvene og engrapgræs end for<br />
det hurtigt spirende rajgræs. I<br />
det norske forsøg konkluderes<br />
da også at iSeed er bedst til<br />
langsomt spirende arter, og<br />
hvor der ikke kræves en alt for<br />
hurtig etablering. Vil man alligevel<br />
have hurtig etablering,<br />
skal man gøde ekstra efter 2-3<br />
uger, og så mister man en del<br />
af iSeeds fordel.<br />
En del af iSeeds effekt er tilskrevet<br />
at fosforen ligger så<br />
tæt på frøet at det næsten<br />
kun kan gavne frøet, ikke<br />
ukrudtet. Man skulle derfor<br />
kunne få en hurtigere rodvækst.<br />
Denne effekt kunne<br />
man dog ikke påvise sikkert i<br />
det norske forsøg.<br />
iSeeds væsentligste virkning<br />
lå ikke i etableringshastigheden,<br />
men i den mindre udvaskning<br />
af kvælstof. Derimod var<br />
udvaskningen af fosfor i alle<br />
tilfælde ubetydelig. De første<br />
ti dage efter såning var kvælstofudvaskningen<br />
for iSeed<br />
omkring den halve af hvad<br />
den var for de almindelige frø,<br />
med og uden eftergødning.<br />
Denne forskel var næsten udlignet<br />
efter de ti dage når man<br />
sammenlignede iSeed og de<br />
almindelige frø uden eftergødning.<br />
Derimod så man en<br />
eksplosion i udvaskningen fra<br />
de felter hvor der var eftergødet.<br />
Man skal altså være<br />
varsom med at gøde ekstra før<br />
græsset er så etableret at rødderne<br />
kan optage næringsstofferne,<br />
understreges det i<br />
forsøgsrapporten. Her bemærkes<br />
også at komposten i sandet<br />
er en ekstra kvælstofkilde,<br />
men ikke nok som eneste<br />
kvælstofkilde. sh<br />
KILDE<br />
Trygve S. Aamlid (2010): iSeed testet<br />
på rajgræs. Greenkeeperen 4/2010.<br />
GRØNT MILJØ 5/2011
Change language