5 - Grønt Miljø

Snit af anlæg med omfangsdræn som det er vist i ‘Kloakmesterarbejde -
en håndbog’ på grundlag af DS 436.
fald på mindst 5‰ som sikrer
den vandhastighed der gør rørene
selvrensende. DS 436 anbefaler
mindst 3‰. Erfabladet
siger ‘mindst 3‰ og helst 5‰’.
Filter og rensebrønde
Drænet virker kun så længe
det ikke stopper til. Og det
kan det let gøre fordi drænvandet
fører fine jordpartikler
med sig. De kan forebygges
ved at omgive rørene med filtre
og fjernes ved at etablere
rensemuligheder.
Filtret skal - uanset materiale
- passe til jordtypen så det
kan filtrere, men ikke stopper
for let til. Bruger man grus,
skal filterlaget ifølge DS 436
være 100 mm tykt på alle sider
af drænrøret. Desuden skal
der være en ret nøje relation
mellem den omgivende jords
og filtermaterialets tekstur.
Det er svært at opnå i praksis
fordi man ikke kan få grus
med valgfrie kornkurver og
ikke altid har jordens kornkurve
ved hånden. I stedet gør
man i praksis gerne det næstbedste:
bruger vasket grus og
etablerer gode muligheder for
at spule drænet.
Filteret kan også udføres af
en bevikling af f.eks. fiberdug
Der sættes Platon-plader op af kældervæggen.
38
eller kokos. Eventuelt kan det
udføres som et såkaldt kompositdræn
hvor rør og filter er
bygget sammen.
Man skal kunne rense drænrørene.
DS 436 anbefaler en 30
cm rense- og inspektionsbrønd
i hvert knæk og en for hver 60
meter. Erfabladet anbefaler en
brønd i hver andet knækpunkt
og med højst 60 meters afstand.
Hvis man ikke bruger
præfabrikerede bøjninger, kan
drænet også føres i ‘passende
blød bue’ rundt om hjørnet så
en spileslange kan passere, oplyser
erfabladet.
Tilslutning til afløb
Omfangsdrænet kan sluttes direkte
til en faskine. Det forudsætter
dog at drænet er over
den højeste grundvandsstand
og terrænforholdene i det
hele taget gør det muligt at
føre forbindelsesrøret frem til
faskinen med fald.
Ellers tilsluttes omfangsdrænet
det øvrige afløb. Det kan
ske til nedløbsbrønd, nedgangsbrønd
eller pumpebrønd.
Uanset brøndtype gælder
nogle fælles krav: Der skal
være sandfang. Man skal koble
på så tæt ved stikledningen
som muligt. Man skal i sepa-
GRUSFILTRE OMKRING DRÆNRØR
I DS 436 defineres filtret i forhold til de jordpartikler der kan
blive et problem i drænet. For en almindelig morænejord
skal filtrets partikler være fire gange større end jordens partikler
når man ser på kornkurvens punkt d15. Det er den maskevidden
hvor 15% af jorden kan passere.
Til fast lerjord anbefales 2/8 mm, 5/16 mm (ærte- og nøddesten)
eller endnu grovere filtre, mens der anbefales velgraderet
sand til sandjord og siltet lerjord. Velgraderet sand defineres
sådan at mindst 10% af materialet skal kunne passere
en sigte på 0,3 mm, mens 50% af materialet skal kunne
passere sigter fra 1,5 til 2,5 mm (d10 > 0,3 mm og 1,5 mm <
d50 < 2,5 mm). Det er noget grovere end afretningsgrus.
ratsystemer altid koble til
regnvandssystemet. Og tilslutningskoten
skal være mindst
30 cm over højeste opstemningskote.
Det er den kote
hvor spildevandet efter kloakvæsnets
erfaring ikke løber tilbage,
bl.a i drænene.
Hvis man kobler på en nedløbsbrønd
skal den være på
mindst 30 cm og have vandlås
og sandfang. For at undgå rotter
i drænet bør tilslutningen
ske mindst 20 cm over brøndens
vandspejl - med mindre
man sætter et rottegitter på
drænudløbet.
Hvis man kobler på en nedgangsbrønd,
bør drænet forsynes
med en rottespærre. Man
skal være opmærksom på at
der kan trænge spildevand tilbage
i drænet hvis spildevandet
stuver op i brønden.
En pumpebrønd bruger man
hvis tilslutningskoten ligger
for højt. Pumpebrønden skal
altid bruges når man skal afvande
indskudsdræn og stendræn.
I fællessystemer skal
drænvandet tilmed have sin
egen pumpebrønd så der ikke
kan løbe spildevand tilbage i
systemet.
Når man slutter drænet til
brønden skal samlingen være
tæt for at undgå at føre for
meget sand og grus i brønden.
Når plastdræn tilsluttes plastbrønde,
skal man bruge godkendte
plastformstykker. Når
plastdræn tilsluttes en betonbrønd,
laver man en påboring
og en tæt fleksibel samling.
Ifølge Rørcentret på Teknologisk
Institut får man stadig
flere henvendelse om at drænvand
er med til at belaste afløbssystemerne.
Men man afviser
at drænvand er problemet
Heller ikke hvis grundvandsspejlet
stiger. I så fald vil problemet
snarere være indsiv-
ning i afløbssysmet via utætte
ledninger og samlinger.
Autoriseret arbejde
Al arbejde med omfangsdræn
skal udføres af en autoriseret
kloakmester. Kommunen kræver
anmeldelse og skal give
tilladelse til omfangsdrænet
og skal også give tilladelse til
enten tilslutning til offentlig
kloak, nedsivning til faskine eller
udledning til recipient.
Når omfangsdrænet er udført
skal kloakmesteren ifølge
DS 426 lave en driftsvejledning.
Den kan ifølge erfabladet
bl.a. omfatte følgende: Tilsyn
og rensning af rensebrønde
mindst en gang om året.
Jævnligt tilsyn med pumpebrønde.
Tilsyn med pumper og
el-installationer mindst en
gang om året. Og spuling og
eventuel tv-inspektion hvis
drænsystemet svigter.
Før man overhovedet begynder
at etablere omfangsdræn
ved et eksisterende hus,
bør en fugtteknisk rådgiver
vurdere sagen, anbefaler
erfabladet. Der kan jo være
andre grunde at kælderen er
fugtig, og det er altid godt at
kende fundamentes dybde og
tilstand. Det kan også være at
arbejdet med fordel kan kombineres
med andre opgaver,
f.eks. at varmeisolere kældervæggen
udvendigt. sh
KILDER
Byg-Erfa (2011): Omfangsdræn - ved
enfamiliehuse og småhuse. Erfaringsblad
(50) 11 02 25. www.byg-erfa.dk.
Dansk Standard (1993): DS 436. Norm
for dræning af bygværker mv.
www.ds.dk.
Danske Anlægsgartnere (2010): Normer
og vejledning for anlægsgartnerarbejde
2010. www.dag.dk.
Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010).
Bygningsreglement. Regler 2010.
www.ebst.dk.
Erhvervsskolernes Forlag (2007): Kloakmesterarbejde
- en håndbog.
Samtale med Inge Faldager, Teknologisk
Institut.
GRØNT MILJØ 5/2011