You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
26<br />
BAGHAVEN 6<br />
Romantikkens<br />
beåndede natur<br />
Adam Oehlenschläger (1779-1850) er<br />
næsten ligeså glemt som hans værker.<br />
Nationalsangen undtaget. Men i<br />
1800-tallets begyndelse var Oehlenschläger<br />
med de sydslesvigske rødder<br />
den der med stor patos personificerede<br />
romantikken i litteraturen. Hans gennembrud<br />
kom i 1802-1803 med ‘Digte’<br />
indledt med monsterhittet ‘Guldhornene’<br />
der indkredser hele romantikkens<br />
idé: Der er ånd i alt. Natur er synlig ånd.<br />
Naturen blev fortættet i den romantiske<br />
landskabshave der i sit udgangspunkt<br />
var en engelsk landskabshave,<br />
men mere symbolfyldt og arrangeret<br />
for at skabe oplevelser og stemninger.<br />
Grotter, templer, ruiner og eksotiske<br />
planter indgik i kompositionen der hentede<br />
stærk inspiration i en fortidig<br />
‘guldalder’, især det antikke græske<br />
hyrdelandskab Arkadien.<br />
Arkadien var også forbilledet da Søndermarken<br />
blev omlagt fra barokhave<br />
til romantisk landskabshave i 1780’erne.<br />
Det samme blev Frederiksberg Have<br />
1798-1804. Begge parker kendte Oehlenschläger<br />
særdeles godt. Han blev<br />
født nærved. I Frederiksberg Slotskirke<br />
var faderen organist og lille Adam kunne<br />
lege i barokhaven der ellers var en<br />
lukket kongelig have. Senere i sit liv boede<br />
han i Fasangården der ligger inde i<br />
parken, ikke barndommens barokpark,<br />
men den nu romantiske have der var<br />
blevet offentlig tilgængelig.<br />
I 1802 blomstrede romantikken i kulturlivet.<br />
Naturvidenskabsmanden og filosoffen<br />
Henrik Steffens vendte hjem<br />
fra udlandet og berettede opflammet<br />
om hvordan natur, historie og digtning<br />
hænger sammen, og hvordan en fortidig<br />
guldalders tabte værdier kan genvindes<br />
på et højere plan ved store digteres<br />
mellemkomst. Herefter følger en berømt<br />
scene hvor Oehlenschläger opsøger<br />
Steffens:<br />
„Han begyndte at tale med mig kl. 11<br />
om Formiddagen, og saaledes bleve vi<br />
ved til Kl. 3 om natten; altsaa i fulde<br />
seksten Timer. Imidlertid spiste vi Beefsteak<br />
og drak vin hos Richters, spadserede<br />
til Frederiksberg, gik Søndermarken<br />
rundt, og begav os derfra til Kiøbenhavn,<br />
hvor jeg sov hos Steffens om Natten,<br />
men sprang drømmende ud af Sengen<br />
og larmede, da jeg havde slumret<br />
noget. Morgenen derpaa, efter frokosten,<br />
gik jeg hjem og satte mig strax<br />
Oehlenschläger, 1802<br />
Adam Oehlenschläger som bronzestatue i Søndermarken. Af billedhugger Julius Schultz 1897.<br />
hen at skrive det lyriske Digt: Guldhornene,<br />
for at bevise Steffens at jeg var en<br />
Digter.“ Citatet er fra Oehlenschlägers<br />
‘Erindringer’ (1850-51).<br />
Det er ‘summer of love’ 1802. Oehlenschläger<br />
er ung og ilter, besynger kærligheden<br />
og opponerer mod tidens rationelle<br />
tankegang. I et for tiden voldsomt<br />
sprog hælder han det litterære<br />
gennembrud ud af ærmet med udgangspunkt<br />
i den nordiske ‘guldalder’,<br />
vikingetiden. Og han danner et celebert<br />
par med den smukke Christiane der<br />
med sit lange lyse hår blev selve billedet<br />
på den fagre nordiske skjoldmø.<br />
Men det er en kort sommer. Kreativiteten<br />
falder og stilen tåler ikke mange<br />
gentagelser før den bliver en kliché.<br />
Oehlenschläger vender sig mod den<br />
ekstreme og næsten hedenske romantik,<br />
får professorembede og bliver derefter<br />
mest kendt for sine teaterstykker.<br />
Alle tragedier. Men skriver stadig digte.<br />
Også om den ophøjede natur i Søndermarken<br />
og Frederiksberg Have.<br />
I litteraturen fik hardcoreromantik-<br />
ken kun en kort levetid, men i Frederiksberg<br />
Have og Søndermarken kan man<br />
stadig opleve den romantiske natur. Mere<br />
og mere, faktisk. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
udvikler sine haver i hver sin<br />
havehistoriske retning. Frederiksberg<br />
Have og Søndermarken i den landskabsromantiske,<br />
bl.a. ved at genskabe de forsvundne<br />
kulturhistoriske bygninger. Her<br />
kan man opleve den beåndede natur<br />
hvis man tænker lidt med.<br />
Oehlenschläger personificerer- lige<br />
som Frederik den Sjette - havens historie<br />
og kultur. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
har derfor valgt dem som de gennemgående<br />
historiske figurer i sin formidling af<br />
dobbeltparken, dens indhold og historie.<br />
Det lugter da lidt af comeback for nationalsangens<br />
tekstforfatter. sh<br />
BAGHAVEN. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bor klos op ad Frederiksberg<br />
Have - i samme gård som slotsgartneren,<br />
parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i<br />
en serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret<br />
i parken, men har et bredere perspektiv. Vi<br />
kalder i denne sammenhæng Frederiksberg Have<br />
for Baghaven. Det er den for os. Og med det<br />
anonyme navn understreger vi det almene sigte.<br />
GRØNT MILJØ 5/2011
Change language