5 - Grønt Miljø

Bøgehækken er lige sprunget ud, men afslører samtidig en markant saltskade. 15. maj 2011.
Korridor af saltskadede træer og buske
Efter to vintre med massiv saltning ser skaderne meget alvorlige ud
Af Lars Bo Pedersen
Et massivt skadebillede efter
vejsalt er dukket op igen i
år i takt med at træer og buske
skulle være sprunget ud.
Det er tæt på at alle træer og
buske i forreste række langs
motor- og hovedvejene er skadet
af vejsalt, og måske er
halvdelen døde eller stærkt
medtagne. Vi har ikke fået fyldestgørende
meldinger fra byerne,
men det er vores indtryk
at skadebilledet er værre end
sidste år, men ikke nær så
slemt som ved landeveje og
motorveje.
Den lange og kolde forrige
vinter medførte en ekstrem
saltning af vejnettet. Det har
ført til et massivt og hidtil uset
omfang af saltskader. I et normalt
år spreder vi i Danmark
omkring 1 kilo vejsalt pr. m2 vej. Forrige vinter blev der saltet
2,5 kg pr. m2 statsvej. Men
det utrolige skete: Saltforbruget
steg sidste vinter til 2,6 kg
på statsvejene, og skal man tro
de foreløbige statistikker på
vinterman.dk, følger de kommunale
veje samme tendens.
Det gør skadebilledet også.
En tur på motorvejene fra
København til Århus i starten
af maj afslørede et massivt
skadebillede: Fyrretræer og
grantræer har længe set forfærdelige
ud fordi de for
længst har tabt en masse af
deres nåle som følge af den di-
8
rekte saltsvidning i løbet af
både sidste og forrige vinter.
Et hidtil uset omfang af løvtræer
og buske fik dukket
nakken to gange efter forrige
vinter. I foråret efter udtørrede
den direkte saltpålejring
grene og knopper og dræbte
sågar mange træer. Men ikke
nok med det. I takt med at udtørringen
af jorden voksede
gennem træernes vækstperiode,
så steg saltkoncentrationen
i jorden. Og den salt optog
planterne og fik således
saltchock nummer to. Og nu
sker det igen efter rekordvinter
nummer to.
Vejsalt er en stærk plantegift,
og den udtørrer planter-
ne der ligesom os bliver mere
tørstige når man drikker saltvand.
Planterne bruger en
masse energi på at bekæmpe
stresset fra vejsalt - energi de
ellers ville have brugt til vækst
og blomstring. Og det er det
der er ved at ske igen i år. Vi
har flere gange målt saltkoncentrationer
i jordvandet der
ikke står tilbage for saltkoncentrationerne
i Østersøen. Og
det kan vores grønne natur ikke
tåle - slet ikke to år i træk
fordi skadevirkningerne akkumuleres.
Hvad kan vi gøre? Bruge
mindre salt. Det er bare lettere
sagt end gjort fordi vi er forpligtiget
til at sikre fremkom-
Flere af buskene i motorvejens midterrabat er gået helt ud. 13. maj 2011.
meligheden på veje og gader.
Måske kan en endnu mere
strategisk og teknisk funderet
vejsaltning mindske forbruget,
og måske kan man i visse områder
helt undlade at bruge
vejsalt.
Vi har store forhåbninger til
brug af alternativer til vejsalt
som vi for tiden tester sammen
med Københavns Kommune i
måske verdens største forskningsbaserede
fuldskalaforsøg
med alternative tømidler. For i
byerne er der også behov for
nytænkning fordi vejsalt også
her skader træerne og ødelægger
jorden. F.eks. fandt vi i
København i en undersøgelse
at mange års saltning havde
skadet jorden så meget at den
var helt uigennemtrængelig
for luft og vand.
Vejsalt er et godt og billigt
tømiddel i indkøb, men det
har så mange uheldige bivirkninger
som bl.a. skal erholdes
af den private bilist eller udbedres
og betales af forskellige
offentlige forvaltninger.
Det er f.eks. dyrt at plante
træer og beskytte dem med
saltværn, men det også dyrt at
lappe huller i vejbelægningen,
skifte fortovsfliser og lappe
revner i betonelementer. Så
det kan være at alternativerne
i det store regnestykke slet
ikke er så dyre endda. Og der
er flere alternativer til vejsalt
på markedet, men de har både
negative og positive sider og
endnu er kun få af dem forskningsmæssigt
afprøvet. ❏
SKRIBENT. Lars Bo Pedersen er seniorforsker
på Skov & Landskab, Københavns
Universitet.
GRØNT MILJØ 5/2011