26.07.2013 Views

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Parc Eole er er en af de byparker der er anlagt i Paris’ gamle industriarealer, i dette tilfælde et gammelt jernbaneareal. De lokale udnytter pladsen på<br />

bedste beskub. Mange af brugerne er arbejdsløse. Foto: Morten Daugaard.<br />

de som regel bygget færdig<br />

med fornemme brostensbelægninger,<br />

robuste plantebede<br />

og støbejernsindrammede<br />

plantehuller til træerne som<br />

om pladsen skal se sådan ud<br />

for evigt. Men det er ikke nødvendigvis<br />

en by på menneskenes<br />

præmisser, mener anlægsgartnermester<br />

fra Stenbroens<br />

Træpleje, Jonas Olsen, der har<br />

deltaget i et væld af projekter<br />

som netop har midlertidig karakter<br />

og fokuserer på folks<br />

egen involvering og engagement<br />

- hvilket nogle vil kalde<br />

byens drivkraft.<br />

Eksempelvis blev Folkets<br />

Park på Nørrebro bygget og<br />

bygget om og forandret igen<br />

over et hav af lørdage med frivilligt<br />

arbejde fra 1996 til<br />

1999. Den samme involvering<br />

og frivillighed var til stede omkring<br />

haverne ved det gamle<br />

og det nye ungdomshus, mens<br />

projektet ‘Have på en nat’ forandrede<br />

en byggetomt til en<br />

sprudlende have som forsvandt<br />

igen da ejeren byggede<br />

et ejendomskompleks.<br />

„Som professionel kommer<br />

man tit til at opfatte et nyan-<br />

læg som en opgave der starter<br />

når man kommer og slutter<br />

når man går, men det er jo en<br />

dynamisk by. Jeg synes at folk<br />

bør overveje om de vil have en<br />

statisk by eller kvarter hvor alt<br />

er færdigt, eller om de vil anerkende<br />

at det hele tiden er<br />

en forandringsproces,“ fortæller<br />

Jonas Olsen.<br />

Netop fordi byen altid er i<br />

forandring, kan der være idé i<br />

at lade områder være op til<br />

den dynamiske midlertidighed<br />

frem for at bygge færdigt med<br />

det samme. Et grelt eksempel<br />

på dette er renoveringen af<br />

Nørrebroparken. Den blev forvandlet<br />

til et anlæg i topklasse<br />

for omkring 13 millioner. Fire<br />

år senere er det meste fjernet i<br />

en stor metroudgravning og<br />

resten skal renoveres i forbindelse<br />

med skabelsen af den<br />

nye ‘Superkilen’. Der er afsat<br />

58,8 millioner kr. til Superkilen<br />

fra Realdania, Københavns<br />

Kommune og Områdefornyelsen<br />

i Mimersgadekvarteret.<br />

„Når man vælger at lave sådan<br />

en dyr anlægsløsning og<br />

har så dårligt styr på fremtiden<br />

at det hele bliver fjernet fire år<br />

senere, så mener jeg at det åbner<br />

for diskussionen af hvordan<br />

vores byrum bliver indrettet.<br />

Man kan ikke vide alt på<br />

forhånd, men rent økonomisk<br />

er det jo dårlig styring ovenfra<br />

at vælge så dyr en færdig løsning<br />

i stedet for en mere midlertidig<br />

anvendelse,“ påpeger<br />

Jonas Olsen. Han mener at de<br />

midlertidige løsninger i højere<br />

grad invitere til at engagere<br />

sig, mens det formstøbte har<br />

en tendens til at gøre borgerne<br />

til tilskuere i deres egen by.<br />

Det giver lektor Morten<br />

Daugaard ham ret i. „Hvis man<br />

vil have folk til at tage et område<br />

i besiddelse og sige at<br />

‘det er vores’, så skal de måtte<br />

røre ved det. De skal have friheden<br />

til at ændre deres omgivelser<br />

selv om de måske ikke<br />

benytter sig af den. I din egen<br />

have laver du måske heller ikke<br />

en sø i hjørnet. Men du ved<br />

at du har mulighed for det, og<br />

det gør alverden til forskel,“<br />

fortæller han.<br />

Kolonihavepionerer<br />

Tanken om at åbne byplanlæggernes<br />

øjne for fornuften i<br />

det midlertidige er dog langt<br />

fra ny. I dag er de danske kolonihaver<br />

en integreret del af<br />

den danske selvforståelse, men<br />

i starten var der netop tale om<br />

en midlertidig anvendelse af<br />

områder som ellers ofte var tiltænkt<br />

andre formål fra myndighedernes<br />

side.<br />

„Det bedste eksempel er jo<br />

kolonihaverne, hvor folk bare<br />

begyndte at beplante ubrugte<br />

arealer i større skala i 1880’erne.<br />

Myndighederne opdagede<br />

det jo næsten ikke, før praksissen<br />

var så etableret at de måtte<br />

acceptere den,“ fortæller<br />

byplanlægger Holger Bisgaard.<br />

Hvis en lignende, spontan<br />

udnyttelse af byarealer der ender<br />

med at blive deres reelle<br />

anvendelse, skal blive en realitet<br />

i dag, stiller det dog krav til<br />

kommunerne, understreger<br />

Morten Daugaard. „Det kræver<br />

jo, at kommuneplanerne<br />

er så ‘rammeagtige’ at de kan<br />

rumme disse forandringer,<br />

som gør områderne beboelige<br />

på beboernes præmisser og<br />

ikke blot på planlæggernes<br />

præmisser.“ ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!