5 - Grønt Miljø

De små plæneklippere
Tænk tester plæneklippere til haveejere -
hvoraf de større også bruges af gartnere
Alle plæneklippere kan
klippe en velholdt plæne,
men forskellene tiltager i
langt, kraftigt eller vådt græs.
Der er også forskel på hvor
længe klipperne er om arbejdet,
hvad de koster i el eller
brændstof, og hvor brugervenlige
de er. Det konkluderer
forbrugerrådets blad Tænk efter
en test af 38 plæneklippere
til haveejere. Og for robotklipperne
er resultatet ‘overraskende’
godt.
Testen er gennemført i samarbejde
med de øvrige europæiske
forbrugerblade i International
Consumer Research &
Testing. Gartnere har stået for
den praktiske del af testen der
omfatter både benzin-, el-,
batteri- og hånddrevne modeller.
Prisklassen er generelt under
4000 kr., men enkelte er
dyrere, og de fem robotklippe
re er op til 15.000 kr. De dyre
kraftige maskiner har også
professionel interesse.
Testen er mundet ud i en
samlet bedømmelse og otte
anbefalinger hvoraf nogle også
får mærkaten ‘bedst i test’.
Blandt de benzindrevne er
Honda HRX 537c VK og Viking
MB545V bedømt bedst. Blandt
de eldrevne med ledning er
det Viking ME 545 V. Blandt
de batteridrevne er det Bosch
Rotak 37 Li Battery. Blandt robotklipperne
er det Husqvarna
Automower 220 AC. Det er
40
klipperesultatet der vejer mest
i den samlede bedømmelse.
Forskellene i den samlede
bedømmelse er dog ofte meget
lille. Da der ikke tages højde
for prisforskellene, er det
for det meste den dyreste der
vinder. For den enkelte bruger
kan resultatet blive et andet
fordi man har andre vægtninger.
Set med professionelle
kriterier savnes en stærkere
vægtning af arbejdsmiljøet.
Hver sine fordele
Benzinplæneklippere er generelt
velegnet til store plæner
hvor græsset kan blive meget
langt. Det er også i denne
gruppe man finder de eneste
selvkørende modeller. Men de
larmer mest, er dyrest i brug
og kræver mest vedligeholdelse.
De billige er heller ikke altid
bedre til højt græs end elmodellerne
i samme prisklasse.
Er plænen ikke for stor og
langhåret, har en el-klipper
med ledning flere fordele
frem for den benzindrevne.
Den er lettere at manøvrere,
starte, løfte og vedligeholde,
larmer mindre og er billigere i
drift. Man skal dog lære at køre
med ledningen, og den
mindre klippebredde gør klippetiden
længere.
Batterimodeller kan være et
alternativ til de eldrevne med
ledning. Deres force er især at
det er nemme at manøvrere,
Robotklipperne - her Husqvarna Automower 220 AC - er længe om at
klippe, men til gengæld de mest stille. Foto: Husqvarna.
Blandt de benzindrevne er Honda HRX 537c VK i front. Foto fra TIMA.
også på ujævn og skrånende
grund. Plænen skal dog ikke
være ret stor eller langhåret,
for klippebredden er lille, og
batteriet kører hurtigt fladt.
Robotterne klipper fint, men
de fire af dem er kun beregnet
til plæner op til 400 m 2 , mens
én (vinderen) når 2000 m 2 .
Helt betjeningsfri er robotterne
heller ikke. De to kræver en
fysisk afspærring og skal startes
og oplades manuelt. De
andre programmeres til selv at
starte og lade op, men skal have
afgrænsningskabler. I forhold
til andre klippere er de
meget længe om klipningen,
men også meget stille. På stejle
skråninger har de tendens
til at søge mod bunden og køre
rundt for bakkens fod. Og
langt og groft græs går ikke.
Her må man bruge en almindelig
græsslåmaskine først.
Testens form
Klipperne er testet i 40-50 mm
græs, halvlangt græs, fugtigt
højere græs og 30 cm kraftigt
græs med ukrudt. Desuden er
de bedømt på skrånende og
ujævn grund og langs bede og
hegn. Hver maskine er testet
to gange med hver sin gartner
der vurderer hvor let og hurtigt
det er at klippe, og hvordan
klippekvaliteten er lige efter
klipning og efter tre dage.
Klipperesultatet er i alle tilfælde
fint under gode forhold,
men varierer når græsset er
langt, kraftigt eller vådt. Dårlig
klipning viser sig f.eks. i
form af uklippede frøstande
eller uensartet klipning. Robotterne
leverer også et fint
resultat efter to uger og tre
gennemkørsler. Klipperesultatet
er vægtet med 45%, dog
50% for robotterne.
Brugervenligheden fokuserer
mest på manøvredygtighed
og indstillingsmuligheder. Forskellene
viser sig især når man
skal indstille klippehøjde og
klippe tæt på bede og hegn.
Brugervenligheden omfatter
også specifikke ting for de enkelte
typer, f.eks. hvor let det
er at oplade og skifte batteri.
Brugervenligheden er vægtet
35% i samlet bedømmelse, for
robotterne dog kun 15%.
De øvrige kriterier er støj,
energiforbrug og holdbarhed.
Ikke overraskende larmer benzinmodellerne
mest. Omkostningerne
til energi ved at klippe
250 m 2 plæne svinger meget:
5-10 kr. for benzinmodellerne,
½-1 kr. for de eldrevne
og 0,1-5 kr. for batterimodellerne
foruden deres standbyforbrug.
Robotterne svinger
fra 0,37 til 1,3 kWh for at slå
400 m 2 plæne én gang. Holdbarheden
er i høj grad en vurderingssag
der bl.a. er baseret
på de løse møtrikker, elektriske
fejl og andre problemer
der opstod under testen. sh
KILDE
Test: Plæneklippere. Tænk. Forbrugerrådet,
maj 2011.
Testen omfatter bl.a. et testskema
hvor de enkelte modellers fordele og
ulemper sammenfattes. På
www.taenk.dk kan man bestille bladet
i abonnement eller enkelttests.
Den aktuelle test kan bestilles på
http://taenk.dk/test/plæneklippere.
GRØNT MILJØ 5/2011