DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1936

25
hvorved Sejlet slog over. Der kom nogen Sø i Sejlet, og umiddelbart efter brækkede Masten og gik over
Bord. Det lykkedes at bjærge Mast og Sejl om Bord igen, hvorefter der søgtes ind til Reykjavik for Reparation.
120. 3 m M/Sk. Gustaf af Mariehamn, 399 Reg. T. Br. Bygget 1877 af Jern. Paa Rejse fra Beckton
til Karrebæksminde med Koks.
Grundstødt d. 14 / 12 36 ved Omøs SV.-Kyst.
Strandingsindberetning dat. l3 / 12 36. Søforklaring og Søforhør i Næstved d. 18 / 12 36.
D. 13 / 12 Kl. 20 befandt G. sig i diset Vejr 3 Sm. misv. S.t.Ø. 1 / 4 Ø. af Kjelsnor Fyr. Herfra styredes
NØ.t.N. 1 / 2N. Kl. 23 kom Tranekjær Fyr i Sigte i misv. SV.t.V. 1 / 2V. i ca. 3 Sm.s Afstand. D. 14 / 12 Kl. 0 10
saas om Bb. et fast hvidt Fyr, som blev antaget for Hou Fyr; Kursen blev straks ændret til NØ.; men
kort efter, Kl. 0 25 , tog Skibet Grunden S. for Omø Fyr. Kl. 9 30 kom G. flot ved Hjælp af en Bjærgningsdamper.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen
oplyste antage, at Grundstødningen skyldes usigtbart Vejr og Strømsætning.
121. M/S H. C. Andersen af Nakskov, 96 Reg. T. Br. Bygget 1922 af Eg og Bøg. Paa Rejse fra
København til Nakskov med Stykgods.
a) Grundstødt d. 23 / 7 36 ved Møens S.-Kyst.
Søforhør i København d. 20 / 7 36.
Kl. 3 kom H.C.A. ind i den gravede Rende ved Tolken. Det blæste en S.-lig Brise, og der stod Dis
over Land. Da Skibet var kommet ind i Grønsund, styredes VNV.; men umiddelbart efter tog H.C.A.
Grunden i Løbets N.-lige Side og blev staaende. D. 24 / 7 Kl. ca. 7 kom Skibet flot ved fremmed Hjælp,
efter at en Del af Ladningen var oplosset.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen
oplyste antage, at Grundstødningen skyldes Strømsætning i Forbindelse med unøjagtig Styring.
b) Paasejlet Kajen d. 24 / 7 36 i Nakskov.
Søforhør i København d. 29 / 7 36.
Kl. ca. 21 under Manøvrering i Nakskov Havn kunde Maskinen ikke bakke, hvorfor Skibet tørnede
Kajen med Stævnen. Ved Paasejlingen blev Kajen noget beskadiget.
c) Paa Rejse fra Nakskov til København med Stykgods.
Motoren havareret d. 26 / 7 36 i Smaalandsfarvandet.
Søforhør i København d. 29 / 7 36.
Kl. 1 passerede H.C.A. Orehoved. Lidt senere opdagedes det, at Motorens Krumtaphus blev varmt.
Der styredes mod Bogø for at søge Ankerplads; men Kl. ca. 3 30 stoppede Motoren. H.C.A. opankredes,
og et Reserve-Krumtapleje blev sat paa, hvorefter Rejsen blev fortsat. Da H.C.A. befandt sig i Nærheden
af Haarbølle Bro, blev Krumtaplejerne paany varme, hvorfor Skibet Kl. 13 blev fortøjet ved Broen.
d) Paa Rejse fra København til Nakskov med Stykgods.
Kollideret d. 20 / 8 36 i Smaalandsfarvandet.
Søforklaring og Søforhør i Nakskov d. 21 / 8 36; Søforhør i København d. 22 / 8 36.
Kl. ca. 1 30 , da H.C.A. var 3—4 Skibslængder fra den røde 3-Kost ved den gravede Rende over Tolken,
styrende misv. VSV., kom et modgaaende Skibs Toplanterne og røde Sidelanterne i Sigte om Stb. Da
H.C.A. var ved den røde 3-Kost, tørnede Skibet med Stævnen mod Bb.s Side af det andet Skib, der viste
sig at være M/S »Pioneer« af Bandholm.
Af den af P.s Besætning afgivne Forklaring fremgaar, at da dette Skib, der var paa Rejse fra Bandholm
til København, befandt sig i den gravede Rende over Tolken, sejlende i Ledefyrlinien, kom H.C.A.s
Toplanterne og grønne Sidelanterne i Sigte om Bb. Da H.C.A.s Kurs syntes bibeholdt, og der syntes Fare
for en Kollision, blev Maskinen stoppet og derefter beordret Fuld Kraft Bak samtidig med, at Roret blev
lagt haardt Stb.; men ca. 1 Minut senere skete Kollisionen som ovenfor anført.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Kollisionen. Ministeriet maa efter det i Sagen oplyste
antage, at Kollisionen skyldes, at H.C.A. i Modstrid med Bestemmelserne i Søvejsreglernes Art. 19, jfr.
Art. 23, bibeholdt sin Kurs og sin Fart.
122. S/S H. H. Petersen af Marstal, 975 Reg. T. Br. Bygget 1927 af Staal.
a) Paa Rejse fra Stettin til Kolding med Kul.
Grundstødt d. 26 / 1 36 ved Jyllands Ø.-Kyst.
Søforklaring og Søforhør i Kolding d. 3 / 2 36.
Kl. ca. 16 30 passeredes Fænø Kalv tæt om Stb. Vejret var stærkt diset og taaget, og der fortsattes
fur langsom Fart op langs Jylland, der kunde skimtes, medens Loddet holdtes gaaende. Kl. 16 45 tog
Skibet Gunden ved Løverodde og blev staaende. D. 1 / 2 Kl. 7 30 kom Skibet flot ved Hjælp af en Bjærg-
ningsdamper, efter at en Del af Ladningen var lægteret.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen
oplyste antage, at Grundstødningen skyldes usigtbart Vejr i Forbindelse med Strømsætning.
b) Paa Rejse fra Rudkøbing til Goole i Ballast.
Mistet Ankeret, grundstødt og kollideret d. 24 / 12 36 paa Goole Red.
Indberetning til Board of Trade dat. 28 / 12 36. Søforklaring og Søforhør i Aarhus d. 18 / 1 37.
Kl.0 20 ankom H.H.P., der havde Lods om Bord, til Goole Red, og Stb.s Anker blev stukket i Bund
for at svaje Skibet med Strømmen, der løb ca. 4 Knob. Manøvren blev tilkendegivet ved Signal med Damp-
fløjten. En Damper, der var for udgaaende, og som senere viste sig at være S/S »Sjofna« af Oslo, søgte
at gaa foran om H.H.P. S. tog imidlertid Grunden og blev staaende, og da der nu syntes Fare for en Kol-
lision, holdtes i H.H.P. an i Kæden samtidig med, at Maskinen kastedes Fuld Kraft Bak. Herved bræk-
kede Kæden, og Ankeret med 7 Fv. Kæde gik tabt. Bb.s Anker blev stukket i Bund, men inden dette fik
Hold, tog Skibet Grunden om Stb. S. var imidlertid kommet flot og drev ned mod H.H.P.s Agterskib,