DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1936

46
251. M/Gl. Sirene af Hamburg, 86 Reg. T. Br. Bygget 1912 af Staal. Paa Rejse fra Bremen til Frede-
ricia med Jern.
Grundstødt d. 14 / 12 36 ved Jyllands Ø.-Kyst.
Søforklaring i Fredericia d. 16 / 12 36.
D. 13 / 12 Kl. 23 45 befandt S. sig i frisk SSV.-lig Kuling med diset Vejr i Fyrlinien Tvingsbjerg Ledefyr.
Der styredes i Fyrliniens Retning, indtil de 2 røde Fyr ved Assens Havn saas overet, hvorefter Kursen
ændredes til misv. N.t.V. Da Tvingsbjerg Fyrs hvide Vinkel var ret agterude, ændredes Kursen til misv.
NV. 1 / 2V. og efter ca. 40 Minutters Forløb til misv. N. 3 / 4V. Vejret blev nu usigtbart, hvorfor Loddet holdtes
gaaende. D. 14 / 12 Kl. 2 45 tog S. Grunden paa Stenderuphage og blev staaende. D. 16 / 12 Kl. 12 30 kom Skibet
flot ved Hjælp af en Bjærgningsdamper.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen
oplyste antage, at Grundstødningen skyldes usigtbart Vejr og Strømsætning.
252. S/S Sjofna af Oslo, 619 Reg. T. Br. Bygget 1918 af Staal. Paa Rejse fra Herøya til Lemvig med
Norgesalpeter.
Grundstødt d. 27 / 9 36 i Limfjorden.
Søforhør i Lemvig d. 30 / 9 36.
Kl. ca. 13 00 passerede S., der havde Lods om Bord, 3-Kosten ved Lemvig Rønner. Det blæste en stor-
mende NØ.-lig Kuling, hvorfor Skibet blev holdt lidt N. for Søgaard-Fyrlinien med Maskinen gaaende
Halv Kraft Frem. Da S. befandt sig ca. 30 m Ø. for de 2 første Vagere i Renden, tog Skibet Grunden i
den N.-lige Side af Renden. Maskinen blev straks beordret Fuld Kraft Frem og lidt efter Fuld Kraft Bak,
men Skibet blev staaende. D. 28 / 9 Kl. 15 00 kom Skibet flot ved egen Hjælp, efter at en Del af Ladningen
var lægteret.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen
oplyste antage, at Grundstødningen skyldes, at S. blev holdt for N.-lig i Renden.
253. S/S Skagerak af København, 1283 Reg. T. Br. Bygget 1921 af Staal. Paa Rejse fra Gdynia til
Kings Lyn med Træ.
Grundstødt d. 27 / 12 36 ved Englands Ø.-Kyst.
Indberetning til Board of Trade dat. 29 / 12 36.
Kl. 9 grundstødte S. i let Taage paa Roaring Middle Sand i Wash Bugten. Kl. 15 kom Skibet flot ved
egen Hjælp.
254. S/S Skjold af Middelfart, 1345 Reg. T. Br. Bygget 1904 af Staal. Paa Rejse fra Tallinn til
Riga med Stykgods.
Kollideret d. 28 / 4 36 i Rigabugten.
Søforhør i København d. 5 / 5 36.
Kl. 14 45 , da S. for langsom Maskine holdtes gaaende i Baakelinien ud for Barren ved Bolderaa afven-
tende Lods, kom estisk S/S »Kadri« for indgaaende og forsøgte at passere S. paa dette Skibs Stb.s Side.
Da K.s Stævn var Tværs af S. syntes K., der sejlede med stærk Fart, at miste Styret og skar med Stævnen
ind mod S. under en Vinkel paa ca. 30°. S.s Ror blev lagt haardt Bb.; men umiddelbart efter tørnede K.
med Bb.s Side mod S.s Stb.s Side ud for Nr. 1 Luge. Ved Kollisionen fik S. en mindre Bule i Skibssiden
under Vandlinien.
Anm. Søforklaring fra K. foreligger ikke.
255. 3 m M/Sk. Skjoldborg af Frederikshavn, 195 Reg. T. Br. Bygget 1901 af Eg.
a) Paa Rejse fra Danzig til Nakskov med Træ.
Grundstødt d. 17 / 1 36 i Nakskov Fjord.
Søforklaring og Søforhør i Nakskov d. 23 / 1 36.
Kl. 9 00 passeredes Indsejlingen til Nakskov Fjord. Vejret var diset, og S. sejlede for langsom Fart.
Da Skibet nærmede sig den gravede Rende og Dueholm Baake var i Sigte, saas forude en Kost, der blev
antaget for at være en Midtfarvandskost. Kosten holdtes klods om Stb. Da Kosten omtrent var passeret,
tog Skibet Grunden og blev staaende. Kl. 18 15 kom S. flot ved fremmed Hjælp efter at en Del af Ladningen
var lægtret.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Grundstødningen. Ministeriet maa efter det i Sagen
oplyste antage, at Grundstødningen skyldes usigtbart Vejr i Forbindelse med Førerens Ukendskab til
Farvandet.
b) Paa Rejse fra Seaham Harbour til Tønsberg med Kul.
Havareret d. 27 / 10 og kollideret d. 30 / 10 36 i Nordsøen.
Søforklaring i Tønsberg d. 3 / 11 36, Søforklaring og Søforhør i Aalborg d. 26 / 11 36.
D. 27 / 10 Kl. 4 00 havdes Souter P. Fyr i misv. V., Afstand 20 Sm. Det blæste en orkanagtig V.-lig Storm.
Kl. 2 30 brød flere Braadsøer over Skibet, hvorved det meste af Opbygningen knustes, og Dækslasten blev i
Løbet af de følgende Timer skyllet over Bord. Kl. 12 00 befandt Skibet sig paa 55°10´ N. Brd. 0° 44´ V. Lgd.
Kl. 1 40 mistede S. Styret, og det viste sig, at Rorstammen var brækket mellem den øverste og næstøverste
Rorløkke, samt at Roret var flækket flere Steder baade langskibs og tværskibs. For al støtte Roret fyldtes
Græstrosser i Rorbrønden. D. 28 / 10 var Middagspladsen 55°32´ N. Brd. 0°17´ V. Lgd. D. 29 / 10 Kl. 6 00 havde
Vejret bedret sig; Prammen blev sat paa Vandet, og en Wire blev anbragt paa Rorbladet og ført forefter
gennem de agterste Lænseporte til Spilkop. Kl. 12 00 var Skibet paa 56°03´ N. Brd. 2°00´ Ø. Lgd. Kl. 17 00
sattes 2 røde Signallanterner under Fokkestaget og en Ankerlanterne blev anbragt paa Mesanbommen til
Belysning af Arbejdet med Styretrosserne. D. 30 / 10 Kl. 0 45 kom en Dampers Lanterner i Sigte lidt agten for
Tværs om Stb. Damperen, der senere viste sig at være Trawler »Karpfanger« af Cuxhaven, styrede ret paa S.,
og da Afstanden mellem Skibene var ca. 1 Sm., blev der givet 1 lang Tone efterfulgt af 1 kort Tone med
Fløjten som Advarsel, samtidig med at der blev bakket saa Skibet laa stille. Da Afstanden mellem Skibene