DANSK SØULYKKE-STATISTIK 1936

7
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Kollisionen. Ministeriet maa efter det i Sagen oplyste
antage, at Kollisionen skyldes den Omstændighed, dels at man i T. for sent har set A.s Lanterner, dels
at T. i Modstrid med Søvejsreglernes Art. 19 drejede Bb. over.
13. 3 m M/Sk. Amager af Dragør, 80 Reg. T. Br. Bygget 1879 af Eg.
a) Paa Rejse fra Korsør til Norrköping med Majs.
Motoren havareret d. 2 / 8 36 i Smaalandsfarvandet.
Søforklaring i Norrköping d. 28 / 8 36.
Kl. ca. 6, da A. befandt sig S. for Omøsund, opdagedes det, at Motoren ikke gik, som den skulde.
En Undersøgelse viste, at begge Krumtaplejer var smeltede, hvorfor der sejledes tilbage til Korsør for
Reparation.
b) Paa Rejse fra Skelskør til Gdynia med Jern.
Strandet og forlist d. 17 / 12 36 ved Litauens V.-Kyst.
Søforhør i København d. 6 / 1 37.
D. 7 12 Kl. 7 30 stod A. ud af Grønsund. Kl. 10 sattes Loggen, og der styredes dev. SØ.V 1 / 4Ø ., hvilken
Kurs skulde gaa 3 Sm. klar af Dueodde. Det blæste en frisk SSV.-lig Brise med klart Vejr. Kl. 18 00 blev
det Taage; Farten blev mindsket og Taagesignal afgivet. Kl. 22 30 lettede Taagen, og der sejledes atter
Fuld Kraft Frem. D. 10 / 12 Kl. 1 30 viste Loggen 78. Da Dueodde ikke var kommet i Sigte Kl. 2, ændredes
Kursen til dev. Ø. Det konstateredes nu, at Kompasset var upaalideligt. Kort efter begyndte Skrue-
akslen at rive, hvorfor Motoren en Gang imellem maatte stoppes. Kl. 23 blev det Taage; Farten blev
mindsket, der blev afgivet Taagesignal, og Loddet holdtes gaaende. D. 11 / 12 Kl. 3 hørtes Taagesignalet fra
Rixhøft forude om Stb. Skibet trak en Del Vand, og der maatte pumpes baade med Motor- og Haand-
pumpe for at holde Skibet læns. Kl. 5 var Brændselsolien opbrugt, og Motoren gik i Staa. Det blæste en
frisk SØ.-lig Brise, og Rejsen fortsattes for Sejl alene, paa Kurs NØ. Vinden friskede efterhaanden til
stormende Kuling af SØ., og der styredes Bidevind ØNØ., samtidig med at Haandpumpen holdtes gaaende.
D. 12 / 12 Kl. 8 30 halsedes rundt til Kurs SV. for at faa Landkending ved Hela; men da Vinden trak sig mere
S.-lig, blev Skibet Kl. 12 30 lagt ØSØ. over. Kl. 18 30 var Vinden flovet til frisk Kuling af SØ.t.S., og der
styredes Ø. for at komme ind i Danzig Bugten, men paa Grund af Afdriften lykkedes dette ikke. D. 13 / 12
blæste der en SSV.-lig Kuling, og der styredes SØ.t.Ø. Kl. 13 30 kom Land i Sigte. Efter Lodskud og Bundart
gissedes Skibets Plads til 54°50´5 N. Brd. 19°51´5 Ø. Lgd., og Kursen ændredes til V.t.N. Der pumpedes
uafbrudt med Haandpumpen. Da man d. 14 / 12 Kl. 11 ikke havde faaet Landkendling. sejledes paany Ø.
over. Kl. 17 20 forsøgtes det forgæves at faa Forbindelse med et forbipasserende Skib for at faa opgivet
Skibets Plads. Kl. 24 00 saas et Glimt af et Fyr, som blev antaget for Kahlberg Fyr; Afstanden til Fyret
gissedes til 9 Sm. Kl. 12 00 var Vinden frisket til stormende Kuling af SSV., og A. blev underdrejet for
klosrebede Bomsejl og rebet Stagfok. D. 16 / 12 blæste Stagfok og Klyver i Stykker, og da Proviant og Vand
var ved at slippe op, blev der Kl. 14 sat Nødsignal. 2 Fiskekuttere kom kort efter til Stede og opnaaede
Forbindelse med A., som de begyndte at bugsere ind mod Neukuhren. Skibet arbejdede haardt i Søen,
og der pumpedes uafbrudt. D. 17 / 12 om Morgenen slap Kutterens Brændselsolie op. og den lod Slæberne gaa.
Efter et afholdt Skibsraad styredes SØ. over for Sejl alene. For at undgaa Beskadigelse af Agterlugen og
Mastekraven paa Stormasten blev ca. 2 Tons af Dækslasten kastet overbord. Kl. 10 00 kom den ene af
Fiskekutterne tilbage og genoptog Bugseringen imod Neukuhren. Kl. ca. 10 30 kom Land i Sigte. Det blæste
en SV.-lig Kuling, og da Fiskekutteren intet kunde udrette, lod den Kl. 11 45 Slæberen gaa. Skibene var
da V. af Pillkappen, ca.3 Timers Sejlads fra Neukuhren. Kursen blev derefter sat NØ. 1 / 2N. mod Memel.
Det var tæt Taage- og Regndis, og da A. stadig drev nærmere mod Land, ændredes Kursen N. over.
Kl. ca. 16 50 saas pludselig Nidden Fyr ca. 3 Streger foran for tværs om Stb., Kursen ædredes til N.t.Ø.;
men Skibet drev stadig nærmere Land, og tog Kl. 18 00 Grunden og blev staaende. Der blev afgivet Nød-
signal, og Kl. ca. 19 30 blev hele Besætningen bjerget af Redningsbaaden fra Nidden. A. er senere blevet Vrag.
Anm. Søretten har intet udtalt om Aarsagen til Strandingen. Ministeriet maa efter det i Sagen oplyste
antage, at Strandingen skyldes Vejrforholdene.
14. S/S Anna af Esbjerg, 1227 Reg. T. Br. Bygget 1924 af Staal. Paa Rejse fra Oslo til Hull i Ballast.
Kollideret d. 3 / 1 36 paa Humber Floden.
Indberetning til Board af Trade dat. 6 / 5 36.
Kl. 11 35 , da A., der havde Lods om Bord. befandt sig paa Hull Roads styrende ca. Ø. 1 / 2N., saas en
modgaaende Damper — »S. T. Morgan« — ca. 0,2 Sm. forude ca. 1 / 2 Streg om Stb. Fra begge Skibe
blev der afgivet 2 korte Toner med Dampfløjten. Da S.T.M. syntes at bibeholde sin Kurs, blev der fra
A. paany afgivet 2 korte Toner med Dampfløjten, samtidig med at der drejedes lidt Bb. over. Da S.T.M.,
der stadig syntes at bibeholde sin Kurs, var ca. 150 m fra A., hørtes fra S.T.M. 3 korte Toner. Signalet
blev straks besvaret med samme Signal, samtidig med at Maskinen kastedes Fuld Kraft Bak. Kort efter
gentoges disse Signaler fra begge Skibe; men umiddelbart efter tørnede S.T.M. med Stævnen mod A.s
Stævn.
15. M Tj. Anna af Odense. 79 Røg. T. Br. Bygget 1899 af staal. Paa Rejse fra Nønesundby til
Odense med Oliekager.
Grundstødt d. 14 / 1 36 ved Vejro; sunket d. 15 / 1 36 i Kattegat.
Søforklaring og Søforhør i Odense d. 20 / 1 36.
Kl. 1 30 afgik A. fra Grenaa. Det blæste en frisk V.-lig Brise; Vejret var sigtbart. Kosten paa Øre-
ringene passeredes tæt om, og herfra stvredes for Langsom Fart mod Vejrøsund. Da A. var ca. 1 / 2 Sm.
NNØ. for den NØ.-lige Spids af Yejro. mærkedes et Stød i Skibet, og det viste sig, at Forskibet var blevet
læk. Da Vandet i Skibet steg stærkt, blev Skibet sat paa Land ved Vejrø S.-Kyst. D. 16 / 1 Kl. 10 00 blev A.
bragt flol af en Bjærgningsdamper efter at en Del af Ladningen var hegteret, og slæbt til Østsiden af Besser
Rev for at tætne Lækagen. Kl. ca. 17 30 var Skibet tætnet, hvorefter det af Bjærgningsdamperen bugse-